History repeating...

[Anessa Llewellyn Yates]

You sure have a set of loose lips...
...twisting stories. Are you jealous?

Anessa sukkede lydløst, men dybt, da professoren oppe bag katederet fortsatte med sin let monotome stemme og vippede rastløst sin fjerpen mellem to fingre, så hendes sidemand til sidst sendte hende et irriteret blik, der fik hende til at slippe pennen så den landede på pulten foran hende. Hun lyttede med et halvt øre til det der blev fortalt, men som hun allerede vidste i forvejen. Hendes ene ben begyndte at vippe taktfast under pulten, mens hun måtte indrømme ikke helt at kunne finde sin sædvanlige entusiasme for faget, velvidende, at timen efter denne, ville være årets sidste i "Magiens Historie".

Hun tog sig selv i nakken og løftede igen blikket til professoren, mens hun lænede sig frem over pulten, satte albuerne på den og lod hagen hvile i hænderne ”Som I allerede ved, herskede der i middelalderen, blandt ikke-magikere, en udbredt skræk for magi, selvom denne skræk var baseret på stor uvidenhed. I sjældne tilfælde lykkedes det Mugglerne at fange en ægte heks eller troldmand, og de brugte afbrænding som afstraffelsesmetode, selvom det ikke havde den ringeste effekt. Hvilken simpel besværgelse ville den tilfangetagne heks eller troldmand bruge som beskyttelse mod flammerne?” Anessa rakte pligtskyldigt den ene hånd i vejret ved professorens spørgsmål, og lod den falde igen, da en anden i klasselokalet blev spurgt "Flammefrysning, Sir?" Anessas hånd havnede igen under hagen, mens undervisningen fortsatte ”Korrekt, Mr. Murdoch, en banal flammefrysnings-besværgelse var alt der behøvedes, sammen med en passende mængde hyl og skrig, for at få det hele til at se virkeligt ud, selvom flammerne i dette tilfælde, ville kilde mere end de gjorde ondt." den midaldrende mand så ud over lokalet og fortsatte med endnu et spørgsmål ”Der går historier om, at en bestemt heks, holdt så meget af at blive brændt, at hun lod sig fange ikke mindre end fyrre gange i forskellige forklædninger. Hvem kan give mig hendes navn?” Anessas hånd røg igen i vejret og denne gang fangede hun professorens blik ”Ja, Ms. Yates?” Anessa rettede sig op fra sin foroverbøjede stilling og svarede uden tøven ”Wendelin Wildensky, Sir.” hun blev belønnet med et bifaldende nik, før professorens blik gled videre og ham fortsatte ”Korrekt. Tak, Ms. Yates.” Anessa følte en kort tilfredshed ved det at svare rigtigt og gled så igen lidt ind over pulten mens hun lyttede utålmodigt til de afsluttende informationer og vogtende som en høg, holdt øje med hvornår bogen på katederet blev lukket i, et altid klart tegn på, at de nærmere sig en afslutning.

Da bogen på katederet endelig blev klappet sammen, rettede hun sig op med det samme, mens hendes blik et kort sekund fandt Simon der sad lidt til højre for hende og sendte ham en påtaget, lidende grimasse. Så klappede hun sin egen bog sammen med et lille smæld og lænede sig tilbage mod ryglænet med et dybt suk, mens hun strakte sig så hun var sikker på at høre samtlige dele af sin krop knage. Så rejste hun sig, og begav sig hen til reolen med opslagsværker bagerst i lokalet. Noget de havde fået at vide i løbet af timen havde været et nærmere opslag værd og siden de skulle have endnu en time, havde hun besluttet at bruge frikvarteret på netop det, fremfor at stå og hænge ude i gangen.

Hun lod blikket glide over de velkendte rækker af bøger og trak så den ned hun ledte efter. I stedet for at tage den med tilbage til sin pult, vendte hun sig med ryggen mod reolen og lænede sig op mod den, men hun slog op bagerst for at skimme registeret og derefter bladre frem til den angivne side og begynde at læse.

