|
|
Post by Samantha Abbey on Jan 4, 2011 21:08:52 GMT 1
we were both young when I first saw you ,
Julen var efterhånden ved at træde ud fra slottets arealer. Eleverne var ved at vende tilbage fra deres hjem, hvor de fleste havde tilbragt julen. Selv havde Sammie jo tilbragt den festlige højtid på slottet og ikke i Brighton med sine forældre, da hun jo altid havde haft et lidt anstrengt forhold til dem. Udenfor dalede sneen også igen, som den havde gjort så meget og der var efterhånden knæhøj sne omkring det store slot, resten var sikkert blevet slæbt med ind af de mange elever, der havde deltaget i utal af sneboldskampe, der dog efterhånden var stilnet lidt af sammen med elevernes glæden over gensynet med de kolde krystaller, der dalede fra himlen. Sammie havde dog selv mest af alt holdt sig indenfor, hvis ikke Alexander havde overtalt hende ud i kulden. Hun havde altid været meget fascineret af sne og virkelig elsket det indefra, men når hun skulle ud i det, var begejstringen ikke lige så stor. Alexander havde dog fået hende talt med sig ud og der glitrede derfor fine krystaller, i hendes slangekrøllede hår, da hun trådte ind i opholdsstuen og lod blikket glide rundt. Storsmilende lod Sam blikket glide over folkene derinde, men fandt ikke umiddelbart nogle, hun kendte og trådte derfor ganske roligt over til en af de tomme sofaer og trak den efterhånden gennemblødte jakke af og smed sig i de bløde puder, sofaen havde. Smilende lagde hun sig godt til rette og gav sig til at betragte de mange glade elever, der alle snakkede sammen. Selv havde hun heller ikke et synderligt behov for at snakke med nogen, men hyggede sig ligeså fint alene.
En yngre elev sad og kæmpede med det, der lignede de første lektier for dette år eller måske endda en meget for sent afleveret stil og et smil gled over Sammies læber. Selv havde Samantha jo aldrig været specielt flittig i skolen og blev alt for let distraheret af små ting omkring hende, så lektierne aldrig blev til noget.
Igen hævede hun blikket for at se, om der var nogen hun kendte, da der pludselig trådte en lille gruppe elever mere ind.
TAG;; Aeron L. Williams |
|
|
|
Post by Aeron Logan Williams on Jan 4, 2011 21:44:46 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
RIGHT BESIDE YOUR BED
SCENEREPLAYSAMILLIONTIMES
STUCK INSIDE YOUR HEAD
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Tiden hjemme var altid en mikset begivenhed. Evania var ikke altid det mest berigende, glædelige selskab, og dette vidste både Gillian og Aeron hver gang de trådte ind ad døren. Som regel var det også altid en kamp om at se, hvem der hurtigt kunne drive det stakkels kvindemenneske til vanvid. Aeron havde selvfølgelig skåret en smule ned, da Gillian syntes at have firedoblet hendes forsøg. Aeron havde derfor været mere end henrykt da de trådte ud af døren, satte sig ind i Ekspressen og var på vej tilbage.
Han havde selvfølgelig taget del i samme sneboldskamp som alle de andre - han gik sjældent glip af en begivenhed som den, for lidt af et legebarn var der stadig i ham. Det var derfor, dækket af sne der endnu sad klæbet til hans sorte gevanter, at han trådte ind i Hufflepuffs varme opholdsstue, fulgt af en lille gruppe af hans venner, der alle gik og børstede sne af overfrakkerne. De bragte en del af det høje humør med sig, og vækkede en smule opsigt, da de brød den summende stilhed der havde fyldt opholdsstuen sekunder før. Aeron valgte dog at tage det meget afslappet. Han bar ikke vejleder-emblet i dette øjeblik, men han vidste at de fleste elever lod det passere af den grund alene.
"Næste gang gør vi det på muggle-maner!" kommenterede Aeron til sidemanden inden han rystede jakken af sig og smed den på det første ledige stykke gulv han kom forbi.
Hans blik granskede hurtigt opholdsstuen for at finde et andet selskab end de drenge han netop havde besejret, men det var først da Bart Hamilton næsten satte sig på Sammie, at han fik øje på hende, og hermed også øje på det selskab han havde ledt efter. Et stort smil bredte sig på hans læber og han skyndte sig hen til hendes side og smed sig på gulvet foran sofaen.
