Double trouble

[Lily Abott]

for SAMUEL ABOTT
... double the trouble, if blessed with twins,

Lily havde kedet sig helt umådeligt i løbet af dagen, uden egentlig at have haft noget at give sig til. Hendes venner på syvende årgang have haft travlt med at studere til deres F.U.T’er, mens dem på Lilys egen også var optaget af andre ting. Da hun til sidst blev træt af at sidde stille i opholdsstuen, havde hun – ret indiskret, så meget som hun havde brokket sig for sig selv på vejen ud – søgt imod andre steder på skolen. Trofærummet var et af de lokaler, som Lily sjældent besøgte. Interesseret gik hun og pillede en lille smule ved lidt af hvert, overrasket over hvor blankpoleret det hele var. Nogen måtte have haft en eftersidning derinde for nyligt. Med den ene hånd strøg hun det lyse hår om bag sit øre, før hun foldede armene løst hen over sin brystkasse. Lily var som sædvanlig i sin skoleuniform, på nær kappen og sweateren hun for længst havde droppet.
Med et kedsommeligt suk, så hun ned på sit ur, skuffet over at viserne ikke havde rykket sig mere end fem minutter siden sidst hun kiggede. Der var lang tid til aftensmad endnu.
En lyd fra den anden ende af rummet, fik Lilys hoved til at flyve op, og nysgerrigt titte rundt om den største af pokalerne, der blokerede det meste af hendes synsfelt. Et overrasket ansigtsudtryk overtog. "Samuel!" udbrød hun, ved synet af sin tvillingebror.

[Samuel Abott]

Twins - one too much !
- - - - - - - - - - - - - - - -

Tiden stod stille. Det var Samuel overbevist om. Der måtte være sket noget med nogle tidsvendere der havde messet hele systemet op. Sådan føles det i hvert fald, så langsom som viserne rykkede sig. Eftersidningen skulle vare indtil spisetid, og på trods af, at Sam kun havde været der 1 time, føltes det næsten som flere dage.Med et lille suk løsrev han blikket fra sit ur. Beskeden fra læreren havde lydt på, at gøre samtlige trofæer rene. Det var blevet til et par stykker på en time. Han var hurtigt blevet træt af besværligheden, og på trods af lærernes udemærket kendskab til Samuels dovne og ligeglade attitude, var ingen lærer mødt op for at holde øje med ham. Af denne grund sad han midt på gulvet i den fjerne ende af rummet, godt skjult af rustninger, figurer, pokaler og andre trofæer. Selvom han vidste, at straffen var uendelig hård hvis nogen opdagede ham, havde han sat ild til en cigaret. Det blev ikke til mere end et par hiv, før en lyden af en knirkende dør kunne høres. Det gav et sæt i Samuel, og i et anfald af panik skodede han cigaretten mod gulvet og viftede ihærdigt med hænderne for at få røgen væk. Han nåede ikke at rejse sig før et hovedet tittede frem. Det var Lily der fandt ham siddende i skræderstilling midt på gulvet med en højst uskyldig mening. Samuel havde forberedt sig på alskens (mere eller mindre dårlige) undskyldninger, men synet af hans tvillingesøster, fik ham til at klappe i. Et lettet smil kom til syne på hans læber over at det ikke var en lærer, men så kom han i tanke om, at han skulle have fat i hende. Opslaget på sladdertavlen havde sat flammer i hans temperament, og da han ikke havde Benjamin eller Alex hos sig, måtte han spørge Lily hvad søren hun havde gang i.
”Lily Abott”, brølede han og fik rejst sig op. Cigaretskoddet var glemt. ”Kom herhen!”

- - - - - - - - - - - - - - - -
Tag; Lily Abott

[Lily Abott]

