A match sparks beginnings

[Jessie Taylor Blythe]

It's that initial spark

[/size][/font]
that exiting sense of danger[/center]

Jessie ved blev blot at betragte Joseph med let hævede øjenbryn og et muntert glimt i øjnene. Hun smilede skævt og nikkede let. ”Du ved... Det bliver ikke mere sandt af at du finder flere måder at sige det på,” informerede hun ham drillende. Hun løftede sin ene hånd, for atter engang at stryge en rød hårlok om bag øret i en nervøs bevægelse, før hun i stedet vendte sin opmærksomhed kortvarigt imod mobiltelefonen uden signal og tjekkede tiden.

Undskyldningen faldt ikke videre brødtynget, men alligevel reelt. Det passede hende dog glimrende at Joseph ikke svarede direkte på den men i stedet gik videre med et emne, der fik sommerfuglene til at røre på sig i hendes mave igen. Et lettet smil bredte sig i et kort øjeblik på hendes læber, før hun rømmede sig og så ned på sine egne hænder i et forsøg på at skjule sin spirende glæde over at han rent faktisk gad se hende igen, selv efter det korte og lettere kiksede møde. Hun nikkede lidt og rakte op, for at klø sig lidt på armen, inden hun løftede hovedet og mødte hans blik igen. ”Mmh. Jo. Det kan vi godt sige,” svarede hun, med en afslørende sitren i mundvigene. ”Om ikke andet, så ses vi jo i hvert fald sikkert til årets første kamp, ikke? Gryffindor mod Slytherin?” Hun hævede begge øjenbryn en anelse og smilede skævt i et ret bevidst forsøg på at lette stemningen og sin egen nervøsitet, før hun rykkede stolen tilbage og rejste sig op. I et øjeblik blev hun bare stående der og så ned på ham, imens sommerfuglene tog atter en runde. ”... Men... Også gerne før,” indrømmede hun, med et lille smil. Hun bøjede sig ned efter sin taske og stak først den ene og så den anden arm ind i den. ”Tak for is... Joe...” I endnu et par sekunder stod hun ubeslutsomt og så på ham, men så tog hun en chance, bøjede sig frem og plantede et flygtigt kys på hans kind, før hun smilende drejede sig og begyndte den korte tur ned af Diagonalstræde imod boghandlen. Et par meter væk, vendte hun kort hovedet efter ham, men så drejede hun det igen væk, stadig smilende, og forsvandt i mængden.

Tag: Joseph Adler ● Outfit: Here ● Status Out

[/blockquote]

[Joseph Adler]

Oh my, I'm your ice cream man, stop me when I'm passin' by,

see now, all my flavours are guaranteed to satisfy

”Jo, for så kan jeg måske overbevise mig selv”, sagde han med et skævt smil. Da Jessie endnu engang strøg en hårlok om bag øret, gik det op for Joseph, at det var en vane hun havde når hun var bevidst om situationen. Et øjeblik overvejede han selv, hvilken bevægelse han sædvanligt gjorde i den slags situationer.
Da ordene havde forladt Josephs læber, ægrede han sig kort, og spekulerede på måder han kunne trække den tilbage på. Jessies reaktion var heldigvis langt bedre end forventet. Joseph lyste markant op i ansigtet, og han smilede stort mod hende. ”Perfekt!” Han lød lidt for ivrig efter sin egen smag, og skyndte sig at neutralisere det en smule, selvom det var meget tydeligt hvad han prøvede på. ”Jeg mener... Det ville da være fint nok”.
Stolen gav en høj, skrattende lyd fra sig, da metallet skrabede mod fliserne. Ligesom Jessie rejste han sig hurtigt, og rettede en smule forfængeligt lidt i sin t-shirt. ”Jo før, jo bedre”, sagde han smilende, og tog runden rundt om bordet.
”Selv tak. Det var en udsøgt fornøjelse. Altså isen”, han grinede drillende, og puffede hende venskabeligt i siden med albuen.
Der gik ikke lang tid før en kort stilhed bredte sig mellem dem. Den ubehagelig stilhed der altid opstod på første date, hvor man ikke rigtigt kunne beslutte, hvordan man skulle sige farvel. Skulle Joseph give hende et kys, eller ville hun bare finde det for anmasende? Han blev sparret for handling, da Jessie tog skridtet; på få sekunder ramte deres læber i et flygtigt kys, der efterlod en brændende plet. Han ville have mere, og skulle til at gribe ud efter hendes hånd, for at trække hende ind i endnu et forbudt, og lidt for offentligt, ihærdigt kys. Så var det for sent. Jessie spankulerede ned ad gaden før han endda kunne nå at sige farvel. Fortabt og forgabt stirrede han efter hende, og kunne ikke lade være med at stjæle et blik mod hendes bagdel. Den var perfekt. Et lille suk undslap hans læber. Mødet havde slet ikke gået som han havde forventet, men forhåbentlig ville deres næste blive bedre!

//Out

Tag; Jessie
Words; 355
Outfit; Click