Spring means summer fling

[Samuel Abott]

. . : Spring means summer fling : . .

. . . . . . . . . . . . . .

[/size][/center]

Foråret var kommet til Hogwarts, og gennem de store vinduer i storsalen, faldt blødt solskinslys ind. Det kom også til udtryk i det fortryllede loft – puffede skyer gled langsomt forbi hinanden of afbrød af og til solens stråler. Temperaturen udenfor svarede dog langt fra til den indenfor; det var stadig møgkoldt at bevæge sig rundt udenfor, især på dette tidspunkt hvor det var de sidste stråler der herskede. Nej, indenfor var der lunt, og man kunne ikke andet end at føle sig godt tilpas – godt hjulpet på vej af de alskens dufte der cirkulerede. De 4 langborde og lærerbordet var overdækket med tallerkener, glas, bestik, kander og fade med al slags mad; kylling, bøf, sovser, majs, kartofler, ris, brød osv. Støjniveauet var umådelig højt, men det lod ikke til at genere lærerne der også sludrede lystigt (de fleste af dem i hvert fald).
De fleste elevers tallerkener var efterhånden skrabet tomme, og der gik ikke lang tid før fadene blev udskiftet med desserterne; pandekager, is, budding, kager, tærter og frugt.
Desserten var højdepunktet på hele middagen – efter Samuels mening. Hans øjne lyste begærligt idét hånden skød frem og sigtede efter fadet med pandekager. En ordentlig stak blev læsset over på hans tallerken, og øjeblikket efter landede en klump smør på toppen og blev overdænget med sirup. Det dryppede ned langs siderne i et ægte pandekagetårn. De omkringsiddende slanger sagde ikke noget til dette; de var efterhånden vant til Samuels ustyrlige appetit (og ikke kun den for mad). Istedet snakkede de højlydt med hinanden, med munden fuld af mad, som ægte Slytherinner nu engang kunne. Samtalen var faldet på Alexanders og Jakes seneste stunt, og da en Slytherinfyr fra 7. årgang immiterede Alex der rejste slukøret fulgte efter professor Kennith, brølede de andre af grin. Selv havde Samuel fundet det temmelig modigt, og troede egentlig ikke på, at halvdelen af dem der nu sad og grinede af ham, turde gøre det samme når det kom til stykket. Han løftede blikket mens munden kværnede pandekager, og det skævede hen mod Alexander ved Gryffindorbordet. Længere kom det ikke, for en lille, mørkhåret skikkelse ved Hufflepuffbordet fangede hans blik; Donia. Som sædvanligt sad hun omkranset af veninder, og at dømme på hendes ansigt var hun helt rolig i situationen. Tankerne røg på langfart til deres seneste møde der var endt i et kys.

[/justify]

. . . . . . . . . . . . . .

[/size][/center]
Note: Dette er en tråd der er åben for dem der vil. Egentlig er det en del af et plot (hvor Sam skal vise offentligheden at han er ude på noget med Donia), men resten kan bare opfatte det som en almindelig aftensmadstråd til dem der har lyst.
Tag: Donia, Todd, Alexander, Rosie etc.
Words: 389
Outfit: Click

[austin]

Tag: Everyone
Enjoy your time on this earth
If you touch her it'll be rather short

Alexander sad optaget i samtale med Todd og Dean og var i gang med en beretning om en mindeværdig eftersidning et par måneder tilbage. Han fægtede lidt med armene og grinede derpå afvæbnende, inden han vendte sin opmærksomhed imod pandekagen på sin tallerken og fortærede den.

Hans blik gled hen over de fire langborde inden han igen drejede hovedet for at lytte til Todd. Han langede ud efter endnu en pandekage, daskede den ned på tallerkenen og pøsede sukker hen over den. Det havde været en lang dag og med udsigt til en hård praktisk øvelse i Magiske Dyrs Pasning Og Pleje dagen efter, gjaldt det både om at skovle i sig nu, og om at få en god nats søvn efterfølgende. At Alexander så nærmere havde tænkt sig at finde et tomt hjørne i opholdsstuen og udforske Rachels læber endnu engang, var bare ærgerligt.