"Lige det selskab jeg ledte efter!" udbrød han tilfreds og skubbede den sidste sne ud af håret. |
|
|
|
Post by Samantha Abbey on Jan 5, 2011 22:10:18 GMT 1
I close my eyes and the flashback starts ,
Samantha havde hævet blikket, da en gruppe ældre elever trådte ind ad portrættet til opholdsstuen. For det meste nød hun bare at se på andre elever tale sammen eller at sidde fordybet i en spændende bog. Tit havde hun lånt mugglerbøger, da hun fandt disse underligt interessante – især mugglernes forestillinger om magi kunne underholde hende længe. Det var så typisk folk, der ikke vidste bedre, at forestille sig underlige ting.
Sams blå øjne faldt på Aeron, der stod sammen med sine venner og straks foldede en svag rødmen sig ud på hendes kinder. Det var egentlig sjældent hun rødmede, men hun kunne simpelthen ikke tilbageholde det, når hun så ham. De havde været venner længe, rigtig gode venner faktisk. Hurtigt vendte hun dog blikket væk fra fyrene, så de ikke ville bemærke hendes intense næsten stirren. I en langsom bevægelse fik hun fisket en bog frem fra sin taske og slog op på en tilfældig side og lod blikket glide over bogstaverne, læste egentlig ikke, men ville bare vente til fyrene gik forbi. Det blev dog ikke tilfældet, da hun kort efter blev pude for en af fyrene. Et gisp forlod hendes læber og hun skubbede ham væk fra sig. Det var så typisk! Ingen bemærkede hende! Hurtigt fik hun skubbet sig op at stå fra sofaen, men nåede ikke længere væk, før Aeron havde kastet sig på gulvet og snakkede til hende. Et skævt smil gled over Sams bløde læber.
”Hey Aeron”, mumlede hun og smilede sky til ham. Hun blev altid lidt usikker på sig selv, når han var i nærheden – en følelse hun både hadede og elskede.
”Den stod på snekamp, kan jeg næsten gætte mig til?”, konkluderede hun og rakte ud efter ham, førte fingrene gennem hans hår for at fjerne noget af sneen, før hun dumpede ned ved hans side på gulvet,
TAG;; Aeron L. Williams |
|
|
|
Post by Aeron Logan Williams on Jan 6, 2011 16:17:36 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
RIGHT BESIDE YOUR BED
SCENEREPLAYSAMILLIONTIMES
STUCK INSIDE YOUR HEAD
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Det havde været en fantastisk dag, og det var fantastisk at være tilbage. Hjemme godt, men ude var nu bedst ifølge Aeron. Han kunne dog sagtens sige; ude godt, hjemme bedst – da Hogwarts havde vist sig at være mere hjem end noget andet, specielt efter hans fars død. Det var her han havde søgt trøst og tilflugt, og det var her han havde modtaget det, hvor Evania havde givet ham, og Gillian, ingen af delene. Han havde ikke været mere end tretten år gammel, hans lillesøster tolv, men da de mistede deres far, mistede de også en del af deres mor. Så Aeron var glad for at være hjemme – hjemme hos de personer han betragtede hans familie, og Sammie var bestemt en af disse!
”Hvad har du så fået julen til at gå med?” Han trak knæene til sig, lod Sammie ryste resten af sneen ud af hans hår, og lænede sig ind over hans ben. ”Mind mig om at tilbringe den her næste år.” Det skulle jo prøves før eller siden, og familien kunne godt undvære ham for en enkelt vinter, også selvom det betød, at han gik glip af en del festligheder hos Ivory-familien.
Sammie havde altid været så let at snakke med. Det var endnu ikke gået op for Aeron, hvor meget han egentlig værdsatte hendes selskab, og hvor let det var at tale med hende. Hun efterlod ham altid med et smil på hans læber, og selvom hun måske var usynlig for andre, så var hun et lysende neonskilt i Aerons øjne. |
|
|
|
Post by Samantha Abbey on Jan 6, 2011 16:36:40 GMT 1
say hello, a little did I know ,
Samantha smilede svagt for sig selv, da Aeron trak benene til sig og hun satte sig forsigtigt en smule tættere på, da hun havde fået nogle af de skrøbelige iskrystaller ud af hans bløde hår. Det gik som et svagt stød gennem hende, da hun mærkede hans varme mod sig, også selvom det kun var hendes arm, der rørte hans ben. Normalt var hun jo aldrig i kropskontakt med andre udover Alexander og derfor gav det altid en større effekt på hende, selv bare ved små berøringer. Hans ord fik et smil frem på hendes læber og hun trak en enkel gang på de slanke skuldre.
