Summer shower in the rain

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - REJEN
WHEN - SUMMER BREAK

Af en sommerdag at være var denne ikke særlig lovende. Morgenen havde startet ud frisk og smuk, men i løbet af dagen skiftede vejret, og alle der havde regnet med at det ville være en perfekt dag til at shoppe i tog fejl. Efter middagstid blev diagonalstræde overskuet, og efter ti minutter, stod det ned med store fede regndråber der gjorde alle de ramte drivvåde.

Diagonalstræde der nu var helt tømt for mennesker, blev i stedet dynget til med regn. Folk de stod under hustagene, inde i butikkerne, eller i læ andre steder, mens de skuttede sig for den kolde regn.
En lyshåret pige var lige kommet ud af Madame Malkins og stoppede brat op da hun lagde mærke til hvor meget det regnede. Hun trak sin frakke tættere omkring sig og kiggede rundt på folkene omkring sig. I lidt tid stod hun og ventede på at det skulle stoppe, men da det ikke så sådan ud, hoppede hun ud på de våde sten i sine mørke blå ballarinaer. Hun frøs allerede om benene, der var bare og det eneste der rigtig varmede hende var hendes kobberfarvede kjole samt den tynde støvblå frakke.

Folk gloede lidt efter hende, men hun lagde ikke specielt mærke til det. Hun forsatte bare i løb op mod den utætte kedel og åbnede hurtigt døren for at komme ind i varmen. Aisling stoppede op ved døren og kiggede sig afventende omkring. Der var okay mange mennesker, men heldigvis ville det være nemt nok at finde et bord et sted. Hun kiggede ikke umiddelbart efter nogle hun kendte, men forsatte op mod baren for at bestille en varm kop kakao. Hendes hår var mørkere på grund af regnen, og hendes frakke dryppede lidt da hun gik. Hun kunne mærke at hendes sko var gennemblødte og overvejede om hun skulle tage dem af. I stedet tog hun sin tryllestav op, mumlede nogle få ord, og tørrede sine sko på den måde.

[Sam Cole Southgate]

Starring: Aisling Ériaan Delaney
Place: Diagonalstrædet

[/color]

På denne dejlige varme dag havde Sam blevet tvunget til at hjælpe til tidligt på hotellet. Alle de mennesker der pludselig ville udenfor efter de sidste dages uvejr. Dette gjorde at han havde været nød til at tage alle havemøblerne ud på den store terrasse, og det skulle ske tidligt! Så fra klokken 6 til klokken 10 havde han slidt med at flytte det halve hotel udenfor så folk kunne komme ud og få morgenmad. Hele tiden havde han ventet på det perfekte øjeblik at kunne smutte væk på, og det var enlig kommet lidt over 10 tiden.
Da åbningen endelig havde budt sig og det havde tyndet ud i gæster var han smuttet. Han havde selvfølgelig lagt en seddel på sin mors bord hvor han ikke havde skrevet andet end at han var smuttet, og nok skulle komme hjem i god tid.
Måske var han ikke så forbundet med hans mor som han engang var, men han elskede hende stadig. Moderen virkede dog til at have for travlt til Sam, så Sam sørgede for at han også ville få for travlt til moderen, det var jo kun fair...

Regnen begyndte at sile ned og Sam stoppede kort op for at se om det var noget vedvarende eller blot en lille bye. Hans øjne blev dog mødt af tunge, grå skyer, så et tordenvejr var vel også på vej.
Da Sam havde valgt at bevæge sig til Diagonalstrædet, havde han bestemt ikke forudset at det skulle være i regnvejr. Roligt havde han bare vandret af sted gennem gaden og betragtet folk, men udsigten til regn drev dog hans tanker indenfor. Folk begyndte allerede at løbe for at komme ind for at undgå regnen. Trods Sam kun havde en sort diskret t-shirt på og et par cowboy-bukser på, var han dog ikke bange for regnen, han ønskede dog heller ikke at blive gennemblødt.
I rolig gang bevægede han sig derfor videre med kurs mod Den Utætte Kedel. Grunden var at han vidste der ikke ville være overfyldt derinde, for stedet var mere populær for de unge, og siden det var sommerferie var det ikke mange unge der brugte dagene i Diagonalstrædet. Sam gjorde det blot for at slippe væk hjemmefra.

