I slangens hule

[Psyche Hestia Guillotine]

LOVE, GIVE ME LOVE, GIVE ME LOVE
_{I DON'T NEED IT, BUT I'LL TAKE WHAT I WANT FROM YOUR HEART
G I M M E M O R E G I M M E M O R E G I M M E M O R E}

Klokken var ved at være 10, og på Hogwarts var det blevet weekend. For nogle betød det at de sov ekstra længe, for nogen betød det at de fik tid til at indhente lektierne igen, og for en sidste gruppe betød det en blanding af spændende aktiviteter. Nede i den store krypt sad nogle få slytherin-elever, og endnu færre fra andre kollegier. Krypten var stadig kendt som slangernes område, og det undrede vel ikke nogen. Krypten var det ene sted på skolen der aldrig ville blive hyggeligt for andre end slangerne.

Den morgen havde Psyche været tidligt oppe, og hun havde instinktivt taget sin skoleuniform på. Det var første nede ved morgenmaden, at hun var kommet i tanke om, at det var lørdag. På det tidspunkt var hun naturligvis både oppe og vågen, og derfor havde hun taget et fornuftigt valg. Hun havde valgt at læse lektier. Det havde taget hende et par timer, og nu var klokken altså blevet 10. Igen havde hun intet at lave.
Hun overvejede kort at slutte sig til de andre slanger, men kom fra det igen, da hun så at de tilhørte de mindre årgange og så ret fortvivlede ud over deres lektier. Fandme nej om hun skulle hen og være dagplejemor! I stedet endte hun med at læne sig tilbage i den store lænestol hun havde sat sig i, og lukke øjnene for at slappe af. Hun kunne vel lige så godt småsove, når der ikke var andet at lave.

_{SO THIS POST IS FOR THAT SPECIAL PERSON I CALL Jake Dunham AND IT JUST SO HAPPENS TO BE done! THERE ARE ABOUT 247 WORDS IN THIS POST SO THAT SHOULD BE GOOD. SHE LOOKS SO GOOD WEARING THIS FANCY OUTFIT clicky. OH! BEFORE I FORGET, I WANTED TO TELL YOU THAT det er lidt kort, men jeg håber det er okay. CREDIT FOR THIS TEMPLATE GOES TO BUNNYA! OF CAUTION 2.0.}

[Jake Dunham]

Jake var taget ned i krypten efter morgenmad, da han ikke lige gad vænne tilbage til gryffindors opholdsstue. Han havde bare normalt muggler tøj på som bestod af en sort t-shirt og cowboy bukser. Man kunne svagt ane enden af han tryllestav som stak op af hans baglomme. Jake stod lidt i skyggen for ikke at blive set af de få elever der var der nede. Især slangerne. Der var kun få af slangerne som han kom godt ud af det med. Men lige som han stod der kunne han ikke se nogen af dem, så han gik ud fra at de ikke var stået op. Jake lændte sig op langs en af kryptens murer og kiggede lidt rundt for at se hvad de forskellige elever lavede. Han lod kort sin hånd glide ned til han tryllestav da han overvejede at drille de mindre Slanger bare lidt. Han trak den og slog et lille sving med sin tryllestav så deres lektier og bøger fløj op i luften og derefter ud til alle sider før det faldt ned på gulvet. Jake stak bagefter sin tryllestav væk med et lettere drilsk smil.

[Psyche Hestia Guillotine]

LOVE, GIVE ME LOVE, GIVE ME LOVE
_{I DON'T NEED IT, BUT I'LL TAKE WHAT I WANT FROM YOUR HEART
G I M M E M O R E G I M M E M O R E G I M M E M O R E}

Psyche havde sovet halvvejs, og derfor vågnede hun med et kæmpe chok da adskillige tunge bøger fuld til gulvet. Hun sad meget hurtigt, helt ret i stolen og så sig omkring efter synderen. Hun vidste jo godt at bøger ikke bare fløj rundt og faldt på gulvet af sig selv. Desuden.. Hvis det var en løve skulle den ikke slippe afsted med at behandle folk fra hendes kollegie på den måde! Mens hun scannede rummet for synderen, trak hun diskret sin stav og gjorde sig klar til at kaste en nonverbal besværgelse efter vedkommende.
Det blev dog ikke aktuelt, for hun fik øje på Jake kort efter, og kunne på hans ansigtsudtryk tydeligt se at det var hans værk. Siden han var en af hendes venner, slap han uden en forbandelse. Hun rejste sig halvvejs op og vinkede i stedet efter ham "Jake for pokker! Du opfører dig værre end en pixiegnom!" Hun råbte over lokalet, på den måde fik hun udpeget synderen for de andre, uden at det ville blive hende selv der kastede hævnforbandelsen over ham. Det kunne godt være at de var venner, men det gav jo ikke hendes medkollegianer mindre ret til en hævnaktion.

