|
Post by austin on Jan 13, 2011 1:14:21 GMT 1
So tonight I'll follow you home
Alexander klukkede lavmælt og dybt og klemte hendes hofte blidt, imens han rystede ganske langsomt på hovedet. ”Lad være med at undskylde det.” Han kunne ikke helt finde op eller ned, hoved eller hale i hvad han egentlig mente om situationen eller sine egne... Indskydelser ville han gerne kalde det. Men han havde jo bare lyst til at røre ved hende, kysse hende og sørge for at der ikke skete hende noget ondt. Det var ikke dårlige lyster og det behøvede overhovedet ikke, at have noget med følelser eller forelskelse at gøre. Han var bare fascineret og dybt tiltrukket af hende – sagde han til sig selv.
Hans nu frie hånd dykkede ned og fandt den ene af hendes, som han førte op til sine læber i en impulsiv handling. Da den var få centimeter fra ham, bøjede han hovedet let og kyssede håndryggen, imens han så hende i øjnene med et nærmest forlegent smil. Hans mave slog kolbøtter og han følte sig farligt ærlig i hendes tiltrækkende selskab. ”... Det er ikke ubehageligt.”
Alexander sænkede sin hånd med Lilys, uden at slippe den, og så undersøgende på hende, smilende mildt. Han kunne ikke forvente sig noget at hende, selvfølgelig, det var ikke hende der havde gået halvdelen af vinterferien og tænkt på ham og vejet for og imod et væddemål alene fordi hun ikke ville ødelægge noget, der helt utrolig hypotetisk kunne være med ham. Alligevel ønskede han sig noget af hende. Et ord, et smil, et kærtegn eller kys, der viste at hun var mere end bare overrasket over hans adfærd, så han kunne holde op med at lade som om, at hun var som alle de andre piger, og bare indrømme overfor sig selv, at han var ved at falde håbløst for hende. Tag: Lily Abott
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Jan 13, 2011 11:35:04 GMT 1
til ALEXANDER YOUNG Lily betragtede Alex med et neutralt ansigtsudtryk. Et lille smil trak op i hendes ene mundvig, mens hun slog blikket ned. Hendes tænder bed let ned i underlæben som stadig prikkede let fra de kys de havde delt. Hun havde stadig lidt svært ved at finde ud af hvad hun ville. Hun fulgte hans hånd med øjnene, som han løftede hendes. Hun var bange for det hun var i gang med, fordi hun kunne mærke hvordan det boblede let i hendes mave når hun så på ham, hvilket umuligt kunne være et godt tegn. Det var farligt, at have det sådan når det kom til ham, det vidste hun. Og hans opførsel hjalp hende bestemt ikke med at finde ud af det. ”Hør, Alexander…” hun holdt en kort pause, mens armene omkring hans nakke gled ned til hendes sider. Hun tog dog blidt fat i hans ene hånd og svang den let frem og tilbage med et lille smil. Hun slog blikket op og kiggede op imod ham. ”Hvad er det vi laver? Jeg er jo ikke den slags… jeg mener, du er vel heller ikke…” hendes pande trak sig sammen endnu engang. Hun var stadig meget i tvivl om det hele. ”Jeg mener bare, at selvom det hele er meget forførende, med rummet og det hele… ” hun bremsede sig selv med en klagende lyd og så op på Alexander. Hendes tanker kørte på højtryk og hendes blik flakkede lidt imellem hans ansigt og væggen bag ved ham. Til sidst lod det dog til at hun bestemte sig for at det kunne være lige meget med det hele, og i et desperat forsøg på at stoppe samtale, hev hun fat i hans bluse for at hive ham ned til sig, så hun kunne presse sine læber imod hans igen.
|
|
|
Post by austin on Jan 13, 2011 22:02:48 GMT 1
There are so many different ways
Alexander hævede begge øjenbryn og brummede bekræftende. ”Ja?” Han lagde hovedet en anelse på skrå og betragtede Lily. Hendes usikkerhed på situationen – og på ham – havde han set tidligere hos andre piger. De plejede at have ret. Han var oftest rimelig ligeglad med dem i det lange løb, men det her var anderledes. Han havde ikke engang lyst til at... Eller det havde han da, især når hun havde de der smukke skuldre helt nøgne og sarte lige foran ham, men han kunne lige så godt næsten bare kysse hende, røre ved hende, nærmest helt uskyldigt. Kys var ellers så trivielle.
