History repeating...

[Simon Amos Lithgow]

Being a good example
is not about being perfect

Simon så lige dele frustreret og anklagende på Anessa, som han afsluttede sine rækker af bebrejdelser. Han foldede hænderne og hvilede dem med håndfladerne ned imod det lyse, ordentlige hår, imens han tog en enkelt dyb indånding, lyttede til hendes første grove spekulationer og derpå lod sine arme falde igen med et suk. Det var lige før han tog til genmæle allerede der, men inden han nåede at åbne munden for at fortælle hende, at hun muligvis skulle overveje at lukke lidt mindre lort om hendes voldelige tendenser ud, havde hun skudt en sidste salve i hovedet på ham og plantede i stedet en dyb rynke i hans pande.

Han forholdt sig tavs og blev ved med at se vredt ned på hende, imens hun fortsatte, uden at svare på det halvvejs retoriske og i øvrigt temmelig uretfærdige spørgsmål. Indeni følte han sig temmelig punkteret, men han lod hende ikke se præcis hvor meget præcis det billede han selv havde malet irriterede ham.

Først da hun kom med en afsluttende erklæring, hev han luft ind og så nærmest træt ned på hende. Han kunne sikkert normalt have fortsat længe med lige præcis den diskussion de havde nu, men han vidste, at klokken ringede ind lige om lidt, og tog derfor sig selv i nakken, for at nærme sig en afslutning. ”Nessie for fanden,” lagde han småirriteret ud. ”Der er andre måder at reagere på, end straks at blotte tænderne og springe på folk, og det ved du også udmærket godt.” Han hævede begge øjenbryn og ledte efter en måde at formulere sig på, der lød mindre præfektagtig end den første tanke i hans hoved og sukkede en enkelt gang. ”Bare lad være med at tvinge mig til at give dig en eftersidning, vil du ikke?”

Tag: Anessa Yates ● Oufit: Here

[Anessa Llewellyn Yates]

It takes less time to do things right...
...than to explain why you did it wrong.

Anessa ignorede delvist Simons anklagende blik. En svag fornemmelse af at være gået over stregen spirede i hende, men hun nægtede at erkende den i sin sikkerhed på at have handlet ganske retfærdigt i sin tilgang til Aisling og den opdagelse hun havde fået bekræftet i forhold til den anden pige. Selvom hun på alle måder følte sig i sin gode ret til at have handlet som hun gjorde, fik Simons anklagende ord tændt en gnist af tvivl i hendes sind og hun brød sig på ingen måde om den.

Hun skød tanken stædigt fra sig og fyrede i stedet en længere række ophidsede ord af mod ham som svar og forsvar, til dem han havde sendt i hendes retning. Hun tog en dyb indånding da hun endelig tav og rynkede brynene over hans udtryk der forvirrede hende en smule og effektivt stak en nål i hendes opbyggede galde. Hans brug af hendes forkortede fornavn gjorde større indtryk end sekunder før, hvor han havde brugt hendes fulde fornavn og hun lagde defensivt armene over kors endnu engang, men forholdt sig ellers tavs og lyttede til ham.

Hendes læber blev igen en smal streg over hans let belærende tone og hun skulede svagt, uden dog at tage til genmæle. Hun slog blikket ned ved hans lettere indtrængende anmodning og stirrede indædt på hans skosnuder mens hun kæmpede for ikke at følge sin første impuls og storke af ned ad gangen i ren hidsighed og frustration. Ligeledes nåede en kommentar om magtmisbrug ikke længere end til hendes hovede og hun slugte den hurtigt uden dog at se op. Hun stod nogle sekunder og flyttede så lidt på fødderne før hun løftede hovedet og mødte hans blik granskende. Endnu en hidsig kommentar om at finde en rygrad og ikke imitere en regnorm blev kvalt i opløbet før hun himlede med øjnene og slog frustreret ud med begge arme ”Som om det ville være første gang...” hun rynkede panden og kastede så endnu et blik ned ad gangen, åbnede munden for at komme med endnu en kommentar og lukkede den så om den også.

