|
|
Post by Kathleen Kennith on Apr 12, 2011 19:07:35 GMT 1
Kathleen så tilbage over skulderen på Jace med det glimt af ballade han efterhånden kendte så godt. Det var ikke første gang de var på gale veje sammen, men den her ide skulle nok sikre dem - og sikkert andre! - et godt grin, før i hvert fald hun ville komme til at stå skoleret på selvsamme kontor som de var på vej ind i. Det ville dog være mere end det værd! Det var hun sikker på. Hun løftede unødvendigt en finger til læberne, mens hun grinede lydløst til ham, blot for hurtigt at se op og ned af gangen, før hun åbnede døren ind til forældrenes gemakker.
Rummet indenfor var holdt i varme naturfarver, domineret af mørkt træ og grønt, og havde en praktisk undertone ved alt, ligesom alt havde sin plads. Hun gik helt ind i rummet og satte hjemmevant kursen mod døren til hendes fars kontor. Henne ved den vendte hun sig med hånden på dørhåndtaget og så på en gang opfordrende, udfordrende og spørgende på Jace. "Du er stadig frisk? Ingen kolde fødder eller maveproblemer?" Latteren var stadig synlig i hendes blik ved den fælles joke de var i gang med at sætte i værk, men samtidig havde alvoren sneget sig ind. om nogen kendte hun deres offers temperament og forventelige reaktion. Hun var stadig sikker på det ville være det værd. Hun blev stående og så afventende på ham til han svarede.
Tag: Jace Wayland
Sted: Professorene Kennith's gemakker |
|
|
|
Post by jay on Apr 12, 2011 19:51:28 GMT 1
Jace fulgte lige efter Kathleen. Hans blik var rettet mod sine omgivelser så han sikrede sig at ingen fulgte efter dem eller opdagede dem. Det ville være surt hvis de blev fanget nu hvor de havde planlagt det så godt. Hvor professoren var anet han ikke men ifølge Kathleen havde han travlt et andet sted på slottet hvilket straks fik Jace til at hoppe på ideen. At det så gik ud over Kathleens egen far var blot mere sjov. Han var i dagens anledning iført sorte jeans og en sort trøje. Han havde en jakke over der kulden endnu lå over slottet og ellers havde han hverken handsker eller andet på, de lå i hans lomme. Han trak dem dog på da de gik ind i hendes forældre gemakker og han smilede et drillende og udfordrende smil til hende.
Hans blik gled rundt da de var gået derind. Han havde tit været derinde for at få en skideballe og han ville nok også få en når dette blev opdaget men hell hvor han dog glædede sig til at det hele gik løs. Han var sikker på at folk vil få sig et godt grin. Han havde selvfølgelig huskede sin stav, den skulle han jo bruge. De havde ikke i sinde at skade læreren, selvfølgelig ikke det blot få folk til at grine af ham en smule og så var der ikke mere. Det var nu endelig synd når man tænkte over det for det var nu flere gang gået ud over netop denne lærer, men endelig var der ingen der slap helt. Ikke når Jace var tilstede. Da hun standset ved døren og så tilbage på ham gengældte han hendes blik der var opfordrende, udfordrende og spørgende på en gang. Han så afventende på hende og det ene bryn gled let og drillende op ”Vil du have jeg tager det første skridt” svarede han drillende og rakte hånden frem forbi hende, lagde den over hendes og trykkede døren op. Låst! Selvfølgelig var den det. Hans stav blev trukket frem og han låste døren op uden så meget som at bevæge læberne med verdens letteste besværgelse.
Tag: Kathleen Kennith
Word: 355
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Apr 13, 2011 12:07:08 GMT 1
Kathleen hævede et øjenbryn som en perfekt afspejling af hans ved hans blik og svar. Hun nåede ikke at svare, før han havde taget handling i egen hånd og låst døren op. Det var og blev en fix besværgelse - og meget nyttig til mange ting. Så skubbede hun døren op med den hånd hun aldrig havde flyttet fra håndtaget og gik først ind i løvens hulen, mens hun hurtigt lod blikket glide rundt. Bare sådan for en sikkerheds skyld. Man skulle aldrig vide sig helt sikker på at han var hvor han burde være og ikke der hvor man håbede han ikke ville være. Med lettere dæmpet stemme svarede hun i en drillende tone, som hun fortsatte frem og ind. "Du har nu ellers altid været så galant og ladet damerne gå først ind..."
