Mellem støv og hvislende ord

[Pearl Dragomirov]

Stearinlyset brændte roligt, og flakkede kun når elever hastede sig forbi, med øjnene fastlåst på de lange rækker af fagbøger. Men et enkelt par brune øjne, havde allerede fundet sine ord, idet Pearl var så travlt beskæftiget af sine lektier. I et roligt tempo, nærmest slugte hun bogens viden.

Det eneste tidspunkt, hvor øjnene forlod bogens ældede sider, var når elever krydsede hende. Et par 2. års elever luskede forbi hende med dukkede nakker, mens de nærmest hviskede i munden på hinanden. Da de først var forbi hende, hævede Pearl langsomt hovedet, og så usikkert efter dem. Den ene, en dreng med blonde krøller, så sig over skulderen imod hende, med et stift, overlegent blik, og straks trak Pearl næsen til sig, og læste som besat videre. Flammen flakkede et øjeblik, men blev så roligere end Pearl selv, og lod sit lys kærtegne bogens sider på ny.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Dunham]

Jake var selv på biblioteket ligenu, da han ledte efter nogle bøger om ikke verbale besvægelser. Det var ikke fordi han ikke klarer det så godt, tværtimod havde han rimlig godt styr på det men det skadede jo ikke at læse mere på det. Han havde lagt mærke til at Pearl var på biblioteket. Og da han havde fundet sin bog valgte han sig til at starte med at sætte sig bag hende for derved både at kunne læse men samtidig holde øje med at ingen mobbede hende. Han beskyttet hende gennem hendes 6 skole år eller hvertfald gjort sit bedste når han var i nærheden. De hang ikke ud sammen da hun var fra slytherin og han var fra gryffindor og derved ville det give hende endnu flere problem hvis de hang ud sammen.

[Pearl Dragomirov]

Pearl bemærkede en velkendt skikkelse nærme sig, og sætte sig ved bordet bag hende. Inden Jake satte sig, nåede hun netop at sende ham et lille, taknemmeligt smil. Det løsnede på den stramme knude i hendes mave, når blot hun vidste, at han ikke var så langt væk. Med et langt mere roligt blik i øjnene, fortsatte hun nu i sin bog. Ord for ord forsvandt fra siderne, for i stedet at drukne i hendes øjne.

De samme anden års elever fra før, dukkede et par lænestole, overfor Pearl's. De smilte, men deres overlegende blikke skinnede stærkt igennem. "Du har vel ikke noget imod, at vi sætter os?" spurgte den ene, og som svar rystede Pearl let på hovedet. "Selvfølgelig ikke" svarede hun i en mere forsigtig stemme. Hun ville alligevel snart være færdig med dette kapitel, og så ville hun kunne forlade biblioteket.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Dunham]

Jake smilte tilbage til pearl og gav sig så til at læse i sin bog. Han var dog ikke noget langt ind i bogen før han lagde mærke til at to anden års elever havde sadt sig overfor hende. Selvom de var andenårs elever kunne de stadig være ondskabsfulde det havde Jake lært for lang tid siden så han holdt vagtsomt øje med hvad der skete over ved bordet. Dog uden at han gjorde det synligt. Samtidig med at han holdt øje med dem fandt han sin tryllestav frem og lagde den mod sit lår så den var skjult under bordet. Hvis en af dem prøvede på noget ville de ikke nå langt før de blev ramt af en eller anden form for besværgelse. Jake kiggede ned mod bogen så det lignede at han læste men i virkeligheden var hans blik stift rettet mod de to andenårs elever. Han studerede dem begge lidt for at se tegn på at om noget som helst skete så han kunne nå at reagere inden det skete.

[Pearl Dragomirov]

En ro lagde sig på ny, efter at alle personer tilsyneladende vendte tilbage til deres bøger. Roen varede dog kort, idet en latter pludselig skar gennem luften, kort efterfulgt af adskillige personers tyssen og et enkelt støn af beklagelse. Latteren forstummede til en anspændt fnisen, idet pigen valgte at forlade biblioteket, inden hun ville forstyrre flere i deres læsning. Pearl havde hævet hovedet, og set efter pigen, dog ikke med det samme, beklagende blik som de fleste.

Biblioteket var godt befolket her efter aftensmaden. De fleste var nok kommet i tanke om morgendagens lektier, hvorpå de havde hastet sig vej til biblioteket. Pearl fandt det sært, at flere personer oftest dukkede op til timerne, og fremstod ganske uforberedte. Hvad kunne de dog, bruge alle dagens timer på, hvis ingen af dem blev brugt til lektie læsning og forberedelse til timerne? Pearl var ganske uforstående det, men måske var det bare fordi, at der ikke var nogen, til at spilde tiden sammen med hende.