──────────────── ──────────────── ────────────────

Words: 703 - Tag: Aisling Delaney - Outfit: Here - Notes: ---

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - LILS
WORDS - 512

Aisling havde ikke nogen særlig underholdende time, hun var ret rastløs og gad egentlig ikke høre på noget som helst i øjeblikket. Hun havde lyst til at fortælle, og meget, alt det hun vidste. Der var jo ingen der vidste hvem der havde startet rygtet om Simon og Anessa og hun fandt det selv umådeligt underholdende. Hun havde ikke så meget imod nogen af dem, måske en smule, men ikke utrolig udstående fjendskab. Der skulle dog ikke utrolig hadsk fjendskab til for at hun skulle starte et rygte om nogen, hun havde jo startet mange om sine nære venner endda. Hvilket nogle gange var sjovere end dem man ikke var så tæt på.

Aisling sad og aede sin kind med fjerpennen og gjorde det ret klart at hun ikke gad være opmærksom i timen. Hun kiggede kedsommeligt rundt i lokalet og sukkede opgivende, dog ikke højt nok til at læreren ville høre det og blive fornærmet.
Efter lidt tid med kedsomhed, rev Ais diskret et stykke af sit pergament hvor hun havde skrevet noter og skrev "Skal fortælle dig noget rigtig sjovt efter timen". Derefter, skubbede hun langsomt noten hen til sin sidekammerat, der læste den uden at læreren så det og måtte skjule et lille smil bag ved hånden. Aisling smilede triumferende og skrev endnu en note "Simon er vidst ikke så god i sengen, på trods af hans gode udseende, måske har det noget at gøre med størrelsen" Den blev også skubbet hen over bordet og sidekammeraten måtte tvinge sig selv til ikke at udstøde et tøset fnis over det hun læste.

Da timen endelig sluttede og lokalet blev fyldt af lyden fra eleverne der rejste sig, brød de to tøser ud i en vanvittig fnisen og langede skjulte blikke over mod Simon. Aisling rejste sig op og begyndte at pakke sine ting sammen. Hun var allerede midt i en sætning, da støj niveauet blev lavere i klasselokalet.
"Og så sagde jeg til hende, at grunden til Anessa var blevet vild med piger, var fordi Simon havde været ret dårlig i sengen. Ved godt at hun påstår at de bare har kysset, men jeg er sikker på der har været mere! Helt ærligt, hun er sammen med Simon og så er hun pludselig til piger? Må da være på grund af hun er skuffet over hans præstation.. Hvor stor tror du den er?" Sagde hun og hendes ivrige måde at fortælle sladderen på, gav hendes stemme ekstra højde som hun egentlig ikke havde planlagt. De to piger brød igen ud i tøset fnisen, og var ved at gøre mine til at gå, da de havde pakket deres ting sammen.

[Anessa Llewellyn Yates]

You sure have a set of loose lips...
...twisting stories. Are you jealous?

Efter at have læst et par sider besluttede Anessa alligevel at tage bogen med tilbage og senere låne den med tilbage til sovesalen, så hun kunne læse videre i fred og ro. Der var mere end hun lige havde regnet med, som fangede hendes naturlige interesse og videbegærlighed. Hun lukkede bogen sammen med et lille smæld og begyndte at gå tilbage mod sin pult gennem det efterhånden affolkede klasselokale. Hun nåede lige hen til den, før hun opfangede nogle brudstykker af en samtale bag sig, der fik hende til at stivne.

Hun genkendte stemmen, og lagde langsomt bogen fra sig på pulten, før hun vendte sig og fandt Aisling med blikket ”Har du virkelig ikke noget bedre at lave end at sprede latterlige rygter, Delaney?” hun hævede begge de smalle øjenbryn udfordrende, men blev stående hvor hun stod ”Det mindste du kan gøre er at få styr på dine fakta hvis du endelig mener du skal svine nogen til, men det overstiger måske din fatteevne?” hun lagde hovedet lidt på sned og sendte den jævnaldrende slange et blik der kunne få en pixiegnom til at falde død om ”Skal jeg forklare dig hvad fakta er? Måske du ikke forstår så svære ord, hmm?” hun lagde armene over kors på brystet og så blot afventende og tydeligt utilfreds og truende på den anden, uden at give pigen hun var sammen med den mindste opmærksomhed.