Blondt flagrende hår, løbende gang og en tynd stålblå frakke. Selv bagfra var Sams nok bedste vens lillesøster Aisling nem at kende. Hun løb kun få meter foran ham, og Sam næsten krydsede fingre i et ønske om at hun ikke bevægede sig ind på den Utætte Kedel hvor han stadig havde kursen mod.
Lige da han var ved at tro pigebarnet skiftede kurs åbnede hun døren derind til. Sam besluttede sig dog for at han ikke ville lave nye planer, og lige da døren blev lukket bag pigen åbnede Sam den så en lille klokke annoncerede hans ankomst. Hans blå, kolde øjne vandrede kort omkring for at se hvem der befandt sig på stedet. Der var kun få ansigter han kendte fra skolen, eller kendte som tidligere elever, ellers var der ikke så fyldt.
Bevidst om ikke at være i synsfeltet for Aisling bevægede han sig roligt mellem bordene og tog et af dem der var ved bagvæggen. Det sæde der vendte mod væggen var hamret fast, mens et bord skilte ham og en tom stol overfor ham. Han vidste ikke om han skulle forvente at når den lyshårede pige ved baren vendte sig om og opdagede den tomme stol foran ham, at han så ville komme, eller blive væk. Han havde dog en tanke om at hun ville nærme sig. Dette ønskede han dog ikke. Var der nogen man kunne sige han virkelig var en lukket bog overfor var det nemlig Aisling. Hans teori var at grunden var at hun var Theodors lillesøster, derfor en person han ikke burde omgået ifølge hans eget hovede.

[/blockquote]

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - REJEN
WHEN - SUMMER BREAK

Aisling der stadig var i gang med at tørre sit hår lidt i jakken, kiggede sig lidt omkring, inden hendes blik faldt på bartenderen der var i gang med at lave hende en varm kakao. Hun bed sig forsigtig i læben og lænede sig op ad disken. Da han var færdig med at lave den, gav hun ham lidt penge og tog kruset med sig. Hun begyndte søgende at gå mod enden af kroen, for at se om der skulle være nogle hun kendte der, som hun ikke havde fået øje på før.
Aisling tørrede en lille regndråbe af sin kind der var trillet ned af den fra hendes hår, og gik lidt videre. Da hun ikke så nogen hun kendte, tænkte hun at hun ville gå tilbage til et andet bord hun havde udset sig, men så fik hun øje på Sam og gik uden at tænke videre over det, hen til hans bord.
”Hej Sam, jeg regnede slet ikke med at se dig her. Hvordan går det?” Spurgte hun med en munter tone i stemmen, der kun hørtes når hun var sammen med folk hun faktisk holdte af. Aisling var selv overrasket over hendes imødekommenhed, men hun ændrede dog ikke humør af den grund.

Det var først da hun var kommet over til bordet at hun overvejede om det ville være forkert af hende at sætte sig, men det ville virke for akavet ikke at gøre det, så hun satte sig alligevel ned på stolen foran ham – med benene over kors under bordet. Koppen satte hun foran sig, og lagde fingrene om den for at varme dem.
Aisling kiggede kort ned i chokoladen for at skjule den nervøsitet der pludselig var steget i hende. Hendes glæde over at møde ham havde overtaget hende før, men nu hvor hun sad ned, følte hun sig pludselig nervøs og var sikker på at det kunne ses lidt i tonen på hendes kinder. Hun håbede bare han ikke lagde mærke til det, og bed sig forsigtig i læben.

