Mellem støv og hvislende ord

[Jake Dunham]

" Ja ikke, det er også hvad jeg tænkte. Men det med lærerne har du sikkert ret i" sagde han med et grin. Han var egentlig ligeglad med Lærene da han jo kun havde et halvt år igen, men hvis de fandt ud af at det var pearl det havde givet ham ideen ville hun havde problemer. " ja det er altid dejligt med noget frisk luft, måske skulle du prøve det istedet for at læse lektier hele tiden istedet for" sagde han med et drilsk grin. Normalt havde han ikke noget imod at folk var glad for at læse lektier, men han syntes alligevel at Pearl trængte til at lave noget andet end bare at læse lektier hele tiden.

[Pearl Dragomirov]

Pearl smilte fortsat let ved tanken, inden hun måtte klø sig under næsen, hvorefter hun nærmest prustede, for at få det sidste glimmer væk. Derefter sendte hun Jake et undskyldende blik. "Du har nok ret

[/b]" Hun så hen langs rækkerne af bøger "Det føles efterhånden som om, mine lunger er mere fyldt med støv fra bøger end med luft[/b]" indrømmede hun så, med et lille, næsten uhørligt suk.

Efter at have skubbet det tilbage i sindet, så hun på ny mod Jake, med et mere friskt om end med et drilsk blik i øjnene. "Har du inviteret nogen til juleballet?[/b]" Hun vidste egentlig ikke, om Jake overhovedet så nogen. Oftest når hun tilfældigt mødte ham, gik han oftest mere eller mindre alene. Ellers havde hun sjældent ham med de samme personer mere end ganske få gange. "Eller du blevet inviteret?[/color]"

Et par Hufflepuf elever kom løbende forbi deres lænestole, og et øjeblik blev Pearl's opmærksomhed stjålet. De tre unge piger, som Pearl umiddelbart ikke lige kunne genkende, løb på forsigtige fødder ned mod de bagerste reoler. En af pigerne, med langt sort hår, rodede nogle af bøgerne til side, inden hun fik fat i en mindre kuvert, som hun hev ud og ivrigt åbnede. "Åh, hvor romantisk![/b]" sukkede den mindste af pigerne. Således kunne Pearl hurtigt regne ud, at det nok var en form for at kæreste brev. Lige så hurtigt som de var kommet, forlod de tre piger biblioteket igen, mens de ivrigt hviskede med hinanden. Pearl så efter dem med et svagt smil, inden hun vendte blikket og så mod Jake igen.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[/blockquote]

[Jake Dunham]

Jake skulle lige til at sige at det kun var for sjov det han havde sagt, men blev så overrumblet af hendes spørgsmål hvorefter han ikke helt vidste hvad han skulle svare " ehm nej. jeg har hverken spurgt nogen eller er blevet spurgt af nogen. Og jeg kan heller ikke lige komme i tanke om nogen der ville spørge mig nu du siger der. Men hvad med dig?" spurgte han med et lidt undrene smil. Han ville egentlig gerne vide hvorfor hun lige pludselig spurgte ham. Han prøvede at studere hendes ansigt for at se om hun bare lavede sjov med ham eller om hun havde noget på hjertet. Han fjernede dog blikket fra hende et kort øjeblik da han fulgte de tre piger med øjnene før han rystede lidt på hovedet af dem, meget lig pearl og vendte så hans blik tilbage mod hende. Jake kiggede kort rundt i biblioteket før han igen kiggede på Pearl med et lille smil på læben.

[Pearl Dragomirov]

"Der er jo også stadig en tid, til at finde ud af den slags endnu" bemærkede Pearl, inden hun fortsatte. "Der er ingen som har spurgt mig.. Jeg ved desuden heller ikke, om det er noget for mig." En lille rynke kom til syne på hendes næse, da hun omtalte sin egen optræden ved juleballet - Eller hvad der nok ville være mangel på samme. Som sædvanligt, ville hun alligevel nok bare ende, med at betragte alle de andre dansende elever. Hun kunne sikkert finde på noget langt mere fornuftigt, langt mere produktivt at lave.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Dunham]

" Ja der er stadig tid, men som sædvanligt forsvinder den tid langsomt. Du kan jo ikke forvente at tiden gå i stå for at finde den slags. Og selvfølgelig skal du da med, du for ikke lov til at blive væk, om jeg så skal hente dig og slæbe dig med" sagde han med et drilsk grin og prikkede hende blidt i siden mere for at kilde hende end at prikke hende egentlig. " der må da være bare en du har løst til at spørge? hvem som helst. og hvis de siger nej skal jeg nok overtale dem til at sige ja" det sidste sagde han lavt. Pearl havde haft så mange problemer før i tiden og han syntes efterhånden at det var på tide at hun fik lidt medgang på den slags. Så hun ikke endte ligesom ham, med at være stort set alene kun med nogle få venner.

[Pearl Dragomirov]

Pearl smilte lidt større, ved billedet, af Jake som slæbte hendes modvillige skikkelse med til juleballet. Det ville uden tvivl, tiltrække lidt opmærksomhed. Hun nikkede tilkendegivende, om at tiden ikke ligefrem gik i stå, fordi man ikke kunne finde en af følges med til ballet. Om ikke andet, så kunne tiden endda, virke til at gå hurtigere. Før end man vidste af det, stod man i sin balkjole, om det så var med en under armen eller ej.