──────────────── ──────────────── ────────────────

Words: 271 - Tag: Aisling Delaney - Outfit: Here - Notes: ---

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - LILS
WORDS - 232

Aisling havde moret sig så godt med sin veninde, at hun ikke registrerede Anessa før hun var kommet helt hen til dem. Aisling smilede sigende til sin veninde, det var et lille undertrykt smil, som om hun snart skulle til at grine over Anessas latterlighed.
"Hvem bekymrer sig om fakta? Det er jeg da ligeglad med. Jeg har ikke haft chancen for at tjekke om mit rygte passer, for jeg har aldrig været så tæt på Simon og hans nedre dele" Sagde hun med et selsikkert smil på og hævede øjenbrynene i en arrogant mine.
"Og det ser vist ikke ud til at jeg nogensinde får chancen.. Åh stakkels mig. " Sagde hun og lavede en trist mine, der hurtigt erstattedes af en anden, lidt mere arrogant en.
"Kan du ikke tage en spøg Anessa? Du har ellers altid været sådan en drenget tøs" Sagde hun, hvilket fik hendes veninde til at bryde ud i fnisen.
Aisling vidste godt at hun ikke kunne holde skansen længe, hun blev nødt til at finde på en grund til at komme ud af dette med en følelse af at have vundet.

[Anessa Llewellyn Yates]

You sure have a set of loose lips...
...twisting stories. Are you jealous?

Anessa ignorerede komplet Aislings lille smil og hævede i stedet begge øjenbryn lidt mere i en overbærende gestus. Hun fnøs hånligt og lagde hovedet lidt på skrå, mens hun smilede sukkersødt ”Misundelse er en grim ting. Har din mor ikke lært dig det?” hun himlede med øjnene, mens hun lod armene falde og i stedet gik et skridt tættere på den anden uden at slippe hende med blikket ”Nej, Merlin være lovet for det, så har Simon bedre smag end dig.”

Hun satte hænderne på sine smalle hofter og fnøs igen over Aislings flabede svar, mens hun stadig ignorerede den fnisende gås ved siden af hende. Så satte hun et påtaget brødebetynget ansigt op nogle øjeblikke ”Åh, jamen jeg undskylder meget at min ryg sikkert har skadet din kniv. Jeg glemte lige jeg bare skulle lægge mig ned og blotte struben, mens du tromler videre i dine små, latterlige pattebarns-lege.” hun vendte ryggen halvt til Aisling og klappede sig selv på skulderen ”Du må kunne gøre det bedre? Kom nu, der er masser af plads til flere knive.”

Hun vendte sig med front til Aisling igen og smilede alt for sødt endnu engang, mens hun knyttede den ene hånd hårdt. Hendes blik skød dog lyn der klart modsagde det søde i hendes smil ”Der var den misundelse igen. Er det hårdt at se andre turde mere end sig selv, hmm?” hun strøg sig tænksomt over hagen før hun fortsatte ”Hvis nogen havde spurgt mig i morges, om der var nogen mulig måde jeg kunne respektere dig mindre på, så ville jeg have sagt "Nej, det er umuligt!" Men hvad skuer mit øje? Du har lige opnået lige præcis det!” hun fnøs hånligt endnu engang og pegede en både truende og anklagende finger mod Aisling ”Tillykke! Der er kun ét problem. Jeg er desværre udgået for blå bånd og glimmerstjerner, så i stedet må du tage til takke med et livstids forbrug af min fod der sparker din lille pikante popo herfra og til Timbuktu.” hun smilede overbærende og gjorde en lille pause før hun tilføjede henkastet ”Hvordan lyder det?”

──────────────── ──────────────── ────────────────

Words: 430 - Tag: Aisling Delaney - Outfit: Here - Notes: ---

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - LILS
WORDS - 215

"Misundelse? Jeg er skam ganske tilfreds med hvem jeg er Anessa. Det kan godt være du mener drengepige betyder man kan mere, men det gør jeg ikke. At være piget er ikke noget jeg ser som et klaustrofobisk bur." Sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå. Det meste af pigefnidderet var væk og hun hankede lidt op i sin skuldertaske.
"Ellers tak du, jeg har hverken brug for din respekt eller ting som du er løbet tør for, ærlig talt ved jeg ikke hvor du vil hen med det her. Jeg har aldrig sat en kniv i ryggen på dig, jeg har bare fortalt krydrede historier som du åbenbart er blevet provokeret af." Sagde Aisling og trak på skuldrene. Hendes tålmodighed med denne pige var ved at slippe op.
"Simon kan forsvare sig selv er jeg sikker på, jeg har forstået hvordan du har det med det her, og jeg er egentlig ligeglad, så sådan er det." Sagde hun, trak på skuldrene og gik hen mod udgangen med veninden i hælene.

