Thought is action in rehearsal...

[Eric Wolfe]

There's a stillness in time
.. .. .. .. .. .. .. .. which I cannot define

Eric havde opgivet at få lavet nogle af de mange lektier der hobede sig op. Lige for nu i hvert fald. I stedet havde han grebet den notesbog han skrev i når inspirationen kom over ham, og havde forladt Hufflepuffs opholdsstue, til fordel for opstigningen til tårnet der husede Ravenclaw. Det var dog ikke det andet kollegium der var hans mål, selv hvis han vidste hvor det lå, men tagterrassen noget længere oppe. Det ville ikke være første gang han var der, langtfra. Det havde lige fra hans første år da han opdagede dets eksistens, været et yndet sted at søge hen, når han bare havde brug for at være sig selv. Uanset hvornår på året det var.

Han nåede toppen af trappen og fortsatte langs gangen. Han sendte døren ind til observatoriet et blik og fnøs irriteret, da han huskede sig sit sidste ophold der. Han skar en grimasse og fortsatte hårdnakket fremad til han nåede døren til tagterrassen. Han skubbede den op og mærkede vinden tage let i sit halvlange hår, så snart den gik op. Han lukkede den bag sig, lynede sin trøje op i halsen og trak hætten over hovedet, før han lod sig synke ned at sidde med ryggen mod muren bag døren. Så trak han notesbogen frem, sammen med en mugglerblyant og sad nogle lange øjeblikke bare og så ud over landskabet.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 256 ~ (Tag) :: Julie Young ~ (Time) :: Eftermiddag ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

I ægte Ravenclaw-stil sad Julie med næsen begravet i en bog. Modsat af, hvad de fleste troede, så var det ikke skole-relateret, selvom bogens emne var magiens historie. Eller strengt talt, så var det skolerelateret i den forstand, at det var 5. årgangs pensum, men som sædvanligt var emnet kun spændende, når hun selv fik lov til at udforske det i sit eget tempo. Hun havde da også dækket nissekrigene flere gange, hvilket de først rigtigt skulle have om på 7. årgang, så hendes interesse for emnet havde både fordele og bagdele.
Mageligt havde hun spredt sine egendele i form af skolekappe, skoletaske og en kop græskarjuice, som hun havde tilladt sig at tage med op fra storsalen, ud på en af bænkene ved siden er døren, som Eric nu trådte ind ad. Fraværende skævede hun til siden og så ham glide ned langs stenvæggen i den anden ende af terrassen. Uinteresseret vendte hun opmærksomheden tilbage mod sin bog, men efter at have læst en halv side uden at registrere, hvad der stod, opdagede hun, at der var noget ved den nytilkomne, der spøgede i hendes hoved, og med et nærmere kig fandt hun ud af hvorfor: det var Eric.
"Hey!" hilste hun og lukkede bogen rundt om sin pegefinger. Den dreng havde et eller andet mystisk over sig, som vækkede hendes nysgerrighed, men det gik op for hende, at det faktisk var synet af mugglerblyanten, der havde svækket hendes koncentration. Hun smilede skævt til ham.

TAG: ERIC WOLFE

[Eric Wolfe]

There's a stillness in time
.. .. .. .. .. .. .. .. which I cannot define

Det gav et lille sæt i Eric, da en stemme brød stilheden på terrassen og gjorde ham opmærksom på, at han ikke, som forventet, var alene. Han spændte vagtsomt op nogle øjeblikke, mens han drejede hovedet og fandt personen der havde talt. Så slappede han af igen og smilede skævt da han genkendte Julie. De havde fået flere timer sammen siden han for halvandet år siden, var blevet nød til at gå sit femte år om. Han løftede hånden med blyanten til hilsen ”Jeg troede ikke du kunne være så stille...” han begyndte at vippe blyanten hurtigt mellem to fingre, mens han igen så ned og åbnede notesbogen og bladrede forbi adskillige tætskrevne sider, til han kom til en blank.

