Crouching snake, hidden badger

[Samuel Abott]

Crouching snake, hidden badger . . . !

Slytherin og Ravenclaw havde netop afsluttet deres sidste time på den mandag, nemlig forvandling. I timen havde de fået til opgave at forvandle kridt til en hovedløs mus, hvilket havde kun var lykkedes omkring 5 elever. Resten var endt op med underlige blandinger. Samuels eget kridt havde fået et par små museører med tilhørende hale, og fra enden af kridtet kom små pibelyde. Samuel havde morede sig herligt med sine venner og kridtet, og han havde besluttet sig for at holde den. Nu var timen over, og den var blevet til et almindeligt, kedeligt stykke kridt igen. Ak ja, sådan ophørte det meste vel. Professoren strøg ud af døren efter at have vendt et par ord med Samuel da alle de andre elever var gået afsted. Endnu engang havde han været lidt for højlydt og havde fået en lille advarsel til en anden gang. De fleste professorer havde opgivet håbet om Samuel, og vekslede mellem at give ham adskillige eftersidninger eller at ignorere hans opførsel. Idag var han sluppet let.
I yderst godt humør gik han tilbage til sit bord og tog tasken op på stolen. Han pakkede sine bøger sammen og proppede dem uvilkårligt ned i tasken. En munter fløjten undslap hans læber mens han pakkede sammen.

Tag: Donia Allaway

[donia]

tag: samuel abott
when the lights are dim

Donia løb lettere forpustet ned af trapperne imod forvandlingslokalet hvor hun tidligere på dagen havde glemt sin bog, og næsten ikke havde kunnet koncentrere sig om Oldtidens Runer, fordi hun havde frygtet nogen ville mishandle den – eller værre – overrække den til pedellen, og hans fedtede fingre. Hun havde næsten misbrugt sin tidsvender i det øjeblik, men var så kommet til fornuft alligevel. Det var ikke sikkert hun fik lov til at beholde den, hvis hun bare brugte den til at rende rundt og rydde op efter sig selv.
Men det kunne derfor ikke gå for hurtigt nu, og hun var nær gået på næsen over det sidste trin, før hun ramlede klods ind i døren der ikke gik op af sig selv om hun havde forventet, og mens hun ømmede sine håndled lidt, fik hun den skubbet op, meget forsigtigt den her gang, og var meget glad for at der alligevel var gået noget tid fra undervisningens ende, og sådan som eleverne altid havde travlt med at slippe væk sikkert ikke ville efterlade nogen tilbage.
Donia var midt inde i rummet, allerede med blikket låst på sin bog, der så nogenlunde okay ud, da lyden af skraslende papirer nåede hendes ører og hun opdagede den sidste elev der var tilbage i lokalet, en som Donia ikke lige umiddelbart genkendte, men vidste at han var ældre end hende. Hun tøvede dumt i et øjeblik, før hun rødmede over at have stirret og rev hovedet til sig, så det lange rodede hår faldt ned foran ansigtet og tøffede ydmygt over imod bordet hvor bogen var.

[/blockquote]

[Samuel Abott]

Crouching snake, hidden badger . . . !

Samuel tog fjerpennen op af blækhuset og proppede den ned i tasken så en klat blæk splattede ud på forsiden af, ”Forvandlingens 10 faser” så det blev til ”Forvandlingens 1 aser”. Upåvirket skruede han dernæst låget på blækhuset og smed det ned i tasken med et klir. Hans fløjten var gået hen i noget der lignede Hogwarts’ skolesang, og han modstod trangen til at tage et par dansetrin tværs gennem lokalet.
Der lød pludselig en overdøvende larm udenfor døren, og en smule overrasket pausede han sit fløjteri. I næste sekund kom en lille brunette stormende ind i en fart der næsten væltede alt på sin vej. Det så så pudsigt ud, at Samuel brød ud i et smil, før han gav et lavmælt, kort fløjt for sig selv. Den røde farve der steg op i pigens kinder klædte hende umådeligt, og fik hende til at se sød, naiv og uskyldig ud. Hvilket hun også var, at dømme på den sparsomme hilsen.
Samuel lod blikket glide hen hvor hun var i retning mod, og det faldt på en bog der lå oppe i hjørnet. Hjernen gjorde sit arbejde, og kroppen reagerede af sig selv; hurtigt var han henne før hende og greb bogen. Han holdt den ud for sig i højre hånd, for at læse titlen. Forvandling, 2. niveau. Den bog havde de haft sidste år, så pigen måtte være på 5. årgang. Hvilket kun var et år yngre end ham selv. Perfekt. Skumle planer blev lagt i hans hoved, og afspejlede sig tydeligt i Samuels ansigt der bredte sig i et frækt, men overraskende venligt smil.
”Hej smukke”, sagde han med et hævet øjenbryn og et glimt i øjet. Hun lignede en lille forskræmt mus, så han skulle nok gå forsigtigt frem, hvis det skulle lykkedes. 1 fejl, og det hele ville gå i stykker. Tanken om spillet, gjorde ham helt ophidset af iver, og han modstod en trang til at kaste hende op ad væggen og overdænge hende med kys og hede kærtegn.

