Is, Sol og Diagonalstræde!

[Richard Donovan]

Det var begyndt at blive varmere, vejret blev bedre og solen skinnede, det var der bestemt mange der havde lagt mærke til og derfor var der allerede mange folk i Diagonalstrædet på trods af det var tidligt på formiddagen, Richard selv havde ikke kunnet lade være, han havde været nød til at gå en tur i Diagonalstrædet og pludseligt var han endt ved et bord udenfor Floridors Iscafé, hvor Richard nød en stor is, med drys.
Richard sad i skyggen, heldigvis, på trods af at heden ikke var over 22 grader, så kunne det godt virke ret varmt, ved de fleste andre borde sad der folk, ved et bestemt bord kunne Richard se en dreng og en pige, han formodede de var kærester, hans blik søgte videre, Richard overvejede om man kunne være heldig at møde Varg her eller sådan noget, men det ville nok være usandsynligt, Richard regnede ikke med at der var nogen han kendte direkte eller havde talt med i Diagonalstrædet den dag, og gav sig til at spise af sin is igen. Jo, det var en dejlig dag.

[Agnes Llewellyn]

Richard Donovan

Det var lige præcis dette, Agnes havde længtes så meget efter. Forår, sol og varme. Og det var derfor, et fornøjet smil havde ligget på hendes læber hele dagen, og at hun havde valgt at gå ned på Diagonalstrædet. Hun havde først overvejet at aflevere sine bøger på biblioteket, men blev enig med sig selv om, at vejret helt sikkert ville nå at blive dårligt, mens hun satte bøgerne på plads. Godt nok ville hun få en udskældning af bibliotikaren, men det ville ikke være første gang i år og derfor til at overkomme.

Selvom strædet var godt fyldt op med højlydte mennesker, var der et specielt sted, der overdøvede larmen. Floridors Iscafé var et hit hvert år, når vejret tillod isspisning, så det overraskede ingen, at caféen næsten var fyldt. Enkelte stole stod tomme, hvilket fik Agnes til at rette sin opmærksomhed derimod. Lige idet hun havde udset sig en stol, fik hun øje på et velkendt ansigt, som havde hjulpet hende med hendes botanikstil for ikke så lang tid siden. "Richard!" råbte hun mod sin kollegiekammerat og løftede hånden som hilsen. "Hvis ikke det havde været for dig, havde mrs. Pumpkin smidt mig ind til grædende mandraker," sagde hun, da hun nåede frem til Richard, og skar en grimasse. Hun trak en stol hen til sig og satte sig uden Richars tilladelse og smilede bredt, da hun igen kiggede på ham.

OUTFIT

[Richard Donovan]

Richard tog en serviet og tørrede sig om munden, han overvejede at blive hurtig færdig med sin is så han kunne komme afsted igen, denne tanke skød Richard fra sig, Richard havde en sær følelse af at, hvis han blev siddende så ville der nok komme nogen han kunne snakke med, Richard havde knap nok tænkt denne tanke færdig for Agnes dumpede ned foran ham, denne dag måtte være særligt god!
"Tak fordi du lytter, dig deroppe." mumlede Richard meget lavt og utydeligt.
Richard kiggede Agnes dybt i øjnene, han smilede til hende, det var en sjældenhed Richard smilede til folk.
Richard nikkede stadig smilende, det var godt at Agnes havde fået en god karakter, faktisk var stort set alt Agnes gjorde godt ifølge Richard, sagde hun hop, så ville Richard måske tale og spørge hvor højt? Jo, det ville han nu nok.
"Mrs. Pumpkin er også speciel." sagde Richard og spiste videre af sin is.
"Hvordan går det ellers?" spurgte Richard lavt, og tørrede sin mund med en serviet.

[Agnes Llewellyn]

Richard Donovan

Agnes grinte kort og nikkede bekræftende til det, han sagde. "Den der lyserøde og orange kappe, hun nogen gange har på?" Hun løftede øjenbrynene og gengældte sigende Richards blik. Mere sagde hun ikke, da hun forventede, at Richard forstod, hvad hun mente. Da en nisse udklædt i gult tøj kom luntende forbi med flere skåle svævende foran ham, standsede Agnes ham for at give en bestilling. "En hindbærsorbé i bæger," sagde hun med løftet finger og så kort på nissen, som nikkede hurtigt og derefter luntede videre i det samme rolige tempo. Agnes opfattede Richards lavmældte spørgsmål og kiggede tilbage på ham. "Jeg har endnu en stil, men denne kan jeg selv klare," sagde hun med et glimt i øjet, "det er i besværgelse og om noget vi lærte på vores første år," afsluttede hun og lænede sig tilbage i sin stol med en selvtilfreds mine. "Hvad med dig?" spurgte hun, men nåede ikke at betragte ham meget længere, før en hindbærsorbé i bæger kom svævende ind foran dem og dumpede ned på bordpladen. Et ske kom lidt efter, som Agnes greb i luften og stak ned i isen med det samme.

OUTFIT

[Richard Donovan]

Richard gav sig meget belejligt tid til at ae sin hage og tænke, Agnes afbrød Richards tænken med et spørgsmål... Om han havde set Græskarets grimme kappe?! Bestemt jo, det havde han da.
"Ehm... Jeg har det godt nok... Jeg laver ikke specielt meget, jeg render mest rundt og keder mig for tiden, du ved sammen med Varg, det er hyggeligt." Richard stoppede med at ae sin hage, og kiggede et øjeblik Agnes i øjnene, dog kun et meget kort øjeblik, som altid fandt Richard et eller andet interessant at kigge på, denne gang en plet i bordet.
Richard spiste sin is op og stoppede dværgen da han kom forbi igen,
"En mere tak." sagde Richard og tørrede endnu en gang sin mund i papiret.
Richards blik søgte meget langsomt op på Agnes igen, for ham virkede det som minutters stilhed på trods af det allerhøjst kunne have været et par sekunders stilhed, "hvordan går du ellers og har det?" spurgte Richard.

[Agnes Llewellyn]

Richard Donovan

Mens Richard svarede på hendes spørgsmål, tog hun en skefuld af isen. Hun holdt skeen inde i munden et øjeblik, hvorefter hun umiddelbart tog mere op på skeen. Da hun havde slugt isen, tog hun endnu en mundfuld, dog lige idet Richard spurgte hende om noget igen. Mens hun skyndte sig for at sluge det, ramte hun en tand med isen, hvilket fik hende til at krympe sig lidt og grine med sammenpressede læber. "Ah," sagde hun for at få den ubehagelige isning væk og kørte tungen over tænderne. Men, udover lektier?" sagde hun for at komme tilbage til emnet og så på ham. "Så har jeg det helt fint," afsluttede hun med et smil, og selvom hun lige havde pint sig selv, ved at putte is direkte på sin tand, tog hun endnu en skefuld af sorbéen. "Ham Varg," startede hun og rodede lidt i sin is, "jeg troede, han bedst kunne lide at være for sig selv." Hun kiggede op og som sædvanlig, tænkte hun ikke helt over, hvad hun slyngede ud, men ville bare have tilfredsstillet sin nysgerrighed. Et vindpust fik en hårtot til at glide ned foran hendes ansigt, og med en luftig bevægelse strøg hun den bag øret.

OUTFIT