Han sad lidt, uden at kunne sætte de ord der var i hans hovede ned på papiret og endte med at se op igen og se på Julie med hovedet lidt på skrå. Han gjorde et lille nik med hovedet mod bogen hun sad med og så nysgerrigt på hende ”Hvad læser du? Arbejde eller fornøjelse?” han begyndte igen at vippe blyanten mellem fingrene, uden helt at tænke over det. Det var bare noget han gjorde. En ubevidst, rastløs handling, ligesom at klikke med en kuglepen, tromme med fingrene i bordet, eller vippe med benet i en særlig kedelig time.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 251 ~ (Tag) :: Julie Young ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

"Slaget på Hogwarts i 98." svarede hun, mens hun trak staven ud af ærmet. Med en vant bevægelse svingede hun den, og juicen syntes at fejes væk fra stenene under hende. Hun lod en meget falsk latter undslippe sine læber af Erics ord, men da hun mødte hans blik igen var det med et oprigtigt smil. Hendes blik var dog ret tænksomt, fordi hun overvejede et ret personligt spørgmsål. Eric han noget mystisk omkring sig, og hun kunne ikke helt afgøre, om det var påtaget, eller om det kom af sig selv.
"Er det så fornøjelse?" prøvede hun spørgende og sørgede for ikke at lyde for nysgerrig, fordi det tit fik hende til at fremstå som snagende frem for interesseret. Godt nok kendte hun slet ikke Eric særlig godt, men der var noget ved hans udstråling og væren som hun ikke kunne sætte sin finger på, og hendes nysgerrighed var slet ikke til at lægge låg på.

TAG: ERIC WOLFE

[Eric Wolfe]

There's a stillness in time
.. .. .. .. .. .. .. .. which I cannot define

Eric smilede skævt over Julies ikke særligt overbevisende mine, der mest af alt lignede en mellemting mellem fornærmet og et grin. Han så ned i sin notesbog igen da hun så ned i sin bog, uden at have behov for at sige mere. Han havde intet problem med Julies tilstedeværelse, men heller ikke noget behov for selskab, eller at fylde stilheden med ligegyldige ord.

Han skrev et par linier på siden i notesbogen og kunne så alligevel ikke lade være at se op igen og spørge til hendes bog. Han smilede og nikkede let over hendes svar, mens han slog blyanten let mod siden i notesbogen ”Og hvad består fornøjelsen så i?” han bøjede hovedet lidt på skrå, i et forsøg på at se titlen på bogen hun nu havde lukket sammen, mens hun rodede efter sin taske. Han så kort ned på bogen i sit skød og rystede på hovedet, mens han så op igen for at svare. Han nåede dog aldrig til det, da Julies krus på mystisk vis væltede og spredte en mindre pyt af græskarjuice på stenen. Hans mundvige trak op i et drillende grin sammen med hans ene øjenbryn, mens han betragtede hende trække sin stav frem ”Hvordan synes du selv det kører for dig, Young?” han grinede lydløst og rystede på hovedet, før han vendte tilbage til hendes spørgsmål fra før ”Og nej, jeg skriver ikke stil...” han skar en tænksom grimasse og trak lidt på skuldrene ”Jeg skriver vist bare for mig selv...” han strakte benene, for så at trække dem op mod sig selv igen, så han endte siddende med let bøjede knæ, mens han så underholdt på hende.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 325 ~ (Tag) :: Julie Young ~ (Outfit) ::

Here ~ (Notes) :: ---

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

"Slaget på Hogwarts i 98." svarede hun, mens hun trak staven ud af ærmet. Med en vant bevægelse svingede hun den, og juicen syntes at fejes væk fra stenene under hende. Hun lod en meget falsk latter undslippe sine læber af Erics ord, men da hun mødte hans blik igen var det med et oprigtigt smil. Hendes blik var dog ret tænksomt, fordi hun overvejede et ret personligt spørgmsål. Eric han noget mystisk omkring sig, og hun kunne ikke helt afgøre, om det var påtaget, eller om det kom af sig selv.
"Er det så fornøjelse?" prøvede hun spørgende og sørgede for ikke at lyde for nysgerrig, fordi det tit fik hende til at fremstå som snagende frem for interesseret. Godt nok kendte hun slet ikke Eric særlig godt, men der var noget ved hans udstråling og væren som hun ikke kunne sætte sin finger på, og hendes nysgerrighed var slet ikke til at lægge låg på.