[Anessa Llewellyn Yates]

You sure have a set of loose lips...
...twisting stories. Are you jealous?

Anessa fnøs igen og himlede åbenlyst med øjnene før hun så sigende på Aisling ”Bliv ved at bilde dig selv det ind, Delaney. Har jeg nogensinde påstået det er en svaghed at være 'piget'?” hun lagde hovedet lidt på skrå igen ”Eller er det endnu en af de ting din livlige fantasi har bildt dig ind er fakta?” hun så påtaget bekymret på den anden og fortsatte ”Jeg ville få tjekket hovedet for en sikkerheds skyld, hvis du sådan er begyndt at tro på stemmerne.”

Hun blev roligt stående, selvom hun på ingen måde var uanfægtet ”Du har den heller ikke.” hun rystede opgivende på hovedet og og så blot uudgrundeligt på den anden mens hun fortsatte ”Så at sprede rygter om andre der ikke har en skid hold i sandheden, det er ikke at stikke en kniv i ryggen på nogen. Tjek. Det skal jeg huske. Undskyld min uvidenhed.” hendes stemme var stadig rolig, men formelig dryppede af sarkasme mens hun trak på skuldrene ”Det kan han, men han er her ikke lige nu, vel. Det var også din plan ikke? At snakke bag folks ryg i stedet for at have karakter nok til at turde sige det direkte hvis du er utilfreds.” hun rystede overbærende på hovedet igen ”Hvis du virkelig er stupid nok til at gå bag ryggen på folk og prale af det i fuld offentlighed, så synes jeg seriøst du skulle overveje at udskifte kaptajnen på dit hjerneskib, for han er ganske tydeligt fuld bag rattet.”

Hun sukkede dybt og endnu mere opgivende da Aisling vendte ryggen til hende og gjorde anstalter til at gå ”Åh, lige en ting mere inden du stikker halen mellem benene.” hun ventede til hun var sikker på at have den andens opmærksomhed og forsatte så med endnu et sukkersødt smil ”Du glemte at sætte et advarselsskilt i panden på dig selv.” hun slog ud med den ene hånd ”Du ved, det hvor der står "Udsættelse for Aisling Delaney kan være sundhedsskadeligt.” hun satte begge hænder på hofterne igen ”Det ville kun være rimeligt at advare folk på forhånd så de har en mulighed for at undslippe.”

──────────────── ──────────────── ────────────────

Words: 440 - Tag: Aisling Delaney - Outfit: Here - Notes: ---

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - LILS
WORDS - 252

Aisling vendte sig om da Anessa blev ved med at tale til hende, hun forstod ærlig talt ikke hvorfor hun gjorde sådan et stort nummer ud af det.
"Hvis du virkelig synes du får det så meget bedre af at svine mig til, skal du være meget velkommen. Jeg kan godt sige til Simon lige i hans ansigt om hvad han mener, men det ødelægger ligesom det sjove i det. Du synes ikke den slags er sjovt, og det er fint med mig, men hvis du vil være så venlig at holde op med at bruge din kosbare tid på at række mig ned, så vil jeg gå, for jeg er sikker på at du har andre ting at tage dig til." Sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå.

"Jeg er ked af at jeg gjorde dig så oprørt tilgengæld, det var ikke min mening, men det virker nu også som om du får et kick ud af det så jeg har vel egentlig gjort dig en tjeneste. Jeg burde måske overveje at gøre det her noget mere." Sagde hun med et skævt smil og slog med håret, så det bevægede sig en pæn bue i luften inden det landede på hendes skuldre igen.

[Simon Amos Lithgow]

Being a good example
is not about being perfect

Døren ud til gangen gik op igen og gjorde plads for et par af knægtene fra Slytherin. Dobbelttimens anden del nærmede sig og gangen blev stille og roligt affolket, som folk fandt tilbage i deres sæder.
Simon dukkede op bag ved den lille samling af hans klassekammerater. Han var egentlig ikke opmærksom på pigerne, der stod midt i en eller anden diskussion. Da hans eget navn nåede ham, spidsede han dog ører og hævede begge øjenbryn i overraskelse. Han bremsede, ligesom så mange andre allerede havde gjort, og så først forbløffet fra Anessa til Aisling.