for SAMUEL ABOTT
... double the trouble, if blessed with twins,

Lily regnede bestemt ikke med Samuels reaktion, gav et lille, forskrækket hop fra sig, og kom til at vælte et par pokaler bag sig, som hun febrisk greb ud efter uden held. Hendes hænder fløj op foran hende som de baldrede imod stengulvet. Heftigt så hun fra pokalerne på gulvet til sin tvillingebror der var ufatteligt oprørt. Hun bestemte sig for at lade pokaler være pokaler, og bevægede sig over imod ham ved at træde over rodet hun havde lavet, ikke fordi han havde beordret hende til det, men fordi hun ville vide hvad der var galt. Lily havde ikke selv set opslaget på opslagstavlen, og havde hun ville hun nok have haft en anelse. ”Slap af!” svarede hun spidst igen, med meget store, uforstående øjne. ”Hvad sker der?” spurgte hun og hævede et øjenbryn, mens hun bevidst ignorerede den tydelige dunst af cigaretrøg der hang omkring ham. Det var længe siden Lily havde regnet dén ud, selvom han måske heller ikke havde gjort verdens bedste forsøg på at skjule det. Hendes hænder faldt på hendes hofteben, mens hun så undersøgende på ham, irriteret over ikke at vide hvad det havde fået det til at slå klik. ”Ellers får du bare grå hår før tid, hvilket bare vil få folk til at forveksle os.” spøgte hun og forsøgte sig med et skævt, lettere flabet, smil.

[Samuel Abott]

Twins - one too much !
- - - - - - - - - - - - - - - -

Samuel ænsede ikke rigtigt pokalerne der faldt på gulvet med et øresønderivende brag. Det var hans for ophidset over. Mindet om opslaget om trekantsdramaet havde sat gang i de følelser der havde svirret for 1½ uge siden. Af en eller anden grund havde han slet ikke kunne få fat i Lily i den tid. Men det hang måske også sammen med al den tid hun havde brugt på Benjamin, hvilket Samuel ikke anede noget som helst om.
På trods af, at Lily prøvede at få ham til at slappe af med humor, forblev Samuel rasende. Ansigtet var fortrukket i en yderst utilfreds mine, og det trak ikke engang i smilebåndet hvilket det ville have gjort i enhver anden situation hvor Lily havde kommet med den vittighed.
”Hvad har du egentlig gang i? Alexander? Benjamin? Virkelig?”, halvråbte Samuel stadig sarkastisk, med tryk på sidste ord. Hænderne lagde han over kors, i en attitude der krævede et svar. Der gik dog ikke lang tid før han lod dem falde utålmodigt. Et eller andet sted havde han lyst til at gribe hendes skuldre og ryste den lille krop frem og tilbage for at få noget fornuft ind i hendes lille lyshåret hoved. Ordene var lidt forvirret, og krævede, at man havde været i situationen eller set opslaget. Men Lily var vant til Samuels rablen, og var vant til at få mening ud af hans usammenhængende sætninger.
Med et lille vredt grynt af utålmodighed, rodede Samuel rundt i sin lomme for at finde en småkrøllet cigaret frem. Med den anden hånd fiskede han en lighter op og tændte den. Efter at have taget et hiv, stirrede han atter anklagende på Lily. Han havde ikke gjort noget for at skjule, at han røg for hende. Faktisk skjulte han jo ingenting overfor Lily. Men hun skjulte åbenbart ting for ham!

- - - - - - - - - - - - - - - -
Tag; Lily Abott

[Lily Abott]

for SAMUEL ABOTT
... double the trouble, if blessed with twins,

Lilys smil falmede da Samuels ansigstudtryk fortsatte at være mere muggent end det plejede at være overfor hende. Hun troede i et øjeblik at det havde noget, at gøre med et par personlige problemer, og var ved at række armen frem for at stryge hånden hen over hans arm, som hun ofte gjorde hvis han var i dårligt humør. Hun stoppede dog halvt i bevægelsen, da hans ord ramte hende og hun tabte underkæben på en meget ucharmerende måde. ”Hvad?” Armen der var stivnet halvt i luften faldt slapt ned og det tog hende noget tid at komme til sig selv igen. ”Hvordan har d…” hun stoppede sig selv og kneb øjnene hårdt sammen, før hun slog dem op imod sin brors ansigt igen og foldede armene demonstrativt hen over sin brystkasse. ”Hykler!” anklagede hun lettere skingert, mens hendes øjenbryn trak sig let sammen på midten. Lily fortalte Samuel alt, og hun kunne mærke at det samme kom til at gælde for den her situation, på trods af at han bestemt ikke ville blive glad for det. ”Som om du ikke har været sammen med halvdelen af skolens tøser!” hendes mine blev lidt mere bestemt, indtil det gik op for hende at det på hendes ord lød som om der var sket mere imellem hende og drengene end der egentlig var, og Lily rødmede helt op til hårrødderne. Lidt efter åbnede hun munden for at tale igen, selvom der ikke lige umiddelbart kom noget lyd ud. I stedet snerpede hendes mund sig lidt sammen, på trods af at hun egentlig ikke var sur på Samuel, og hun løftede armen for at hive cigaretten væk fra hans fingre. Hun havde det fint med at han røg, bare ikke på hende.