[Sam Cole Southgate]

Starring: Aisling Ériaan Delaney
Place: Diagonalstrædet

[/color]

Regnen havde forårsaget at Sams tøj var ret så vådt. Hans cowboybukser klæbede til hans ben på en meget ubehagelig måde, og hans sorte t-shirt klæbede mod hans mave og i det hele taget bare overkrop så man let kunne ane hans muskuløse krop. Det var som om han kunne mærke dråberne der nu havde blandet sig med hans tøj stille fordampede mod hans ryg der var presset ind mod læderet. Hver gang døren røg op kunne man næsten mærke kulden presse mod ens krop, vel nok fordi ens våde tøj gjorde at vinden virkede så meget koldere.
Da hans øjne gled ud af vinduet hævede han det ene øjenbryn, lettere irriteret. Regnen virkede til at skulle fortsætte i lang tid. Godt nok elskede han lyden af regnen, den sagte dundren mod taget, og det beroligende syn, som havde man slet ikke brug for at gøre noget som helst, blot sidde og kigge lige så stille på regnen og føle sig en del af det våde virvar udenfor. Det han ikke brød sig om var, at han var lukket inde med alle disse mennesker, uden at kunne komme hjem uden at blive drivvåd. Tanken om den lange tur hjem gjorde det i det mindste lidt nemmere at holde ud at han var spærret inde på et så tæt sted som den utætte kedel, trods han enlig hellere ville sidde for sig selv ved et vindue og bare lukke sig inde med sine egne tanker og kigge ud.

Sams tanker tog over for et kort stykke tid, og da han endelig slog øjnene væk fra vinduet var en lyshåret skabning på vej over mod ham. Hans øjne blev straks kolde og hans øjenbryn gled en smule ned hvilket gav et lettere underligt udtryk til hans ansigt, som om han havde en følelse i kroppen han ikke helt vidste hvordan han kunne udtrykke. Det var nu også tilfældet, for på en gang følte han sig fortvivlet, irriteret og på en mærkelig måde lettere glad over at det lille lyshårede barn bevægede sig over mod ham. Nogle gange var det svært at huske på at denne yndige unge pige en gang var den lille irriterende lillesøster som Theodor havde, der hele tiden rende i hælene på ham og Theodor når de var sammen. Den lille pige han altid omhyggeligt havde holdt sig fra, fordi han vidste det var hvad han burde. Kun sjældent havde han været alene med hende, og han havde altid følt sig mere anspændt når Theodor ikke var omkring dem når hun var tilstede.
Det havde altid undret Sam at Aisling ikke havde givet op. Efter de første gange, selv da de var yngre, hvor de var ladt alene havde han været ret så kold overfor hende. Han havde selvfølgelig været venlig i hans tale som han var overfor alle trods hans kolde facade, men han havde altid været mere omhyggelig omkring Aisling.
"Goddag Aisling." Det lød på en eller anden måde underligt i hans mund at sige hendes navn. Hun havde på en eller anden måde bare altid været lillesøsteren, Theodors lillesøster. Den lille lyshårede pige, det lille uskyldige uvidende pigebarn der bare havde fulgt med Theodor og hans bekendtskab. Han rynkede meget kort på brynene ved den underlige tanke, inden han sådan rigtigt kiggede op da hun havde sat sig ned. Første gang han virkelig fokuserede på hende siden han havde set hende løbe hen af gaden og herind.
Der var en let pause inden Sam virkelig kunne snakke igen. Det slog ham virkelig hvordan Aisling var vokset. Var det fordi han ikke havde set Theodor længe og derfor heller ikke Aisling og hun var vokset ufatteligt meget siden da, eller havde han bare ikke været tæt nok på hende til at kunne se hvor meget ældre hun så ud. Det virkede så syrealistisk at det lille pigebarn af Theodors lillesøster kunne være den samme pige der sad overfor ham på dette øjeblik. "Regnen jagede mig vel bare herind." Dette sagde han en smule lavt, tænkende mens han tvang øjnene væk fra den pludseligt voksede Aisling. Han blev kort klar over hvor tæt de sad ved dette bord og han lænede sig væk fra bordet, med tanken om at det var hans rigtig gode vens lillesøster der sad overfor ham. Hvorfor satte hun sig overhovedet der? Hvorfor troede hun at hendes storebrors ven ville se hende, og sidde og have en sikkert meget lang samtale med hende fordi de nærmest var lukket inde på den utætte kedel pga. regnen.
Sams kolde stemme var en ting der var nem at huske. For trods det kolde i hans stemme, var der noget ufatteligt tiltalende over den, noget tiltrækkende på en underlig måde. Det var måske mystikken i det, det at han holdt så meget tilbage for andre, sppecielt sådan en person som Aisling.
"Okay." Svarede han kort på hvordan det gik ham. Han vidste det ikke helt. Når han ikke var på skolen havde han det underligt, fordi han skulle lave så meget sammen med hans mor. Han var forpligtet til at hjælpe hans mor på alle måder næsten, han kunne ikke blive ved med bare at løbe fra hende. Det viste sig også en smule i hans stemme, den smule tvivl om det nu var rigtigt at han havde det okay.