Det var ikke helt til at udlede præcis hvad de to piger var i gang med at køre sig selv op over, men et par smørrede grin fra klassekammerater, der havde hørt mere af samtalen, var en forholdsvis god indikator på emnet. Anessas tydelige irritation var yderligere afslørende og Simon mærkede en blanding af forlegenhed og hidsighed boble op i sig selv. Det krævede alt han havde i sig ikke at bryde direkte ind og sige noget overilet og i stedet blot rømme sig højlydt. Resten af lokalets opmærksomhed lå nu unådigt og ubønhørligt på de tre, som han trådte frem imod pigerne med let røde ører. ”Så tror jeg at vi har hørt nok om hvad i to mener om hinanden,” afbrød han, imens han rankede sig. Han tillagde sig den autoritet, der var blevet ham foræret i kraft af det skinnede skilt på brystet, og administrerede at se nogenlunde strengt fra den ene til den anden, som om han ikke vidste, at de lige havde snakket om ham. ”Anessa,” sagde han, med let anspændt kæbemuskulatur. ”Jeg vil gerne tale med dig. Udenfor. Nu.”

Tag: Anessa Yates & Aisling Delaney ● Oufit: Here

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - LILS
WORDS - 186

Aisling havde ellers regnet med at Anessa ville forsætte lidt endnu, men da The Man Himself pludselig trådte i karakter, måtte hun jo indrømme over for sig selv, at det nok var slut nu. Aisling kiggede på Simon, som om hun havde lov til det, og hankede derefter op i sin taske og forsatte den vej hun allerede havde begyndt på.
Aisling sendte et englesødt smil til Simon og forsatte derefter ud af døren, blandt de andre elever, der flyttede sig for hende, da de stadig ville se hvordan det gik med Simon og Anessa. Aisling var ligeglad, hun havde mest lyst til bare at komme væk herfra. Det kunne godt være at hun var grov nok til at starte et tarveligt rygte, men hun var også snart træt af at alle afskyede hende, alligevel kunne hun ikke lade være med at leve op til deres forventninger, ved at starte rygter som disse.

//OUT!

[Anessa Llewellyn Yates]

You sure have a set of loose lips...
...twisting stories. Are you jealous?

Anessa var så optaget af at stirre olmt på Aisling, at hun ikke rigtigt havde bemærket, at deres ophedede ordveksling havde fået op til flere tilskuere blandt deres klassekammerater. Hun opdagede heller ikke, at Simon igen var kommet ind i lokalet. Havde hun set det bare lidt før, ville hun måske have tænkt sig om en ekstra gang, før hun busede ud men sin sidste række skarpe beskyldninger mod den anden. Fnød hun blot hidsigt endnu en gang da Aisling provokerende gled af på hendes ord og åbnede munden for at fortsætte i nøjagtigt samme bane som hun var begyndt.

Før hun nåede at sige mere, lød en høj rømmen tæt ved og hun drejede hovedet mod lyden, med munden let åben og den ene hånd løftet med pegefingeren rettet truende mod Aisling. Hun lukkede hurtigt munden da hendes blik fandt Simon og hun var ude af stand til at gengælde hans blik uden at lade utilfredsheden i sit eget skinne igennem. Hun pressede læberne sammen til en smal streg og knyttede begge hænder da han henvendte sig direkte til hende. Hun mærkede en smule varme skyde op i sine kinder men gjorde ikke med det samme anstalter til at adlyde den klare ordre hun lige havde fået.

I stedet vendte hun igen blikket mod Aislings ryg og det dansende blonde hår der nu var på vej væk fra dem. En del af hende følte sig snydt for den oprejsning hun følte hun havde krav på. Hun drejede hovedet tilbage mod Simon og tog en dyb indånding før hun åbnede munden igen ”Hvorfor...” hun gik i stå igen, og vidste egentligt godt at hun ikke ville få noget ud af en åbenlys protest og efter en let skulen kastede hun begge arme opgivende i luften, fnøs irriteret og trampede så foran ham ud på gangen, hvor hun stillede sig med skulderen lænet mod muren mellem to vinduer og armene demonstrativt over kors.