Han skulle til at svare hende, men stoppede så sig selv, rynkede panden og tænkte sig om med et pudsigt smil. Han skulle til at give hende noget mere eller mindre fornuftigt at overveje, men reagerede på hendes impulsive, og vældig kære, fysiske demonstration, ved at klukke lavt og læne sig ned imod hende, mødende hendes læber på halvvejen. Hans ene hånd fandt hurtigt vejen til hendes lænd og op af hendes ryg, lige dele kærtegnende og udforskende. Den anden hånd klemte blidt omkring Lilys og han trykkede hende let ind imod sig selv, en anelse besværet af højdeforskellen.
Da de igen måtte trække sig væk fra hinanden, trådte han helt væk fra hende, uden at slippe hendes hånd. Han trak hende hen mod det nærmeste frie bord og befriede det for støv med sin tryllestav og en simpel rensebesværgelse. Uden at konferere med hende, selvom han sikkert burde, løftede han hendes lette lille selv op og placerede hende på bordet, lænende sig selv ind imod hende. Han fangede hendes læber i endnu et kys og begge hans hænder fandt deres vej rundt om hendes krop. Tag: Lily Abott
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Jan 13, 2011 22:51:42 GMT 1
til ALEXANDER YOUNG For Lily var det fint, at han lod til at droppe emnet på samme måde som hende og i stedet fulgte hendes initiativ. Hans udforskende hænder på hendes ryg var varme igennem det tynde stof, og uvilkårligt strakte hun tæerne lidt længere for bedre at kunne nå op til den noget højere dreng, mens hun rykkede en lille smule tættere på. Hendes hånd var stadig lukket omkring stoffet på hans trøje, mens den anden hvilede omkring hans side. Det var først da de igen skiltes det gik op for Lily, og hun løsnede straks grebet om hans tøj, nær ved at protestere da han trådte væk, hendes læber stadig røde efter at kysse. Dog lod hun sig villigt trække med, mens hendes øjenbryn skød i vejret da han ryddede bordet for støv med sin tryllestav (Lily nåede kort at undre sig over hvor hendes egen var blevet af) og gispede da han løftede hende, stadig småklukkende da hans læber fandt hendes igen. Se, det var meget bedre nu, hvor hendes hoved var en smule højere oppe end hans, så hun ikke længere skulle brække nakken halvt ud af led for at nå op til ham. Prøvende trykkede hun sig tættere ind imod hans brystkasse, mens hendes fingre filtrede sig ind i hans hår i nakken. Hendes ben hang slapt op af siderne på hans lår. Hendes næsebor fyldtes med hans duft, og hun kunne efterhånd mærke den prikkende fornemmelse overalt på kroppen. På en eller anden måde hun ikke selv var klar over, fik hun viklet sit ene ben omkring ham, uden at slippe hans læber særligt længe af gangen.
|
|
|
Post by austin on Jan 14, 2011 1:24:49 GMT 1
Of collecting all the straysThe ones that get away
Alexander opgav enhver tanke om nogen som helst form for verbal kommunikation, da han mærkede Lilys ben sno sig rundt om hans krop og trække ham tættere på hende. Hans ideer om rigtigt og forkert forsvandt ligeledes et sted imellem det tidspunkt hvor hendes fingre bevægede sig igennem hans nakkehår og det øjeblik hvor han nær havde fået overbalance imens han lænede sig ind over bordet. Hans mentale kapacitet svandt ind til at rumme de rigtige måder at kysse hende på og de mest diskrete veje at liste sine hænder ind under hendes top af. Hans fingre bevægede sig let og kærtegnende rundt i kanten af tøjet, men smuttede begge langsomt længere op på hendes ryg indenunder, uden at hive stoffet med op og uden at de på noget tidspunkt røg foran og smadrede øjeblikket ved at bryde hendes fysiske grænser. At han havde lyst til meget mere end han rent faktisk gjorde, kunne der dog vel næppe herske nogen tvivl om, men han holdt sig tilbage, nøjedes med de dybe, langtrukne kys og sneg sig flere gange til at læne hende en anelse bagover og kysse hendes hals helt op til hendes øreflip. Hans ene hånd kærtegnede hende blidt i nakken og øjeblikkene der i måneskinnet var fyldt med deres lyde og, dæmpede anstrengte vejrtrækninger og en gang eller to en munter klukken fra Alexander, da han nær havde væltet Lily helt ned at ligge på bordet i sin iver, men standsede hendes fald med sine arme omkring hende.