”Umm.. Jeg har holdt den her på slottet, så det har jo været begrænset, hvad man kunne lave, selvom det altid er helt fantastisk her. Man savnede jo dig blandt de mange ansigter” sagde hun med et skævt smil og lod en hånd glide over sine arme for at jage en smule varme ind i sig. Det var ikke just varmt, selvom julen var ovre. Nej, der var jo stadig to til tre måneder tilbage, før varmen ville vende tilbage til landet. Hun havde måske heller ikke helt fornuftigt tøj på, da hun udelukkende havde en langærmet, sort kjole på og et par lilla strømpebukser indenunder.
”Lov mig nu ikke for meget, det kan være, jeg tager dig på ordet, søde”, sagde hun og smilede sødt til ham, før hun vendte ansigtet lidt fra ham, da en rødmen gled op i hendes kinder. Det var så typisk hende, at rødme foran ham! Det irriterede hende let, at hun ikke kunne kontrollere det foran ham.
TAG;; Aeron L. Williams |
|
|
|
Post by Aeron Logan Williams on Jan 7, 2011 11:46:54 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
RIGHT BESIDE YOUR BED
SCENEREPLAYSAMILLIONTIMES
STUCK INSIDE YOUR HEAD
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Aeron havde ikke kvindetække, i hvert fald ikke ligesom andre drenge på hans alder. Han holdte selvfølgelig af at flirte, men sørgede altid for, at hans intentioner var klare. Han lod dem ikke tro mere, end hvad han mente.
Aeron vidste at han af og til flirtede med Sammie, men hun var en god ven, og han vidste ikke om han så hende som andet. Alligevel lod han hende blive i den tro, af grunde han ikke selv kunne finde. Trods alt var hans brud med Jennifer meget nyligt, og han havde stadig ikke vænnet sig til tanken om, at hun ikke længere var hans, som hun plejede at være. Deres forhold havde altid været kompliceret. De havde elsket hinanden lige så meget som de havde hadet hinanden, og deres forhold havde for det meste bestået af skænderier, fulgt op af at gøre det godt igen. Sundt havde det i hvert fald ikke været, og Aeron var endnu ikke klar til at se ham selv sammen med en anden pige.
"Er der virkelig nok at lave her, når så mange er taget hjem?" Aeron ville sikkert have brugt tiden i biblioteket, eller måske på Hogsmeade, hvor han alligevel tilbragte det meste af hans fritid. Der var selvfølgelig altid chancen for at indhente lektier, hvilket han absolut aldrig nåede når han var hjemme, da julen var den travleste tid. "Jeg bryder aldrig et løfte," sagde han og løftede højre hånd i ed, inden han slog et kryds over hans hjerte. "Må Merlin trylle mig grøn, jeg har tænkt med at prøve, at tilbringe en jul på skolen, og har kun ét år tilbage at gøre dette i!" Så der var ingen chance for, at han ville bryde dette.
Aeron smilte hurtigt da hun rødmede, men slog blikket væk for at lade som om, han aldrig havde set det. Han var dog stadig charmeret, hvilket hans skæve smil sagde alt om. |
|
|
|
Post by Samantha Abbey on Jan 11, 2011 15:38:34 GMT 1
that you were Romeo ,
Det var efterhånden lang tid Sammie nu havde været vild med Aeron. Ja, selv da hendes kusine og han var sammen havde Sam altid betragtet ham med kærligt blik og kunne aldrig helt lade være at ønske sig, hun en dag fik chancen for at stå i Jennys sted, selvom hun aldrig ville have gjort noget for at lade nogen vide, hvordan hun følte for den charmerende grævling. Af og til fik hun dog også følelsen af, at han flirtede med hende, men tillod aldrig sig selv at færdiggøre den tanke. Nej, der var ingen grund til at få sine håb op, når det galt en fyr som Aeron. Desuden, selv hvis han kunne lide hende og en dag tog den med hende, var hun overhovedet ikke sikker på, om hun overhovedet ville have det. Han var en god ven, en for god ven til at noget måtte ødelægge det. Hun sukkede svagt for sig selv og trak sig selv ud af sine tanker, da han atter talte.
”Tjaeh, slottet er jo stort og med mange elever” sagde hun med et skævt smil og trak på skuldrene, ”Ellers er der altid biblioteket, der jo er spækket med alle de bedste bøger. Det kan altid holde dig underholdt”. Samantha tilbragte næsten alt for meget tid på biblioteket eller i læsesalen. Hun nød bare at være underholdt i sine små fantasiverdener, der var så meget mere spændende end hendes hverdag. Nok var det ikke spændingen, hun savnede, på grund af det, der lige var sket, men hun savnede de lykkelige slutninger.