──────────────── ──────────────── ────────────────

Words: 362 - Tag: Aisling Delaney & Simon Lithgow - Outfit: Here - Notes: ---

[Simon Amos Lithgow]

Being a good example
is not about being perfect

Simon stod ret op og ned med en afventende mine og løftede begge arme, blot for at krydse dem over hinanden. Hans røde ører og de let rystende skuldre, var det eneste, der afslørede, at han bag sin opstillede facade var edderspændt rasende. Han følte sig ydmyget, udstillet og latterliggjort overfor hele klassen og selvom det ikke var første gang i løbet af året, var det så sandelig ikke blevet nemmere at klare. Da Aisling gjorde kort proces og ganske enkelt gik forbi ham imod døren, overvejede han i et kort øjeblik at hæve stemmen og informere hende om, at han regnede med at se hende til undervisningen igen om syv minutter. Han opgav dog forehavendet og bed blot tænderne sammen, som han så tilbage på Anessa. Også overfor hende var det fristende at hæve stemmen, men han holdt det inde og fulgte hende blot, da hun resignerede og gjorde som han mere eller mindre havde beordret.

Ude på gangen standsede han og kastede et blik rundt. De af deres klassekammerater, der var dukket op tidligt, eller slet ikke havde forladt undervisningslokalet, var stadig derinde. Der var derfor tomt, for alle andre end dem og Aislings hæle, som hun drejede om et hjørne og forsvandt helt. Simon fokuserede i stedet sin opmærksomhed på Anessa og betragtede hende blot i et kort øjeblik, imens han forsøgte at formulere sin vrede i andet end enstavelsesord. ”Hvad helvede gik det ud på?” Endte han dog alligevel med at buse ud med. ”Hvad i alverden tror du egentlig lige at du laver?!”

Tag: Anessa Yates ● Oufit: Here

[Anessa Llewellyn Yates]

It takes less time to do things right...
...than to explain why you did it wrong.

Anessas blik borede sig nogle lange sekunder hårdt ind i ryggen på Aisling mens den jævnaldrende slange forsvandt ud af klasselokalet og ud på gangen. Så drejede hun hovedet tilbage mod Simon og mødte hans blik, uden at være det mindste i tvivl om, at der lige om lidt ville falde brænde ned. Både fra vejlederen og vennen der stod foran hende i én og samme person.

Hun nåede et enkelt protesterende ord før hun lukkede munden igen og tydeligt utilfreds og ophidset, trampede ud på gangen i stedet for at give sig til at diskutere også med ham inde i selve lokalet. Hun så ned ad gangen som hun lænede sig op ad muren, og hendes blik brændte sin igen ind i Aislings nakke, indtil Simon dukkede op ved siden af hende. Hun så ham stædigt i øjnene, mens irritationen og vreden mod den anden pige stadig kogte i hende og at hun egentligt ikke vidste, hvad han var så ophidset over.

Hun var flere gange ved at sige noget, men tog sig i det og blev blot stående med korslagte arme og så afventende på ham indtil han endeligt talte igen. Hun kneb øjnene lidt sammen og så forsvarsberedt på ham ”At slå tænderne ud på den lille gås så hun ikke kan sprede flere af sine latterlige rygter!” smed hun stadig forsvarsberedt tilbage, mens hun slog frustreret ud med begge arme ”Hvad lignede det? Et the-selskab?” hun pressede læberne hårdt sammen og kastede et blik mere ned ad gangen og så så tilbage på Simon igen og viftede en anklagende pegefinger i den retning Aisling var forsvundet ”Det er hende der har startet det!” fortsatte hun, som om det forklarede og retfærdiggjorde alt ”Hun stod åbenlyst og pralede af det til Thompson!” hun lagde armene over kors igen og tog en dyb indånding.

──────────────── ──────────────── ────────────────

Words: 349 - Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here - Notes: ---

[Simon Amos Lithgow]

Being a good example
is not about being perfect

Simon knyttede og løsnede begge næver, før han til sidst endte med at krydse armene restriktivt over hinanden. Han så ned på Anessa med den indestængte vrede tydelig i både blikket, kropsholdningen og den anspændte kæbe, men afbrød hende ikke, som hun svarede ham både defensivt og sarkastisk. I stedet tog han en dyb, dyb indånding og holdt sin egen harme inde, længe nok til at høre hende helt ud.