[Samuel Abott]

Twins - one too much !
- - - - - - - - - - - - - - - -

Samuel skævede kort til hånden der rakte ud efter ham, for at falde ned langs siden igen kort efter. Det var tydeligt at se, at Lily blev ligeså oprørt som Samuel var. Samuel havde levede med Lily i 16, næsten 17 år, og han kendte hende godt nok til at vide, at når stemmen nåede lige den skingre tone der skar ind i hans ører, var hun meget, meget utilfreds med noget. Anklagelsen ramte ham overhovedet ikke, men fik ham kun til at fnyse og dreje hovedet, samt tage et ordentligt sug af cigaretten. ”Der er jo forskel. Drenge som Alex tænker med den nedre region! De er kun ude på at få dig med i sengen”, hvæsede han med en stadig vred mine. Et øjeblik gik det op for ham, at Lily måske havde taget skridtet videre med én af dem. Et helt ny raseri, som Samuel næsten var ubekendt ved, skød op i ham og fik ham til at måbe. Cigaretten blev taget fra ham, men han var ligeglad. ”Du... Du... Du har allerede gjort det med en af dem? Måske dem begge?”, spurgte han vantro. Øjnene skød lyn, og hvis Lily svarede forkert, ville Samuel uden tvivl eksplodere. Havde de været i trusserne på hende, ville det blot være endnu en erobring i deres øjne. Lily fortjente bedre, og et rygte som en slut, var ikke noget han ønskede for hende! Desuden ville han også bevare illusionen om, at hans tvillingesøster skulle være jomfru for evigt!

- - - - - - - - - - - - - - - -
Tag; Lily Abott

[Lily Abott]

for SAMUEL ABOTT
... double the trouble, if blessed with twins,

Lily fnøs kort, udmærket klar over at Samuel havde meget mere end ret. Eller det havde hun i hvert fald troet til at starte med, hvilket også var grunden til at hun havde besluttet sig for at det der var sket imellem hende og Alexander havde været en engangsoplevelse – selvfølgelig indtil at han havde rodet rundt i det hele… Men det var jo heller aldrig en del af den ikke-eksisterende plan. Lily så lettere panikslagen ud over Samuels ansigtsudtryk og uden overhovedet at ville det, kolliderede hendes håndflade med hans brystkasse i et svagt dask, mens hektiske rødder pletter steg op i hendes kinder. ”Selvfølgelig har jeg ikke det!” protesterede hun og hev hånden til sig igen, samtidig med at hun smed cigaretten hun stadig havde i den anden hånd ned på stengulvet og tværede spidsen ud med sin fod. ”Men, hvis jeg havde, var det vel min sag?” bed hun tilbage og foldede armene stramt over brystet igen. Lily fortrød allerede de ord. Det var ikke for sjov når de sagde, at de delte alt med hinanden. Uden at tænke over det smed hun bomben: ”Desuden er Benjamin min kæreste. Og hvis jeg har lyst til … dét … skal jeg nok selv styre det!” mumlede hun, og kom så i tanke om at Samuel nok heller ikke kendte til den del af historien, og blev bare mere rød i hovedet, mens hun prøvede på at ignorere billederne der poppede op i hendes hoved i sammenhæng med hvad hun lige havde hentydet til.

[Samuel Abott]

Twins - one too much !
- - - - - - - - - - - - - - - -

Før Samuel fik set sig om, ramte et lettere hårdt, men velfortjent, dask ham i brystet. Med de røde pletter på kinderne var Lily ved at bygge et raseri op, men Samuel var ligeså vred, og satte blot hænderne i siden for at understrege en slags autoritetsrolle. Han lænede sig let fremover, for at kunne kigge ned på hende, idét han var langt højere end hende.
Det lettede en smule om Samuels hjerte da hun sagde, at der ikke var sket noget mellem dem... Endnu. Samuel stod med let åben mund, og overvejede hvad han skulle svare til hendes næste træk. En stemme havde lyst til at råbe, at det ikke var noget Lily skulle bestemme, selvom det jo i høj grad var. Men Samuel var åndsnærværende nok til at vide, at det ikke var det smarteste at sige. Desuden havde hun jo ret.
Og så faldt bomben. Det var som om, at det raseri Samuel havde opbygget langsomt fes ud, som hvis man punkterede en ballon. ”Din kæreste?”. Munden stod allerede let åben igen. Hænderne faldt slapt ned af siden, idét ordene skulle falde på plads. ”Men... Benjamin?”, gentog han igen, næsten ude af stand til at forstå det. Det var sådan set altid noget, at det ikke var Alex. Den dreng kunne jo i Samuels øjne ikke rumme en anden følelse ens lyst. Men Benjamin. Den stille og rolige (og kedelige) fyr fra Gryffindor, hvad var han for én? Og hvilke hensigter havde han med hans søster? Samuel skrev sig selv bag øret, at han skulle have fat i fyren.
Samuel ignorerede bevidst hendes hentydning om, at det var hendes egen beslutning om hun ville gå skridtet videre med ham. Det kunne han jo i grunden ikke gøre noget ved. Andet end at true Benjamin. Det hjalp i hvert fald ikke at true Lily, det vidste han. Men nu stod han bare og så afventende på hende. Hun havde en hel del forklaring.

