Student of the dark arts

[Alexander Mckinnley]

student of the dark arts [/i][/size]

Mørket var stille og roligt begyndt at ligge sig over London, og således også i den mere magiske del af denne by, diagonalstrædet var langsomt ved at lukke ned for natten, og der var på ingen måde lige så mange mennesker som der ellers plejede at være. Mørket rullede som et stort tæppe henover himlen og de enkelte skyer der var holdt sig til at være smukke hvid-røde uldtotter. Imellem de sidste folk der vandrede rundt mellem butikkerne var en bestemt mørk skikkelse der ville have fået folks opmærksomhed havde det ikke været for faktummet at denne styrede direkte mod tusmørkegyden, ingen med en halv hjerne havde lyst til at snakke med en der enten var tosset eller uhyggelig nok til at bevæge sig derned. Personen var dækket af en sort kappe fra top til tå og hans ansigt var også uigenkendeligt da han bar en maske.

Alex forbandede det dårlige tidspunkt langt væk under masken, det passede ham ikke at han skulle ud og lege mystisk fremmed ligenu og da slet ikke når han mere eller mindre kunne være sikker på der var nogen han kendte fra skolen der var ude og handle sidste øjebliks forsyninger af hvad end de måtte mangle til skolestart. Alex blev bragt ud af sit lille vrede tantrum af Dimitri, hans hundehvalpe store rotte der havde fået den tvivlsomme ære af at være hans testmål for nye besværgelser, hvilket forklarede den stærke lilla farve som dyret havde haft igennem hele hans skoletid, han havde endnu ikke kunne gøre andet end at give den andre midlertidige farver, men den lilla kom altid tilbage af en eller anden grund. Med et hårdt puf i sin egen side fik han rotten til at falde til ro, eller det troede han da i et øjeblik inden det stædige lille dyr kravlede ud gennem hans bukseben og spænede som vinden ned mod tusmørkegryden, den vidste som han hvor de skulle hen, så der var ingen grund til at jagte den og Dimitri kunne sagtens klare sig selv. Et svagt smil tegnede sig på hans læber da en forskrækket pige sprang væk ved synet af rotten, den havde nu alligevel en charme som var svær at overse.

Langsomt fik Alex bevæget sig vej ned til tusmørkegyden hvor Dimitri som en lydig hun ventede på ham mens den hvæsede af en gammel heks som prøvede at fodre den et eller andet, sandsynligvis noget som den ville falde i søvn af så hun kunne stjæle den, det undrede dog Alex hun ikke bare havde fortryllet den ligesom ham, men hun kunne vel være bange for at den ville miste sin farve skulle hun kaste en confundus på den eller noget andet mere kreativt. Alex knipsede med fingren og Dimitri stoppede med at hvæse af damen og kravlede hurtigt op af Alex hvor den satte sig på hans skulder og sendte heksen endnu et misbilligende blik, Så kan du godt holde op Dimitri, dether er ikke et sted hvor vi må tilkalde os for meget opmærksomhed, det ville ikke se godt ud skulle vi blive smidt ud herfra og de kommer til at høre om vores lille tur på Hogwarts, Alex talte dæmpet til rotten og den faldt med det samme til ro og lå bare som en skuldervarmer om ham. Det syntes altid at være en smule mere dunkelt nede i tusmørkegyden end i diagonalstrædet, det gav den helt rigtige følelse af sortmarkeds handel som Alex så godt kunne lide, selvom han nok kunne købe alt det han skulle bruge i diagonalstrædet foretrak han det hernede, og af og til stødte han også på ting der vækkede hans interesse, han gik dog altid alene derned, ikke engang Collin hans, man kunne vel kalde det ven vidste han brugte tid i den mørke del af handelsområdet, det var der heller ingen grund til, Collin var en middelmodig troldmand langt under Alex's niveau, men ikke destro mindre var han den han snakkede mest med, han var vel den eneste han snakkede med nå Alex tænkte over det, han havde alligevel ikke tid til trivialiteter som venskab, han skulle frem i verden og gerne så hurtigt som muligt så alle kunne se hvor stor en troldmand man kunne være selvom man kom fra trange kår.

