julelæsning

[Samantha Abbey]

it was awesome, but we lost it ,

Som så mange andre juleferier var slottet allerede ved at være halvtomt og elevernes ting sammenpakkede og læsset på toget. Det var desværre allerede blevet dagen, hvor turen gik hjemad for mange af eleverne til den halvlange juleferie. Selv havde Samantha som nogle få andre valgt at blive på slottet julen over. Hendes forældre var for tiden ikke på speciel god fod og hun havde derfor valgt at blive væk hjemmefra. Selvfølgelig havde hendes forældre været skuffede over det i starten, men alligevel havde hun holdt fast på sit valg og havde til sidst fået overtalt de ellers så beslutsomme forældre.

Roligt trådte Sammie ind på biblioteket og så sig lidt omkring. Hun elskede at læse og søgte tit til biblioteket, selvom det måske ikke var det mest sociale. Måske ville hun alligevel møde en af hendes venner derinde, selvom det måske ikke så for godt ud. Langsomt gik hun hen til reolen og lod blikket glide over de mange forskellige titler. Der var jo egentlig ikke noget behov for at læse, da alle årets lektier var veloverståede og lavede, nok ikke alt sammen til rette tid, men stadigvæk. Et lavt suk gled over hendes bløde læber, da hun åbnede en bog om magi til piger, der ville have det lettere om morgenen. Forsigtigt vendte hun staven mod sine negle, der straks fik en næsten perfekt, fransk manicure. Hun lo let og vendte næsen tilbage i den let støvede bog. Hun havde altid elsket duften af biblioteksbøger, gamle og fine, som det var.

TAG;; Alexander Young

[austin]

You taught me how to kiss ,

Back before either of us knew what the hell it meant. I'm still yours forever, although our lips might never meet again !

Alexander slentrede ned af gangene med retning mod biblioteket. Han burde måske egentlig mene at han havde travlt, for hans bagage var ikke pakket og der var ikke mange timer til at de hesteløse vogne, trukket af de testraler han kun næsten ville ønske han kunne se, skulle føre ham og langt størstedelen af slottets beboere mod Hogsmeade, hvor toget ventede på dem. Alligevel fløjtede han afslappet en julemelodi og virkede ikke som om han skyndte sig det mindste.
At hans mål overhovedet var biblioteket, var i sig selv lidt atypisk, men han havde en anelse om at finde en helt speciel lille grævling der gemte sig der. Han blev ikke skuffet da han åbnede døren ind til det støvede gamle mareridt og gik et par rækker ned, følgende intet andet end en fornemmelse. Hans fløjten nåede at frembringe et misbilligende ansigtsudtryk hos bibliotekaren, som tyssede irriteret på ham. Alexander sendte hende et fingerkys og lod som om at han lynede sine læber sammen med et fiktivt fingerkys. Det mildnede ikke manden, men Alexander var hamrende ligeglad og smilede blot bredt da han fik øje på en bekendt skikkelse ved en af reolerne med en åben bog hævet foran sig. ”Du ved,”

[/b] drævede han; ”De fleste mennesker plejer at sige farvel til deres venner inden de tager af sted for en længere periode – i stedet for at gemme sig på et støvet bibliotek.”[/b] Hans øjne glimtede drillende og antydningen af hans morskab viste sig også i en let sitrende mundvige. [/blockquote]

Tag: Samantha Abbey

[Samantha Abbey]

it’s not possible for me not to care ,

Samantha havde været dybt optaget af bogen og var derfor blevet stået med næsen i bogen, betragtede kun fløjten som en irriterende baggrundslyd, der sikkert snart ville forsvinde. Selvom Sammie var lidt af en finurlig person, der altid var glad og munter var hun ikke den typiske regelbryder og havde derfor aldrig fløjtet på biblioteket eller lignende ballade-agtige ting. Hun smilede svagt ved sig selv over sine bedstemors-lydende tanker, før hun bemærkede en skikkelse bag hende.

Der gik dog ikke længe, før hun genkendte den så familiære dræven i hendes øre og hun klappede hårdt bogen sammen og vendte sig mod Alexander. På trods af hendes irritation på ham, kunne hun ikke tilbageholde et svagt smil og lod en hånd finde hvile på hendes hofter, der svang lidt ud til siden, da hun lagde vægten over på sit andet ben.

”Du ved, nogen folk regner med at de mennesker, der vil være der for at sige farvel også opsøger en, når de ikke er der, når man leder efter dem ved morgenmadsbordet” Samanthas stemme var rolig og belærende, selvom hendes øjne havde samme drillende glimt og et skævt smil pyntede på hendes bløde, letrosa læber.