TAG: ERIC WOLFE

[Eric Wolfe]

There's a stillness in time
.. .. .. .. .. .. .. .. which I cannot define

Eric smilede skævt over Julies svar og trak på skuldrene mens han skævede over til hende igen ”Det kommer vist helt og holdent an på hvem der skal bedømme det.” han skar en lille grimasse og kunne ikke påstå magiens historie var mere spændende end mugglernes historie. Den magiske historie havde han stadig på tidspunkter svært ved at tage alvorligt. Den mindede så meget om de eventyr han var vokset op med på mange punkter, selvom han godt vidste det til tider havde været blodig alvor. Uanset, så var det fortid, i både den magiske og mugglernes verden og hvis der var noget han ikke var god til, så var det at dvæle ved netop fortiden.

Han betragtede hende diskret mens hun reddede sin græskarjuice og gengældte hendes smil da hun så op, mens noget i hendes blik fik ham til at rynke panden let. Før han nåede at reagere på det tænksomme blik, fortsatte hun dog selv og han så ned på notesbogen der hvilede på hans lår. Det var nu hans tur til at se tænksom ud, men efter et øjeblik nikkede han langsomt og så op igen ”Lidt af begge dele tror jeg.” han betragtede hende granskende et øjeblik, før han ved en pludselig indskydelse, lod blyanten glide over papiret på den tomme side, med lange, velovervejede strøg. Han så op igen et par gange, og lod ellers blyanten fortsætte med slyngende bevægelser der dog ikke mindede om skrift.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 276 ~ (Tag) :: Julie Young ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Det var ikke overraskende, at Eric ikke syntes at dele hendes entusiasme for magiens historie, men hun rynkede alligevel umärkeligt på näsen af hans grimasse. I det mindste holdt han sine tanker for sig selv, fordi hun gad ärlig talt ikke at rode sig ud i en samtale
. . .Julie havde sin fulde koncentration vendt mod Eric, selvom han sad halvt fordybet i sit eget foretagende. Hun trak benene op til sig på bänken og foldede sine arme rundt om dem.
"Er der da andre end dig, der får lov til at bedömme det?" spurgte hun efterfulgt af et smil, mens hun undertrykte trangen til at sätte ham på spidsen for at stille sin nysgerrighed.
Med öjnene knebet let sammen i et vurderende blik betragtede hun hans lange, strygende bevägelser, og hun gättede på, at han tegnede. Hans svar var lidt intetsigende, og vidste ikke helt, hvad hun skulle forstå ud fra det.
"Hvad der falder dig ind, måske?" sagde hun i et spörgende tonefald. Det var egentlig mest en tanke, hun havde tänkt höjt, men hun talte alligevel direkte henvendt til ham.

TAG: ERIC WOLFE

[Eric Wolfe]

There's a stillness in time
.. .. .. .. .. .. .. .. which I cannot define

Eric smilede skævt uden at se op på Julie igen, mens han lod blyanten fortsætte sine strøg henover papiret. Han trak på skuldrene og så alligevel op et kort øjeblik, med et blik der ikke helt mødte hendes, men i stedet løb granskende ned over hendes ansigt ”Ikke så tit, men en gang i mellem.” han så ned igen og føjede nogle streger til den tegning han ret åbenlyst var i gang med.