Han kastede et enkelt blik i retning af Slytherins bord, da et kollektivt latterbrøl steg derovre fra, men hæftede sig ellers ikke mærkbart ved noget.

[donia]

tag: everyone - outfit
like i've never been hurt before

Donia havde næsten ikke rørt den store mængde mad på hendes lille tallerken, da det hele forsvandt og blev erstattet med desserten. Da den unge grævling havde været travlt optaget af at snakke om alt og intet med sine nærmeste veninder, var hun aldrig rigtigt kommet i gang med at spise, selvom det ærgrede hende lidt da det var væk. Dog opvejede hun kort efter ved at snuppe det nærmeste, knaldrøde æble og bed ned i det, mens hun holdt blikket på Rosie der var i gang med en indviklet forklaring på et eller andet Donia stadig ikke rigtigt var med på hvad handlede om. Dog hindrede det hende ikke i at nikke interesseret og komme med de rigtige lyde på alle de rigtige tidspunkter. Det var en behagelig distraktion fra alle lektierne der havde tynget de fleste elever ned på denne søndag, især dem på Donias årgang og opefter. Det var ikke til at forstå at weekenden stort set allerede var ovre, og Donia kunne ikke lade være med at se lidt tilbage på foregående uge. Især torsdagen stod knivskarpt i hende sind, og som hun sad der, med siden ind imod bordkanten så fronten vendte i venindens retning, kastede hun et flygtigt og diskret blik ud i storsalen, men så væk igen lige efter hendes blik havde strejfet Samuel.

[/blockquote]

[todd]

(Because nobody knows),
(THAT'S HOW I NEARLY FELL)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd himlede med øjnene over Alexanders levende fortælling, mens han rakte ud efter en pandekage mere fra fadet, spiddede den på sin gaffel og i farten fik to med over på sin tallerken. Han pegede et øjeblik med både gaffel og pandekager på kammeraten og så drillende på ham "Ville det ikke være nemmere bare ikke at få de eftersidninger?" han grinede kort og dummpede så pandekagerne på sin tallerken, mens han trak på skuldrene og fortsatte "På den anden side, så ville det snyde os for glimrende underholdning."

Han begyndte at spise igen og kastede et diskret blik mod bordet ved siden af, hvor han først fandt Rosie og ikke langt fra hende, Donia. Han smilede for sig selv og så hurtigt væk igen da hun drejede hovedet, og koncentrerede sig hårdnakket om sine pandekager. Lige indtil han igen så op og hans blik havnede samme sted igen, dog kun kort da Dean tog opmærksomheden med en historie der kom stærkt op på siden af Alexanders. Todd udstødte en munter, opgivende lyd og så så spørgende på Alexander "Den der vældige fest I planlægger. Har du plads til en man smider sig på gulvet et sted til dagen efter? Jeg har lidt langt hjem klokken skod om natten?"

[/blockquote]

TAG Alle
TIME Aften
WORDS 241
NOTES ---
OUTFIT here

[Samuel Abott]

. . : Spring means summer fling : . .

. . . . . . . . . . . . . .

[/size][/center]

Samuel var stoppet med at skovle mad ind i munden, og tyggede nu istedet bare fraværende. Gaflen hang i luften i hans løftet hånd, da han fascineret så på Donia der tog æblet op til munden. Hovedet faldt lidt på skrå, da blikket nærmest zoomede ind på den måde hendes læber bredte sig over æblet før hun energisk bed til. Samuel stoppede automatisk med at tygge og sank en klump, idet tankerne havde taget en total anden retning. Det ville sgu være en optimal situation, men der var meget længere til dén situation, end den han egentlig havde planlagt. Som havde Donia læst hans tanker, mødtes deres blik pludselig. Samuel ville have sendt hende et smil, men hendes generte blik blev rettet bort sekundet efter. En lille rynke tegnede sig mellem hans øjenbryn. Ignorerede hun ham bevidst, eller var det endnu et anfald af generthed? Hun havde i hvert fald virket meget rolig og tilpas sidst. Hvad end det var, måtte det være på tide for hende, at bryde ud af den skal!
Impulsivt smed Samuel gaflen på tallerken så den gav et ordenligt klir, der fik de andre til at se på ham. ”Mens I elendige hyklere sidder her og drømmer sødt om Alexander, vil jeg gå hen og score en yilf. Indenfor en uge har jeg fjernet hendes jomfruelighed godt og grundigt”, sagde Samuel vulgært, med et perverst glimt i øjet. Som en slesk don-juan kørte han hånden gennem det efterhånden lange hår, til stor morskab for de omkringsiddende. De fleste var vant til Samuels vulgære snak, og selvom mange nødigt ville indrømme det, lykkedes det åbenbart alligevel for ham, at score damerne. ”Som om! Så lad os se”, krævede en fyr der sad overfor Samuel. Denne rejste sig op med et lille fnys. Han trådte væk fra bænken og rettede lidt på sit tøj. Så vandrede han afslappet hen mod Hufflepuffbordet med hænderne stukket i lommen på de grå bukser.