Tag: Donia Allaway

[donia]

tag: samuel abott
when the lights are dim

Donia var næsten ovre ved sin bog, da hun blev overhalet, og så forskrækket op. Hendes øjne var store, da hendes blik fulgte bogen han havde snuppet, og automatisk begyndte hendes fingre febrilsk at pille ved kanten på den hvide skoleskjorte, fordi hun pludselig ikke andre stedet havde at gøre af den. Farven i hendes kinder blev mere fremtrædende, og hun rømmede sig efter at have slået blikket ned, som om hun var bange for at se drengen i øjnene. Eller også bare det at hun var ufatteligt genert. Hun rømmede sig kort, og dristede sig til at kigge op på ham, før hun slog blikket ned igen. ”Undskyld, men det er altså min bog,” sagde hun svagt. Med ét røg hendes tanker hen på Caroline, og Donia hankede op i sig selv, og gjorde et forsøg på at efterligne noget af den selvsikkerhed den ældre pige altid bar. Det blev dog ikke til mere end, at hun fik sig selv til at se på ham uden at slå blikket ned, men det var alligevel noget, og hun var næsten helt ekstatisk da hun fandt ud af at det rent faktisk ikke var så slemt alligevel.
”Så hvis du ikke har noget imod at give mig den tilbage nu…” sagde hun og rakte forsigtigt en håndflade frem, og forventede selvfølgelig at få den med det samme, indtil hun så emblemet på hans skoleuniform, der indikerede kollegiet. Uvilligt flakkede hendes blik lidt, men det lykkedes hende at blive ved med at holde armen frem foran sig, stadig afventende. Uden at slå blikket ned.

[/blockquote]

[Samuel Abott]

Crouching snake, hidden badger . . . !

Hele pigens attitude, med de store og nedslåede øjne, de røde kinder og hendes spinkle stemme, så så skrøbelig ud, og Samuel følte en pludselig beskyttertrang. Som om han nok skulle beskytte hende mod alle verdens farer; men selvfølgelig ikke mod sig selv, som nok var den største trussel på nuværende tidspunkt. Det gjorde ham en smule tilfreds at få øjenkontakt med hende. Så var der måske lidt håb alligevel.
Pigens spinkle stemme stod i kontrast til ordene der kom ud af hendes mund, som nok skulle have lydt lettere beordrende. Det havde ingen effekt på Samuel. Tværtimod gjorde det smilet på hans læber endnu bredere. De skarpe blå øjne fulgte hendes hånd der blev rakt nervøst frem. Med ingen intentioner om at aflevere bogen tilbage så let, flyttede han istedet hånden hen i venstre hånd lidt længere væk fra hende. Med den anden hånd greb han hendes ustrakte, og bukkede sig ned. Læberne strejfede blit hendes håndflade i et galant kys, før han forsigtigt slap den igen efter et lille klem. Med glimtet i øjnene rettede han sig op og lænede sig afslappet op ad bordet som han havde fundet bogen på. Det gjorde, at han kom nogenlunde ned i samme højde som pigen. Kappen var faldet lidt til siden, så der var udkig til den hvide let åbne skjorte der bredte sig over brystet. Slytherins emblem prydede kappens højre side, og de grå bukser var en smule uglede. Det var ikke noget Samuel tog sig af. Han havde kun øjne for den lille grævling der stod genert og nærmest skrabede i jorden. Han fik tilpas medlidenhed til at tage en hurtig beslutning. ”Jeg skal sige dig hvad. Du får din bog tilbage, hvis jeg må få dit navn”, sagde han lavmælt med sin lettere hæse stemme.
Ja, Donia havde så afgjort valgt at sætte sine ben i forvandlingslokalet på det mest uheldige tidspunkt som muligt, med Samuel Abott derinde.