Da der ikke var meget plads under det lille bord strakte han benene kun en smule, men allerede der stødte hans ene fod mod pigebarnets. Han trak stille foden til sig igen, mens han rettede sig en smule mere op. Det var dog ikke ligefrem behageligt at sidde på den måde.
For sådan at aflede ham selv på den korte nærkontakt valgte han at spørge Aisling. "Jeg havde nu heller ikke forventet at se dig her. Så hvordan går det?" Det lød en smule overflødigt med den måde han sagde det på, som tog han Aislings egne ord og brugte dem mod hende. Han rejste igen øjnene og så ind i hendes blå, klare øjne.

[/blockquote]

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - REJEN
WHEN - SUMMER BREAK

Aisling havde tydeligtvis været lidt for optimistisk når det kom til Sam. Hun havde regnet med at han i hvert fald ville have vist lidt mere interesse for hende, men hun var godt vandt, og Sam vidste sjældent særlig høj interesse for nogen. Hun tog sig dog sammen, hun kunne jo altid snakke lidt med ham, selvom han holdt sig tilbage. Det var dog ikke noget nyt, Sam var vist ikke den mest energiske type.
"Jah det regner godt nok meget. Man tror det er sommer.. " Sagde hun, hendes stemme æbede lidt ud i ingenting, et tegn på at hun var ved at blive lidt usikker på hele situationen. Aisling havde bare tænkt at hun skulle snakke med en ven, men måske opfattede Sam hende ikke som hans ven? Aisling kiggede lidt ned på sine fingre, der hvilede på bordets overflade. Hun havde endnu ikke fået særlig meget farve fra solen, selvom den havde tittet frem ind i mellem.

Aisling for næsten op da hans fod ramte hendes, hun havde siddet dybt begravet i sine tanker, tænkt på sin storebror og på hvordan Sam havde leget med ham da de var mindre. De var vist lidt uenige om et par ting der gjorde at de ikke var så meget sammen som de plejede, så vidt hun huskede.
"Jeg kom her vel af den samme grund som dig, det dårlige vejr." Sagde hun og sendte ham et lille hurtigt, nervøst smil.
"Det går fint nok. Aner ikke hvordan min bror har det, eller hvad han laver. Det har jeg nu heller aldrig vist så det er ikke så mærkeligt. Jeg bruger såmænd bare ferien på at spankulere lidt rundt i Diagonalstræde, eller besøge nogle af mine venner rundt omkring." Sagde hun og kiggede ham op i øjnene og mødte hans blik.

