Double, double toil and trouble

[Thomas Chancellor]

Tag: Julie Young
Fire burn and cauldron bubble

Opholdsstuen var spækket til randen, som sædvanlig på en lørdag aften, og det skortede med ledige pladser til de mange Ravenclaw-elever. De gjorde fordommen om at de alle tilbragte hele deres liv med næsen i en bog på læsesalen til skamme, som da sad med hovederne sammen og sniksnakkede om alt og intet. Enkelte adskilte sig dog fra resten og ovre i en af de brede vindueskarme sad Thomas alene og lidt isoleret med et enkelt stykke pergament rullet op foran sig. Han havde læst det igennem tre gange, men da han nåede bunden, startede han alligevel forfra igen.

Hans ben var bøjede, hans pande rynket og hans ansigtsudtryk alvorligt, som han rakte ned i lommen efter sin tryllestav, krøllede pergamentet sammen og, med en simpel nonverbal besværgelse, fik det til at gå op i flammer.

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Den summende lyd af stemmer blev afbrudt af et skingert skrig, der fik de fleste elever i opholdsstuen til at vende hovedet i retning af, hvor det kom fra: pigernes sovesal. To skyldige fyre tumlede forbløffet ned ad trappen, der var blevet til en glidebane, ligeså snart de var gået op af den, og muntre, lettere skadefro grin bredte sig blandt eleverne. Postyret lagde sig lige så hurtigt, som det var startet, og snart sad folk og snakkede, som om intet var hændt.
Julie rutsjede ind i opholdsstuen hurtigt efterfulgt af to andre piger og gav sig tid til at rette på sin uniform, ligeså snart hun kom på fødderne igen. De to fyre der havde forsøgt sig op af trappen, var ikke objekt for hendes interesse, da hun i stedet gav sig til at skanne stuen for ledige pladser. Hun fangede et lysglimt ude i øjenkrogen, og du hun kiggede i retning af de malplacerede flammer, skimtede hun et velkendt ansigt bag dem. Nysgerrigheden boblede op i hende, og hun satte i retning mod vinduet.
"Er du blevet pyroman?" spurgte hun ironisk og daskede let til hans ene knæ for at gøre ham opmærksom på sin tilstedeværelse. Hun trak på smilebåndene men fornemmede ud fra hans alvorlige ansigtsudtryk, at øjeblikket ikke indbød til spøg. Under alle omstændigheder var Julies samtaler med Thomas som regel ikke præger af spas og løjer, men de kunne ikke karakteriseres som humorløse.

TAG: THOMAS CHANCELLOR

[Thomas Chancellor]

Tag: Julie Young
Fire burn and cauldron bubble

Thomas skænkede kun postyret et minimum af sin opmærksomhed og var alt for dybt involveret i de bagvedliggende grunde til hans ikke særlig tilfældige leg med ild, til at opdage hvem det nu lige var, der havde glemt at drenge var forment adgang til pigernes sovesale. Han betragtede flammerne med en dyb panderynke og gav sig lidt i overraskelse, da Julies hånd daskede til hans knæ og hendes ord langsomt trængte ind bag hans spekulationer og fik ham til at trække lidt på smilebåndet.

Han drejede hovedet imod hende så snart papiret endeligt var blevet opløst til en uanseelig mængde aske i vindueskarmen mellem hans fødder. ”Pyromaner opnår en eller anden form for tilfredsstillelse ved deres leg med ild, gør de ikke?” Han smilede stadig, men rynkede så panden en anelse og rystede på hovedet. ”Det gør jeg ikke,” konkluderede han. Tryllestaven befandt sig stadig i hans højre hånd og han drejede den lidt rundt mellem fingrene, inden han stak den tilbage i lommen. ”Det var en udmærket fest i holdt, Julie,” bemærkede han. ”... Men er det ikke korrekt, at du lige pludselig forsvandt?”

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Julie trak på skuldrene til hans spørgsmål. Et overbærende smil bredte sig på hendes læber, og hun spærrede kortvarigt øjnene op i en teatralsk lettelse.
"Godt! Der er rigeligt med syge mennesker på Hogwarts uden dig." sagde hun i spøg, men der var alligevel en lidt bitter, oprigtig undertone at finde i hendes ord. Nysgerrigheden boblede stadig i hendes bryst, og hun var gået i gang med at prikke til Thomas om det, hvis ikke han selv var gået i gang med at spørge ind til hendes hemmeligheder.
Først hang hun sig i ordet 'udmærket' og rynkede lettere fornærmet på næsen. De forfængelige følelser fordampede dog som dug for solen, lige så snart han bragte hendes Houdini-nummer op, og hun bed tænderne sammen, så hendes kæbe spændtes.
"Jo." svarede hun kortfattet og begyndte pludselig at spekulere på, om der var mange, der havde bemærket dette faktum. Endnu mere var hun interesseret i, om historien mon kunne nå Sam på en eller anden måde, og fik pludselig hænderne fulde med at skjule den følelse af panik, der voksede i hendes mave.
"Hvorfor da?" spurgte hun i et naturligt tonefald uden at lyde alt for nonchalant og havde et intetsigende ansigtsudtryk.