”Hvad så? – får veninden ikke engang et kram længere?” Sammie smilede muntert til ham og bredte armene ud, som ventede hun på han ville give hende et kram. Hun elskede deres forhold, da hun altid kunne være sig selv sammen med Alexander. De kunne snakke om alt og hun var temmelig sikker på hun var en af de få, han betroede sig fuldkommen til.

TAG;; Alexander Young

[austin]

You taught me how to kiss ,

Back before either of us knew what the hell it meant. I'm still yours forever, although our lips might never meet again !

Alexander betragtede veninden med let sammenklemte øjne og fnøs muntert af hendes svar, himlende med dem. Han gik de sidste par skridt hen imod hende, krydsende sektionen for magisk limnisk dyreliv og rodede hende provokerende i håret med et bredt smil. “Den sætning var alt for lang og besværlig. Jeg er allerede stået af og overgiver mig fuldstændig til din nåde, min søde lille sukkerstang.” Han blinkede til hende og grinede lidt af hendes indignerede spørgsmål, imens et listigt glimt tog indtog i hans blik. Han samlede hænderne på ryggen og vippede hovedet lidt fra til side med et skuldertræk. “Det ved jeg sandelig ikke. Hvad får jeg ud af det?” Han vrikkede lidt med øjenbrynene og så dernæst afventende på Samantha. “En undskyldning, et token for mit besvær... Et lille kys måske?” Han baskede lidt med øjenvipper, billedet på uskyldighed.

Han ville formentlig aldrig have rendt skolen rundt for nogen anden end lige præcis Sam – med undtagelse af Julie naturligvis. Nu hvor han var her, havde han ikke tænkt sig lige at slippe hvor lang tid han egentlig havde brugt på at lure hvor hun kunne være blevet af, til gengæld gad han ikke spilde ord på hvis fejl det var, at de ikke allerede havde taget deres afsked ved morgenbordet som andre normale mennesker.

Tag: Samantha Abbey

[Samantha Abbey]

I always dream the same ,

Samantha gav sig ligeså til at knibe øjnene sammen af Alexander, selvom det muntre smil stadig var at finde på hendes læber. Det kom dog bag på hende, da han i løbet af kort tid havde tilbagelagt afstanden mellem dem og nu rodede i hendes bløde, krøllede hår, trak hun sig lidt tilbage og skulede ondt til ham. Det var så typisk ham at gøre sådan noget.

”Iiiiih, din charmetrold. Så sød er jeg da heller ikke!” Sammie smilede muntert til ham og kunne ikke selv lade være at lade en let latter undslippe hende ved lyden af hans. Hun havde altid elsket hans latter, da den bare smittede af på hende, berigede hende med hans gode humør. Hans forslag til betaling for et kram fik hende til at sukke højlydt, før hun tilbagelagde al afstand mellem dem, stod nu helt op ad ham.

”Sååeeh, er du virkelig sikker på du overhovedet vil have et kys?” Hendes stemme var kun en lav hvisken og hun kopierede hans uskyldighed til selv at baske et par gange med de lange, mørke vipper, der så fint omkransede hendes intense, blå øjne. Hvis han sagde ja ville hun være på bar bund. Det var tit de jokede med kys og andet, men de kom aldrig tættere end at lave sjov med det. Hvem der stoppede det, havde Sam egentlig aldrig fundet ud af, da de nok var lige gode om det. Alligevel hold hun dog masken og lod hænderne hvile på hans brystkasse.

TAG;; Alexander Young

[austin]

You taught me how to kiss ,

Back before either of us knew what the hell it meant. I'm still yours forever, although our lips might never meet again !

Alexander grinede bare af Samanthas surmulen og skulende øjne. Han kunne aldrig drømme om at holde op med at være bare en lille smule grænseoverskridende, især ikke overfor hende. Reaktionerne han fik ud af det var for sjove. Han sendte hende et fingerkys og blinkede meget sigende. “Så sød som sukker, min pige.” Bekræftede han, storsmilende og med et lille impromptu buk.

“Man kan få helt dårlige tænder af at sutte for meget på dig.” Han grinede flabet og modtog endnu en tirade fra bibliotekaren, som afsluttede med at sige at han kunne grine udenfor hvis han blev ved.
Alexander fnes lavt og dæmpede sin entusiasme en anelse, men så stadig på Sam med spillende øjne. Han undlod at fyre en ekstra kommentar af, om at det var heldigt at det samme ikke gjaldt for ham.

