It's only love

[Lily Abott]

IT'S ONLY LOVE
but love should make us strong

Hun var ikke nået langt. Faktisk, var hun ikke engang nået over til åbningen til sovesalen, da nogen stoppede hende. Lily vidste ikke rigtigt hvad hun skulle gøre af sig selv, og hun var ikke klar over om der overhovedet var nogen hun ville se nu, uanset hvem det end måtte være. Hendes sind var et stort rod og det både stormede og flåede i hendes indre. Kinderne glinsede endnu af dugfriske tårer, men en person der kendte Lily godt nok, ville vide at de var fremkaldt som ud af ingenting. Hun var en sensitiv person, ja. Lykke, smerte, kærlighed, had, sorg – det kom ud på ét. Tårer var intet nyt.

Det var udtrykket der gemte sig bag dog. Hun havde haft sit første skænderi med Benjamin, og nu anede hun ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. De ting han havde sagt inden han gik svirrede rundt i hovedet på ham, og hun kunne ikke slippe tanken om at han lige havde sagt at han elskede hende. Men at han havde sagt det i vrede, gjorde blot situationen værre for hende, og før hun havde nået at forklare sig selv var han forsvundet. Ærligt talt, frygtede hun lidt, at han ikke ville tale til hende igen – det var måske en barnlig ting at tro, men hun var ked af det og hun vidste at han kunne være stædig (om end ikke så stædig). Derfor var det med blandede følelser, da hun så Jamie bag sig, men med ét blev hun glad for at det var ham.

[James Ian Llewellyn]

M O N D A Y ● M O R N I N G ● I N ● T H E ● M I R R O R

T H E ● M O O N ● I S ● C L O S E R ● T O N I G H T

Jamie og hans tvillingebror Eddie havde begge opholdt sig i opholdsstuen under hele scenariet mellem kæresteparret, Lily og Benjamin. Brødrene havde siddet midt i et spil troldmandsskak og prøvet, så vidt det var dem muligt, ikke at lytte til vennernes udveksling af ord. Det høje og lettere frustrerede toneleje havde dog alligevel fanget Jamies opmærksomhed. På trods af sin manglende tilstedeværelse havde Jamie alligevel formået at slå hans bror i troldmandsskak for efterfølgende at sidde og snakke lidt over spillepladen. Da Lily og Benjamin var brudt op havde de hurtigt fordelt dem imellem sig, Eddie var røget efter Benjamin og Jamie efter Lily. Jamie havde fået den lette opgave eftersom Lily var den der sidst havde besluttet sig for at forlade opholdsstuen.
Jamie var luntet efter hende, han formåede at føre hans fingerspidser ind imellem Lilys overarm og ribben og lukkede forsigtigt hånden om hendes overarm for at stoppe hende fra at spæne op ad trappen. Han tag var blidt og selvfølgelig ville hun kunne vride sig fri af det, han ønskede ikke at tvangsindlægge hende til at snakke om hvad der netop var sket, selvom han mente at kende hende godt nok til at vide, at hun havde brug for en skulder lige nu.
Da Lily vendte sig om imod ham bredte der sig et kort, opmuntrende smil inden han forsigtigt trak i hendes overarm for at få hende tættere ind på ham selv. I en langsom bevægelse lagde han armene om hendes skuldre og sit hoved ovenpå hendes. Han knugede hende tavst ind til sig i et kort øjeblik, mest af alt for ikke at overøse hende med spørgsmål og hvad der nu ellers ville flyve ud ad munden på ham.


283 words for Lily Abott, where Jamie is wearing this Outfit

[Lily Abott]

IT'S ONLY LOVE
but love should make us strong

Lily kunne ikke erindre at have set Jamie, eller hans tvillingebror Eddie for den sags skyld, i opholdsstuen, men på den anden side havde hun også gjort så meget hun kunne komme til, for at undgå at falde i snak med andre eller at blive opsøgt, før hun havde snakket med Benjamin.

Alligevel kunne hendes bedste ven ikke have fundet et bedre tidspunkt at fange hende på, for når det kom til Lily og følelser, så blev det hurtigt intensiveret for hende, hvis ikke nogen greb fat i hende straks. Det var nøjagtigt det samme der var sket med Adam Ivory, der sidste sommer var gået ud af Hogwarts. Hun havde været ked af det, men havde undladt at tale med nogen om det. Og i sidste ende havde det fået hende til at afsky ham mere end hun ville indrømme. Dog forventede hun ikke at det samme ville ske med Benjamin – faktisk, var hun overbevist om at det ikke kunne ske, men modet kunne hun alligevel miste.

Det var desuden også Adam der i sin tid havde plantet frygten i hende. Hun var bange for at blive svigtet igen, som hun havde følt det dengang, bange for at blive glemt. Nok var Benjamin ikke den samme person som ham, men hun havde heller ikke forventet det af den tidligere barndomsven.

