You'll get addicted ...

[Samuel Abott]

I'm a' put them fangs in ya' !, little kitten

- - - - - - - - - - - - - - - -

Samuel trak let på skuldrene med et skævt smilet klistret til læberne. ”Sikkert ikke”, erklærede han sig enig, og skubbede tekoppen midt ind på bordet. Det faldt ham ikke ind, at gå høfligt ned til husalfen for at aflevere det han havde lånt igen. Nej, det kunne de små væsner nok selv klare.
”Måske mit gode udseende?”, sagde han spøgefuldt, dog med et gran af oprigtigthed. Igen var det rart at hun kunne lave en vittighed. Hver gang var en lille bekræftelse på at målet ikke var så langt væk som man skulle tro.
Øjeblikket efter havde Donia rejst sig, og hendes lille, feminine skikkelse så op på ham med et blik der fik Samuel til at synke en klump. Her indså han, hvorfor han i første omgang havde aftalt med sig selv at hun skulle scores. Den engleblide uskyldighed fik ham til at føle et lille stik af djævelskab røre på sig perifert. Hvis man lagde mærke til det, havde hun faktisk ret glansfuldt hår. Og læberne så tiltrækkende ud med deres bløde fyldighed og det lille skær af jomfruelighed der sad dér i kanten.
Samuel rynkede en lille smule på panden, da hans blik blev rettet mod hendes generte øjne. Så erklærede han for sig selv, at han ikke kunne modstå meget længere. I et anfald af impulsivitet, løftede han hånden for at stryge en vildfaren lok væk fra det rødmende ansigt, og for at få hendes opmærksomhed. Ansigtet var lagt i seriøse folder, og det fjoget smil var væk. ”Du er så... Uskyldig”, kunne han ikke lade være med at hviske en smule hæst, ligeså meget til hende som var det hans egne tanker han luftede. Ansigtet var bøjet en smule for at han kunne se ned på hende, idét han var en del højere. Forsigtigt, så hun vidste hvad der ville komme, bukkede han sig en smule så hovedet var ud for hendes. Hånden der havde strøget lokken væk, lagde sig under hendes hage og løftede blidt, så der ikke var så stor afstand. Og så... Så lod han blidt læberne strejfe hendes. Kun forsigtigt, så hun kunne se, at hun også havde noget at skulle have sagt i kysset. Det krævede al Samuels viljestyrke ikke at nærmest overfalde hende med kys på den blege hals og flå tøjet af i en hastig fart. Al den forsigtighed var til at blive sindsyg af.

- - - - - - - - - - - - - - - -

Tag; Donia Allaway
Outfit; Tea Time

[/center]

[donia]

tag: samuel abott
that boy is like a disease

Donia smilede lidt og trak på skuldrene, for derefter at lade emnet småkager ligge. Der var vist ikke så meget at diskutere der, taget i betragtning at Samuel allerede havde spist dem alle sammen. Donia så kort ud af vinduet, hvor mørket for længst var faldet på, og gøs en lille smule over skovens dystre udseende. Hun var næsten hundrede procent sikker på hun havde hørt en ulv hyle.
”Måske.” Hun smilede skævt, og slog blikket kort ned på vej tilbage fra vinduet, før hun så op på ham igen. Hendes fingre hvilede flygtigt på bordpladen i en nonchalant bevægelse, da hun ærligt talt havde været en anelse svimmel som efterfølge af den bratte tur op at stå. Hun havde ikke regnet med at klokken ville forskrække hende, men heldigvis for hende havde Samuel også rejst sig, så hun ikke bare stod og flagrede alene, mens han blev siddende tilbage. Donia var i færd med at se lidt omkring sig efter noget hun eventuelt skulle have glemt, på trods af at hun ikke havde haft andet end kappen med derop. Det var nok mere bare en naturlig ting at gøre, for hun tænkte i hvert fald slet ikke over det. Da hendes blik faldt tilbage på Samuel, gik det op for hende at han ikke havde flyttet sig, men stadig stod og kiggede på hende. Donia var på nippet til at se væk igen, men et eller andet stoppede hende, og hun fandt sig selv stående og stirre tilbage på Samuels høje skikkelse, og det forundrede hende lidt hvor… overvældende … han så ud i skæret fra månen og stearinlysene.Da hans hånd pludselig var i nærheden af hende, skævede hun til den, mens han strøg håret væk fra hendes ansigt. Hun åbnede munden en anelse, som for at svare på ord han sagde, men intet kom ud, fordi Samuel allerede der var begyndt at læne sig frem imod hende. Donia rørte sig ikke det mindste, og lod ham villigt hæve hendes hage en lille smule. Hendes mave slog knuder og truede med at eksplodere, og afventende skiftede hun vægten fra den ene fod til den anden. Og så strejfede hans læber hendes, på en måde der fik Donias knæ til at føles som smør. På den ene eller anden måde, ubevidst, fik hun vinklet sig lidt så hun kom et par millimeter tættere på, og dermed var i stand til at gengælde det.