Han fik et grin som hun nåede ud midt på gulvet og mens hendes blik gik fra ham til den ene af kostene hængt op på væggen fandt hun en lille pink kugle frem fra en lomme i sit skørt. Hun var skoleuniform med skørt, skjorte, vest, lange støvler og strømper samt kappe mod trækken i gangene. Kuglen havde hun forberedt i forvejen. Et bundt af lange pink silkebånd hæftet sammen i den ene ende og løse i den anden så de rigtig kunne sprede sig ud og blafre i vinden. Hendes blik gled til den anden kost på en af de andre vægge og nikkede over mod den. "At så meget som at tænke på at røre den der er på eget ansvar..." Det var en kost af særlig mindeværdi og kvalitet vidste hun og ikke en der ofte kom ned fra sin krog. Den anden derimod, som hun var på vej hen til, var den han brugte dagligt. Hendes blik var kort alvorligt, før hun atter grinede til ham og vendte sig mod deres mål.
Tag: Jace Wayland
Sted: Professorerne Kenniths gemakker |
|
|
|
Post by jay on Apr 13, 2011 16:32:09 GMT 1
Han smilede ved hendes og vippede drillende med sine bryn idet han trådte ind efter hende og lod kort blikket glide rundt ide velkendte værelse. Hvor mange gange havde han ikke stået i dette kontor, foran netop dette skrivebord og set uskyldig ud. Han havde stået der så mange gange at han ikke længere havde tal på hvor mange og Kennith ville nok også mistænke ham som en af de første når det endelig blev opdaget. ”Jeg lod dig da gå først ind.. en galant man åbner altid døren og frøknen og det var netop hvad jeg gjorde” svarede han hende drillende og med en ligeså lav stemme som hendes. Det var dog sandt, han var da ikke gået ind før hende men havde blot åbnede døren for hende. Apropos dør, hvorfor gjorde lærerne sig så umage med at låse efter sig når så simpel en besværgelse kunne låse den op? Han vidste det ikke, og ville næppe komme til at forstå disse lærer men de måtte da med glæde blive ved med at låse dørene blot de ikke gjorde det svære at låse op.
Han var gået i den modsatte retning af hvor hun var gået og stod og betragtede den anden smukke kost. Han opfattet skam hendes ord og smilede over dem. Den var fin og tydeligvis godt passet så det var bedst at bruge den anden som hun også var på vej til at to grunde. Den her blev sikkert ikke brugt så tit og derfor ville det tage lang tid inden de fik morskab ud af deres lille trick og for det andet så ville Professor Kennith helt sikkert vende slottet op og ned hvis de rørte ved den kost, det ville være sjovt at se men Jace havde ingen andre planer end at morer og slet ingen planer om at miste livet. Han vendte sig derfor væk fra kosten og fulgte efter Kathleen, stillede sig ved siden af hende og betragtede kuglen hun havde i hånden han holdt staven i hånden klar til at bruge den så snart hun havde sat hvad hun havde mellem hænderne fosvarligt fast. dette skulle nok blive sjovt, meget endda og hvis hans besværgelse lykkedes ville de nok morer sig endnu mere. Han var dog endnu i tvivl om hvilke besværgelse han ville bruge, den ene ville få det til at flyve ud med glimmer til alle sider, den anden ville få et banner af røg til at forlade kostens ende og danne påskriften jeg elsker lyserøde bånd.
Tag: Kathleen Kennith
Word: 418
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Apr 14, 2011 19:47:38 GMT 1
"Meget galant! - og så betænksomt..." Kathleen smilede drillende til ham over skulderen. Hun havde i langt højere grad end han forsøgt at holde besøg på kontorer til andre end det de var i. Et var at skulle stå til ansvar for det hun havde lavet, noget helt andet var at skulle gøre det overfor hendes far. Det skulle holdes til specielle lejligheder og i dag eller i morgen ville blive en af dem. Hun smilede muntert. Han skulle jo huskes på fra tid til anden at verden ikke altid fulgte reglerne helt. Desuden havde han aldrig sagt der ikke måtte tilføjes farvede bånd til hale af hans kost!
