Every day needs a start

[Charles Jonathan McDonal]

It took a while
For me to see

Som altid var Charles for sent på den, til første time (Som han syntes var en time); Morgenmad. Kappen hvirvlede om hans føder, da han kom løbende ned af trappen og måtte kæmpe en brav kamp for at holde sin taske på plads på skulderen. Da Charles endelig havde fået fat på en plads, hvilket tog et par minutters tid, satte han sig tilfreds ned og lod tasken dumpe ned på gulvet. For Charles var morgenmaden en af de ting man altid skulle nå at have inden første time. Med den ene hånd rakte han ud efter græskar juicen og med den anden fik han hurtigt fat i et glas. Denne morgen var måske ikke lige så stressende som andre morgener, da der stadig var god tid til timen startede. Men den stakkels dreng var lang tid om at spise, især når han faldt i snak.
Charles valgte noget forskellige, sådan uden videre og øste det over på sin tallerken. Inden han nåede at se hvad det var han havde puttet over på den hvide tallerken proppede han det, lettere brutalt, ind i munden. Når maden først var inde i hans mund, tog det ham længere tid at sluge det fordi at han havde lært man skulle nyde maden. Det bragte ham altid store kvaler. Da han endelig havde fået synket første vid tog han en hurtigt tår af sin græskar juice, og i forbifarten snuppede han lige et stykke brød. Charles stoppede med at spise for en stund og kiggede på det ur han bar på armen. Klokken var kun tyve minutter til at han skulle være til magiske dyrs pasning og pleje. I dag havde den unge ravenclaw elev været hurtigt ude af sengen og havde bare snuppet det tøj der lå tættest på, men også var obligatorisk. Det var altså en hvid skjorte, et ravenclaw slips (der ikke sad løst, som det plejede) den sorte skolekappe, et par jeans og et par sorte covnerse. Det grønne blik gled væk fra uret og endnu engang tog han en hurtigt slurk af sin juice.

Tag;; Imogen Ivory

[Imogen Ivory]

can you dance,

like a hippogriff?

Imogen sad søvnigt og halvnikkede over sin skål med slatne cornflakes. Hun havde været oppe til sent på natten, for at sludre med Pandora og Julie. Derfor hoppede hun forskrækket da Charles plantede sig lige led siden af hende, og begyndte at rage til sig. Hun glippede febrilsk med øjnene, og slog ham så tre gange på skulderen, med den ske hun endnu ikke havde brugt.

”Oi!” sagde hun i forsøget på at trænge igennem til den stressede Charlie, og skulede til ham, for at ødelægge hendes salige morgentilværelse.

”Hvad har du så travlt for?” gabte hun, og dyppede for første gang skeen i mælken. Det blev dog ikke til så meget mere end det, og hun pjaskede ligegyldigt med det skinnende stykke bestik. Hun var allerede i sin uniform og kappe, som de fleste andre (på nær dem, der havde været for trætte til at bemærke at de stadig havde morgenkåbe og tøfler på) På sine lår havde hun en opslået bog hun havde forsøgt at læse i – på trods at at hun knap kunne holde øjnene åbne – samt sin tryllestav. Imogen havde ikke fået lavet sine forvandlingslektier, men havde til sidst måtte indse at hun var for smadret til at tænke på det. Så måtte hun bare tage det som det kom.

tag; charles mcdonal

[Charles Jonathan McDonal]

it took a while,

for me to see

Man så tit Charlie stresse rundt om morgenen, når man var oppe I opholdstuen. Men han plejede da at tage den mere med ro nede i storsalen, sådan var det bare ikke i dag. Den halvspiste stykke brød blev lagt ned på tallerkenen igen da Charlie syntes at blive prikket på skulderen af noget koldt. Han vendte hovedet halvt og smilet lyste op ved synet af Imogen, som åbenbart sad ved hans side. Når han stressede lagde han ikke mærke til omgivelserne.
”Bøh?” sagde han med et skuldertræk og tog endnu en bid af sit brød, inden han tog en tår af juicen og derefter kiggede hen på Imogen. Mange mennesker havde det med at sluge maden, uden at nyde den rigtigt og sådan var Charlie lige nu. Det eneste han bekymrede sig om var at nå til time, men han kunne vel godt nå at snakke med Imogen.

”Har du overhovedet set på klokken?” spurgte han med et kækt smil og rakte sin arm ud mod hende, viste hendes tiden og trak så armen tilbage igen. I det han kiggede på hendes spektakulærer måde at lege med maden på kunne han ikke lade være med at grine lidt, men han prøvede dog at gøre det ikke synligt. For han havde prøvet at gøre grin med Imogen og i det næste sekund stod han med et håndaftryk på den ene kind. Og det var ikke lige noget han ville prøve igen. Charles prikkede hende blidt på kinden, i håb om at hun ville vågne lidt mere op af det for hun så en smule søvndrukken ud. Han kunne nemt sige at han følte sig så træt som Imogen så ud.

Tag;; Imogen Ivory

[Imogen Ivory]

can you dance,

like a hippogriff?

Imogen kunne slet ikke lige samarbejde med Charles heftige og hurtige bevægelser, men hun sad sløvt ved siden af, og knap magtede at klø sig i hårgrænsen, på trods af at det havde været tiltrængt de sidste ti minutter. Hans stress irriterede hende mere end det gavnede, og det var meget tilfredsstillende for hende lige at tæve lidt løs på ham med skeen. Men det var nok bare Imogens knap så veludviklede, gode morgenhumør, samt hendes trætte tilstand der gjorde udslaget.

Hun fnøs lidt af hans spørgsmål, men smilede dog alligevel træt op imod ham.

”Den er tyve minutter i. Og vi skal have eliksir lige nedenunder. Du skal nok nå det.” mumlede hun stilfærdigt, stadig halvt smilende, mens hun skævede til sine slatne cornflakes der så mildest talt uindbydende ud. Hun kastede et blik over på det stykke ristede brød Charles havde læsset over på sin tallerken, men havde været for langt væk til hun lige umiddelbart kunne nå det hvor hun havde sat sig. Netop som han skulle til at tage en bid, tog hun det ud af hånden på ham, med et kækt smil, og tog i stedet selv en bid.

”Har du overvejet at stå tidligere op, i stedet for at genere os andre?” drillede hun let, med munden fuld af toast.


(Jeg gjorde mig lige den frihed, at lade Charles tage et stykke toast. Håber det er ok med dig, ellers siger du bare til xD)

tag; charles mcdonal