[/blockquote]

[Samuel Abott]

I'm a' put them fangs in ya' !, little kitten

- - - - - - - - - - - - - - - -

I det øjeblik der gik før Donia langsomt løftede hovedet, troede Samuel halvt hun ikke ville besvare kysset. Men snart rørte deres læber atter hinanden, og det tydede på, at det netop var forsigtigheden i kysset der overbeviste Donia. Han lukkede øjnene og nød bare de bløde læber mod hendes og den berusende følelse der fløj rundt i kroppen. Idet hun stod stiv som en statue prøvede han at få hende til at slappe lidt af ved at lade hånden, der forsigtigt hvilede på kinden, glide om i nakken hvor den langsomt kørte i cirkler. Den anden hånd hvilede forsigtigt på hendes spinkle hofte. Kysset blev en smule mere krævende, og Samuel måtte virkelig lægge bånd på sig selv for ikke at flytte hånden ned på hendes bagdel. Istedet løsrev han sig med en kraftanstrengelse fra hende. Ansigtet var helt tæt på hendes i nogle sekunder, hvor han kunne mærke hendes ånde slå mod læberne. Så rettede han sig op i sin fulde højde med et yderst anstreng ansigtsudtryk. Stemmen var en smule hæs da han sagde, ”vi må hellere stoppe nu... Kom”. Forsigtigt greb han hendes hånd, trykkede kort, og sendte hende et lille smil. Idét de gik hen mod trappen greb han Donias kappe der hang på knagen. Han slap hendes hånd for at svinge den rundt om hendes lille skikkelse, før han løftede lågen så de kunne kravle ned.

//Out

- - - - - - - - - - - - - - - -

Tag; Donia Allaway
Outfit; Tea Time

[/center]

[donia]

tag: samuel abott
that boy is like a disease

Donias mave krøllede sig sammen igen, og hendes hånd faldt automatisk på hans underarm på den der hvilede svagt på hendes hofte, for simpelthen ikke at mærke benene forsvinde under sig. Hun var forundret over hvor bløde hans læber var, overvældet af hans duft og nærvær. Donia havde ikke forestillet sig noget som dette, overhovedet, da hun havde besluttet sig for at gå op i spådomslokalet denne aften, og det forundrede hende at en fyr som Samuel overhovedet var den mindste smule interesseret i hende. Donias greb om hans arm blev en smule mindre forsigtigt efterhånden som styrken af kysset steg en lille smule, for til sidst at blive ret insisterende. Da deres læber skiltes igen følte Donia sig beruset og svimmel, og hun måtte trække vejret en anelse tungt ind engang. Hun nikkede istemmende, uden at stole på sin stemme, og lod ham tage hendes spinkle, lille hånd i sin store lap. Donia følte sig stadig rødkindet og desorienteret (men dog underligt fyldt med sommerfugle) da han placerede kappen om hendes spinkle skuldre, og åbnede lågen så de kunne kravle ned igen.

//Out

[/blockquote]