- - - - - - - - - - - - - - - -
Tag; Lily Abott

[Lily Abott]

for SAMUEL ABOTT
... double the trouble, if blessed with twins,

Lily blev næsten mere urolig da Samuel pludselig punkterede foran hende, og hun kunne nærmest se hvor overrasket han blev. Automatisk røg hendes hænder frem, og hun greb fat om sin tvillingebrors underarme omkring hans albuer. Hun tillod endda et lille smil og et bedende blik finde vej til hendes ansigt. ”Ja, Samuel… Jeg mener… Det er helt nyt,” sagde hun med sin blødeste stemme, mens hendes hidsighed fra før begyndte at fordufte. ”Jeg skal nok fortælle dig alt, Samuel… Det gør jeg altid.” sagde hun forsigtigt, velvidende om at han bestemt ikke ville bryde sig om den fulde fortælling. Og så begyndte hun langsomt at fortælle det hele; hvordan hende og Alexander havde kysset i det forladte lokale, hvordan hun ikke havde syntes at det var noget de nogensinde skulle gøre igen, hvordan hun var kommet til at snakke med Benjamin og havde forelsket sig i ham, og om den forfærdelige tur til sovesalen hvor hun havde afvist Alexander og sagt ja til at være Bens kæreste. Lily indså hvor meget hun havde haft brug for at vælte det hele ud over en eller anden… Rachel kunne hun ikke snakke med om det, da hun var Benjamins bedste veninde og Alexanders ekskæreste og Julie var Alex’ lillesøster. Hun havde ikke vidst at det havde trykket sig så meget på, og hendes åndedræt blev lettere heftigt da hun afsluttede sin fortælling. I en alt for afslappet bevægelse trak hun på skuldrende og forsøgte sig med at sende sin bror et smil. ”Vi to er vist alligevel ikke så forskellige som folk påstår,” hun trak på skuldrende igen, velvidende om hvad hun kaldte sig selv med de ord. Den kvindelige udgave af hvad Samuel var. Hvilket ikke var nær så godt hos det kvindelige køn. Med en lettere stædig grimasse foldede hun armene over sit bryst.

[Samuel Abott]

Twins - one too much !
- - - - - - - - - - - - - - - -

Det to tvillinger var efterhånden faldet nok ned til at kunne høre lytte konstruktivt på hinanden. Efterhånden som Lily fortalte det hele, ændrede hans ansigtsudtryk sig langsomt. Det startede med overrasket og måbende, men så lukkede han munden og rynkede panden let da hun fortalte om kysset. Det kriblede kort i fingrene efter at komme efter Alex, men det måtte vente. Øjenbrynene hævede sig en smule, da hun talte om forelskelse. Så det var for real.
Lily snakkede i det hele taget så hurtigt, at samuel måtte koncentrere sig i høj grad om det hun sagde. ”Det tror jeg nu nok vi er. Heldigvis. Men drengene kan jo ikke gøre for, at de falder for dig”, sagde han og besvarede hendes lille smil. Han vidste godt hvilken type han selv var, og det ønskede han ikke for Lily at være. Hun var en uskyldig lille blomst, og det ville han gerne bevare. Nu da han var overbevist om, at Lily havde haft et say hele vejen igennem, var han rolig og vreden var forduftet. Hun havde forklaret det hele så godt, at hun ikke havde ladt mange spørgsmål tilbage.
I et forsøg på forsoning tog han et par skridt frem, og sluttede armene omkring hende i et kram. Han fastholdt det i lidt tid, og gav så slip på hendes lille skikkelse. I gestus der mindede en anelse om en fars forsøg på at rose sin søn, klappede han hende på det lyse hår.

