old friends gives the best laughs

[Evelynn Rose Ivory]

Der var nu efterhånden gået et par dage. Juleferien var ovre og eleverne var atter kommet tilbage i hverdagens rytme. Skole, lektier og bare at glæde sig til weekenden, hvor man – efter lektierne var overstået, selvfølgelig, endelig kunne slappe lidt af. Med rolige skridt trådte Evelynn ind i fællesstuen, lod blikket løbe omkring. Det var egentlig ikke så tit hun var derinde, da der var så mange, hun ville undgå. Hun vidste at Ivoryerne også tit var der, da de jo efterhånden var godt spredt ud på forskellige kollegier. Der var heldigvis ingen af disse at se i dag og hun trådte ind i det store lokale. Hun elskede hvordan nogle af de lidt yngre elever kastede lange blikke efter hende når hun gik. Ikke at hun ikke forstod dem – hun kunne jo godt se, hun var en køn pige. Hendes hofter, der blødt vuggede ved hvert skridt og hvordan hendes røv altid formåede at passe ind i jeans og nederdele, som var de skræddersyede til hende. Et let smil gled over hendes læber.

Selvom det altid var hyggeligt med hendes veninder eller en fræk fyr, håbede hun altid et eller andet sted, at Noah var at findes hvor hun gik hen. Hun hyggede sig altid på en eller anden måde med ham. På en eller anden måde havde de bare et naturligt flow mellem hinanden, var altid på bølgelængde. Selvfølgelig havde der været nogle problemer mellem dem, da hun tit havde lavet sjov med Gabriella, men nu var de to ikke var sammen længere, havde Noah og Eves forhold heldigvis forbedret sig.

WORDS 263
OUTFIT KLIK
TAG Noah Abbey

[noah]

til EVELYNN IVORY

Noah stak hænderne lidt længere ned i lommerne på sine slidte, grå træningsbukser. Folk havde det med at udnytte den frie påklædning i weekenderne til at gøre lidt ekstra ud af sig selv, mens Noah gjorde det absolut modsatte. Han havde næsten forladt opholdsstuen uden andet på fødderne end sine bedstemors strikkede sokker, men havde til sidst set lyset og stukket fødderne i sine meget hullede converse. På overkroppen bar han en meget enkel, langærmet sort trøje, hvor han havde skubbet ærmerne op over albuen. Da han fik øje på Evelynn igennem fællesstuens befolkning følte han sig ret underdressed, men kunne ikke være mere ligeglad med det i længden. Han var kommet ind få øjeblikke efter hende, og så hende nu vandre lidt for selvsikkert igennem fællesstuen. Et skævt smil fandt vej til hans læber, mens han sløsede over imod hendes spinkle figur. Da hun stod med ryggen til ham, gav det ham mulighed for at læne sig lidt frem imod hende og hviske i hendes øre.

”For fin til mit selskab i aften?” han hævede et øjenbryn på trods af at hun ikke så på ham endnu. Han havde det med at gøre lidt grin med det faktum at det ikke var altid Evelynn stod ved deres venskab, men som sådan gjorde det ham ikke noget. Han var ikke typen der så nemt blev fornærmet, og selvom det ville virke ret nederen i andre folks øjne, var Noah klar over at det bare var sådan hun var. Og så hellere lade det være ved det, i stedet for at begynde at lave om på hende og dermed risikere en enorm blanding af pms, hormoner og andet godt der væltede ned i hovedet på ham, hvis hun havde en dårlig dag. Det var ikke løgn at sige at han var lidt intimideret af tøsers humørsyge. Derfor havde han også flest drengevenner – det var bare… simplere.

[Evelynn Rose Ivory]

Evelynn havde egentlig aldrig været den person, der gik meget op i, hvad folk sagde om hende. Det meste var sladder og andet var godt. Tit var det dæmpede beundringer eller bagvaskelse – sikkert af jalousi. Godt nok var der en del kønne piger på skolen, direkte smukke mange af dem, men de færreste kunne se deres egen skønhed og var derfor langt fra så selvsikre som Eve. Nej, hun havde aldrig været en af dem, der længe stod og hårdnakket påstod, at de var grimme udelukkende for at få komplimenter. Det var bare ikke hendes stil.

Det gav et svagt sæt i hende, da hun pludselig bemærkede en bag sig, men hun hørte hurtigt Noahs bløde hvisken mod sit øre. Af og til havde hun svært ved at stå ved sit venskab til ham. Aldrig når de to var sammen, det kunne hun ikke finde på, men sad hun i opholdsstuen med de andre slanger kunne hun tit lyve om det. Ikke fordi hun skammede sig, ikke hele tiden i hvert fald, men han var ikke just det mest glamourøse selskab, man kunne finde sig. Alligevel lod hun sig trykke lidt tilbage mod ham og hvilede sin ryg mod hans varme brystkasse, før hun langsomt snurrede rundt og stod med ansigtet mod ham.

