Baby, I'm bad news

[Charlie Springfield]

'Cause you're just damage control,

[/i][/font]
FOR A WALKING CORPSE LIKE ME - LIKE YOU[/center]

Tag: Sofia

Adskillige troldmænd med et udseende der tydeligt sagde noget om deres tvivlsomt lovlydige professioner, havde samlet sig om et af de større rundborde af egetræ i Den Utætte Kedel. Bordet var indhyllet i en sky af tobaksrøg, og af og til lød der et vredt udbrud derfra, hvilket fik samtlige gæster i krostuen til at skæve undrende derover. Kort og guldmønter (af en eller anden grund havde troldmandsverdenen aldrig taget pokerchips til sig) lå strøet ud over bortpladen. For enhver med bare lidt forstand på kortspil var det tydeligt, at de spillede poker.

En smule malplaceret hvis man kun dømte på udseende, sad Charlie på en stol mellem to betydeligt større, barskt udseende troldmænd. Selvom han egentlig ikke røg, havde han en cigaret mellem læberne, blot for at passe lidt bedre ind blandt alle de andre, som enten havde en stor cigar eller en pibe af en art. En lille troldmand på den anden side af bordet havde fået et mere og mere mærkeligt udtryk i ansigtet siden de startede, og Chaz mistænkte ham efterhånden for at have blandet noget andet end tobak i sin pibe.

Chaz havde flere gange, spillet igennem, takket Merlin for, at hans pokerfjæs var så godt som det var, for han sad virkelig med en skodhånd. De sidste omgange havde folk omkring ham hævet satsningerne, og puljen var efterhånden overvældende stor. Da det blev hans tur, overvejede han nøje hvad han kunne gøre, men faren for at hoppe med på bølgen og hæve buddet, uden egentlig at have galleonerne hvis nu han tabte, afholdt ham fra det. "Jeg folder," erklærede han ærgeligt, og lagde sine kort fra sig på bordet, inden han lænede sig tilbage i stolen.
Words: 314

[/blockquote]

[Sofia Banes]

Gamble, smoke and beer.

Can you say "wrong company"?

● ● ●

Selvom Sofia Banes havde en troldmand til far og en heks til mor, og havde tilbragt ufattelig mange stunder i Diagonalstræde og dermed også indgangen til gaden, ”Den utætte Kedel”, havde hun aldrig vendt sig helt til de mærkværdige typer der var at finde. Der var altid en eller anden underlig karakter: en pukkelrykkede mandsperson der sendte hende uhyggelige blikke, eller en lurvede gammel heks med et øje der sad og sang lavmælt for sig selv imens hun pudsede sit glasøje. Idag var ikke anderledes. Det var endnu en dag i Diagonalstræde, og der var kun få dage til skolestart. Sofia havde, i et anfald af panik, opdagede at hun manglede en bestemt bog på pensum. Efter overtagelse fra sin far fik hun lov til at tage til Diagonalstræde for at købe den, og nu lå ”Newt Scamanders vejledning til bjergnymfer og deres ynglesteder” trykt og indpakkede i tasken – sammen med Blances højtunede pudsecreme og et par helt nye goggles. Når det kom til Quidditchudstyr kunne hun bare ikke nære sig!
Vejen hjem førte uundgåeligt den unge grævling gennem værtshuset, og ligeså snart hun trådte ind af døren, skar en tør lugt af en form for tobak hende i næsen. Det sved i øjnene, og hun måtte knibe dem sammen for at se gennem det tilrøgede og svagt belyste rum. Varmen lukkede sig om hende som en kappe, og lyden af hævede stemme fik hende til at tro der var et stort skænderi igang.
Uden at kunne tøjle sin nysgerrighed gik Sofia langsomt gennem lokalet og strakte hovedet for at se årsagen til larmen. Nogle skummelt udseende typer stod samlet om et rundt bord, hvorpå mønter og ting og sager lå spredt. Sofia bed sig lidt i læben. Skulle hun gå derhen? Det var helt sikkert ikke en del af hr. Banes aftale om, ikke at stikke næsen i suspekte sager, men en lyden af en velkendt stemme fik hende overtalt. Med et undrende ansigtsudtryk smuttede hun mere eller mindre ubemærket hen til menneskeflokken. Et par enkelte sludrende hekse sendte hende et par misbilligende blikke, som for at sige, ”det her er ikke noget for en ung heks som dig”. Blikket gled hurtigt rundt på bordherrerne, og rigtigt nok fik hun øje på Charlie.
Chaz! Hun havde ikke set ham hele sommeren, så synet af ham fik en varme til at skyde op i hende. Det kunne godt være, at han var en ballademager der altid kom med upassende kommentarer, men Sofia nød hans opmærksomhed når hun kunne (når den selvfølgelig ikke indeholdt svitsede øjebryn og blåt hår). Da hun fangede hans opmærksomhed hævede hun spørgende øjenbrynet og brød ud i et stort smil, som en lille sol. Hurtigt fik hun banede sig vej genem de mange troldmænd og hekse, før hun nåede hen til den unge kammerat. ”Hvorfor overrasker det mig ikke, at se dig sidde her og gamble din ferie væk, Chaz?”, spurgte hun drillende og bukkede sig ned for at give ham et velkomment gensynskram.

● ● ●