- - - - - - - - - - - - - - - -
Tag; Lily Abott

[Lily Abott]

for SAMUEL ABOTT
... double the trouble, if blessed with twins,

Lily vidste bare at det var et spørgsmål om at få det hele fyret af, så Samuel ikke fik en chance for at indskyde noget i mellemtiden. Det kom dog som en overraskelse at hun slet ikke skulle tænker over det, så snart det hele væltede ud over hendes læber, så hurtigt at hun følte sig helt åndeløs bagefter. Lily klukkede let over hans ord med et finurligt smil på læberne, for derefter at lade sig trække ind i sin tvillingebrors beskyttende farm. Hendes arme fandt vej omkring hans liv, og i et øjeblik lukkede hun øjnene ind imod hans brystkasse, glad for den beroligende fornemmelse det altid gav hende at være sammen med Samuel. På visse punkter var hun misundelig på Aiden og Rachel, der boede sammen, men samtidig udmærket klar over, at deres forhold sikkert ikke ville være det samme, hvis de gik op og ned af hinanden hele dagen. Lily var meget tilfreds. Hun fnøs ind imod ham over hans ord, uden rigtigt at kommentere på det. Det var ikke fordi hun havde været helt uskyldig, men det havde aldrig været hendes intention med Alexander. Da hendes arme løsnede sig igen, smilede hun lidt bredere op imod sin bror. ”Hvad har du nu lavet?” spurgte hun, lidt for at skifte emne. Nok var han rolig nu, men det var et ret ømt område. ”Jeg går ikke ud fra at du tilfældigvis hænger ud her?” et øjenbryn skød i vejret, mens hendes tone blev en smule mere flabet og hun så på ham med et sigende blik. Samuel ville sikkert kun være der, hvis han havde en eftersidning. Modsat Lily der aldrig havde haft en.

[Samuel Abott]

Twins - one too much !
- - - - - - - - - - - - - - - -

Samuel bemærkede ikke Lilys tydelige emneskift, men det var nu nok en meget god idé af hende. Emnet var efterhånden udtømt, og Samuel havde fået den information han havde brug for. Resten kunne han jo få, når han fik sig en snak med Benjamin.
Samuel sænkede hovedet en smule, så kan kunne se ned på Lily. Et meget uskyldigt ansigtsudtryk kom til syne, med et par hævet øjenbryn og store, uskyldige øjne. ”Jeg påpegede blot, at professor Kenniths bagdel så ualmindelig godt ud i hendes nye par bukser”, sagde han med en uskyldig mine. For at understrege, at han slet ikke mente det var noget man fortjente en eftersidning for, bredte han armene ud og trak på skuldrene. ”Og det skal man slide i flere timer for her!” Lily kendte ham godt nok til at vide, at han bestemt ikke var typen der oven i købet gjorde som læreren sagde. I virkeligheden havde han bare siddet og slappet af, og af og til byttet rundt på de pokaler der ikke var hæftet fast på deres plads med en besværgelse. Det skulle nu nok irritere pedellen. Nu havde Alicia Lorelai ikke vundet en medalje for længste spytkuglekast, men havde derimod fået en pokal for største hjælpsomhed ved at have tørret sneglespor af græskar da haven blev invaderet af kæmpesnegle år tilbage. Tanken fik Samuel til at fnise uvilkårligt, og konspiratorisk blinkede han til Lily, der selvfølgelig ikke vidste hvad han tænkte på.

- - - - - - - - - - - - - - - -
Tag; Lily Abott

[Lily Abott]