Evelynn havde altid haft en svaghed for fyre, hvis de hviskede i hendes øre. Bare den varme ånde direkte mod hendes øregang, den tit dybe stemme, kun for hende at høre. Det kunne gøre hende fuldkommen ør i hovedet og tit nærmest sindssyg.

”Aldrig, søde, ville nyde dit selskab” sagde hun lavmælt og smilede koket til ham. Det var egentlig ikke noget, hun gjorde bevidst – det med at flirte med folk eller charmere sig ind på dem. Det kom nærmest bare naturligt, som en del af hendes væremåde.

WORDS 301
OUTFIT KLIK
TAG Noah Abbey

[noah]

til EVELYNN IVORY

Noah tog sig ikke synderligt at måden hun altid flirtede med ham – og de fleste andre for den sags skyld – han var klar over at det bare var sådan det var med hende. Han var langt mere interesseret i de ord hun sagde, og uvilkårligt skød hans ene øjenbryn i vejret, og en hæs latter flød over hans læber. Han rakte hånden frem og klappede hende halvprovokerende på toppen af hovedet.

”Mmmh-hmmm,” svarede han bare med et skævt smil. Han placerede hånden på det nederste af hendes ryg, og styrede hende i retning af et par lænestole i den ene side, med et stadig meget muntert smil og øjenbryn der var skubbet let op i panden i et moret ansigtsudtryk. Uden at kigge ned på hende, travl med at styre hendes lille krop samt sit eget klodsede korpus udenom diverse personer og møbler og talte lavmælt.

”Også hvis jeg lige spurgte dine herlige kollegiekammerater?” drillede han, og besluttede sig endelig for hvilke stole han ville sidde i, og fjernede sin hånd fra hendes ryg, mens han dumpede ned i den ene af øreklapstolene, mens han regnede med at Evelynn ville tage den anden.

[Evelynn Rose Ivory]

Et smalt smil skubbede hurtigt det flirtende af vejen ved synet af Noahs mistroiske mine, men kommenterede det ikke yderligere. Hun kunne bare ikke være på nogen måde negativ, når hun hørte hans latter. Desuden var de også blandt andre mennesker, hvor Evelynn aldrig om så livet afhang af det, vise svaghedstegn. Det lå bare ikke til hende. Hans varme hånd mod hendes ryg fik smilet til at vokse lidt og hun vendte ansigtet mod ham med et drillende glimt spillende i de klare, blå øjne.

”Du kan bare ikke holde fingrene fra mig, hva?” spurgte hun kækt, fulgte bare med ham, før hun lod sig dumpe ned på hans skød, skænkede ikke den anden bløde lænestol en tanke. Hvorfor dog også sidde der når man kunne putte sig ind til sin bedste ven? Hans drillerier fik dog en kort trækning til at løbe over hendes ansigt, før hun atter havde sit selvsikre glimt i øjnene og det flabede smil på sine læber.

”Hvad tilbringer du så denne fantastiske weekend med?” spurgte hun roligt og uden synderlig interesse, da hun lod atter blikket vandre over fællesstuens travlhed, mens hendes slanke fingre snoede en tot af det røde hår om pegefingeren. Forsigtigt slap hun den dog og lod atter krøllen glide ned på plads sammen med de andre, der strøg ned ad hendes ryg som et vandfald af flammer.

WORDS 228
OUTFIT KLIK
TAG Noah Abbey

[noah]

til EVELYNN IVORY

Noah fjernede ikke sin hånd fra hendes lænd da hun sendte ham kommentaren, med smilede i stedet bare smørret og så ned på hende.

"Det er jo ikke min skyld, at du har stedsans som en bjergtrold," sagde han i et bedrevidende toneleje, der mindede skræmmende meget om det hans storebror altid brugte. Men de to havde selvfølgelig også altid været meget tætte, det kunne ingen benægte - selvom det selvfølgelig var blevet sværere efter de var kommet på hver sit kollegium, men der var ingen tvivl om at Benjamin havde sat sit præg på Noah og sikkert også omvendt. Han hævede et øjenbryn og himlede med øjnene da han hun satte sig på hans skød. En enkelt gang strøg han hånden igennem det forvejen halvuglede hår (det bar præg af at han lige var væltet ud af sengen efter en lang lur) og møvede sin hånd ind under hendes ben.

”Og så tror jeg desuden også…” begyndte han, mens hans anden arm lagde sig omkring hendes ryg. I et kort øjeblik løftede han hende lige nok til at placere hende i lænestolen som stod lige ved siden af, uden at gøre det helt store nummer ud af det. Bare lige diskret op og ned igen.

”… at du har misforstået pointen med stole,” drillede han hende, og faldt tilbage ned i sin egen. Havde det været før sommerferien ville han skam bare have ladet Evelynn blive siddende, men efter det havde han det ikke så godt med for meget nærkontakt med tøser der kunne rode ham ud i noget skidt… igen.