Da hun trådte nærmere, indsnusede han diskret hendes duft, og smilede mildere, med halvt lukkede øjne. Han vandt altid den leg – for modsat hende ville det ikke genere ham at putte deres venskab på pause i et par korte, hede øjeblikke, han kunne altid finde tilbage, pigebørnene virkede derimod som om sex ændrede alting. De forstod ikke at samtlige deres drengevenner allerede havde set dem nøgne. Mentalt.

Han løsnede de to hænder fra hinanden og bragte en finger op til sin ene kind, pegede sigende på den og lænede sig ind mod Samantha.

Tag: Samantha Abbey

[Samantha Abbey]

The way you’re lookin right now ,
is what I like the best

Ved Alexanders fingerkys sukkede Sammie igen og rullede teatralsk med de blå øjne og rystede svagt på hovedet af ham, grinte svagt ved hans ord og det lille buk. Det var så typisk ham og det var en af grundene til hun elskede at tilbringe tid med ham. ”Tjaeh, en af os skal jo være det gode eksempel, søde Alex”, sagde hun muntert og sendte ham et skævt smil, før hun fulgte hans blik hen mod bibliotekaren, der kom med endnu en spids kommentar til dem. Selv måtte hun også undertrykke en fnisen og måtte kigge væk fra ham et sekund, da hun vidste, hun ellers ville bryde ud i latter, hvilket sikkert ville få dem begge smidt ud af det ellers så stille bibliotek.

Sammie smilede bredt, da Alex pegede på sin kind og rystede svagt på hovedet af ham, før hun lod læberne strejfe hans kind i et forsigtigt kys. Deres forhold var heldigvis altid så ukompliceret og enkelt, at hun aldrig behøvede overanalysere eller tænke efter, hvad hun gjorde. Det var bare nemt at være sammen med ham.

"Kom med, Al", sagde hun med et lumsk smil og tog fat i hans hånd, trak ham med gennem biblioteket så langt væk fra bibliotekaren som muligt og fik slået sig ned i en sofa i en krog, hvor elever kunne sidde i ro og fred og læse lektier, måske endda arbejde sammen om det. I en glidende bevægelse fik hun slået sig ned i sofaen og pegede ud, så han enten kunne sætte sig ved siden af eller overfor hende.

TAG;; Alexander Young

[austin]

You taught me how to kiss ,

Back before either of us knew what the hell it meant. I'm still yours forever, although our lips might never meet again !

Alexander grinede og rodede Samantha provokerende i håret igen, før han blinkede og gjorde en dårlig imitation af en honnør. “Lige præcis Det er derfor vi er så gode sammen, du og jeg. Du er det gode eksempel og jeg er skræmmeeksemplet. Du er mønstereleven og den pæne pige, ikke? Balance.” Han undertrykte en munter latter og så på hende med spillende øjne, fuld af både pæne og mindre pæne hentydninger.

Han overvejede i et kort sekund at vende hovedet og lade sine læber møde hendes, kun for at se hvor befippet hun ville blive, men besluttede sig for at lade være. Han kunne trods alt risikere at miste hende hvis han drev den så langt – og uanset hvor meget han brystede sig af ikke at være afhængig af nogen mennesker, så var der få undtagelser selv uden for familien. Han ville køre helt af sporet hvis han ikke blev holdt til jorden af den lille grævling. Hun var et passende tyngdepunkt – meget mere sikker end alle de andre piger, der bare kom og gik i hans verden. De sagde måske at han udnyttede dem, men det var lige så meget sandt den anden vej. Ikke en af dem kunne for alvor påstå at de ikke vidste hvad de var gået ind til. Hans rygte rejse et par kilometer foran ham på slottet.

I stedet smilede han blot, mild som et lille lam efter den korte nærkontakt og duften af hendes søde parfume, shampoo eller hvad det nu var. Alle piger duftede forskelligt og lidt magisk på hver deres måde og Samantha var ingen undtagelse. “Altid.” Han klemte lidt omkring hendes hånd og lod sig villigt føre med til bagenden af biblioteket, hvor han slog sig ned lige ved siden af hende med et dybfølt suk. “Hvad så?” Sagde han afslappet. “Jeg er ikke så trænet i hele det her med at sige farvel til en ven,” lød det, utrolig selvtilfredst, ledsaget af et bredt smil. “Instruér mig?”

