Oh dear god!

[Edward Johnson]

Psyches svar gav selvfølgelig god mening. Han kunne godt forstå hendes lidt skeptiske tonefald, som om hun syntes han spurgte lidt smådumt. Egentlig var det vel også et dumt spørgsmål, tænkte han, især fordi det ikker var, han ville have stillet.
"Jeg har ikke noget imod kollegiet. Jeg har bare fordomme." sagde han ærligt og med et skuldertræk for at virke så ligeglad med det som muligt, hvilket lykkedes ham udmærket. Han følte sig mere og mere usikker på situationen og ville helst have vendt den til noget useriøst igen - inden han fik vendt hele sit hjerte på vrangen. Ikke at han var i nærheden af at gøre dette, men bare det, han havde fortalt Psyche i dag, var meget for hans del.
Da han havde besluttet sig for, hvad han ville spørge om, dukkede det skæve, drillende smil op på hans læber igen. Egentlig var det et spørgsmål, der lå ham tæt på hjertet, men han valgte at vende det til noget mere småprovokerende, der forhåbentlig vækkede hendes nysgerrighed yderligere.
"Har du en date til ballet?" spurgte han og rykkede lidt på sin siddestilling, så han kortvarigt lænede sig ind mod Psyche. Han var spændt på hendes svar, men viste det ikke. Egentlig ville han, hvis han havde haft modet og selvtilliden, have spurgt hende, om hun ville være hans date, men han valgte at spille sine kort mere sikkert. Hvis han bare fandt ud af, om hun kom til ballet, så kunne han opsøge hende der og så indtil da lade som om, han ikke var så interesseret igen. Problemet var bare, at han ikke havde lyst til at gå med andre, især ikke, når han alligevel havde tænkt sig at dedikere hele sin aften på at gå efter Psyche.

[Psyche Hestia Guillotine]

LOVE, GIVE ME LOVE, GIVE ME LOVE
_{I DON'T NEED IT, BUT I'LL TAKE WHAT I WANT FROM YOUR HEART
G I M M E M O R E G I M M E M O R E G I M M E M O R E}

Hans svar var dybest set meget fornuftigt, og siden det var præcist det Psyche havde regnet med, sagde hun ikke mere til det. Der var jo ikke så meget at diskutere, når hun egentlig godt kunne forstå fordommene, og desuden ikke var meget i humør til at starte et skænderi. Så i stedet var hun tavs, og ventede på at han ville sige noget mere. Det var vel teknisk set hans tur til at spørge, og Edward havde ikke for vane at være stille alt for lang tid ad gangen. Det var en af de mere heldige ting ved ham; der opstod sjældent pinlig tavshed. Spændt eller mere behagelig tavshed var dog ikke lige så sjældent.
Da det drillende smil dukkede op på hans læber var hun halvt om halvt klar til at gå i forvarsposition, men det spørgsmål han stillede, var på ingen måde noget der gjorde at hun følte, at hun burde forsvare sig. Hun have i kort tid gengældt hans drillende smil, men smilet på hendes læber blegnede nu en lille smule. Det var selvfølgelig ikke sjovt at hun var nødt til at svare nej til det spørgsmål. ”Nej” Hun tog kort fat om sin ene arm, og så ud af vinduet. Hun havde egentlig forventet at Edward ville spørge hende, men hun kunne tydeligt fornemme på hans attitude, at det ikke ville komme til at ske.

Hun bed endnu engang i sin underlæbe, mens hun tænkte på hendes svar til dem der havde haft mod, eller dumhed, til at spørge hende. Hun havde faktisk sagt nej til dem, fordi hun hellere ville gå med en af sine venner. Havde Edward haft den rigtige blodstatus, havde han været mere end selvskreven. Hun tvang sit blik væk fra vinduet, og smilede svagt til Edward ”Det er skam ikke fordi jeg ikke er blevet spurgt, men jeg må have afslået fyrene på en måde så resten ikke tør spørge” Hun så et kort øjeblik eftertænksom ud, men endte med at trække på skuldrene. Hun syntes faktisk hun havde været relativt sød hele vejen igennem. Måske bortset lige fra ham mudderblodsfyren, men han fortjente jo heller ikke bedre. ”Dét, eller jeg overvurderede hvad et godt udseende kan udrette” Hun strøg langsomt sin ene pegefinger hen over sine læber, mens hun betragtede Edward med et spørgende blik. Spørgende, og en smule søgende, som om det ville kunne få ham til at spørge hende, hvilket det nok ikke kunne. Det var vel også fint nok, tænkte hun, der var stadig tid til at få sig en date, og hun måtte vel bare sige ja til den næste der spurgte.

_{SO THIS POST IS FOR THAT SPECIAL PERSON I CALL Edward Johnson AND IT JUST SO HAPPENS TO BE done! THERE ARE ABOUT 437 WORDS IN THIS POST SO THAT SHOULD BE GOOD. SHE LOOKS SO GOOD WEARING THIS FANCY OUTFIT clicky. OH! BEFORE I FORGET, I WANTED TO TELL YOU THAT . . . . CREDIT FOR THIS TEMPLATE GOES TO BUNNYA! OF CAUTION 2.0.}