Hun rakte op og skulle til at røre kosten, før en tanke slog ned i hende og hun i stedet hævede sin stav og udtalte et enkelt ord, som udløste en svag tåge fra spidsen, der omsluttede alt foran og fik fire punkter til at lyse svagt op. Så typisk! Nogengange troede hun han var mere paranoid end hvad godt var. Hvem ville lige være ude efter ham på skolen? Tanken fik hende næsten til at fnise. For lige præcis det var jo ved at ske. Hun så tilbage på Jace og nikkede mod kosten. "Imponerende tillid til sine omgivelser, ikke sandt?" Stadig med staven løftet og besværgelsen i gang, rakte hun op med den anden hånd og fik båndkuglen placeret uden at røre nogle af de lysende punkter. Hun sikrede sig den sad ordentligt og så derefter på Jace igen. "Skulle du have noget placeret også?" Hun mente det ikke, men hellere være sikker. Lidt havde hun da lært af deres offer.
Tag: Jace Wayland
Sted: Flyvelærerens kontor |
|
|
|
Post by jay on Apr 26, 2011 16:14:26 GMT 1
Hun vippede drillende med sine øjenbryn ”Altid MyLady” sagde han og bukkede drillende for hende inden hun trådte end og han selv fulgte hendes eksempel. Ja det her vil nok blive en speciel lejlighed, en meget speciel endda nu hvor han havde lokket professoren egen datter til en smule sjov. Eller måske omvendt, for hvem havde lokket hvem? Under alle omstændigheder ville de nok begge tog får en over hovedet og han var ret sikker på at han ville være den første der blev mistænkt grundet hans opførsel generelt. At blive taget i det her ville næppe undre nogen, nej tværtimod vil de så efter ham med hævede bryn hvis han ikke deltog så kendt for ballade som han var. mange havde tit undret sig over hvorfor han var endt i Gryffindor i stedet for Hufflepuff, ja det vil han også gerne vide men han var skam stolt af at være løve. Det var helt sikkert!
Han skulle til at stoppe hende idet hun rakte hånden frem mod kosten men hun stoppede selv. Han sagde dog ikke noget for noget sagde ham at hun nok tænkte eller mistænkte det samme som ham og få sekunder efter havde hun kastede en besværgelse som afslørede alarmen hendes far havde kastet over sin kost. Han smilede muntert, erfaring fortalte ham at den slags ikke var nyt men godt at hun selv var forberedt på faderens finesser. Han smilede ved hendes ord ”Du skal slet ikke bebrejde ham noget, han vil næppe stoppe med at være opmærksom så længe jeg går på skolen” sagde han drillende. Han fulgte hende atter med blikket idet hun fik placerede båndkuglen i kosten. Ved hendes spørgsmål smilede han atter drillende ”Ja selvfølgelig, men jeg er i tvivl skal det være glimmer eller et banner af røg hvorpå der står ´jeg elsker lyserøde bånd´?” sagde han spørgende og eftertænksom. Han havde intet imod at gøre begge del men ville det ikke blive for meget?
Tag: Kathleen Kennith
Word: 418
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Apr 28, 2011 10:38:34 GMT 1
Kathleen grinedelydløst til Jace. Endnu engang havde et tilfældigt møde mellem dem endt i en ideudveksling med ballade til følge. Hvem der havde foreslået at føre det ud i livet, var hun efterhånden godt i tvivl om, men enige om at det havde de bestemt været. Jace havde aldrig været den der holdt sig tilbage og sammen med ham havde hun lavet numre hun ellers ikke ville have vovet sig ud i. Dette var ikke et af dem, selvom hun bevidst undlod at tænke på faderens forventelige humør bagefter. Det måtte de tage som det kom og prøve ikke at forværre yderligere... eller skulle de? Grænse for hvor langt han kunne skubbes var flydende og den igangværende joke så uskyldig at lidt mere sagtens kunne tilføjes.
Hun så at Jace også havde haft mistanke om sikringen og smilede skævt, før hun måtte le åbent. ”Det kan der være noget om! Hvis han da nogensinde stopper med det og lader sig overraske!” Det var kun lykkedes hende ganske få gange og han havde ikke taget det helt pænt. Forglemmelse eller måske fornægtelse havde dog skubbet det tilbage i hukommelsen, frem for øjeblikket hvor morsomheden gik op i sin enhed og blev udløst. Så lagde hun hovedet let på skrå og strøg håret væk fra ansigtet med hånden hun havde haft den pink kugle i. ”Glimmer synes jeg... det vil give det helt rigtige... hmmm bling! til indslaget!” Hun kunne levende se det for sig! Halen der forvandlede sig til et bundt af flagrende pink bånd og glimmer... ”Måske i flere farver?” Lidt udfordring skulle der også være i at få magien til at virke. |
|
|
|
Post by jay on Apr 29, 2011 8:55:28 GMT 1
Jace overvejede slet ikke hvilke konsekvenser dette vil få. Han havde alligevel prøvede så meget at lærerne snart ikke kunne finde på mere. Intet har dog virket for han bliver stædigt ved med at lave ballade og blive straffet. Han klarede sig dog ret godt hvis han selv skulle sige det, han fik da gode karakter til trods for dårlig opførsel så lærerne kunne ikke rigtigt brokke sig. Hans forældre havde forsøgt at snakke ham til fornuft op til flere gange men uden held, de havde endda sagt at han burde være som sin tvilling, gøre som han gjorde, de vidste bare ikke at hans tvilling ikke var så uskyldig som forældrene ellers troede.