[/justify]

. . . . . . . . . . . . . .

[/size][/center]
Tag: Donia, Todd, Alexander, Rosie etc.
Words: 389
Outfit: Click

[austin]

Tag: Everyone
Enjoy your time on this earth
If you touch her it'll be rather short

Alexander drejede hovedet tilbage imod Todd og fnøs muntert. Han slog ud med den ene arm og undgik lige netop at ramme sin anden sidemand. ”Hey. Jeg har ikke fået en eneste eftersidning sideeen...” Han trak på det, rakte ned efter den sammenrullede pandekage på sin tallerken og så tænksom ud. ”.. Januar,” konkluderede han, uden at være helt sikker. Det var i hvert fald længe siden. ”Jeg mener bare,” sagde han, nu med munden fuld af pandekage, ”at det er vigtigere...” Han sank og rakte ud efter endnu en pandekage på faddet. ”... At det er vigtere, at man har det sjovt end det er, at man pinedød følger reglerne hele tiden.”
Han smilede skævt og viftede med en finger i luften inden han pøsede sirup ud over tallerkenen denne gang. ”Men det ved du jo.”

Han fangede ikke engang bare antydningen af hvad der foregik ved Hufflepuff'ernes langbord, men lyttede i stedet med levende interesse til Deans historie imens han kvalte endnu en pandekage, tørrede fingrene af i en serviet og klappede sig selv på maven imens han grinede af kammeraten. Til gengæld opdagede han udmærket, at Samuel Abott rejste sig en del før tid over hos slangerne og rynkede i et kort øjeblik panden, inden han slap en spekulation om hvorfor. Han drejede hovedet imod Todd og løftede et spørgende øjenbryn, inden hans læber skiltes lidt i et flabet smil. ”... Har du glemt at fortælle os, at du ikke bestod din prøve i spektral transferens, eller tør du bare ikke gøre det” i mørke?” Han brød ud i en lav, dyb latter og blinkede drillende til vennen. ”Vi har flere sofaer. Du må gerne nappe en af dem,” fortsatte han derpå.

[donia]

tag: everyone - outfit
like i've never been hurt before

Donia var efterhånden ret bagud i samtalen og kunne ikke længere finde hoved og hale i hvad i alverden det var der blev snakket om, så hun fokuserede i stedet på æblet hun vendte og drejede i den ene hånd, og nøjedes med at komme med istemmende lyde indimellem når nogen spurgte hende om noget. Et smil hvilede stadig på hendes læber, og selvom hun lod tankerne vandre alt det de ville mistede hun ikke det tilstedeværende ansigtsudtryk. Hendes fingre legede let med enden på den sjuskede fletning der fandt på siden af hendes skulder og ned over hendes bryst. Da Donia drejede hovedet lidt igen, kom hun til at rynke på panden da hun bemærkede at Samuel ikke længere sad samme sted som han havde gjort for få øjeblikke siden, og hun følte sig næsten helt ærgerlig. Hun brød dog ikke sit hoved med flere tanker omkring det, og ignorerede følelsen i hendes mave. Hendes øjne faldt en enkelt gang imod Gryffindorbordet, og smilede imod Alexander, på trods af at han ikke engang kiggede i hendes retning. Måske var det også nærmere at hun smilede ad ham. Da Donia drejede hovedet helt tilbage igen, fangede en bevægelse i øjenkrogen hendes opmærksomhed, og hun rettede sig brat op, i stedet for at sidde sammenfaldet, da hun genkendte Sam.