På et tidspunkt slog uret et sted der virkede meget langt væk og Alexander rettede sig op, uden at filtre sig helt væk fra Lily. Han fnøs muntert og strøg en lok af hendes hår væk fra hendes ansigt, lod sit blik glide over hende og smilede smørret. Han så sikkert nøjagtig lige så skyldig ud selv, men det kunne han af gode grunde ikke vurdere. ”Er det nu jeg skal bære dig op på din sovesal?” Spøgte han lavmælt. Tag: Lily Abott------------------------- Notes: Jeg overvejede at oute, men jeg synes du skulle have den tvivlsomme ære. (; Såeh. Efter dig, hvis ikke der er mere du vil have flettet ind?
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Jan 14, 2011 9:47:43 GMT 1
til ALEXANDER YOUNG Lily var fuldstændig opslugt af følelsen af hans læber imod hans. Hendes fingre strøg let frem og tilbage over hans nakke i små kærtegn. Hun imod hans læber, da han nær tippede hende over, og hun måtte slippe hans nakke med den ene hånd, for at støtte sig imod den på bordet. Hun kunne mærke hvordan der opstod gåsehud der hvor Alexanders hænder gled ind under hendes top, og hans hænder brændte nærmest imod hendes hud. Da Alexander rettede sig op, tog det lidt til for Lily lige at komme sig igen, før hun langsomt lod sin tilbageværende hånd glide ned fra hans nakke og falde ned i sit skød. Hun lo let over hans ord, mens den forældede joke vendte tilbage til hende, trods ugers mellemrum. "Som om du er stærk nok til at bære mig så langt," drillede hun og tjattede lidt til hans overarm. Hun gled ned fra bordet, igen lavere end Alexander, relativt tæt på ham på grund af den sparsomme plads mellem bordet og ham. Med et sidste blik over skulderen smøg hun sig væk fra ham, og trådte over til begyndelsespunktet, hvor hendes tryllestav stadig lå i støvet. Med et lille suk tørrede hun den af i sine leggins, uopmærksom på hvor støvede de blev af det. Det tog hende dog ikke mange øjeblikke at komme tilbage til Alexander. Hun sneg sig ind foran ham igen, med et lille smil. "Skal vi?" spurgte hun, hendes stemme for høj i stilheden omkring dem ifølge hende selv. Kappen hang stadig ovre ved døren, så den kunne hun bare tage med der. Med et sidste smil og en sirlig rødmen kiggede hun op imod den ældre løve, og gik så roligt over imod døren. lily OUT
|
|
|
Post by austin on Jan 14, 2011 23:10:50 GMT 1
Old fascinationsWe crave new sensations
Alexander grinede lavmælt, fulgte Lily med øjnene og fugtede sine røde, sitrende læber, der stadig smagte af hende. ”Jeg vil bære dig herfra og til Hogsmeade hvis du bad mig om det,” mumlede han i et øjebliks blufærdighedskrænkende ærlighed.
Da hun atter engang stod lige foran ham, trak han hende ind i et sidste varmt kys, før han slap hende og fulgte hendes skridt imod udgangen med hænderne hurtigt begravet i bukselommerne og et skævt smil på læberne. ”Desværre, ja,” udmeldte han. På vejen til opholdsstuen nåede han en enkelt gang at stryge hende kærtegnende over ryggen, men han lurede aldrig hvad hun lagde i det. Out [/size] Tag: Lily Abott
|
|