Aisling tog fat i hanken på kruset på bordet og tog en lille slurk af den varme væske. Varmen løb gennem hendes hals og ned i maven på hende, og bredte sig derefter til andre dele af kroppen. Hun fik en mindre kuldegøsning, gav et lille katte agtig nys fra sig og spildte derved lidt af sin kakao ud over sin hånd.
"Årh hvor er jeg klodset." Sagde hun og tog en serviet fra servietholderen på bordet og tørrede sin hånd af, hvorefter hun lagde servietten på bordet, så den suede resterne op. Hun krøllede den hurtigt sammen og smilede undskyldende til ham. Aisling var vandt til at blive irettesættet hvis hun gjorde sådan noget, så hun var også vandt til at skabe en undskyldende mimik så folk ikke var i tvivl om hun vidste det var forkert.

[Sam Cole Southgate]

Starring: Aisling Ériaan Delaney
Place: Diagonalstrædet

[/color]

En følelse af skam sneg sig ind i Sams indre og prikkede til hans samvittighed. Han slog straks øjnene forvirret ned, det var en underlig følelse at få, og specielt i dette selskab. Men han vidste godt hvad havde fremkaldt følelsen. Det var den måde Aislings energiske ydre pludselig havde vist noget der lignede fortvivlelse, måske skuffelse på en måde? Alligevel reagerede han på en måde af dette som han langt fra selv forstod. Et lille smil gled frem på hans læber. Et smil der viste varme og lyste hele hans ansigt op. Det var som om han før havde været månen, fjern og mystisk, og nu med dette lille smil var som solen, varm og beroligende. Men dette smil forsvandt hurtigt, og da han havde kigget ned vidste han ikke om pigebarnet havde set hans reaktion, og ville enlig helst heller ikke vide det.
Måske var det medfølelse, eller skylden der gjorde at Sam svarede på hende ord, for han vidste han ikke burde have gjort det, vidste han altid burde holde munden lukket. Men det var uden han havde nået at tænke på ordene af de var røget ud. "Regnen hører jo også til sommeren. Det er vel blot for at skabe en balance mellem varmen og det mere kølige." Efter ordene var sluppet ud syntes Sam de havde lydt klodsede, men der havde været noget passioneret i hans stemme, noget der gemte sig under den kolde tone der havde taget i Sams stemmeføring.

Roligt hævede han øjnene til pigen, og måtte bide tænderne en smule sammen for at skjule hvor meget han havde lyst til at stirre ind i de blå øjne der mødte hans. Pigebarnet så så uskyldigt ud, og dog, det var på en ny måde end før. Aisling så nu ud som en ung kvinde, en blomst parat til at springe ud, en pige der havde brug for en stærk mand bag sig til at beskytte hende og holde hende tryk. Sam skubbede dog hurtigt disse tanker væk, i frygt for at de ville træde frem i hans øjne.
Roligt nikkede han til hendes ord, men ignorerede det første med regnen, der var intet spændende at snakke om der. En let taknemmelighed kravlede rundt i Sam da pigen nævnte Theodor. Det var som om ordet fik ham til at ranke sig en smule mere, og fik hans facade til at blive nemmere at holde oppe igen. Navnet mindede ham om hvilken stilling han havde overfor Aisling. Selv hvis han ville var hun forbudt område. Han havde skam lov til at være hendes ven, og til at omgåes hende, men hele Sams krop advarede ham imod dette. Det ville være for farligt at lære Aisling nærmere at kende, for så ville han pludselig ikke kunne se på hende som den lille plageånd af Theodors lillesøster hun engang havde været. Så ville han måske opdage hvem hun var nu, noget der kunne blive fatalt.
Sam nikkede let til hendes forklaring af hvad hun gik og lavede. Et svar vidste han ikke rigtig hvad skulle være, han kunne ikke finde på noget at svare på præcist til hendes ord andet end 'okay'. Han talte dog ikke disse ord, i stedet valgte han at fokusere på noget andet. "Er det så en af dine venner den dreng der sidder derovre?" Sam blev endnu engang overrumplet af sig selv. Hans stemmeføring var under kontrol, men ordene var bare røget ud af hans mund.
Over bag Aisling, to borde væk sad et par fyre. Sam kunne ikke umiddelbart genkende dem fra Hogwarts, men han så tydeligt hvordan en lyshåret fyr, ham der vente med fronten mod Sams og Aislings bord, nedstirrede den lyshårede pige. Der var to grunde til at ordene var røget ud af hans mund uden han havde gennemtænkt dem først.
1) Hvis Aisling kendte den lille, irriterende, kække, lyshårede fyr, så ville hun måske bevæge sig væk. Dette ville lade Sam alene og han kunne igen slappe helt af.
2) Hvis hun ikke kendte til den lille rod, ville Sam have lov til at stikke knive i fyren med blikket. Jage ham bort, og dermed få Aisling for sig selv. Sørge for at selv om han vidste han aldrig selv kunne tillade sig at ønske Aisling på tomandshold, kunne han i det mindste sørge for at ingen andre heller fik lov til det.
Den sidste grund gav Sam en dårlig smag i munden. Han ønskede ikke dette for sig selv, og ville ønske at han kun ville have haft den første grund. Anspændt som han var lagde han derfor ikke meget mærke til Aislings lille uheld, kiggede blot kort på hende og rystede på hovedet. Som et nej til at hun var klodset, det kunne skam ske for alle. Men hans opmærksomhed var stadig på den lyshårede der kiggede på Aisling.