Tag: Donia Allaway

[donia]

tag: samuel abott
when the lights are dim

Donia var begyndt at trække hånden til sig igen, da han lod bogen skifte hånd, med et lidt ærgerligt udtryk i ansigtet, og derfor blev hun noget forskrækket da han greb fat i hendes hånd, og bukkede sig ned imod den. I et kvart sekund troede hun at han skulle til at bide hende eller noget i den stil, men blev så enig med sig selv om at den tanke var for latterlig. Hendes øjne voksede dog et par størrelser da han blidt trykkede sine læber imod hendes spinkle håndryg, og hun vidste ikke hvordan hun helt skulle have det med det. Om hun skulle være ved at smelte (eller ignorere hvordan hendes knæ blev en lille smule bløde) eller om hun skulle tage benene på nakken for at komme væk. Oplevelsen af Jake der – I Donias øjne – havde overfaldet hende sad dybt, og hun gøs ved tanken om den grimme oplevelse, som hun stadig kæmpede for at glemme alt om. Men der var noget andet ved denne slange… Han havde i hvert fald aldrig været efter Donia eller hendes veninder, så vidt hun vidste, i modsætning til Jake der havde været direkte ondskabsfuld imod hende til tider.
Hun burde have slået blikket ned, overvældet af sin generthed, men hun var for forundret over den smule ridderlighed hun så i ham, og blinkede et par gange med de naturligt mørke øjenvipper – mens ansigtet blev en smule mere forundret. ”Donia.” sagde hun så lavt, at det næsten bare var et åndedrag, og hun var ikke helt klar over om han havde hørt det. I stedet stod hun bare og stirrede på ham med store, interesserede øjne.

[/blockquote]

[Samuel Abott]

Crouching snake, hidden badger . . . !

Samuel kunne ikke vide noget om Donias indre tovtrækkeri med hensyn til Jake Loretz der havde haft fat i hende. Hvis han havde, ville Samuel blot have rystet på hovedet af fyren; han var uforsigtig og brugte ikke hovedet ordenligt. Generelt tog Samuel sig ikke synderligt af den ældre slange.
Samuel lænede sig lidt tættere på hende med koncentreret øjenbryn for at høre ordene der kom ud af hendes mund. Så rettede han sig op. ”Donia”, gentog Samuel og smagte på navnet. ”Anderledes... Men kønt! Jeg kan lide det”, afgjorde han, efter en smule tænksomt at have kigget på et punkt lidt væk fra hendes hoved. Blikket rettede sig tilbage mod Donias store øjne der så ud til at sluge alt hvad han sagde med forundring. Havde hun aldrig set en dreng før? Eller måske snakket med en? Nå, men Samuel skulle nok vise hende, at fyre slet ikke var så slemme som hun måske gik og troede.... Sådan da.
Et øjeblik glemte han, at han stadig havde bogen i venstre hånd selvom han havde lovet at aflever den, og dristede sig til et spørgsmål mere. ”Hvad kollegie er du fra?” Ansigtet så mildt på hende, selvom glimtet i øjet stadig sad der, som et fast bevis på ikke helt rene tanker og planer. Men om en så uskyldig og naiv pige kunne tyde det, var ikke til at sige. Hvis hun kendte Samuel eller bare havde hørt lidt om ham, burde hun også vide hun skulle være smuttet med det samme, medmindre det ville ende galt. Og nu var hun fanget. Samuel regnede med at han havde hende lige hvor han ville have hende.

Tag: Donia Allaway

[donia]

tag: samuel abott
when the lights are dim

Donia trak automatisk hovedet lidt tilbage og væk fra ham, da han lænede sig frem – selvom det nok bare var for at høre hvad hun sagde. Hendes kinder blussede op igen, og antydningen af et forsigtigt smil hvilede i hendes mundvig over hans ord. Hun kunne dog ikke få sig selv til at bede om at høre hans navn. Hun var ærligt talt overrasket over at hun stadig kunne stå og se på ham uden at sænke blikket. Hånden han havde haft ved trak hun til sig, og lod den falde slapt ned af siden, fordi hun ikke vidste hvad hun skulle gøre med den, mens den anden løftede sig til hendes hårgrænse, og pillede let ved det tykke mørkebrune hår. Ved hans spørgsmål faldt hånden til hendes bryst, hvor emblemet sad under kappen, og hun rømmede sig en enkelt gang. ”Hufflepuff.” Donia havde ingen anelse om hvad hun havde fået rodet sig ud i, og at hun faldt i med begge ben. ”Du er fra Slytherin.” konstaterede hun uden at spørge, og så pludselig lidt forskrækket over at hun havde talt til ham på egen opfordring. Dér slog hun endelig blikket ned, men i modsætning til før kom den unge grævling til at trække genert på smilebåndet, så et lille smil krøllede sig om hendes læber.