[Jade Lenoir Clavel]

En sne hvid hun ugle kunne høres over himlen, mens dens smukke lange store vinger spredte sig let over huses tag og forbi hvert et vindu ned til selveste gadens grusten hvor den landet foran en butik, en med tryllestave, dette var hvor Jade opholdte sig, en Ravenclaw elev der skulle ha tjekket sin tryllestav, inden hun skulle på en lang tur til hendes elskede nordlige bjerge med hendes mor en muggler og hendes far en fuldblods troldmand, moren kom fra Ravenclaw og faren kom skam fra selveste Slytherin. Dette kunne betegnes som et meget sjældent tilfælde, dog var det kærlighed der havde ført dem sammen og holdt dem sammen, hvilket havde resulteret i Jade, en fransk smuk ung pige der kunne give sig ud fra at være en kvinde vis det da ikke havde været for hendes forbandet nysgerrighed som da hun fx trådte ud af butikken.
Hun vendte let hovedet ned af og kiggede på sin elskede sneugle der stille fløj op og satte sig på hendes skuldre og Uggghhh´ede blidt til hendes øre, mens hendes syre grønne øjne der var så småt som poison grøn eliksir, let lod sit blik glide rundt, mens hun pillede ved en af hendes lange pearl white farvede hårtotter. "Så Kuppuru ? fandt du den" hendes ugle gav endnu et tud fra sig og hun grinte let og aede den ned af dens smukke fjer vinge og sagde"Det okay, de lukker alligevel snart.. - her" hun gav den et lille brev om foden og hviskede den så i øret, i det den satte af, det var et brev hvor der stod hun ville blive 3 dage i London for at opleve dens kultur der var så meget anderledes end hendes ?, hun havde fransk accent og dem der var her i London havde normal Britisk?, dog var dette ikke yderligere noget, der egenlig gik hende på?.
"Hmm?" hun vendte let sine grønne øjne mod en mørk skikkelse hun så ikke så langt væk fra hende, gik han mund i kappe. Hun bar en sort kappe om halsen, en smuk en, i silke stof eller det lignede det, dog var det ej helt det samme stof der var blevet brugt. Inden under bar hun skam en hvid trøje der gik ned til midt på lårene af hende og der bar hun så leggins i blå. Ravenclaw farver, det var hun blevet temmelig ? addicted to, kunne man vel kalde det. Men langsomt fulgte hun denne mystiske fyr, dog krævede det ikke at hun yderligere tog nogle stiletter eller andet af, fordi hendes høj hælede var skam af kinesisk hæl, sorte og med snørre foran, som en sko? blot med en hæl der hang sammen med hele skoen?.
Langsomt fulgte hun fyren der syntes at have en vis aura hun kendte, måske han var en Slytherin, pludselig da hun så hans lilla dyr kom hun hurtigt i tanke om at sådan en var der da en Slytherin elev der havde, en på et højere årsgang end hende men stadig?, Så af ren nysgerrighed og blot ivre efter at finde ud af hvem han var, fulgte hun ham hele vejen til tusmørkegyden?..*Omg, jeg burde virkelig ikke være her* hun tog let en sort elastik op og satte hurtigt håret op i en hestehale dog uden det lange hår strygende ned af ryggen men sat op i en knold, hun skulle nødig... nyde noget af at få stas i håret eller at en tog fat i det og holdte hende?, man vidste aldrig med folk fra dette sted hvad de kunne finde på og ham her virkede yderst mistænksom. Hun havde sin tryllestav i et hylster, sort bælte rundt om hofterne af sig, der hang lidt skævt, grundet af under kappen var hylstret til hendes tryllestav som det lå i. Hun listede tæt på den butik han skulle hen til og kiggede forsigtigt ind af vinduerne og lagde rigtig godt mærke til hvem det end kunne være..
Hun ville fortsætte med at forfølge ham så godt hun nu kunne i højhælet og moderigtig tøj angående magiker verden, dog ville hun nødig opdages af ham så hun var klar på vis der skulle ske et eller andet, som ville han gå rundt om siden eller noget ville hun tråde varsomt..
Hun kunne ikke fatte det allerede var sommerferie og hun snart skulle op i bjergene, dog hendes tryllestav skulle jo ordnes inden de sku afsted, hun havde brugt temmelig hårde besværgelser for tiden mod den, så den havde taget lidt slid.. Men hun var dog os lidt glad for hun havde sku gøre dette, fordi nu kunne hun stalke en lidt, for at se om denne person lavede unoder..