[/blockquote]

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - REJEN
WHEN - SUMMER BREAK

Aisling var ikke sikker på hvad hun skulle svare på det med vejret, og hun tænkte lidt over hvorfor man altid endte med at snakke om vejret, når der var helt tomt i ens hovede for samtaleemner. Det irriterede hende en smule at de snakkede om vejret, da det bare viste hvor anspændt det hele var, egentlig havde hun mest bare lyst til at gå, men hun følte at Sam virkelig prøvede og han virkede lidt mindre tilbageholdende end før. Altså, af Sam standard selvfølgelig. Ais burde have vist at han altid ville se hende som Theodor's irriterende lillesøster.
"Jah.. Du har vel ret, ingen sol uden regn og omvendt, vi ville nok hade solen hvis der ikke var andet" sagde hun og trak lidt på smilebåndet.
Ais var glad for at han ikke lagde så meget mærke til hendes lille uheld. At sige hun selv var klodset, var noget hun fortrød, hun plejede ikke at sige noget negativt om sig selv når andre var tilstede. Det var klart at Sam fik noget nyt frem i hende. Af en eller anden grund fik han hende til at blotte sig lidt mere overfor ham end nogen anden.Aisling var for optaget af sin kakao, og tørre op efter sig selv, til at lægge mærke til hvad Sam var så optaget af. Hun fik endelig tørret resterne op og tog så en slurk af den bitre, men samtidigt søde væske, der varmede hele hendes krop.
Aisling blev lettere overrasket over hans spørgsmål. Hun så sig lidt omkring for at finde ud af hvem den person kunne være han hentydede til.
"Hm.. " Sagde hun stille og tænksomt, og overvejede sit næste træk. Aisling havde set ham før, måske lidt mere end bare set, hun havde ikke nogen særlig interesse i ham, men han havde vist i hende. Der havde været flere gange hvor han havde begyndt at snakke med hende. Altid meget selvsikker, flabet og voldsomt irriterende, som om han var en eller anden dario.
"Jeg kender ham, ikke en jeg gider beskæftige mig med dog. Han tror vist at han kan gøre mig vanvittig forelsket i ham ved bare at smile til mig." Sagde hun og vendte sig om mod Sam igen, hvorefter hun himlede med øjnene. Drengen havde dog set voldsomt begejstret ud over at få hendes opmærksomhed.
"Han begynder altid at snakke til mig som om vi er fortrolige" Sagde hun hviskende og rystede på hovedet. Hvad mænd ikke kunne finde på af idioti nogle gange.
Aisling håbede inderligt på at han ikke ville komme herover og afbryde deres samtale. Drengen var ret klodset socialt, selvom han troede han var ekspert på det område, men han havde før afbrudt hende og hendes veninder. Utrolig selvglad, irriterende og arrogant.