”Det er jeg glad for at høre”, smilede hun og kunne ikke tilbageholde en let latter ved hans ord, før hun fulgte en elev med øjnene, da han forlod opholdsstuen. Efter lidt tid virkede det dog lidt underligt at sidde og finde andre ting end ham at kigge på udelukkende fordi hun var pinligt berørt over sin rødmen, så hun vendte atter de blå øjne mod ham og smilede genert.
TAG;; Aeron Williams |
|
|
|
Post by Aeron Logan Williams on Jan 16, 2011 23:18:18 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
RIGHT BESIDE YOUR BED
SCENEREPLAYSAMILLIONTIMES
STUCK INSIDE YOUR HEAD
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - "Er der nogen grund til, at du holder jul på slottet?" spurgte Aeron så pludseligt, at han knapt selv var klar over, at han havde stillet spørgsmålet. Han havde dog altid været nysgerrig. Sammie syntes at tilbringe de fleste højtider på skolen, hvor Aeron var nødsaget til at tage hjem for at følge 'traditionen'. Nu hvor han tænkte over det, så kendte han måske slet ikke Samantha så godt som han altid havde tænkt sig til.
Han følte sig en smule frembrusende, hvilket fik ham til at rødme, hvilket slet ikke lå til hans natur, men han tvang blikket tilbage til Samantha og skyndte sig at sende hende et undskyldende smil - trods alt ønskede han ikke at snage, skulle det vise sig at have en større betydning end regnet med. Han skiftede position så han sad en smule skråt - gulvet var bestemt ikke skabt til det formål; at være behageligt.
"Jeg mener... Hvorfor ikke holde den sammen med familie?" Abbey og Ivory-slægten havde mange grene - dette kunne ses alene på de mange Abbeys og Ivorys der var spredt omkring på skolen - der måtte da være noget at tage hjem for, så måske det bare havde været et valg, ligesom så mange andre ville prøve at spendere julen på skolen - Aeron inkluderet.
"Næste år kan vi holde jul sammen!" sagde han med endnu et smil for at rette lidt op på hans verbale opkastning. Han lagde hendes hånd oven på hendes og gav den et blidt klem, men fjernede den ikke igen. Forbløffende fandt han, at den lå godt i hendes, og for et øjeblik føltes det som om, at hans hjerte galopperede afsted, som havde han netop været i frit fald.
|
|
|
|
Post by Samantha Abbey on Jan 17, 2011 9:01:06 GMT 1
picture perfect memories ,
Lyden af Aerons næsten, for Sammie, perfekte stemme, fik grævlingen til at hæve blikket lidt og de blå øjne mødte pludselig hans. Et genert smil brød frem på hendes læber. Egentlig havde hun jo aldrig fortalt nogen, hvorfor hun for det meste ønskede at holde jul på slottet, men hvordan skulle man sige det uden at lyde komplet selvisk? ’ja, mine forældre opfører sig som et teenage-par. Er som nyforelskede og skændes som nyforelskede næsten hver dag. Desuden tror min mor, jeg har en halvbror på slottet’. nej, det var ikke det letteste at sige uden at få sin familie eller sig selv til at fremstå fuldkommen sindssyge. Da han så selv rødmede, ændredes hendes generte smil sig til et opmuntrende, skævt et og en let latter gled over hendes læber.
”Det er helt fint, du spørger”, forsikrede hun ham hurtigt og lagde en hånd på hans knæ, klemte blidt om det, før hun atter trak hånden tilbage. Selv om kontakten havde været kort og uskyldig, varmede en svag rødmen hendes kinder.
”Jeg synes her er rigtig hyggeligt. Hogwarts er ligesom mit andet hjem og når man har to hjem, opdeler man sin fritid mellem dem”, sagde hun med et skævt smil i hans retning, ”Og så skændes mine forældre… tit og højlydt” Der kom en trækning over hendes ansigt og i et kort sekund var der noget bedrøvet over hende, før emnet blev skiftet til, at de måtte holde jul sammen. Et bredt smil lyste hendes ansigt op og hun nikkede.
Følelsen af hans varme hånd over hendes, gav dog et svagt sæt gennem hendes krop og med en behagelig følelse, blev sommerfuglene i hendes mave sluppet løs. Hendes hjerte gav sig automatisk til at slå en smule hurtigere og hun bad til han ikke bemærkede det, da hun forsigtigt rykkede sig en smule tættere på ham, så deres ben nu rørte hinanden.
TAG;; Aeron L. Williams |
|