Så så hun tilbage og bøjede nakken lidt for at møde hans blik, nu så alvorlig som noget kunne blive ”Jeg mener det... jeg gider ikke finde mig i den lille hippogrif-bæ går og spreder den slags.” hun skød hagen trodsigt frem og det trak antydningsvist i hendes ene mundvig ”Ud over det var hun meget underholdende med halen mellem benene...” hun bed ned omkring sin underlæbe for ikke at komme til at grine og bevarede alvoren lidt endnu, mens irritation stadig boblede uformindsket i hende, og hun lod den komme til udtryk i en enkelt bitter sætning "Hun er sgu bare misundelig fordi vi andre har et socialt liv og hun er godt på vej til at gøre sig selv til paria!" konstaterede hun tørt.

──────────────── ──────────────── ────────────────

Words: 535 - Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here - Notes: ---

[Simon Amos Lithgow]

Being a good example
is not about being perfect

Simon vedblev stædigt at betragte Anessa, som om han ikke selv havde mest af alt lyst til at dreje om på hælen, skride og misse den næste undervisningstime. Allerede nu vidste han med næsten hundrede procents sikkerhed at klassekammeraterne stod på den anden side af døren og fnes af de historier, der havde gjort veninden sur til at starte med. Ideen med at forsøge at true sladdertendenserne ud af Aisling var håbløs, men han opgav med et tungt suk at forsøge at få Anessa til at forstå det. I stedet for en af de lange enetaler, som han var så god til, himlede han med øjnene af hende. Han grinede ikke, men så på den anden side ikke lige så rødkindet og vred ud længere. ”Så lad hende gøre det,” belærte han veninden kortfattet. ”... Hun får uanset hvad skaffet sig en eftersidning helt uden min hjælp, hvis ikke hun selv indfinder sig til timen igen lige om lidt.” I et øjeblik trak et bittert smil lidt i hans mundvige, men så forsvandt det igen sporløst.

Han hævede begge øjenbryn og så sigende på hende, før han drejede hovedet ved lyden af skridt. Et høfligt smil blev hevet frem på læberne, som han mødte lærerens blik og nikkede i en hilsen. Da han derefter vendte sig imod Anessa igen, rakte han en enkelt arm frem og gestikulerede imod døren. ”Og nu hvor vi har fået det lille mysterium afklaret, kan vi vist godt dykke tilbage i historiernes dybder, ikke sandt?” Han ventede ikke på spørgsmål, men ledte selv vejen ind i klasselokalet, hvor han holdt døren for både veninden og underviseren, uden at besvare de nysgerrige blikke, der blev sendt i hans retning.

Tag: Anessa Yates ● Oufit: Here ● Status: Over and out

[Anessa Llewellyn Yates]

It takes less time to do things right...
...than to explain why you did it wrong.

Anessa stirrede ligeså indædt stædigt tilbage på Simon, som han så på hende. Hun vidste af til tider bitter erfaring, at en kamp på stædighed mellem dem, kunne opnå nærmest episke proportioner. I dag var ikke lige en af de dage hun havde lyst til at tage kampen til den bitre ende. Hendes ansvarsfølelse overfor undervisningen, uanset hvor kedelig den var lige i dag, og hvor meget det end var årets sidste time, så kunne hun ikke få sig selv til bare at blive væk. Dog var hun heller ikke villig til at kapitulere og lade Simon vinde helt, uanset vor mange skinnende emblemer han havde på sin skoleuniform.

Hun slap et misfornøjet fnys da han talte igen, uden at tænke over det før det var ude og ikke kunne trækkes tilbage og hendes arme gled endnu en gang defensivt over kors og åbnede munden for at svare igen. Så lukkede hun den hurtigt igen og så ned ad gangen, før hun himlede med øjnene og sukkede irriteret uden at have sagt noget. Hun besvarede hans sigende blik uden at blinke og skød trodsigt hagen lidt frem. Så blev hun som han distraheret af professoren der vendte tilbage og hun smilede svagt til den midaldrende mand før hun så på Simon igen.

Hun stod et øjeblik, og slog så opgivende ud med begge arme, uden at kunne forhindre endnu et svagt optræk til et smil i sin ene mundvig ”Ja, far.” hun rystede lidt på hovedet og fulgte så pligtskyldigt efter ham ind i lokalet igen, og sendte et par udfordrende blikke til lidt for nysgerrige klassekammerater, før hun lod sig dumpe ned på sin plads og åbnede sin bog igen. Hendes irritation mod Aisling var langtfra forduftet, men blot gemt til en anden og mere passende lejlighed. Hvis den ellers viste sig. Med et mentalt suk skævede hun til Simon og koncentrerede sig så om undervisningen.

──────────────── ──────────────── ────────────────

Words: 342 - Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here - Notes: O U T