[Alexander Mckinnley]

Alex kiggede sig nervøst over skulderen, det var ikke udelukket at man blev røvet i denne dårlige del af gaden, så det var vigtigt man altid var på vagt selv overfor det mest usandsynlige da det nemt kunne være en vildledende besværgelse der skulle distrahere en. Hans kære rotte Dimitri syntes at være af den samme opfattelse, for den kiggede også rundt mens den lod snuden vibrere for at opfange lugte af fare, men den syntes ikke a mærke noget ude af det ordinære, forsigtigt hviskede Alex til rotten Du holder vagt... hold dig ude af syne og lav så meget larm og ballade som muligt hvis der er ugler i mosen, så snart Alex havde givet rotten ordre sprang den ned og forsvandt ud af syne, men Alex vidst godt den ikke ville være længere væk end han kunne stole på den ville advare ham hvis der var noget der ikke var som det skulle være.
Alex tog en dyb indånding, rettede lidt på masken og begav sig ind i den lille mørke butik hvor han med det samme blev mød med et grådigt, dog tilnærmelsesvis venligt smil. Burton, butikkens eger var en ond lille mand, han solgte alt mellem himmel og jord og det meste var farligt på den ene eller den anden måde, men han var Alex's fortrukne handlende og han vidste det, det var den eneste grund til han kunne opføre sig venligt overfor ham, Alex vandrede imellem tætte hylder til han kom frem til disken hvor Burton allerede stod og gned hænderne uroligt, trods han vidste Alex var en Hogwarts elev kendte han hverken hans navn eller ansigt da Alex altid havde maske på når han kom ned i tusmørke gyden, han kendte kun Alex under navnet "Irish", den sleske lille mand hilste forsigtigt på sin søgende og stærkt uhyggelige gæst Mr. Irish, du er tilbage, de ser bedere ud en de plejer, har de tabt dem, Alex holdt irriteret en hånd i vejret, Dine forsøg på at smigre mig er totalt uønskede, jeg er for at handle, så find mig noget interessant!. Alex havde fejet den lille mand med de gule tænder helt af banen og han nærmest krøb mens han løb ud i rummet bagved, den høje skramlen der kom fra ham mens han rodede bagrummet igennem var en tydelig indikator af at han havde noget specielt til Alex denne gang, noget han selv ville af med og vidste han kunne prakke på Alex da han alligevel tog alle de mørke artefakter han kunne få fingre i. Alex kastede et blik rundt i hele rummet og synet af de mange afhuggede fingre, skrumpehoveder og alt det spindelvæv der hang under loftspærrene gjorde bare butikkens mørke mere dunkelt og skummelt end godt var, samtidig med lugten af mug pillede ved ens næse, noget var uden tvivl dødt herinde og var ikke blevet fjernet, men rodet gjorde det umuligt at finde ud af hvor det skulle være henne. Alex øjne faldt dog på vinduet hvor han kunne have svoret han så en eller andens hår, men det kunne også sagtens være noget spindelvæv der havde revet sig løst, men for en troldmand der bevægede sig ud i det strengt ulovlige som Alex tog man aldrig chancer Homenum Revelio, Alex lavede en ganske lille bevægelse med sin tryllestav som han havde gemt oppe i ærmet og med det samme kunne han se skikkelsen af en pige der gemte sig udenfor vinduet, ingen tvivl om at hun snart ville få nok at se til med Dimitri som uden tvivl måtte være igang med at snige sig ind på hende, så Alex lod som ingenting og ventede pænt på Burton skulle komme tilbage, men i mellemtiden skrev han hurtigt en lille seddel til hvorpå der stod, *ubuden gæst udenfor vinduet, handel må vente, kommer tilbage inden længe*. Burton kom tilbage med et stort smil, under hans arm havde han et lille klæde med et eller andet hårdt objekt indenunder, men da han så sedlen kastede han et hurtigt blik inden han nikkede og forsvandt tilbage med det lille objekt.
Alex vendte rundt og lod som om han kiggede videre i butikken mens han ventede på angrebet fra Dimitri så han kunne få klar bane til at pacificere hvem end der lå på lur udenfor vinduet. Langsomt sneg den enorme rotte sig ind på kvinden, den holdt sig i skyggerne og den lille farve blandede sig godt med det mørke så kun de røde øjne stak ud af mørket, hende blik var i den anden retning og den var mindre end to meter mellem hende og Dimitri. Rotte lagde and og i et skrig der mindede om et Peeves fra Hogwarts når han lavede ballade sprang den frem fra sig skjul mod kvindens ben.
Alex hørt skriget fra rotten og farede ud af butikken og råbte højt Confundus! så snart han kom rundt om hjørnet.