Han fortsatte i tavshed, mens han fra tid til anden så ugenert op på hendes, for derefter at se ned igen, uden at blyanten var i ro ret længe ad gangen, og uden at han lagde særlig meget skjul på, at det var hende der var genstand for hans pludselige anfald af kreativitet. Han nikkede og så op på hende igen med et lille underfundigt smil ”Ja, det var en meget god måde at sige det på...” han løftede hånden der holdt blyanten og pegede i en bestemt retning ”Kig lige derover igen, så er du sød...” han smilede fortsat, mens han så afventende på hende, og en smule spændt på om hun ville gøre som han bad, eller om hun ville modsætte sig hans forehavende, når det nu var gjort ret tydeligt hvad han havde gang i.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 246 ~ (Tag) :: Julie Young ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Julie måtte indse, at Eric nok fandt mere interessere i sin blok end hende, og hun nikkede blot som svar i stedet for at sige mere. Kortvarigt undrede hun sig over, hvad han mon tegnede, og der gik ikke lang tid, før hun fik en mistanke om, at det var hende selv. Da Eric pegede med sin blyant kiggede hun først der hen pr. automatik, men da hans sivede ind, vendte hovedet tilbage mod ham med et ryk og sendte ham et advarende blik, inden hun lydigt kiggede i den ønskede retning.
"Jeg er meget sød." mumlede hun med et suk med nød tydeligvis opmærksomheden hun fik fra Eric og hans blyant. Desuden var hun for nysgerrighed efter at se det færdige resultat, at hun ville lade sin forfængelighed komme i vejen og nægte ham at fortsætte sin tegning. Det var sjældent Julie sagde nej, hvis det ellers virkede til, at det kunne lede hende nye steder hen - i dette tilfælde ned på et papir. Tanken om at blive foreviget var desuden heller ikke helt skidt, og snart blev hendes blik fraværende frem for at stirre på det bestemte punkt, som Eric havde udpeget med sin blyant.

TAG: ERIC WOLFE

[Eric Wolfe]

There's a stillness in time
.. .. .. .. .. .. .. .. which I cannot define

Selvom Eric for alle andre sikkert ville virke uinteresseret eller fraværende, så var han det på ingen måde. Tværtimod var han opmærksom på alt der foregik omkring ham, men han havde over årene fået en veludviklet evne til at lægge mærke til sine omgivelser, uden at de opdagede han gjorde det. Ikke at der foregik så meget lige her og lige nu, men nok. Dog havde han tendens til at fortabe sig når først han kom igang med et nyt projekt som dette, selvom det var en pludselig indskydelse, og slet ikke hvad han var kommet herop efter.

Han holdt blikket roligt afventende på hende og hævede brynene i en lille drillende gestus, over hendes advarende blik. Så flækkede han i et bredt, charmerende smil, der var lige på kanten til et grin og så ned i papiret igen, da hun gjorde som han havde bedt hende ”Jeg sagde heller ikke andet...” han tegnede ivrigt videre og så stadig op med jævne mellemrum. Efter et minuts tid kunne han dog alligevel ikke lade stilheden være og brød den igen ”Hvis jeg skal tro på Imogen plejer du ikke at være så medgørlig...” blyanten stoppede et øjeblik og han så drillende på hende, med hovedet let på skrå og indprentede sig samtidigt nogle detaljer ved hendes ansigt som skulle med ned på papiret ”Der er ikke noget galt, vel?” han så ned igen og tegnede videre, mens han besluttede at udnytte situationen, og måske lære den anden lidt bedre at kende, end blot som årgangskammerater og gennem fælles bekendte.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 296 ~ (Tag) :: Julie Young ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Da stilheden blev brudt kiggede Julie instinktivt over på Eric, fordi hun i et kort øjeblik glemte, at han sad og tegnede hende.
"Jeg er nok mere medgørlig end Imogen!" sagde hun efterfulgt af et flabet blik, inden hun vendte hovedet i den retning, som hun mente, var samme retning som før. Erics efterfølgende spørgsmål ramte plet, men hun fortrak ikke en mine.
"Så medgørlig er jeg ikke." sagde hun lavmælt i et næsten fornærmet tonefald og afslørede samtidig, at der rigtignok var noget galt. Det var meget ulig hende at være så stone-faced, når det kom til så alvorlige følelser, men hun havde for første gang i sit liv fundet det nødvendigt at lukke sig selv ind i et forsøg på at beskytte sig selv. Ikke fordi hun var bange, snarere fordi hun ikke ville være årsagen til en masse ondt.
Af en eller anden grund følte hun, at hun skyldte Eric et svar, så hun valgte at fortælle den bare sandhed frem for at sno sig udenom.
"Måske er jeg ikke så medgørlig, men jeg kan ikke sige nej til at blive... Foreviget." fortalte hun efterfulgt af et længselsfuldt suk. Forevigt var nok ikke rigtig noget, der dækkede det, Eric havde gang i, men det ar bestemt noget hun higede efter.