[/blockquote]

[todd]

(Because nobody knows),
(THAT'S HOW I NEARLY FELL)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd himlede med øjnene og fnøs endnu engang muntert mens han så sigende på Alexander "Du falder af på den..." han fortsatte med sine egne pandekager mens Alexander fortsatte, men måtte smile skævt og slippe et muntert fnys, før han så op igen og nikkede "Man kan godt overholde reglerne og stadig have det sjovt." det var en evig tilbagevendende udveksling af små stikpiller, som ingen af dem lagde det store i eller nogensinde stoppede med at køre på. Todd smilede skævt og så på alexander mens han tog endnu en bid "Det hører med til det vandkæmmede hår at vide den slags."

Han spiste færdigt og lyttede til Dean, mens hans blik igen flere gange gled til Hufflepuffs bord, så diskret som det nu kunne lade sig gøre. Han så tilbage på Alexander med et blik der et sekund var forvirret. Så vrængede han ansigt og overvejede at smide det sidste stykke af sin pandekage efter kammeraten "Du er så klog at du kunne undvære hovedet!" han kunne alligevel ikke lade være at grine mens han rystede på hovedet "Skal jeg fortælle dig alt da?" han smilede overdrevent sødt "Jeg prøvede bare at fiske efter en mulighed for at tilbringe så meget tid som muligt med dig. Havde du ikke regnet den ud?" så smilede han igen normalt og nikkede mens hans blik igen gled til grævlingenes bord "Det satser jeg på at gøre så..." han rynkede panden let da han så Donia rette sig brat op, uden helt at lure hvorfor hun gjorde det.

[/color] [/justify][/blockquote]

TAG Alle
TIME Aften
WORDS 315
NOTES ---
OUTFIT here

[Samuel Abott]

. . : Spring means summer fling : . .

. . . . . . . . . . . . . .

[/size][/center]

Samuel lagde ikke mærke til hvordan Donias lille skikkelse rettede sig brat op. Ej heller noterede han sig de blikke der landede på ham. Det var ikke kutyme at besøge hinandens kollegieborde under aftensmåltidet, og han måtte hellere få gjort det han skulle, inden nogle fra lærerbordet lagde mærke til den besynderlige opførsel.
På få skridt tilbagelagde han afstanden mellem Slytherinbordet og Hufflepuffbordet, og han stillede sig lige bag Donia. Han trak armene op af lommerne og placerede dem på bordet; én på venstre side af hende, én på højre, så han stod let bukkede over hende. ”Piger”, hilste han med et lille nik mod Donias veninder der var blevet stille da den ældre slange havde fattet en pludselig interesse for dem. Hovedet gled lidt længere ned så hans mund var lige uden for hendes øre. ”Donia”, hilste han, men fortsatte så hviskende, ”må jeg komplimentere dig? Du ser fantastisk ud idag, og din måde at spise det æble på, er yderst... Sensuel”. Stemmen var så dæmpet, at det kun var henvendt til at Donia kunne høre det. Et smil gled frem på Samuels læber, som en slanges tunge der vejende smagte på luften.
På trods af at det nok virkede en smule påtrængende for Donia, rettede han sig en smule op, og satte sig så ved siden af hende med et ben på hver side af bænken, så han sad med ryggen til den elev der før havde siddet ved siden af Donia, og som nu var blevet skubbet lidt til side. Denne så tydeligvis ikke så tilfreds ud med situationen, men Samuel var ligeglad. Han sad med fronten mod Donia og var ligeglad med alle de andre små grævlinge. ”Har du haft en god dag?”, spurgte han med et spørgende hævet øjenbryn, og lænede sig afslappet op ad bordet.

[/justify]

. . . . . . . . . . . . . .

[/size][/center]
Tag: Donia, Todd og Alexander
Words: 389
Outfit: Click
Andet: Jeg undskylder at svaret har været så lang tid undervejs!! Håber I kan bære over med mig, og lige er klar på en sidste runde?