[Jade Lenoir Clavel]

Jade fulgte ham stille med listende bevægelser, dog vis hun havde haft spidse hæle på der ikke gik med sålen helt til spidsen, så ville man skam godt kunne ha hørt hun nærmede sig Alexander. "Hmm?..." hun så lettere mistænktsomt ind af ruden og kiggede rundt mens hun følte at hun måske blot skulle ha gået hjem eftersom hun ikke rigtig kunne finde ovnlig rundt her i tusmørkegydes område og kvater. Hun fór dog hurtigt sammen og holdte sin ryg godt klisteret op af butikkens stenmur mens hendes hjerte hamrede der ud af, havde han opdaget hende?, hun kunne ha svort den meget lumske person kiggede mod hende, hvilket havde fået hendes hjerte rytme til at gå fra normal til utrolig høj på blot få sekunder, som havde hun løbet et marathon?. *omg.. hvad skal jeg gøre vis han finder mig* hun krøb sig let hen af væggen for at liste så godt som overhovedet muligt væk fra selveste vinduet hun havde kigget og blot generaldt døren og butikken, dog kunne hun ikke lade vær med at tage et lille smut kig igen, blot for at betragte den mystiske person med en meget facinerende aura..
Jade så stille rundt i mens hun var ved at forlade selveste butikken og langsomt fik hun øje på rotten og egenlig var Jade utrolig god til dyr men denne rotte virkede for royal til at den ville ignorer hendes såkaldte snigeri ind på dens herre"OMG!?" hun hørte pludselig døren gå op med nærmest et brag og allerede her havde hun fat i sin tryllestav og forventede skam at han ville kaste en besvægelse mod hende, og som hun dog havde ret, i det hun rejste sig hurtigt op så nærmest hendes hår flagrede om hende, sagde hun så godt og hurtigt hun kunne"Deletrius!" i det han sagde Confundus, og der, hendes tryllestav skød med besvægelser af hvid smuk cremede skær, der havde ramte hans besværgelse, med sådan et brag at hun endte nede på jorden, dette var en bremse besværgelse kunne man vel kalde det, en besværgelse der stoppede en anden, nærmest udhviskede den? som gjorde at den forsvandt i luften sammen med hendes egen. Hun sad nu der på jorden temmelig øm i hendes haleben, mens hendes lange pearl white hår lå ned af hendes skuldre og ryg, mens hendes ben var let adskilt til hver side, og lårene mod hinanden mens hendes tryllestav syntes at ha givet et lille knæk fra sig, den var ej den mest magtfulde og denne besvægelse var en ikke øvet men dog effektiv en, den kunne ha ødelagt hendes tryllestav"Er du sindsyg!"