Efter at have skaffet sig hans opmærksomhed, sådan da, satte hun sig ned i den store lænestol igen. Hun forventede naturligvis at han kom hen til hende, og hvis han ikke gjorde det, ville han nok blive nødt til at forklare sig senere, for det ville være en direkte fornærmelse mod hende. Hvis der var noget hun var dårlig til at håndtere, så var det fornærmelser.

_{SO THIS POST IS FOR THAT SPECIAL PERSON I CALL Jake Dunham AND IT JUST SO HAPPENS TO BE done! THERE ARE ABOUT 264 WORDS IN THIS POST SO THAT SHOULD BE GOOD. SHE LOOKS SO GOOD WEARING THIS FANCY OUTFIT clicky. OH! BEFORE I FORGET, I WANTED TO TELL YOU THAT . . . . CREDIT FOR THIS TEMPLATE GOES TO BUNNYA! OF CAUTION 2.0.}

[Jake Dunham]

Jake kiggede op da han nogen sagde hans navn og begyndte at gå over mod Psyche med et grin over hele hovedet.Han vidste ikke helt hvad en pixiegnom var for noget og det kunne man godt se lidt på ham hvis man kendte ham godt " De havde sikkert fortjent det alligevel" sagde han med et træk på skulderne og kiggede over mod slangerne som nu gik i gang med at finde deres lektier mens nogle meget exotiske gloser kunne hørers fra hver og en af dem. Han vendte sig mod psyche igen og lagde hovedet lidt på skå " Du? hvad er en pixie gnom egentlig?" spurgte han undrene. Han mente at han kunne stole på Psyche og havde derfor ingen skrubler med at spørge hende om noget så basalt som hvad en pixiegnom var for noget. Han lændte sig op af muren ved siden af hende læne stol mens han betragtede hende. Han kiggede dog kort op på eleverne engang i mellem for at se hvordan det gik med at finde deres lektier som jo stadig var blandet over det hele på gulvet.

[Psyche Hestia Guillotine]

LOVE, GIVE ME LOVE, GIVE ME LOVE
_{I DON'T NEED IT, BUT I'LL TAKE WHAT I WANT FROM YOUR HEART
G I M M E M O R E G I M M E M O R E G I M M E M O R E}

Præcist som hun havde forventet kom han hen til hende, efter hun havde gjort ham opmærksom på at hun var der. Hun var tæt på at svare igen, på det med at de nok havde fortjent det, men valgte at lade det passere. Hun kunne vel regne ud, at han ikke havde ment det som, en fornærmelse mod hendes kollegie. Ja, for hvis han havde, så havde hans smil nok ikke været bare halvt så stort som det var. På et tidspunkt måtte hun snakke med ham om kollegiestolthed, eller bare stolthed.
Hun kiggede på de andre elever, og overvejede kort at give dem et lille hint til at finde deres lektier igen. En simpel besværgelse som "accio" ville nok kunne gøre det, hvis bare de sørgede for kun at tænke på deres egne lektier hver især. I stedet fandt hun igen sin stav frem, og med lette bevægelser, fik hun tingene til at svæve op på bordet igen. Så var det i det mindste samlet lidt.

Efter at have hjulpet sine kammerater, vendte hun blikket mod Jake. Det var lidt siden at han havde stillet sit spørgsmål, men hun opfangede det først rigtigt nu. Et drillende smil bredte sig på hendes læber "Er du sikker på at du ikke er en muggler? Alle med troldmandsblod i familien ved da hvad en pixiegnom er" Hendes tone var drillende, ligesom hendes smil, men det fortog sig, da hun tænkte at hun nok hellere måtte forklare ham det. "En pixiegnom er et lille bevinget væsen, der synes det er sjovt at drille troldmænd og hekse... Og sikkert også mugglere" Hun så spørgende på Jake, som for at få at vide om han så forstod hvad han mente. Nogle gange forundrede Psyche over hvor uvidende Jake var. Det var jo ikke ligefrem et sjældent væsen hun havde omtalt.