Da Jamie trak let i hende, lod Lily sig villigt falde ind i hans favn, og hvilede sit hoved imod hans varme brystkasse. Hun var nået langt nok over imod døren, til at de ikke var nær de andre elever i sofaområdet, og det passede hende fint. ”Jeg har ødelagt alt”, mumlede hun træt og ulykkeligt ind imod Jamie, og lukkede øjnene i, mens hendes arme lukkede sig omkring hans talje.

[James Ian Llewellyn]

M O N D A Y ● M O R N I N G ● I N ● T H E ● M I R R O R

T H E ● M O O N ● I S ● C L O S E R ● T O N I G H T

Jamie havde set Lilys målbevidste kropsholdning og havde derfor besluttet sig for ikke at forstyrre da hun var trådt ind i opholdsstuen. Der var ingen grund til at rive hende ud af hendes tanker, plus hun sikkert ikke ville lade ham tale til hende alligevel, før hun havde fået det ud ad verden.
Jamie betragtede kort Lily inden hun frivilligt lod sig glide ind i hans favn. Han lagde beskyttende armene om hendes skuldre og placerede sine hænder på hendes modsatte skulder end den hans arm allerede lå omkring. Hans højre hånd landede derfor på hendes højre skulder og hans venstre på hendes venstre. Han knugede hende tavst ind til sig og lod hans kind hvile imod det blonde hår af hendes. I en langsom bevægelse gav han slip på hendes ene skulder og lod sin hånd lande i hendes baghoved hvor han beroligende strøg hende over håret. Hendes ord fik Jamie til kort at skære en grimasse og han skød sine bryn let sammen. ” Selvfølgelig har du ikke det.. ” Lød det overbevisende fra ham i en trøstende tone. Nej selvfølgelig havde hun intet ødelagt, ikke hvis Benjamin elskede hende og hun gengældte disse følelser. Han havde set dem sammen, de udgjorde et godt par og hvis den kort samtale ødelagde det de havde haft, så måtte Jamie tage sig en alvorlig snak med Benjamin om hvad der var rigtigt og forkert.
Jamie gik et skridt til siden, langsomt for at Lily kunne følge med, for at de ikke stod midt i det hele og spærrede vejen for de piger som ville ned fra eller op til deres sovesal. Herfra hvor de stod var de ikke til offentlig skue, eller de var i hvert fald en smule væk fra deres medstuderende, der højst sandsynligt alle havde hørt Lilys og Bens sammenstød, som ikke behøvede at høre hvad Lily og Jamie snakkede om.


314 words for Lily Abott, where Jamie is wearing this Outfit

[Lily Abott]

IT'S ONLY LOVE
but love should make us strong

Lilys ene hånd hævede sig og overraskende udmattet gned hun sit ene blanke øje, før hånden faldt tilbage om sin betryggende vens talje. Hun var pludselig glad for at hun havde trukket alt sit hår væk med hestehalen, så det ikke hang ned i hendes øjne, eller klistrede til hendes endnu fugtige ansigt. Hun protesterede ikke da Jamie langsomt trak hende et skridt væk, men løsnede sig greb en smule om hans talje, for dernæst at slippe helt. I stedet placerede hun sine arme langs hans mave og op imod hans bryst, med sine hænder omkring sine kinder, og et forvildet udtryk i øjnene. Hun græd ikke længere, men hun kunne fortsat mærke det hvile i øjenkrogene. Dybt, trak hun vejret ind og bed ikke mærke i hvordan man kunne høre luften suse over hendes bævende underlæbe.

Det var som om det at komme i bevægelse igen, fik hende til at falde en smule mere til ro, og tøvende trak hun sig en smule væk fra Jamie og hans beroligende ord, en svag frustreret rynke imellem hendes mørke øjenbryn. ”Jeg har aldrig set ham så u … Sådan før.” Hun bed ned i sin underlæbe, og lod af ren vane fingrene stryge hen over huden på det modsatte tatoverede håndled, før hun sekunder efter slog blikket op imod sin ven igen. ”Jeg tror virkelig han misforstod mig.” Hun trak vejret tungt ind igen. ”Jeg er bare bange for at der sker det samme med Ben, som med Adam.” Det var første gang Lily nævnte den bekymring for nogen, primært fordi Adam var mange af hendes nærmeste venners fætter, og selvom det snart var et år siden han var gået ud, så hjemsøgte han hende stadig ind i mellem. Han havde – efter hendes opfattelse – glemt alt om hende dengang for så længe siden, distraheret af så uendeligt mange andre tøser. Og i stille sind frygtede hun det samme ville ske når Ben forlod skolen. Hun var ikke jaloux, og hun var på ingen måde fjendtlig overfor hverken hans veninder eller bekendte, men dét at de skulle være adskilt så længe af gangen kunne ændre på så meget. Og hvis han så fandt en anden, ville det vel også være fint nok. Men teenagedramatiske Lily vidste bare ikke hvordan hun skulle klare sig uden ham ved hendes side.