[/color]hun så mod fyren der lige havde angrebet hende og hun holdte skam sin tryllestav peget mod ham og fik sig rejst op halvt om halvt og rettede så på sit tøj der sad lidt skævt her og der"Du kunne ha?, eller ikke dræbt mig men jeg kender den besvægelse" hun betragtede ham lidt samt hans maske, dødsgardister fandtes jo ikke mere, voldemort var død og alt det? for flere 100 år siden ca.. eller næsten. hun stod der lidt og så ham an og sagdes så"Vis du dødsgardist eller something shitty like that, then i will kill you right now!"hun sagde dette på engelsk, men hendes stemme var skam blød og fyldig, med en dejlig fransk accent lagt til, hun var en fransk kvinde eller pige kunne man vel sige, og hun var skam ikke flov over at vise hun var af fransk blod. Hun så hadsk på denne fyr foran sig og sagde"Er det nu forbudt at vindus kigge?" hun lagde hovedet let på skrå og kiggede mod en gyde næsten lige ved hendes side? *Kan jeg måske nå at stikke af fra ham, han vil vel ikke prøve at gøre sådan i det fri?, hmmm* hun så hurtigt mod gyden og som et lille barn prøvede hun skam at stikke af så godt hun nu kunne i stiletter, det var jo ikke som om han ville tage fat i hende eller noget, skønt hun havde en temmelig lang smuk og meget dyr kappe på, bundet let om halsen med en sløjfe.[/justify]

[Alexander Mckinnley]

Alex så pigen med det samme, hun var allerede ved at slippe væk fra Dimitri som indædt jagtede hende, dens store størrelse gjorde at den ikke var så hurtig som den engang havde været, men den var bestemt ikke en man sådan lige kunne bide skeer med alligevel, efter konstant at blive udsat for besværgelser havde den udviklet en vis immunitet for små besværgelser som lammer og confundus. Alex lukkede ikke et ord ud, han kunne ikke have at pigen kunne kende ham ud fra hans stemme på skolen, for han var ikke i tvivl om hvem hun var, hun var den franske pige fra Ravenclaw, hun var svag, som forventet, hvad skulle en pige som hende også kunne gøre mod en mægtig troldmand som ham og hun var kun femteårs elev så hun kunne næppe have den samme mængde erfaring som ham. Alex stoppede og hørte lidt på hende, det var ikke fordi han havde lyst, men fordi han nægtede at forbande en modstander der allerede lå ned, i samme øjeblik som hun igen var på benene afbrød han hendes forsøg på at tiltale ham, han svingede sin stav og uden at ytre nogen ord kom der et skarpt lilla lys fra hans stav efterfulgt af flere andre og til sidst kom et rødt lys (Expelliarmus), han havde trænet sig selv til ikke at bruge ord mere til de mest simple offensive og defensive besværgelser, det gjorde hans reaktionstid hurtigere for at gøre det svære for hende at forsvare sig og ikke nok med det, Dimitri var kommet tæt nok på til den kunne gå efter hendes fødder, den ville bide sig fast og ikke give slip før Alex var forsvundet, medmindre Alex fortalte den andet.
Alex hadede at han nu skulle ofre tid og måske hans alias på at slås med denne haletudse af en pige, hun havde ødelagt hele hans tur til London og Burton stod uden tvivl og fulgte med inde fra butikken for at finde ud af hvem hans bedste kunde var, men det ville ikke ske, ikke hvis det stod til Alex. Han stirrede som en gal på hende, hans grønne øjne kunne spidde hende i hans vrede, han bevægede sig med sådanne ryk at hans røde hår begyndte at vise sig under hætten han havde over masken, galskab var alt hvad der kunne beskrive ham i øjeblikket.
Havde han været gammel nok og magtfuld nok havde han allerede kaster dødsforbandelsen, men fordi han var ung og ministeriet stadig havde øje på ham selv på trods af at han måtte bruge magi, han kunne ikke være helt fri før han var færdig på Hogwarts og så længe han var der skulle han lærer så meget som muligt så han ikke behøvede at bruge tid på bundskrabende mudderkrabber som hende når han viste alle hvilken fantastisk troldman han var, han skulle vise alle at en mugglerfødt kunne rejse sig og blive en af tidens største troldmænd, koste hvad det ville.