"Jeg ved ikke.." indrømmede hun så. Der var umiddelbart ikke rigtig nogen som havde fanget hendes opmærksomhed - Eller omvendt. "Men det kunne være, at jeg skulle overveje det" Den lille rynke på næsen, forsvandt i stilhed, som hun i stedet forsvandt hen i tankerne for et øjeblik. Som en afslutning rystede hun let smilende på hovedet. "Jeg finder på noget. Det skal du ikke bekymre dig om" lovede hun, inden hun lænede sig en anelse tilbage og så op i loftet, så resterne af glimmer glintede under hendes næse.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Dunham]

Jake lagde hovedet lidt på skrå mens hun blev stille " Du behøver ikke at vide det, når jeg nu siger at du skal så er der ikke noget at diskutere. og hvis du ikke har nogen at danse med kan jeg nok klemme dig ind i mit travle program for den aften" sagde han med et drilsk smil og puffede blidt til hende. Selv havde han jo lige sagt at han ikke havde inviteret nogen endnu så det var klart at han ikke ville havde noget tralvt program. "du ved da at jeg vil bekymre mig om det, Så hvis du ikke kommet selv så henter jeg dig om jeg så skal bryde ind i jeres opholds stue" det med at bryde ind var godt nok en tom trussel da han ikke vidste hvordan han skulle bærer sig ad men det lød nu meget godt efter hans egen mening.

[Pearl Dragomirov]

"Dit travle program?" gentog Pearl, med et hævet øjenbryn, og et drilagtigt skær i øjnene, hvorefter hun blidt, nærmest forsigtigt puffede tilbage. Hun trak benene op i stolen, op under sig, og lænede sig en anelse forover, inden hun så på Jake igen. "En enkelt dans ville jeg nok sætte pris på" tilføjede hun sidst, med et lille smil, inden en lille latter brød ud mellem hendes læber.

"Ja, så må jeg hellere komme" Der var fortsat en latter i hendes stemme. "Jeg tvivler på, at mange ville sætte pris på dit indbrud" advarede Pearl, men gik alligevel ud fra, at han nok på forhånd havde regnet den del ud.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Dunham]

Jake sendte hende et drilsk smil og nikkede " ja du ved, mit travle program med at gå for mig selv og prøve at grine af dem der er til festen." Han nikkede med et smil " så er det aftalt at jeg skal havde en dans med dig, men nu må du ikke lægge for meget i det, de andre piger på skolen skulle nødig blive jaloux" det sidste var sagt i spøg da de eneste følelser mellem dem var som mellem bror og søster, selvom de dog ikke var i familie. Men han havde jo passet på hende gennem det meste af hendes skolegang. "Ah tror du ikke? jeg havde ellers regnet med at de ville holde en fest for mig bare fordi jeg kunne bryde ind hos dem" sagde han med et drilsk smil og blinkede til hende.

[Pearl Dragomirov]

Med begge øjenbryn højt hævet, udstødte Pearl noget, der både kunne karakteriseres som en åndeløs latter eller et gisp. ”Ja, jeg må hellere passe på dine utallige beundrer” Hun trak let på smilebåndet. ”Jeg ville nøde komme i klemme der” tilføjede hun så. Et øjeblik formåede, at holde latteren tilbage, men så fniste hun piget, og lænede sig tilbage i den mere end modtagelige lænestol. Her strakte hun så benene, uden hun forsigtigt sænkede dem, og lod fødderne hvile på det gamle, trægulv. Idet hendes grin langsomt forstummede, betragtede hun et øjeblik, de svagt, næsten bortslibne ridser der lå i brædderne, som efterladte fodspor, af nogen som havde trådt disse gulve, for muligvis mange, mange år siden. Hvor gammelt var bibliotekets gulv egentlig?

Hun glemte dog alt om gamle tider, da Jake fortsatte. ”En fest?” gentog hun. ”Ah, det ville jeg nok ikke lige regne med” Han ville nok nærmere blive kastet ud af opholdsstuen, og det blev med en hvis legemsdel først – Og muligvis med grønt hår, og sjove ting flyvende ud af ørerne, hvis alle i opholdsstuen fik deres vilje. Hun kvalte det lille grin, som billedet trods alt frembragte hos hende. ”Eller.. Det ville muligvis blive en fest, men nok ikke lige præcis for dig” afsluttede hun, uden at komme videre ind på hendes tanker og forestillinger, men hun sendte ham et lille, indforstået smil, inden hun kiggede hen mod bibliotekets udgang for et kort øjeblik, inden hun så svagt smilende på ham, idet hun satte sig bedre til rette.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Dunham]

Jake grinte lidt og rystede på hovedet af hende " ja der er lidt for mange til at du vil slippe godt fra det. men nu må jeg desværer smuttet fra dig. Jeg har en dødsyg rapport for i forsvar mod mørkets krafter, og alle mine ting ligger på opholdsstuen så jeg bliver nød til at smutte og prøve at lave lidt af den." Han sendte hende et venligt smil og skulle lige til at gå da han hørte hvad hun sagde " Har jeg lyst til at vide hvad du tænkte på" spurgte han med et grin før han klappede hende drilsk på hovedet og så gik han ud af biblioteket da han som han havde sagt desværer havde en forsvar mod mørkets kræfter rapport han skulle havde skrevet færdig.

[Pearl Dragomirov]

”Så må vi se, om du overhovedet overlever, til at se juleballet” grinte Pearl uskyldigt, da han nævnte den direkte dødssyge rapport han havde fået for. Da han klappede hende let på hovedet, puffede hun let til hans side, idet han gik forbi. Når hun sådan blev klappet på hovedet, følte hun sig for alvor som en lillesøster – Og så lille var hun altså heller ikke. Alligevel smågrinte hun. ”Det tror jeg ikke, at du vil. God fornøjelse med din rapport!” sagde hun efter ham, idet han forlod biblioteket. Til sidst vendte hun blikket mod bibliotekets reoler, hvor hun greb en bog, og satte sig til rette for at fortsætte sin tidligere afbrudte læsning.

yours dearly
Pearl Dragomirov