[austin]

Tag: Everyone
Enjoy your time on this earth
If you touch her it'll be rather short

Alexander smilede sigende til Todd og kvalte yderligere kommentarer om regelbrydningens kunst, som de vist aldrig nogensinde ville blive enige om ideen i. Hvis han selv fortsatte, ville kammeraten gøre det samme og diskussionen kunne strække sig over resten af deres indtagelse af dessert. Da den ikke var særlig spændende i længden, tiltalte det ham ikke den mindste smule, og han druknede den gladeligt i sirupoverhældt pandekage og en efterfølgende sund slurk græskarjuice.

Samuel Abotts sidste lille rejse, da han nærmede sig Hufflepuffs langbord foregik uden Alexanders vidende, da han havde travlt med at grine af Todd, men der gik ikke længe fra slangen havde lænet sig ind over Donia, til den ældre løves opmærksomhed alligevel landede på ham igen. Alexander kneb øjnene lidt sammen og brummede blot fraværende som svar til kammeraten på den ene side, imens han så mistænksomt og utilfredst på det sceneri, der så ud til at udspille sig. ”Hvad fanden tror du lige du foretager dig, Abott?” mumlede han utydeligt, imens han strammede fingrene på den ene hånd sammen til en knytnæve på bordet.

[donia]

tag: everyone - outfit

Donia, der før ikke havde været særligt opmærksom på noget som helst, var pludselig meget selvbevidst og hun tog sig i at skæve en enkelt gang ned af sig selv, og fjerne en hårlok fra ansigtet med den frie hånd. Med blikket rettet intenst imod det skinnende, røde æble hun vendte mellem fingrene, kæmpede den unge grævling for ikke at komme til at kigge sig over skulderen efter Samuel igen. Det skulle så vise sig, at der heller ikke var brug for det, da hun få øjeblikke senere mærkede arme på hver side af sig, og nervøst kastede et blik mod sine veninder. Det skulle dog ikke holde hendes opmærksomhed fanget længe, for da Samuel rettede sin opmærksomhed imod hende, gjorde hun præcis det samme. Donia drejede hovedet en smule, for bedre at kunne høre de ord han diskret hviskede til hende. Hendes fortænder faldt automatisk ned imod underlæben, ikke som et udtryk af generthed, men for at tilbageholde det brede smil der truede med at bryde afslørende frem over hendes brede læber. Hun drejede hovedet en anelse mere, for at kunne se hans ansigt, og slap læben med tænderne igen. Hun havde ikke den fjerneste idé om hvad hun skulle svare, og besluttede sig til sidst for at hendes ansigtsudtryk måtte være svar nok i sig selv.
Donia var automatisk nødt til at rykke lidt til siden, for at Samuel pludselig kunne presse sig ned imellem hende og den veninde der før havde siddet ved siden af Donia, og hun så overrasket på ham. Hun følte sig ærligt talt helt vigtig, og det fik sommerfuglene i hendes mave til at virre uroligt. Hun fik drejet sin krop lidt, så hun halvt vendte med fronten imod ham, og rettede lidt på kanten af sin nederdel med den hånd der ikke holdt æblet. Hun havde ikke snakket med Samuel siden den torsdag i spådomslokalet, der nu var tre dage siden. Kun stjålne blikke gennem storsalen (fra hendes side i hvert fald) Hun hævede hagen en lille smule, og lod et dristigt smil falde på plads på læberne. ”Meget god” svarede hun meget kortfattet, uden at kunne fjerne smilet fra læber såvel som øjne. Hendes ene ben hævede sig lidt, så hun kunne folde det hen over det andet.

[/blockquote]

[todd]

(Because nobody knows),
(THAT'S HOW I NEARLY FELL)

[/size]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center]

Todd kapitulerede som Alexander og koncentrede sig om en ny pandekage med et skævt smil og en lille hovedrysten. Han spiste den i tavshed og lod tankerne vandre til de lektier der ventede når de kom tilbage til deres respektive kollegium. Han holdt med vilje blikket nede, da han selv blev opmærksom på hvor meget hans blik vandrede mod en bestemt person ved Hufflepuffs bord.