Han kneb øjnene antydningsvist sammen og koncentrerede sig om ikke at råbe af hende, som han mest af alt havde lyst til. I stedet talte han tydeligt og klart, med alle tegn på det ulmende raseri lige fremme og synligt. ”Det er fuldstændig ligegyldigt, Anessa,” startede han sammenbidt. ”Hvad tror du der sker nu, hvor du har stukket til hende med en ilddrager? Tror du hun farer ned i vores opholdsstue og fortæller alle, at hvad hun nu end sagde var løgn?” Han holdt en pause, der var alt for kort til at give rum til andet svar end et enkelt enstavelsesord og fortsatte i øvrigt fuldstændig upåvirket. ”Tror du hun holder kæft nu, fordi hun er bange for den store stygge Llewellyn?”

Han ignorerede det alt for tydeligt ironiske i at kalde veninden for 'stor' i nogen form for sammenligning og hævede begge øjenbryn spørgende, igen uden reelt at vente på svar. ”Hvis du gør, så tager du fisenfløjtemig fejl,” hvislede han, nu endnu rødere både i kinder og på ører. ”Det første hun gør, er at juble over muligheden for endnu en glimrende krølle på halen – at Simon ikke engang kan forsvare sig selv, men har brug for sin ridder på den hvide hest til at klare opgaven!”

Han løsnede sine arme i ét hug og slog frustreret ud med dem, imens han udstødte en irriteret lyd. ”Hvorfor skal du blande dig hver gang nogen siger bare det mindste pip? Kan du ikke for syv søren lære at ignorere bare nogen ting, Anessa?!”

Tag: Anessa Yates ● Oufit: Here

[Anessa Llewellyn Yates]

It takes less time to do things right...
...than to explain why you did it wrong.

Anessa kendte Simon aldeles glimrende, også hans kropssprog og hun var på ingen mulig måde i tvivl om, at han ikke var noget der bare mindede om tilfreds med situationen. Da hun selv tav og han tog over, måtte hun bide sig hårdt i underlæben for ikke at begynde at spytte både forsvar og sarkasme lige tilbage mod ham mens han talte. Da han gjorde en kort pause nåede hun lige at åbne munden for at begynde at svare, men før hun nåede meget mere end at tage en dyb indånding, var han fortsat og fik med sine fortsatte ord, Anessa til at knibe øjnene advarende sammen, mens hun lukkede munden igen, og kneb læberne hårdt sammen ved hans lidt for rammende hentydning til hendes egen højde. At hun syntes den iriniske sammenligning var en smule under bæltestedet, lagde hun ikke det mindste skjul på.

Hendes arme strøg igen demonstrativt over kors og uden helt at tænke over det, begyndte hendes ene fod at vippe lidt mens hun nu i ren trods hold mund og lod Simon tale. hun lagde hovedet lidt på skrå og hævede begge øjenbryn mens foden vippede videre og hendes kæbe spændtes tydeligt et øjeblik og lagde lidt ekstra bånd på sig selv for ikke at afbryde ham. Først da han tav for alvor efter at have stillet et spørgsmål, tog hun til orde igen, efter at have set spørgende op på ham ”Måske ikke, men måske tænker hun sig om en anden gang, eller også må jeg gøre alvor af at slå hendes tandpastasmil i stykker.” hun trak på skuldrene og så olmt ned ad gangen igen ”Eller rette alle krøllerne på halen ud.” hun så på Simon igen og rynkede brynene så de næsten mødtes på midten ”Jeg prøvede ikke at forsvare dig eller lege ridder, Simon!”

Hun sukkede dybt og knyttede hænderne der stadig lå mod hendes beskedne bryst og udstødte så en både frustreret og irriteret lyd ”Så du synes bare hun skal have lov at rende rundt og udtale sig om ting hun ikke aner en skid om?” hun så fast op på ham, uvillig til at lade sit blik vige og for en sjælden gangs skyld mere end normalt utilfreds med sin egen højde, der tvang hende til at lægge nakken tilbage for at møde hans blik ”Så nej, hvis du mener jeg bare skal blotte struben eller vende ryggen til for flere knive!” hun rynkede panden lidt og bed sig tænksomt i læben før hun fortsatte, nu noget lavere og roligere ”Hun gjorde mig edderspændt rasende... jeg gider ikke finde mig i hun går og bagtaler mig!” hun sukkede frustreret og tilføjede ”Eller dig for den sags skyld.”

──────────────── ──────────────── ────────────────

Words: 532 - Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here - Notes: ---