TAG: THOMAS CHANCELLOR

[Thomas Chancellor]

Tag: Julie Young
Fire burn and cauldron bubble

Thomas hævede et enkelt øjenbryn af Julies overdrevne komediespil og trak lidt på smilebåndet. Ordene, der forlod hende, indeholdt dog tilpas meget sandhed til at få ham til at rynke lidt på næsen og nikke. Han sagde ikke mere om emnet, da først han således havde givet sin enighed til kende, men fortsatte forholdsvis glidende lige ud i et helt andet. Det var halvvejs med det mål at få hendes tanker væk fra brændende pergament og virkede præcis som det skulle til hans store, men komplet uudtalte, tilfredshed.

Julie kunne hverken vide, at ordet udmærket havde en helt anden klang for ham end for hende eller, at han absolut intet anede om bevæggrundende for, at hun var forsvundet og Thomas gjorde intet for at gøre hende opmærksom på nogen af delene. Han trak blot kort på skuldrene til hendes spørgsmål og hvilede siden af sit hoved imod vindueskarmen, imens han betragtede hende. ”Ikke for noget. Jeg lagde bare mærke til det,” svarede han i et neutralt tonefald. Det trak lidt op i hans ene mundvig og han så undersøgende på hende. ”Har du det godt, Julie?”

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Thomas' udspekulerethed gik fuldstændig forbi Julie, der kortvarigt glemte alt om sin nysgerrighed. Hun kiggede undersøgende på ham, da han fremlagde, at han ikke havde andet end bidt mærke i det. Det slog hende, at han var den første udover hendes bror, der havde påpeget dette faktum.

Julie brød sig ikke ligefrem om hans næste spørgsmål, men hun udtrykte ikke sin irritation. Det var heller ikke fair at lade det gå ud over Thomas. Hun åbnede munden for at svare, og i samme øjeblik kom hun til at tænke på det stykke pergament, han lige havde brændt op. Et glimt af triumf i hendes øjne erstattede det opgivende.
"Jeg kunne spørge dig om det samme." sagde hun afvigende og gned sin pege- og langefinger mod asken mellem hans fødder. Hendes fingerspidser blev sorte, og hun holdt fingrene op, først mod sig selv, så mod Thomas. Selvom hun fremstod som rolig, så cirkulerede hendes tanker stadig om festen, og hun bandede indvendigt.
"Men jeg klarer mig." tilføjede hun ærligt og indbød ikke ligefrem til mere samtale om emnet.

TAG: THOMAS CHANCELLOR

[Thomas Chancellor]

Tag: Julie Young
Fire burn and cauldron bubble

Det velmente spørgsmål, som Thomas stillede Julie faldt tydeligvis ikke i helt god jord hos hende. Han rynkede panden en anelse over den begyndende tavshed og skulle lige til at åbne munden for at sige noget mere, da hun kom med en kvik bemærkning, der effektivt lukkede hans tænder sammen omkring enhver uddybelse og fik ham til at skære en grimasse. ”Lad endelig være med det,” sagde han tørt.

I kølvandet på hendes tilføjelse nikkede han en enkelt gang og bemærkede igen hvordan tavsheden faldt på en lidt akavet måde imellem dem. Han kunne ellers sagtens sidde i fuldstændig stilhed med Julie i lang tid af gangen, men når noget så tydeligt forblev usagt, var fraværet af ord trykkende og han ledte lidt efter et emne at bringe på banen, imens han så på hende.

”Agnes,” begyndte han tøvende. En lille rynkede voksede frem på hans pande. ”Agnes Llewellyn er altså en sær størrelse,” bemærkede han. Hans blik vandrede ud i opholdsstuen i et øjeblik, men han fandt hende ikke umiddelbart. ”Mere end resten af den familie, mener jeg.” Et tænksomt glimt indfandt sig i hans øjne.