Pearl blev løsrevet fra sine tanker, da der lød fnisen fra de to anden års elever. Hun så op, men hendes udsyn forsvandt hurtigt, idet en sky af glimmer og støv, der havde en sær, sød lugt, ramte hendes ansigt. Hun nyste et par gange. Og hvis hun ikke havde været så optaget, af at nyse, ville hun havde sukket dybt og inderligt, da hun opdagede, at hver gang hun nyste, fløj der glimmer ud af hendes næse. De to anden års elever var allerede ved at forlade biblioteket, og de følte sig uden tvivl et helt hoved højere, efter deres lille, uskyldige nummer med en som var en del ældre, og højst sandsynligt, mere erfaren end dem selv. Den ene slog den anden på skulderen, mens han med et skævt smil, beundrede den andens mod.

Pearl så mod bogens sider, der nu var dækket af glimmer og støv. Pulveret stammede garanteret fra Spøg og Skræmt butikken i Hogsmeade, så hun regnede ikke med, at hendes nys ville vare længere end til morgendagen. Men ikke desto mindre.. Nys, og mere glimmer, var det ikke irriterende alligevel. Hun skyndte sig at puste bogens sider fri for glimmer, inden hun lukkede den sammen, med et lille suk.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Dunham]

Jake fulgte de to andenårs elever med staven og kastede en ikke verbal paralysicus totalus på dem. Deres ben og arm klappede ind til kroppen og de faldt så lang de var forover og bankede hovedet ned i gulvet. Bagefter rejste jake sig og gik over til Pearl med et smil. Han rettede sin tryllestav mod hende og slog en let bevægelse med sin tryllestav. Det burde gerne havde den hensigt at få hende til at nyse. Det ville det hvertfald hvis det var normalt eller lidt forhekset nysepulver. Men da han ikke havde set hvad det var de havde brugt på hende kunne han jo ikke være helt sikker. Så for en sikkerhedes skyld mumlede han lavt " finite " Bag efter sendte han hende et skævt smil mens han lagde hovedet lidt på skrå.

[Pearl Dragomirov]

Ud af øjenkrogen, anede Pearl lige de to elever falde til jorden med en overrasket lyd. Et par ældre elever, krydsede de to drenge, med en undertrykt latter. Og til trods for de to elevers trick, skuttede hun sig let på deres vegne, uden antydning af at være særligt skadefro.

Efter at finete-besværgelsen havde haft sin effekt, kløede Pearl sig let under næsen, da det kildede så stærkt. Men hendes nys var i al fald stoppet. Hun så på fingeren, der nu var tildrysset med skinnende glimmer. Hun kom på benene, med bogen fra tidligere i hænderne, inden hun smilte, endnu engang taknemmeligt til Jake. "Mange tak" Hun måtte igen klø sig under næsen, for at fjerne det kildende glimmer, men mængden var allerede ved at blive mindre.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Dunham]

Jake smilte bare venligt til hende da hun holdt op med at nyse " du skal altså lade vær med at lade dem narre dig så let." sagde han med et skævt smil. Han rullede let med øjene og slog et lille sving hvorpå at eleverne kunne rejse sig igen hvis de da ville. Jake gemte igen sin stav væk og betragtede kort Pearl " Hvad læste du?" spurgte han og nikkede mod bogen som hun stod med i Hånden. Han vidste godt at det nok ikke var bedst for hende at blive og snakke med ham, men på den anden side der var nok ikke nogen der kom for at mobbe hende så længe han sad der. Hvertfald ikke af de små elever.

[Pearl Dragomirov]

"Jeg skal forsøge" lovede Pearl, måske endda med en lille skam i stemmen. Hun vidste jo inderst inde udemærket godt, at de to anden års elever, nok ikke havde godt i sinde. Som hendes bror havde sagt, en dag ville hun ikke bare brænde næsen - Hun ville miste den. Kun fordi, at hun ikke lærte hurtigt nok. Fagligt var hun muligvis lærenem og godt med i klasserne, men når det gjaldt de andre elever. Hun fejltolkede så ofte, men der var ingen bøger på biblioteket om, hvordan man bedre kunne forstå sine klassekammerater.

Da Jake ophævede besværgelsen, kastede hun et blik efter eleverne. De kastede et kort blik mod Pearl og Jake, som om de ikke helt kunne tro på, at Pearl selv havde kastet den besværgelse. Hun var jo kendt, som den der bare tog og aldrig gav tilbage. Men da de fik øje på Jake, vendte de sig hurtigere om og forlod straks biblioteket.

Ved Jake's spørgsmål, så Pearl dog straks tilbage mod ham. "Historie lektier" Hun løftede bogen en anelse, så titlen kom frem. Hun trak på skuldrende, med et svagt smil på læben.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Dunham]

Jake kunne ikke helt lade vær med at grine da han så eleverne skynde sig væk og vendte sig så mod hende igen "Lyder trist, har du ikke noget bedre at lave. Jeg mener magiens historie er nok det eneste fag der aldrig er folk som er vågne i" sagde han med et grin og tænkte lidt på det spøgelse som de havde som lærer i magiens historie. Han var noget så kedeligt at hører på. Han var stille lidt og kiggede på Pearl " Jeg har egentlig altid tænkt på, hvordan går det med dig og besvægelser?" spurgte han med et skævt smil. Han regnede selvfølgelig med at hun var god til den slags ligesom hun var god til det meste andet, men det kunne jo være han kunne lærer hende en ting eller to. Hvis hun altså havde lyst. men Det var måske ikke så meget besvægelser hun skulle lære, det var nok mere at være på vagt.