Tag: Samantha Abbey

[Samantha Abbey]

I close my eyes and the flashback starts ,

Grinende slog Sammie hans hånd væk, da den endnu engang søgte hendes krøllede hår og rodede i det. Han kunne simpelthen altid klare at filtre hendes hår fuldkommen sammen! Da han så begyndte at tale, hævede hun et slankt øjenbryn og lyttede opmærksomt til hans ord. En svag latter undslap hendes læber og hun puffede blidt til ham.

”Så artig og alt det du lige sagde, er jeg da ikke!” udbrød hun og sendte ham et skævt smil, før hendes tænder tog et blidt tag i hendes underlæbe, så eftertænksomt på ham. Hun havde altid elsket Alexanders øjne, de var så livlige, så muntre altid. Jaeh, han havde de mest fantastiske øjne, det var der ingen tvivl om. ”Er jeg virkelig?”, hun så undrende på ham og kløede distræt sin hage som altid, når hun faldt hen i tanker. Det var typisk hende at miste fokus, selv når hun stod med andre mennesker. Nej, opmærksomheden var dyrebar fra Sammie, der tit kunne finde på at blive distraheret af en flue eller lignende for så at blive båret hen i en fuldkommen urealistisk tankerække. Hun blinkede dog hurtigt og smilede lidt til ham.

Ved Alex’ spørgsmål trak hun blot på skuldrene og lænede sig tilbage mod de bløde puder, smækkede fødderne op på hans skød. Normalt undgik Sam al form for kropskontakt med fyre, men med Alex kunne hun altid slappe af og være sig selv, ikke overanalysere sine handlinger. Nej, de forstod bare hinanden.

”Hvor er du fæl at høre på”, sagde hun med en svag latter og prikkede ham lidt i siden, rystede på hovedet af ham. ”Men du mener åbenbart jeg udelukkende siger farvel til venner eller hvad?” igen hævedes et slankt øjenbryn i hendes pande. Det ville jo egentlig heller ikke være så langt fra sandheden. I den lange tid Sam havde gået på Hogwarts havde hun aldrig været pigen, der havde kærester eller flirts.

TAG;; Alexander Young

[austin]

You taught me how to kiss[/font] ,

Back before either of us knew what the hell it meant.
I'm still yours forever, although our lips might never meet again

[/color][/size] !



Alexander sendte veninden et fingerkys, blinkede og grinede lidt. “Ikke det?” Spøgte han videre. “Du er det i hvert fald i højere grad end jeg – men det ville nok også være en lille smule underligt hvis jeg var en pæn pige.” Han trådte væk fra hende med øjne der lyste af undertrykt latter, som fik hans mavemuskler til at trække sig sammen.

Da først de sad i sofaen og Samanthas fødder landede i hans skød, lænede han sig afslappet tilbage og sukkede lavt. Den upakkede kuffert var forsvundet fra hans tanker og han greb en enkelt tå på venindens ene fod og gav sig fraværende til at massere den. Han spjættede overrasket da hun prikkede ham i siden og lo lavmælt, imens han tog et fast greb på foden og kildede hende lidt under den, for at illustrere en pointe. Han himlede med øjnene. “Du hører noget helt andet end hvad jeg mente, Sammie. Hvordan skal du nogensinde klare dig her næste år uden mig?” Endnu et flabet grin forlod ham, som han genoptog sin langsomme masseren af den ene fod i stedet for at kilde den.[/blockquote]

Tag: Samantha Abbey[/color]

[Samantha Abbey]

say hello, a little did I know ,

Samanthas blå øjne vendte kort op mod loftet, da hun vendte dem teatralsk af vennen med et kækt smil som reaktion på hans lille fingerkys i hendes retning. Det var så typisk ham. Han var jo trods alt også kendt for at være vidt omkring sig og lægge an på enhver pige på slottets arealer med kravene: puls. Sådan var den Alexander, hun kendte, dog ikke. Ikke altid i hvert fald. Af og til så hun små gnister af den fyr, hun holdt så meget af. Den fyr, som hun kunne komme til midt om natten hvis hun havde et problem og han ville ikke tøve så meget som et sekund for at hjælpe hende. Det var dog også gengældt, da hun virkelig elskede sin bedste ven så inderligt og dybt, som hun aldrig havde elsket nogen anden. Ikke fordi hun havde romantiske følelser for ham, slet ikke.