for SAMUEL ABOTT
... double the trouble, if blessed with twins,

Lily glippede et par gange med øjnene over hans ord, og kom så til at le for fuld styrke, så hun måtte tage sig til maven der krampede sig ubehageligt sammen. Det tog lidt tid før hun kom til sig selv igen, men da hun endelig så op igen var hendes ansigt umådeligt oplivet og hendes læber delt i et flabet smil. ”Ih guder, Samuel! Du beder sgu da også selv om det!” hun himlede teatralsk med øjnene og slog let ud med armene. På sine første år havde Lily kunne se det sjove i at snige sig ud om natten, men som hendes angst for mørke havde taget til, var den plan blevet skrottet. Det var noget nær det værste Lily havde lavet på skolen, et dydsmønster i forhold til sin anden halvdel. Hun kastede et blik rundt i lokalet, ikke sen til at regne ud hvad han var blevet sat til. ”Hvor længe har du været her?” spurgte hun egentlig uden at ville have et svar, siden hun allerede havde trukket sin tryllestav. ”Tror du, de opdager hvis vi snyder lidt?” spurgte hun og hævede et øjenbryn, og smilede uskyldigt til ham. Med et blik ned imod askestaven som hun rettede den imod den nærmeste pokal og mumlede: ”Skureogrense,” og så til mens pokalen langsomt begyndte at skinne fint igen. Hun drejede hovedet imod Samuel, stadig med det uskyldige ansigtsudtryk. ”Kom i gang.”

[Samuel Abott]

Twins - one too much !
- - - - - - - - - - - - - - - -

Godt tilfreds med den latter han fremkaldte hos Lily, rettede han ryggen og spillede en smule fornærmet. Der var intet bedre end at høre Lilys perlende latter. Det var en bekræftelse i sig selv hver gang. Med en lille hovedrysten sagde han, ”nogle kvinder kan bare ikke modtage et kompliment”. Der gik dog ikke længe før et skævt og flabet smil bredte sig.
Med hænderne stukket i lommen vippede han lidt frem og tilbage skiftevis på hælene og tåspidserne. Tænksomt spidsede han munden, og så ulykkeligt på Lily. ”Flere timer! Mine hænder er opblødte af alt det arbejde”, tilføjede han teatralsk, og da de var stukket i lommen, kunne hun jo sådan set ikke modbevise det, blot stole på sit instinkt der nok sagde, at det var løgn.
Et smil lyste op i Samuels dramatiske ansigt ved Lilys foreslag, og hurtigt fik han sin tryllestav op ad lommen i sådan en fart, at den afgav et par gnister som om den var utilfreds. Han skar kort tænder over tøjet der havde fået lidt brændmærker, men rettede så tryllestaven mod en pokal. ”Det tror jeg bestemt ikke!” Hurtigt adlød Samuel sin søster, og udbrød klart og tydeligt ”skureogrense”. Besværgelsen var ikke ligeså effektiv som Lilys der blev ren og skinnende med det samme, men den rykkede sig en smule og virkede ikke ligeså mat i farven. Besværgelser havde aldrig haft hans fulde interesse. Koncentreret kneb han øjnene sammen i et anstrengt udtryk, og da han var tilfreds (hvilket ikke tog særlig lang tid), gik han videre til næste efter at havde fløjtet kort og anerkendende.
”Har du snakket med mor for nyligt?”, spurgte Samuel konverserende og nysgerrigt. Han undlod med vilje at bruge ordet far, da to bestemt ikke havde et fantastisk far-søn forhold.

- - - - - - - - - - - - - - - -
Tag; Lily Abott

[Lily Abott]

for SAMUEL ABOTT
... double the trouble, if blessed with twins,

Lily hævede mistroisk et øjenbryn, for derefter at himle teatralsk med øjnene. ”Nej, det er kvinderne det er galt med. Det kan jeg godt se,” sarkasmens i hendes stemme var ikke særligt prominent, i stedet var tonen mere sukkersød og spids, mens hendes øjenbryn faldt på plads igen. Hun udstødte et kort mmmh-hmm, over hans fortælling, der på ingen måde kunne være sand i Lilys øjne. Det kendte hun immervæk sin bror godt nok til – det var nok noget med den der spirituelle connection der skulle være imellem tvillinger – eller også bare det faktum at Samuel aldrig lavede noget under tvang.
Over sin skulder sendte hun ham et konspiratorisk smil, før hun drejede hovedet tilbage imod pokalerne, der en efter en begyndte at ligne sig selv som søskendeparret arbejdede sig igennem dem. Lily havde altid været god til besværgelser, som var et af hendes bedste fag, og selvom huslige besværgelser ikke var de mest benyttede, var det bestemt langt fra umuligt for hende at udføre. Som hun gik og mumlede besværgelsen igen og igen, fandt hun tid til at svare på Samuels spørgsmål. ”Jeg fik en ugle fra hende i går… Ikke noget specielt. Ville bare høre hvordan det gik, og bede mig huske dig på, at det ikke ville slå dig ihjel at sende et brev engang i mellem.” sagde hun, og efterlignede sin mors strenge tone en lille smule, hvorefter hun lo kort.