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Det passede Julie fint, at Thomas endelig slog emnet om deres velbefindende til jorden. Hun gned tommelfingeren mod de sværtede fingre og betragtede sin hånd indgående, så hun slap for at se på sin klassekammerat, da den akavede tavshed opstod i mellem dem. Det havde til dels været hendes egen skyld, men hun følte ingen dårlig samvittighed. Hun kunne ikke altid rende rundt og smile lykkeligt, men heldigvis var det sjældent at krav i Thomas' selskab.

Modsat Thomas havde hun ikke brug for at fylde tomrummet med ord, men hun var vant til at være den eneste, der ikke havde det behov. Hvis de havde noget at tale om, skulle det nok komme til dem, og hvis ikke var det ikke jordens undergang. Hun kiggede op fra sin fingre og hævede et øjenbryn. Hans valg af emne kom bag på hende, og hun kneb øjnene lidt sammen.
"Hvad er der nu med Agnes?" spurgte hun uforstående. Hun spekulerede over, hvad der mon kunne være i gærde med deres klassekammerat. Julie og Agnes kom fint ud af det med hinanden, men derfor betød det jo ikke, at resten af klassen også levede i harmoni. Kommentaren om familien syntes dog at virke forklarende for hende, og hun havde en fornemmelse af, hvilken retning denne samtale ville gå i. Hun følte intet behov for at uddybe sit spørgsmål yderligere men så blot afventende på ham.

TAG: THOMAS CHANCELLOR

[Thomas Chancellor]

Tag: Julie Young
Fire burn and cauldron bubble

Thomas trak en anelse på skuldrene og rettede sig lidt op. Han drejede hovedet væk fra Julie igen og lænede sig bagud imod vindueskarmen med en spekulativ mine. Det var ikke fordi han havde noget behov for at holde en lang tale om det lidt misforståede i magikere, der ikke ønskede at lære og stille spørgsmålstegn ved deres egne forestillinger. De var at finde på begge sider af debatten. Det var ikke noget politisk der var underligt.

Han rynkede panden lidt og rakte en hånd op for at stryge håret lidt ned i den ene side uden at se på Julie. ”Jeg kan ikke helt sætte min finger på det,” begyndte han. ”Hun satte sig på jeres forældres seng og... Plaprede.” Han kløede sig fraværende på kæbelinjen og rømmede sig lavmælt. ”Det var virkelig ret mærkeligt,” konkludere han, før han drejede hovedet lidt og igen søgte øjenkontakten. Hans panderynker var stadig fremtrædende og han virkede nærmest bekymret over deres klassekammerats, i hans øjne, atypiske opførsel.

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Et dybt, lydløst suk forlod Julies læber, da det gik op for hende, at hun havde taget fejl af Thomas' kommentar, og at det snarere drejede sig om noget helt andet. Julie havde svært ved at tro, at det handlede om hormoner og følelser, fordi hun ikke var vant til, at Thomas bragte den slags på banen. Hun var ærlig talt på bar bund når det kom til at forstå, hvor Thomas ville hen.

"Så var det det hun talte om," begyndte hun og holdt en lille kunstpause, hvori hendes blik afslørede, at hun ikke var helt seriøst. "eller fordi hun snakkede til dig, at du synes, det er mærkeligt?" Hun var flabet, men hendes smil understregede, at hun ikke mente det ondt. Hans næsten bekymrede ansigtsudtryk gjorde Julie oprigtigt interesseret, og hun han alle intentioner om at tage ham seriøst.
"Hvad snakkede i om?" spurgte hun bare for at starte et eller andet sted, da Thomas selv udtalte sig i kryptiske vendinger, der gjorde hende en smule utålmodig. Hun gav dog ikke udtryk for den.

TAG: THOMAS CHANCELLOR

[Thomas Chancellor]