”Tsk, du ville aldrig kunne gå som pæn noget som helst, din krudtugle! Du er jo regelbryder/hjerteknuser her på slottet”, sagde hun med et muntert smil og prikkede lidt til ham, sukkede så dramatisk. ”Hvad ville du dog gøre uden mig?” Hun smilede sødt til ham og klappede ham lidt på hovedet, som var han en hund, der havde lært sine tricks.

Ved Alexanders tag i hendes tå, da hun havde fået smækket fødderne op på hans skød i sofaen, spjættede hun overrasket. Sam havde altid været utrolig kilden og var hun først blevet kildet, behøvede folk ikke engang røre hende igen, før hun vred sig, skraldgrinende. Hans kilden fik hende derfor også til at flække af grin og hun vred sig som udøvede han den mest grufulde tortur mod hende, selvom det dog ikke helt stemmede med den latter, der forlod hendes læber. Da han dog slap hende, lagde hun hurtigt hænderne over sine læber for ikke at få tiltrukket den strenge bibliotekar. Ved hans ord formedes hendes læber sig dog som et fint ’o’ og hun spærrede øjnene lidt op. Tanken om at Alexander var på sidste år havde ligget så langt tilbage i hendes tanker og var aldrig rigtig blevet til noget før nu.

”Du kan da ikke bare forlade mig, Alex”, svarede hun måbende og trak straks benene til sig, satte sig på knæ ved hans side.

TAG;; Alexander Young

[austin]

You taught me how to kiss[/font] ,

Back before either of us knew what the hell it meant.
I'm still yours forever, although our lips might never meet again

[/color][/size] !



Alexander hævede sin ene hånd til brystet og så teatralsk chokeret på sin bedste veninde. “Mig?!” Han rystede lidt på hovedet, smilende engleblidt, men med sit sædvanlige glimt i øjet. Da hun klappede ham på hovedet, blinkede til hende med et lavt grin. Han rakte hurtigt ud og klappede også hende på hovedet, afsluttende med atter at ugle det. “Det finder vi jo nok ud af med tiden, min sukkerknald.”

Alexander slap hendes fødder med et skævt smil, lænede hovedet imod bagkanten at sofaen og gabte stort, uden at gøre sig besvær med at skjule det bag en hånd. Han hævede sin ene arm og lod også den hvile på ryglænet. Da Samantha skiftede siddestilling hævede han et enkelt øjenbryn og hvilede sit blik på hende med et spørgende ansigtsudtryk. Den milde glæde og selvtilfredshed han mærkede skyde op i sig ved hendes overraskelse over realitererne, trængte kun antydningsvist frem i et smalt smil. “Forlade dig?” Han løftede hovedet op og rystede langsomt på hovedet. “Jeg bevæger mig fremad, Sammie.” Han løftede sin ene arm og lagde den omkring veninden, nussende hendes skulder blidt, før han trak hende ind til sig. “Det bliver sgu også et fantastisk eventyr, uden for murene her.” [/blockquote]

Tag: Samantha Abbey[/color]

[Samantha Abbey]

that you were Romeo ,

Samantha smilede muntert til ham og lod en kort latter glide over hendes læber, før sukkede nærmest opgivende af ham. Det var så typisk hendes Alexander at være så kæk. ”Ja, dig, din ged” sagde hun med endnu et teatralsk suk. Hurtigt trak hun sig dog lidt væk fra ham, da han gav sig til at ugle hendes hår igen og skulede olmt til ham. Hendes hår blev sindssygt hurtigt filtret og hun var ikke just en, der havde tålmodighed eller lyst til at rede sit hår hver dag – hun var simpelthen for doven.

Alexanders gaben fik dog smittet hende og, med lidt mere diskretion, tog hun hånden op til munden og fik gabt sløvt. Selvom hun var blevet chokeret over at realiteten om, at det var Alex’ sidste år, kunne hun ikke lade være selv at smile svagt ved synet af smilet på hans læber. Forsigtigt puttede hun sig ind til ham og kyssede ham forsigtigt på kinden, tæt ved kæben.

”Det tvivler jeg slet ikke på, men jeg kommer jo til a savne dig, mulle” sagde hun og smilede svagt for sig selv. Ganske forsigtigt lod hun fingrene glide gennem hans hår. Sammie ville sikkert aldrig kunne forklare, hvorfor hun gjorde det. Det var bare blevet en vane efterhånden, når hun var utryg eller ked af det, så hjalp det hende altid at mærke hans bløde hår mod sine fingre. Et svagt suk forlod hendes læber, før hun sank sammen med ryggen skævt mod hans brystkasse.

TAG;; Alexander Young