Han smilede muntert og drillende til hende ved hendes svar ”Han er da blevet overrasket flere gange, det er jo derfor han tager sien forholdsregler nu..” svarede han. Jace havde lavede ballade siden sit første år på skolen og dengang havde læreren ikke været så meget opmærksom på at lægge magi over sine ting og den slags, i hvert fald ikke hvad Jace huskede af for det havde været ret let at rode rundt i hans ting og lave ballade. Med tiden var balladen kommet i højere faser, og det havde været svært at bryde nogen af besværgelserne til tider men det havde ikke forhindrede hverken ham eller andre i at lave ballade. Ved hendes svar vrikkede han drillende med sine bryn, og da hun tilføjede at det kunne være farvede glimmer ”Al for dig min elskede” sagde han drillende og vendte blikket mod kosten. Han tænkte sig kort om inden han sagde nogle ord og svang staven. Rød røg forlod staven og lagde sig over den lille bold hun havde sat ind, røgen var der i flere sekunder og Jace blinkede ikke, få sekunder flammede det op som var det ild men forsvandt få sekunder efter og alt så normalt ud ”Ellers andet” sagde han muntert.
Tag: Kathleen Kennith
Word: 321
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on May 1, 2011 16:54:03 GMT 1
Kathleen mødte Jace blik og hævede spottende et øjenbryn, før hun rystede opgivende på hovedet af ham. Hendes far havde altid taget sine forholdsregler. At de måske var blevet mere tydelige efter han blev underviser var en anden sag, men de havde altid været taget. "Du har meget at lære, unge græshoppe, om den ædle kunst at overraske uopdaget." Hendes stemme var holdt alvorlig, men hendes øjne glimtede fortsat af spilopper og slet skjult morskab. Hun vidste hvor mange gange Jace var blevet taget på gale veje eller i færd med noget han ikke burde og de overgik hendes væsentlig i omfang. Ikke fordi hun intet lavede. Hun havde bare været en smule bedre til at slippe godt fra det - og lavede knapt så store ting. Hendes far havde dog opdaget alt hun havde lavet hvor han bare tænkeligt kunne være i nærheden eller komme forbi. En evne hun altid havde fundet foruroligende, for at sige det mildt. "Især så godt som han tager overraskelser..." Sarkasmen næsten dryppede af hendes tilføjede ord. Hendes far tog dem bestemt ikke pænt.
Hun nejede på skrømt uden at lade stave falde fra sin position i færd med at oplyse kostens sikringer. "Du har også altid været den mest betænksomme darling, Jace." Det glimtede atter i hendes blik, mens hun smilede drillende tilbage til ham. Så rettede hun sig op og fulgte interesseret med i hans udførsel af besværgelsen. Huskede ordene og bevægelserne og sig selv på at finde den senere så hun selv kunne lære den. "Den tror jeg ikke jeg er stødt på... hvilken bog har du glemt at dele med mig?" Havde den en kunne den have flere sjove besværgelser i sig. "Nej, vi må hellere holde ved det.. han skulle nødigt kaste sine egne gnister også..." Hun rystede let på hovedet, som for at understrege det, men kunne ikke undertvinge smilet ved det billede hun fik sig skabt. Så svang hun staven for at bryde den igangværende besværgelse og svingede den så igen i et indviklet mønster, mens hun mumlede den noget længere ordrække der skulle til for at præcisere alt.
Med det gjort lagde hun staven væk og vendte hun sig atter mod Jace med et smil. "Så er det bare at finde et godt udsigtspunkt og vente... nogen ideer til det?" Hun så på ham, men mærkede hurtigt sit blik glide først mod vinduet og derefter mod døren de var kommet ind af. Ret meget længere tid i kontoret og de risikerede at blive taget på fersk gerning. Det ville i den grad ødelægge joken!
Tag: Jace Wayland
ord: 497 |
|