[Jade Lenoir Clavel]

Hun betragtede ham med et indædt had allerede, et der havde bygget sig op på så lidt tid, og der skulle ellers ikke meget til at få hende til at hade en, men ham her hadet hun allerede som pæsten, ide mindste skulle hun ikke se på hans ansigt i denne kamp var det nærmere, dog der lå få ting i hendes hoved hun slet ikke kunne slå ud, som om ministeriet ville kalde hende til en dom, angående om hvorvidt hun skulle fortsætte på hogwarts, skønt hun kun havde forsvaret sig, med en forsvindings besværgelse der slugte disse hvad kunne man kalde det, offensive besvægelser måtte det vel være?. Hun mærkede sit hjerte hamre der ud af og hun følte en slags form forræderi mod sig, den måde han gjorde dette på var absurt og endnu en gang måtte hun sige"Deletrius" Hun gik bagud med varsomme skridt mens hendes poison grønne øjne var rettet mod en og kun en, nemlig ham, dog fik hun øje på hans røde hår og der var næsten ingen på skolen der havde så rødt hår, ud over nogle få på slytherin.."Jeg.. du fra slytherin er du ikke!" hun så temmelig vred ud denne gang og hun havde skam luret ham, det var helt sikkert.
Dog før hun vidste af det og nået andet mærkede hun rotten sidde i hendes støvle og med et vredt spark, prøvede hun at få den af, hvilket den da os kom til sidst, heldigvis for hende, havde hun støvle stiletter på og ikke dem med rem og bar hud her og der imellem.
Hun så overrasket på ham overfor sig og pegede så på ham med sin tryllestav og gik så hen af mod ham, hun var så forbandet vred og ville gerne se ham koge til døde måske, men hun gjorde intet, dog fortalte hendes blik at vis han nærmede sig hende igen ville han sikkert ikke se verden igen, skønt hun ej var sådan egenlig.. hun ville ikke dræbe ham, men hun ville skam sørger for at han ikke følte sig velkommen til hvad som helst.. dog da hun fik chancen det øjeblik han var ukoncentreret tog hun skam chancen og stak halen mellem bene så hurtigt hun kunne, uden at ha sagt hvor ynkelig en troldmand han var, en rigtig troldmand brugte sin tryllestav kun ved yderst nødvendige lejligheder, en rigtig troldmand ville ha fysisk styrke ligeså og ej bøje sig for blot besværgelser og andet som en eller anden skole pige!.
Hun skyndte sig at løbe så langt væk fra tusmørke gyde hun kunne og tog hurtigt en smutvej ud fra selveste dette forfærdelige magiske sted der nok ikke ville se til hende i langtid, indtil hun endte direkte foran sit hotel efter at ha snuppet en pejs og sagt hotellets navn. Hun så forsigtigt rundt og der var ingen, heldigt for hende.. Langsomt trådte hun ud og tog kappen af med et hiv i sløjfen og så fik hun ellers taget sig sammen til at finde sit værelse og så ringet hjem til sin mor via en mobil, som muggler verden besad, yderst meget moderne, hun fattede dog heller ikke hvorfor folk kaldte mennesker for muggler men sådan var det vel.
Hun snakkede lidt med dem og de spurgte hende om hun ikke ville hjem med det samme men svaret var nej, en dum nar skulle ikke ødelægge hendes yderst behagelige besøg i denne smukke by. Hun følte at der ville ske noget slemt dagen efter, måske ministeriet ville kontakte hende, dog .. vis de gjorde ville det ende med hun skulle ind til en slags domstol eller samtale og vis hun så det forbandet svin til ham der angreb hende, ville hun muligvis give ham en fransk lussing han aldrig ville glemme i hele sit liv!. Hans forældre måtte være yderst skamfuldt over ham, eftersom han var sådan en hensynsløs og ikke hæderlig ung fyr, samt ung troldmand, hvilken opførsel, slet ikke gentlemans agtig og ej nogen sinde hendes type, og så bar han maske og havde en rotte, yderst beskidt i hendes øjne!. Hun lagde sig stille ned på sengen inde i sit hotel suite rum og sukkede i det hun hørte en tuden uden for sit vindu og lukkede så op for sin elskede hun sne ugle kuppuru"Årh Kuppuru, godt du ikke var der, så skulle jeg blot ha passet ekstra på dig" hun tog blidt om hende og nussede hende lidt hen af aften og så lod hun ellers kuppuru tage hjem til hendes familie, hun skulle nødig tiltrække for megen opmærksomhed i London med at en ugle ville være ved hende og lystre hende?, det var lettere... sindsygt.. mærk og vel?. Hun lukkede vinduet stille efter Kuppuru var taget afsted, og lagde sig så i sengen og faldt derefter yderst hurtigt i søvn..