[/blockquote]

[Samuel Abott]

Crouching snake, hidden badger . . . !

Øjnene betragtede Donia der lettere forlegent pillede ved sit tykke hår. Hånden der langsomt dalede fik Samuel til at rette blikket mod hendes bryst, hvis forparti desværre var skjult bag kappe og skjorte. Som 15-årig kunne der nok heller ikke være meget der, men hey, et hul var et hul.
For at hun ikke skulle føle sig alt for pinlig berørt, rettede Samuel atter blikkede mod hendes ansigt og så til sin store glæde, at der var kommet et lille smil til syne.
”Hufflepuff. Det tænkte jeg nok. Du virker så blid og mild, at du nærmest kun kan komme fra Hufflepuff”. Et påtaget ulykkeligt ansigt kom til syne på Samuel, og han slog ud med armene. ”Jeg håber ikke du er en af de personer der hænger sig i stereotyper! Vil du flygte nu?”, spurgte han forsigtigt, men kunne ikke lade være med at smile lidt til hende. Det var taktisk at han både satte spørgsmål ved hendes moral og mod. Hvis Donia flygtede nu, stred det sikkert mod hendes principper.
Det lille smil klædte hendes ellers forskræmte ansigt, og Samuel følte han langsomt var ved at vinde hendes tillid. Det skulle nok tage sin tid, men Samuel havde tålmodighed.
Da han opdagede at han stadig havde bogen i hånd afleverede han den tilbage i en gestus der mindede om en tjener: Han bukkede sig underdanigt og rakte bogen frem som var det en højtæret, skrøbelig genstand der skulle afleveres til en dronning.

Tag: Donia Allaway

[donia]

tag: samuel abott
when the lights are dim

Donias forsigtige smil blev lidt mere fremtrædende over hans ord omkring hende, mens hun dristede sig til at se op på ham igen, bare for at se et ulykkeligt ansigtsudtryk og da han slog ud med armene trådte hun uvilkårligt et skridt tilbage, næsten helt forskrækket. Hans ord var dog ikke hvad hun havde forventet, og hun så lidt nysgerrigt på ham, da den der forundring vendte tilbage igen, og Donia glemte pludseligt alt om at hun var genert. ”Nej, nej! … Eller egentlig var jeg på vej til aftensmad, men…” hun trak på skuldrende og bemærkede slet ikke at hånden røg op til håret igen. Hun rynkede på panden. ”Det var ikke for at… du ved…” hun strøg håret om bag ved ørerne, og slog hånden op foran munden da hun kom til at le over måden han gav hende bogen på, og tog imod den og rødmede intenst … igen, og hun mumlede svagt et tak og trykkede bogen ind imod sit bryst.

// jeg undskylder længden, men jeg kunne ærligt talt ikke lige koncentrere mig, da jeg skrev det. D: Håber det går, du!

[/blockquote]

[Samuel Abott]

Crouching snake, hidden badger . . . !

Donias ord var tilfredsstillende og lige efter Samuels hoved, og hendes lille latter klingede i hans ører som klokker. Det var en ros i sig selv, og Samuel kunne sole sig sin succes, havde det ikke været fordi at der nok var lang vej igen. Donia var en af de mest forskræmte piger Samuel havde mødt, men i det mindste kunne hun få sig selv til at tale med ham.
”Det tænkte jeg nok”, sagde han med sin lettere hæse stemme og et glimt i øjet. ”Må jeg følge Dem til aftensbordet, o’ skønne jomfru?”, spurgte han og bukkede kort. Spørgsmål i forbindelse med ordet ’jomfru’ pressede sig på, men han mindede sig selv om, at Donia nok ikke var typen der blev tiltrukket af den slags humor, og når det endelig galt, kunne Samuel faktisk godt holde sit ordmylder tilbage.
Idét han forventede hun ikke havde nogle indvendinger gik han hen mod sit bord for at gribe tasken. På vejen drejede han hovedet en lille smule og sagde, ”og rødmen klæder dig forresten”. Hånden greb de sidste småting der lå på bordet og proppede dem ned i den stoppede taske. Han smed klappen op på den anden side og svang den over skulderen. Efter at have taget et par skridt hen mod døren, vendte han sig og så afventende på hende.