Tag: Julie Young
Fire burn and cauldron bubble

Thomas mødte Julies blik med panderynkerne fortsat fremtrædende og kom med et lavmælt ”hm,” som første reaktion på hendes spørgsmålstrække. Det var ganske vist tydeligt på hende, at hun drillede ham, men hans eneste svar på det var et kort smil. Måske kom det til at virke som om det var emnet Agnes, der gjorde ham så alvorlig og bekymret, og hvis det var tilfældet, så passede det ham egentlig udmærket. Det var så meget mindre seriøst end det der virkelig optog hans tanker. Han rakte ned efter tryllestaven for igen at dreje den mellem fingrene og så tænksomt ud i luften. Da han åbnede munden igen, var hans blik lidt fraværende. ”Det var lidt af begge dele,” konkluderede han tøvende. ”Det var bare generelt underligt. Du snakker da med hende til tider, ikke?” Han vendte hovedet imod Julie igen og opløste de alvorlige panderynker, da han i stedet hævede begge øjenbryn spørgende. ”Er hun altid så...” Han rynkede panden igen imens han ledte efter ord. ”... Blank for ironi?” Han så ned på staven i sin ene hånd og rømmede sig. ”Altså du må ikke forstå det forkert. Hun er sikkert en sød pige bag hendes fjollede benægtelser omkring mugglere,” forsikrede han i en tilføjelse, der var ment som formildende og talte højt og klart om hans dårlige forhold til konflikter af enhver art. Han hævede sin frie hånd for at stryge håret lidt ned igen og hævede sig op, så han kunne springe ned fra vindueskarmen i en nogenlunde adræt bevægelse. ”Vi snakkede overhovedet ikke om noget interessant, men det virkede som om hun synes det var vældig spændende indtil hun skred med i det hele.” Han lyste op i et drillende smil og så ned på Julie. ”Men måske er det bare kvindekønnets generelle hang til at opføre sig dybt kryptisk jeg stadig ikke har fattet?”

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Julie nikkede.
"Jo, vi er veninder. Og vi deler sovesal." sagde hun og kiggede undersøgende på Thomas i et forsøg på at finde ud af, hvor han overhovedet ville hen med at snakke om Agnes. Julie havde aldrig oplevet noget bemærkelsesværdigt med pigen, men nu var der også den væsentlige forskel mellem Thomas og Julie, at hun fungerede med stort alle mennesker, hvis ellers hun ville.
Julie undlod at svare på hans næste spørgsmål og trak i stedet intetsigende på skuldrene. Modsat de fleste andre mennesker i deres klasse, reagerede hun slet ikke på muggler-kommentaren.
Hans næste ord fik hende til at reagere, og hun rystede på hovedet som for at vise ham, at hun skam ikke misforstod ham. Forstået ham hun dog heller ikke.
Julie hævede øjenbrynene og så udfrodrende på ham, da han fældede en vittig kommentar om kvindekønnets tilbøjeligheder.
"Jeg synes, at du er den kryptiske lige nu." sagde hun tørt. "Har du hørt om begrebet smalltalk?" tilføjede hun i samme toneleje med smilede denne gang flabet. "Det var en fest. Folk har ikke lyst til at fordybe sig i samtaler om livets store spørgsmål og den slags." fortsatte hun med blikket rettet mod vindueskarmen, mens hun talte.

TAG: THOMAS CHANCELLOR

[Thomas Chancellor]

Tag: Julie Young
Fire burn and cauldron bubble

Thomas viftede afværgende med den ene hånd, som Julies blik blev undersøgende. Han tog en dyb indånding og besluttede sig for at det havde været en fejl at åbne emnet, selvom det da trods alt havde virket som en glimrende distraktion.

Smilet pyntede lidt på hans ellers så alvorlige ansigt og han efterlignede hende per refleks, da hun så udfordrende op på ham. En lævmælt munter lyd forlod ham, som hun pænt satte ham på plads i få stavelser og han rømmede sig lidt. ”Ja mor. Selvfølgelig mor,” svarede han hende, alt andet end seriøs. Han fulgte hendes blik og rynkede panden en anelse, men undlod at spørge om der var andet der optog hendes tanker. I stedet skævede han over imod indgangshullet og hævede en hånd for at klø sig i nakken. ”Du har jo nok ret. Jeg hæfter mig måske lidt for meget ved detaljer..” Han trak på skuldrene. ”Apropos detaljer. Jeg går ikke ud fra, at du vil med en tur på biblioteket?”

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Thomas' efterligning fremkaldte straks en rynke på hendes næse, og hun så ganske fornærmet ud, da han svarede flabet igen og kaldte hende for mor. Hun holdt sig selv fra at slå ud efter ham, fordi hun ikke ville være den barnlige - selvom hendes tøsefornærmede udtryk allerede havde skudt hendes forhåbninger om modenhed i sænk.

Det passede Julie udmærket, at emnet blev udskiftet, og hun trak på skuldrene kort efter Thomas selv havde gjort det.
"Nej tak, jeg klarer mig." sagde hun ude af stand til at holde et flabet tonefald nede, men hendes smil var venligt og oprigtigt. En smule opgivende satte hun en hånd i siden og lagde vægten over på det ene ben.
"Vi snakkes, Tom." sagde hun og daskede til hans knæ endnu en gang, inden hun drejede om med fronten mod resten af opholdsstuen for at orientere sig endnu en gang.

OUT