[Alexander Mckinnley]

Alex's vrede var enorm, men han kunne ikke miste besindelsen, det ville være som at byde op til at blive afmaskeret af pigen som han uden tvivl vidste gik på Hogwarts. Hele denne tur havde været en fadæse, ikke nok med at han ikke havde fået sit artefakt, ministeriet ville nu også blive indblandet fordi han var mindreårig, alt der kunne have gået galt var nu gået galt og der så ikke ud til at være nogen vej udenom at søge Burtons hjælp, den gamle forbryder havde haft meget at gøre med ministeriet i sin tid og han måtte have et eller andet der kunne hjælpe Alex ud af denne prækere situation, han var nød til at få gjord noget ved pigen på et senere tidspunkt, men nu var ikke et godt tidspunkt.
Mens Alex var forsvundet i tanker et kort øjeblik så pigen sit snit til at komme væk, men inden hun gjorde det fik hun sparket Dimitri af sig så den hylede som en vanvittig, ikke fordi den havde slået sig groft, men fordi den var utilfreds med den måde hun havde behandlet den på, ikke at den kunne have forventet andet når den nu havde bidt sig fast i hendes sko.
Da pigen forsvandt om et hjørne var Alex ikke sen til at følge hendes eksempel og forsvandt tilbage ind i butikken hvor et lilla glimt susede forbi hans øre i samme sekund som han åbnede døren, Burton var uden tvivl nervøs ved situationen og havde kastet en besværgelse i chok, Nok Burton, jeg skal bruge din hjælp!, Alex sprang i hurtigt løb over disken og greb fat i Burtons krave, Slip et eller andet løs, jeg er ligeglad med hvad det er, men gør det!. Burton forstod at der var problemer i horisonten og kastede sig ud i bagrummet hvorfra han først kom tilbage med en ring som uden tvivl måtte være den genstand som han havde ville sælge til Alex og satte den på bordet, Først penge, så hjælp og ring! Alex blev ildrød i ansigtet den lille mand pressede citronen til det sidste, efter mindre end fem sekunders intensiv stirren gav Alex ham penge og proppede ringen i lommen, dether var noget rod og den eneste der nu kunne hjælpe ham var Burton, en mand som han ellers aldrig ville sætte sin lid til.
Burton sparkede alt hvad han kunne til disken og der lød et svag lyd af et bur der gik op, Alex smed både kappe og maske ned i en af de gamle krukker der var i rummet, en lugt af råd og død mødte ham og gav ham vished om at Aurorene der uden tvivl var på vej ville lade være med at kigge der. En svag summen kom fra disken der åbnede op i den ene ende, en byge af små blå vinger kom til syne da en syndflod af Pixie gnomer fossede ud og begyndte at rive butikke fra hinanden, i samme øjeblik smækkede døren op og to af ministeriets aurore dukkede frem, den ene blev med det samme slået i gulvet af en pixe-gnom der affyrede en vase mod ham, den anden sprang i dækning bag disken sammen med Alex og Burton, hans blik var vildt og han så dybt forvirret ud, men inden han kunne sige noget brølede Burton af sine lungers fulde kræft, I er tungere i bagenden end en kæmpe med sprogproblemer, nu har den stakkels knægt på min opfordring brugt lammere indtil flere gange for at få jer herned...og så er i kun to!. Den anden Auroer kom over disken i et spring og landede ovenpå Alex, Vi er her fordi der er blevet registreret mindreårig magi! på trods af den lille stribe blod der løb ned over hans pande virkede han overraskende fattet, men det fik Burton hurtigt pilled af ham, Hvad skulle vi ellers have gjort, de små klumper uglegylp har jo taget min tryllestav og knægten kender ved Merlins skæg ikke nogen besværgelser der kan stoppe dem!. Burton pegede med sin krogede finger på en pixie gnom der svang med en tryllestav så gnister strøg til alle sider, hans blik var vredt og han virkede oprigtigt tosset på aurorene.
Efter godt en time med konstante besværgelser fra aurorene var der igen ro på gemytterne, Alex havde klogt ladet være med at sige noget, men spillede bare så skræmt som muligt uden at virke overdrevet. Burton havde fået sin tryllestav igen og han stod nu og diskuterede med aurorene som ud fra deres bevægelser så ud til at prøve at få ham til at falde en smule til ro, til sidst kom den ene auror over til Alex og satte sig på hug mellem smadrede vaser og lammede pixie gnomer, Det var flot af dig at forsvare butikken, men for fremtiden holder du magien på Hogwarts, det er første og sidste gang jeg siger det til dig, men vi vælger at lade dig slippe med skrækken, hvis vi fanger dig i at bruge magi udenfor skolen igen bliver der ballade, Alex nikkede bare, det var næsten for utroligt at Burton havde klaret skærene, han var måske ikke en stor troldmand, men han kunne fortælle en løgne historie med så stor passion at alle ville tro på den, en god kvalitet ved en troldmand.