[Pearl Dragomirov]

Pearl hævede den ene hånd, for at skjule den latter som hun forsigtigt lod undslippe ved hans ord. Hun kunne kun give ham ret - Magiens Historie var det eneste fag, de fleste anså som umådeligt kedeligt, men det var kun få, som lavede ballade i disse timer. De fleste foretrak, nok at stjæle sig en lur, henstrakt over papirer med ældgamle magikere og historiske perioder. Der var da også nogle kapitler, som Pearl fandt mere interessante end andre.

"Besværgelser?" gentog Pearl, idet hun tog et par enkle skridt til højre, for at placerer historie bogen på dens tildelte plads i reolen. "Det er hårdt at følge med her op til ferien. Profesoren lader lektierne falde som fnug i en snestorm" indrømmede Pearl. Hun vidste udmærket godt, at hun ikke var den eneste, som stødte på problemer. Størstedelen af klassen, var gået ned i karakterer, fordi den ene besværgelse fik den andens betydning, og pludselig stod man med et helt tredje resultat. Det skabte tiltider et værre påstyr i klasselokalet.

Hun så mod Jake igen. "Men jeg tror, at jeg klarer mig - Ellers må jeg læse lidt ekstra i ferien" tilføjede hun så, inden hun gav bogen et sidste skub, ind i den godt fyldte reol.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Dunham]

Jake kunne ikke lade være med at grine af hendes beskrivelse af deres besværgelses lektier " ja det kender jeg godt, men jeg er kommet godt efter det, blandt andet ved at passe på dig" Han sendte hende et drilsk smil før han rejste sig og gik over til sin egen bog som han så satte på plads før han gik over til hende igen " du skal da ikke læse i din ferie, jeg ved godt at du kan lide at lave lektier men ikke læse i din ferie du ender med at gå helt kold" Han sendte hende et drilsk smil og satte sig så tungt ned på stolen igen. Han havde ingen lektier for i øjeblikket nok mest fordi at det var sidste år og at det var tæt på ferien.

[Pearl Dragomirov]

"Jeg er glad for, at du får noget ud af det" bemærkede Pearl med et lille smil, selvom det var tydeligt, at hun tøvede lidt. Hun så jo helst, at hun ikke spildte Jake's tid, ved at han skulle rende rundt og være barnepige. Hun bevægede sig lydløst hen i stolen ved hans side, hvor hun forsigtigt satte sig ned, inden hun gav sig til, at børste lidt af de sidste glimmer af sin bluse. Istedet dryssede det til jorden, som små, faldne diamanter.

Da Pearl var nogen lunde tilfreds, lænede hun sig tilbage i stolen, og så på Jake, hvorpå hun trak let på smilebåndet ved hans ord. "Gå kold? Over lektier?" en latter trængte sig på i hendes stemme. "Jeg tror først, at jeg vil gå kold over lektier, den dag drengenes toiletter vil blive malet lyserøde

[/color]" Flere og flere elever begyndte at fortrække, og forlade biblioteket - De fleste, havde nok opgivet at lære mere for idag. "Hvad har du da tænkt dig, at bruge din juleferie på?[/color]"

yours dearly
Pearl Dragomirov

[/blockquote]

[Jake Dunham]

Jake kunne ikke lade vær med at grine over det med drengenes toilettet og lyserød " Hmm det var ikke nogen dårlig ide du gav mig der. Og jeg skal nok bruge min juleferie på at drive lærerne til vanvid nu har jeg jo ikke så lang tid tilbage at gøre det det" sagde han med et grin og blinkede til hende. Nu var det ikke fordi han var typen der lavede ballade men det var jo så kedeligt bare at indrømme det, især nu hun nu selv kom med et rimlig sjovt forslag. " ej jeg tror jeg tager mig noget frisk luft I ferien. Du ved bruger meget tid udendørs" Han sendte hende et skævt smil og kiggede så rundt i biblioteket. Det var sjovt som folk havde det med at forlade biblioteket så hurtigt når de lige var kommet.

[Pearl Dragomirov]

Pearl smilede svagt, da han lod til, at tage idéen op. "Jeg er sikker på, at alle drengene på skolen, vil sætte pris på lidt.. forandring

[/b]" Hun kunne netop forestille sig elevernes ansigter, som de kom ind af døren, og indså, at deres toilet var malet i en sart, lyserød farve. Hun tvivlede dog på, at lærerne ville bære det samme udtryk, når historien om det lyserøde toilet ville nå deres ører.

"Det kunne godt være, at det var en god idé, at nøjes med den friske luft[/color]" gav hun ham ret, og nikkede lidt for sig selv, inden hun tilføjede; "I hvert fald indtil næste år. Så slipper du jo alligevel fra lærerne[/b]"

yours dearly
Pearl Dragomirov

[/blockquote]