Tag: Donia Allaway

[donia]

tag: samuel abott
when the lights are dim

Donia klukkede svagt igen. Hun følte sig lettere forlegen, men alligevel charmeret over hans… næsten ridderlige manér, selvom det var for sjov. Men nu var Donia heller ikke så vant til at flotte (det måtte hun da give ham) ældre, elever snakkede til hende. Hun havde lidt den der tildens til at falde i ét med skyggerne, fordi hun for det meste sad med snuden i en bog. ”Øhm, jaeh…” sagde hun lidt tøvende, ikke fordi hun ikke ville have at han skulle gøre det, men mere det at hent rent faktisk lod til at mene det. Ved hans ord blussede hendes kinder selvfølgelig op igen, og hun lod diskret håret falde frem over skuldrende så de dækkede det meste af siderne på hendes ansigt. Med et fastere greb om bogen gik hun lettere tøvende over imod døren, hvor han stod og så afventende på hende, og sendte ham et forsigtigt smil. ”Tak … Går jeg ud fra.” sagde hun med et tvivlende ansigtsudtryk, før et bredere smil trådte frem på hendes læber, og hun så op på ham.
”Undskyld, men… Jeg aner ikke hvem du er.” Sagde hun lidt forsigtigt, uden at fjerne sit blik fra hans ansigt, uden at skjule nysgerrigheden i sit eget. Hun ville faktisk gerne vide hvad han hed.

[/blockquote]

[Samuel Abott]

Crouching snake, hidden badger . . . !

Samuel bemærkede ikke Donias lettere tøvende svar, men vendte sig først om da hun snakkede igen. ”Så lidt”, sagde han og blinkede kort. Da hun kom hen til ham gik han et par skridt foran hen til døren. Han tog i håndtaget og åbnede den så den knirkede. Ud til gangen kunne der høres en del larm fra de elever der var på vej til næste time eller havde fri. Samuel trådte lidt til side. ”Damerne først”, påpegede han og slog ud med hånden i en inviterende gestus.
Øjenbrynet hævede sig kort i vejret, og fjoget slog han sig i panden over sin dumhed. Havde han virkelig ikke fortalt hende sit navn? Et øjeblik overvejede han at lyve af frygt for, at hun muligvis havde hørt om hans navn og dermed hans omdømme, men hun ville nok finde ud af hans navn før eller siden alligevel, så han kunne ligeså godt fortælle sandheden fra starten af. ”Samuel Abott er navnet, Donia. Men jeg er sikker på du nok skal få rig lejlighed til at lære mig at kende”. Det var sagt halvt i spøg, halvt i alvor, og det skæve smil blev lidt større.

Tag: Donia Allaway

[donia]

tag: samuel abott
when the lights are dim

Donia kunne slet ikke få sig selv at lade være med at smile, da hun smuttede ud igennem døren. Hvordan kunne man være så sød, og så havne på Slytherin? Donia bed tanken i sig, og overvejede hvad han for få øjeblikke siden havde sagt om stereotyper, der kort fik Donia til at rynke på panden. Nej, det ville hun ikke dømme ham på! Da han slog sig for panden, sendte hun ham for første gang et smil hvor hun flashede rækken af lige hvide tænder bag læben. Hun åbnede munden for at tale, men tøvede kort, før hun besluttede sig for at sige det alligevel. ”Godt at møde dig, Samuel.”

OUT

[/blockquote]

[Samuel Abott]

Crouching snake, hidden badger . . . !

”Hun smiler. Det ser lyst ud. Jeg skal nok få sat tænderne i hendes uskyldige, englehvide hals”, tænkte Samuel tilfreds, men hans tanker viste sig kun som et skævt, charmerende smil. Ligesom Donias perlehvide tandrække kom syne, flashede Samuel sit, men det lignede mest af alt den store stygge ulv der forsøgte sig som bedstemoren i mugglereventyret Rødhætte.
”I lige måde, Donia”, sagde han varmt og fulgte efter den lille skikkelse ud af det forladte klasselokale. Han lod døren lukke i med et lille klik.

//Out

Tag: Donia Allaway