”Men for at svare på dit spørgsmål, så tilbringer jeg den med så lidt som muligt. Jeg har for eksempel lige taget en meget interessant lur,” det skæve smil fandt vej til hans læber igen, mens han skubbede ærmerne lidt længere op over albuen.

[Evelynn Rose Ivory]

Evelynn fnøs misbilligende og himlede med øjnene, men kommenterede det ikke yderligere og fulgte bare med ham hen til de bløde stole. Der gik dog en svag trækning gennem hende og hun gispede overrasket, da hans hånd fik gravet sig ind under hendes slanke, nøgne lår. Indvendigt takkede hun til Gud eller hvilken kraft, der nu engang var deroppe, for at hun havde den sindssygt bløde hud, hun nu engang havde. Overrasket lod hun sig glide ned i den bløde stol ved hans side og betragtede ham med svag irritation i blikket. Eve var en pige, der altid havde fået, hvad hun ville have og det at Noah havde en vane med at ændre på det, kunne af og til irritere hende, hvis de ikke havde været sammen i nogen tid. Langsomt fik hun rejst sig op fra stolen og lod ham glide ned på hans skød igen.

”Nej, jeg kan bare bedre li dig end de kolde ting.. Er du virkelig så materialistisk?”, spurgte hun med en teatralsk anklagende tone, men smilede skævt til ham og rodede ham i det bløde hår, nød at mærke det mod sine fingre. Roligt lod hun skulderen hvile op ad hans brystkasse og lyttede til hans ord. Hun smilede svagt ved hans ord og rystede lidt på hovedet ad ham. Det var så typisk ham, den dovne fyr! Og hun elskede ham for det!

”Har du ikke et eller andet fornuftigt at tage dig til, dit dovendyr?” lo hun og puffede grinende til ham. Sammen med ham kunne hun altid være sig selv, behøvede ikke lukke sine følelser ude eller prøve så hårdt på at blive betragtet som lækker. Hun kunne bare være sig selv, som hun havde lyst til. Han var forstående overfor næsten alt.

WORDS 293
OUTFIT KLIK
TAG Noah Abbey

[noah]

til EVELYNN IVORY

Noah sukkede håbløst da hun kravlede tilbage over på hans skød, uden at gide belejlige sig med at flytte hende igen. Han kendte hende godt nok til at vide, at hun var stædig som ind i helvede når det kom til det , og at hun sikkert bare ville kravle tilbage igen indtil han gav op. Så hellere bare stoppe med det samme. Derfor lod han hende altså sidde hvor hun sad, og lænede sig bare helt tilbage i lænestolen, med den ene arm placeret på armlænet bag hendes ryg, dog uden rigtigt at røre ved hende, mens den anden gravede sig ned i lommen på hans forvaskede, grå sweatpants. Han sendte Evelynn et dovet, charmerende smil og blinkede til hende med det ene øje.

"Nej. Overhovedet ikke." han lo let og hævede et øjenbryn da hun puffede til ham og tog sig til brystkassen hvor hende med et forpint ansigtsudtryk, der tydeligvis var for sjov.

"Av, den sved."

[Evelynn Rose Ivory]

Evelynn lod blikket hvile på ham i nogle sekunder. Han undgik altid så omhyggeligt at røre ved hende. Det havde været noget andet før i tiden. De havde tit dasket rundt til hinanden og kildet hinanden til de havde ligget flade af grin. Selvfølgelig havde alt været lettere før i tiden, før Eve havde trukket sig tilbage i sig selv, men sammen med Noah var det som om den gamle Evelynn var kommet frem igen. I hvert fald, når han lod hende føle sig godt tilpas. Hun havde savnet deres leg og spas. Godt nok var det sådan, hun havde fået sit første kys, da de var mindre, men det behøvede jo ikke ende sådan. Nej, selvom Noah var en af de mest charmerende fyre, hun kendte, kunne hun slet ikke få sig selv til at betragte ham som andet end sin Noah. Han var hendes lille helt, en hun altid havde brug for og det måtte indviklede følelser ikke ødelægge. Hun sad derfor stadig dybt i tankerne og betragtede ham med distræt blik ved hans ord, nikkede svagt.

”Mmmmh, det er vel bare sådan livet er”, mumlede hun og sendte ham et distræt smil, lod pegefingeren vikles ind i en tot af det flammerøde hår, før hun lod sig trække ud af sine dagdrømmerier og slap sit hår og rakte ud efter hans, førte fingrene igennem hans bløde hår.

”Savner du egentlig aldrig de gode, gamle dage?”, spurgte hun og lod sig glide mere ned i en behagelig stilling, puttede sig søvnigt ind til ham. Hun havde tit set ham i de forvaskede bukser og var helt begyndt at holde af dem, hvor underligt det så end var.

WORDS 279
OUTFIT KLIK
TAG Noah Abbey