Først da Alexander stivnede ved siden af han og han så vennens hånd knytte sig hårdt sammen på bordet, så han op igen. Først undrende på Alexander med rynkede, spørgende bryn "Hvad?" han så uforstående på den anden, og fulgte så hans blik til bordet ved siden af, og stivnede selv, da han fik øje på Samuel Abott der nu pludselig sad ved siden af Donia. Han rynkede panden dybt og så alt andet end tilfreds ud, mens hans hånd der holdt gaflen ved siden af Alexanders, knyttedes så knoerne blev hvide. Han holdt blikket stift fikseret på Samuel og Donia og følte et ubehageligt stik i brystet, mens han lavmælt talte til Alexander, uden at se på ham "Hvad har han gang i?" han havde lyst til at rejse sig, marchere hen og trække Slangen væk ved kraven, men det lå på ingen måde til hans natur og han blev stift og ubevægeligt siddende. Pandekager og sirup var glemt på sekunder.

[/color] [/justify][/blockquote]

TAG Alle
TIME Aften
WORDS 258
NOTES ---
OUTFIT here

[Samuel Abott]

. . : Spring means summer fling : . .

. . . . . . . . . . . . . .

[/size][/center]

Det var heldigt Donia fattede sig kort i sit svar, for ellers var det røget lige ud af det andet øre igen. Samuels blik var fæstnet til Donias æble hun vendte i sin hånd. Det lyste rødt mod hendes blege hud, og fik Samuel til at tænke på mugglereventyret Snehvide. Det måtte gøre Samuel til prinsen... Eller heksen.
Han sled blikket op til hendes ansigt, og så til sin tilfredshed at et smil prydede læberne. Det gled ned på hendes lår da hun lavede en bevægelse med benet, men røg hurtigt op igen da det ikke var noget interessant. På vejen følte han blikke mod sig ud af øjenkrogen. Et blik derhen kunne konstatere, at Alex og Todd stirrede fjendtligt mod ham.
En pludselig bølge af djævelshed skyllede ind over ham og viste sig ved et glimt i øjet. Det var typisk Samuel at forværre tingenes tilstand gange hundrede, når det lige gik okay mellem ham og Alex i øjeblikket (hvilket efterhånden var en markant sjælden ting med sådanne personligheder), men fristelsen til at være uartig var simpelthen for stor, når man havde den slags publikum. Selvom de så fjendtlige ud, kunne de vel i grunden også være ligeglade, medmindre de havde en tæt relation til Donia. Og hvis det var tilfældet... Ville han gøre det alligevel.
”Det må vi kunne gøre bedre”, sagde han så til Donia, mens et stort ulvesmil havde sneget sig frem på læberne. Forsigtigt gled han lidt tættere på Donia på bænken, lod forsigtigt en hånd berøre hendes lår mens den anden gled og krøllede sig omkring hendes spinkle hals. Med øjnene låst fast i hendes blik, lænede han sig tæt på hendes ansigt, så hans ånde snart slog mod hendes læber. Der gik ikke lang tid før læberne mødte hendes i et kys der ikke kunne undgå at blive heftigt på grund af Samuels iver. Øjnene var lukket og hovedet var let drejet så næserne ikke stødte sammen. Hånden gled om i nakken og nussede forsigtigt. Det var et hedt og intenst øjeblik, og Samuel fjernede sig først fra hende, da han havde smagt på hende og følt hendes nærvær godt og grundigt. Åndedrattet var røget en hel del i vejret, og han måtte tage sig selv i at ønske de bare kunne gøre det her og nu, på bordet om nødvendigt.
Så var det gjort, og der var ikke rigtigt andet at gøre end at skynde sig væk, før en lærer (eller en eller anden rasende storebror til Donia) var hos dem. Med et kækt glimt i øjet rejste han sig fra stolen. ”Vi ses, smukke”. Hænderne blev stukket dybt ned i lommerne, og han marcherede ned ad gangen mellem kollegiebordene med en fløjten der fik ham til at ligne en verdensmand.

//Out

[/justify]

. . . . . . . . . . . . . .

[/size][/center]
Tag: Donia, Todd og Alexander
Words: 494
Outfit: Click