[Jade Lenoir Clavel]

Jade følte sig tvunget næste gang til at gå ned til ministeriet hvor hun der havde fået et brev angående møde og hun mødte skam os op og tog sin torn, hun mærkede en form for skyld følelse og bukkede respektabelt til dem og sagde med alt hvad hun kunne fra sit hjerte, hvor dybt ked og led hun var over at ha udøvet besvægelser udenfor hogwarts, dette kunne ende med bortvisning men blev det dog ej bortvist, men de sagde at de ej kendte noget til denne mand dog syntes de det var yderst mærkeligt at hun havde opholdt sig tidspunktet lige før et pixy gnom angreb fandt sted, eller utøjer i burtons butik.
Hun nikkede og accepteret sin straf og fik taget sin stav fra sig, da den ville blive sendt hjem til sin familie og hun først ville få den tilbage efter sommerferien, dette var som en straf og evig påmindelse om at hun ikke måtte bruge magi udenfor hogwarts område og grund. Hun mærkede straffen som en hård en men accepteret den, eftersom hun var halv muggler forstod hun godt hvordan livet uden den var og ville ikke savne den alt for meget i den ikke magiske verden hun nu boede i.
Derefter forsvandt hun der fra og stod så foran bygningen der så yderst normal ud, og sukkede stille mens hun nu tænkte på hvor hun mund skulle gå hen, måske en cafe? bare for at slappe lidt af inden hun tog på shopping tur, heldigvis ville hun ikke støde ind i den galning, dog.. den ting han skulle ha, skulle hun måske prøve at fortælle rektoren om at en slytherin elev havde fået noget nede ved burton der muligvis kunne være farligt.. eller måske tog han det ikke med til hogwarts?.. eller ville han..
Hun tænkte dog ikke yderligere over dette, og satte så småt i sprint hen af mod en cafe, og efter få minutter stod hun da os ved en og fik sig bestilt lidt nachos.. og smoothie..*Dumme fyr*