TAG: ERIC WOLFE

[Eric Wolfe]

There's a stillness in time
.. .. .. .. .. .. .. .. which I cannot define

Eric grinede smørret uden at se op i første omgang over hendes ord om veninden. Han trak en sidste streg og løftede så hovedet og sendte hende et drillende blik ”Det er noget af en påstand...” han kneb øjnene sammen og så indgående på et punkt på venstre side af hendes ansigt et øjeblik inden hun drejede hovedet væk igen og hans eget blik sank til papiret og blyanten.

Han smilede igen og så kort op da hun fortsatte, tilsyneladende med et behov for at forsvare sig en smule mod hans påstand. Han så op igen et øjeblik og løftede et øjenbryn mod hende uden at sige noget, for så blot at fortsætte med det han var i gang med. Da hun for tredje gang tog emnet op igen fik han en svag rynke i panden og blyanten stoppede igen. Han slog den let mod kanten af notesbogen et par gange før han så på hende igen med et lille smil og samme tænksomme blik ”Når ret skal være ret, så spurgte jeg dig heller ikke...” han stak blyanten bag det ene øre, og begyndte så i stedet med en finger at gnide på tegningen han var i gang med ”Det må være mine skjulte evner for mental kontrol der fik dig til det.” han skævede kort op igen, før han igen trak blyanten og begyndte at lægge sidste hånd på den hurtige tegning.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 270 ~ (Tag) :: Julie Young ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Julie rystede opgivende på hovedet af hans kommentar og satte sig bedre til rette på bænken, mens hun så frem for sig. Der gik ikke lang tid, før hun rettede på sig igen, og hun væbnede sig med tålmodighed, så Eric kunne blive færdig med sin tegning.
Man kunne se på skyggen fra den tykke stengelænder, at solen have flyttet sig, og hvis man mærkede efter, ville man bemærke, at den milde brise var køligere end før.
Julie trak på skuldrene og bemærkede, at han lagde blyanten fra sig. Hun vendte blikket mod ham og smilede gavetyveagtigt.
"Jeg tror nu ikke, at det er mental kontrol, der er din hemmelighed!" sagde hun i spøg og kiggede på ham med et glimt i øjet. Hendes tanker farede tilbage til hendes overvejelser om, hvad der egentlig gjorde Eric så interessant, men en blidt vindpust gav hende kuldegysninger og afbrød hendes tanker igen. Da hun antog, at han var færdig med at tegne, gav hun sig til at pakke sine ting sammen. Da tasken var fyldt med hendes ejendele igen, rejste hun sig op fra bænken og hankede op i remmen. Mens hun slyngede tasken op på skulderen, vendte hun sig mod Eric og smilede venligt til ham.
"Hyg dig!" hilste hun og bøjede sig let fremad for at tage guldkoppen med indenfor, inden hun satte i bevægelse mod døren og slottets indre.

OUT