_{SO THIS POST IS FOR THAT SPECIAL PERSON I CALL Jake Dunham AND IT JUST SO HAPPENS TO BE done! THERE ARE ABOUT 305 WORDS IN THIS POST SO THAT SHOULD BE GOOD. SHE LOOKS SO GOOD WEARING THIS FANCY OUTFIT clicky. OH! BEFORE I FORGET, I WANTED TO TELL YOU THAT . . . . CREDIT FOR THIS TEMPLATE GOES TO BUNNYA! OF CAUTION 2.0.}

[Jake Dunham]

Da hun spurgte ham om han var sikker på at han ikke var en muggler kiggede han på hende med armene over kort og et hævet øjenbryn " har du da et problem med mugglere?" spurgte han. Han ville dog ikke sige noget om at han var muggler endnu han ville lige se om hun havde et problem med dem. Ikke at det ville ændre på hans holdning til at sige det. " det lyder mere som en drille nisse. Selvom jeg godt ved de ikke findes" han vidste ikke om det var noget der faktisk hørte til troldmands verdenen men da han jo var mugglerfødt lå det jo automatisk til ham at nævne det da det for ham lød lidt alle det samme. Han kiggede kort ud på eleverne da deres ting fløj på på bordet hvorpå han kiggede på hende med et skævt smil " Må jeg da ikke drille dine kollegianer? I gør det jo mod mine så tit som muligt" sagde han med et skævt smil. da han ude mærket vidste at der var en form for kamp mellem slangerne og alle andre.

[Psyche Hestia Guillotine]

LOVE, GIVE ME LOVE, GIVE ME LOVE
_{I DON'T NEED IT, BUT I'LL TAKE WHAT I WANT FROM YOUR HEART
G I M M E M O R E G I M M E M O R E G I M M E M O R E}

Psyche bed kort i sin underlæbe, men hun tænke over hvordan hun ville svare ham. Hun kunne godt fornemme på hans tone, at hvis hun sagde sin mening direkte, ville det bestemt ikke falde i god jord, men så igen, hvorfor skulle hun lyve for ham? De havde jo været venner længe. Det var faktisk underligt at han stadig ikke vidste, at hun var dødsgardist. Selv hvis han havde noget imod det, syntes hun det var en latterlig ting at blive vred over. Hun ville i hvert fald ikke blive vred på ham, hvis han tilhørte burning day.
Efter lidt tid, fik hun formuleret en sætning der lød nogenlunde fornuftig i hendes tanker, så hun så på ham med et fast blik da hun svarede på hans spørgsmål, og alle de ting han havde sagt i mellemtiden. "Jeg har ikke mere imod mugglere, end jeg har imod pest og kolera.. Desuden er det mit kollegies opgave at ruske lidt op i jer andre, så det kan du ikke bebrejde os" Hun smilede kækt til ham, og lod bevidst være med at kommentere på det med drillenisser. Hun var temmelig sikker på at han havde ment havenisser, men var kommet til at fortale sig. Det var vel heller ikke helt absurd at sammenligne pixier med havenisser.

Efter at have svaret ham, vendte hun blikket over mod de andre slanger. Det så ud til at de havde fundet deres ting igen, og havde besluttet sig for at gå tilbage til opholdsstuen. Det kunne Psyche sådan set godt forstå. Hvis hun var dem havde hun gjort det samme; efter hun havde kastet en forbandelse over ham der havde kastet hendes lektier ud over hele gulvet.

_{SO THIS POST IS FOR THAT SPECIAL PERSON I CALL Jake Dunham AND IT JUST SO HAPPENS TO BE done! THERE ARE ABOUT 282 WORDS IN THIS POST SO THAT SHOULD BE GOOD. SHE LOOKS SO GOOD WEARING THIS FANCY OUTFIT clicky. OH! BEFORE I FORGET, I WANTED TO TELL YOU THAT . . . . CREDIT FOR THIS TEMPLATE GOES TO BUNNYA! OF CAUTION 2.0.}

[Jake Dunham]

Jake lagde hovedet lidt på skrå mens han betragtede hende " så du hader altså Mugglere? kalder du dem så også mudderblod når du støder på nogen af dem eller er dit had ikke helt så slemt?" spurgte han helt alvorligt. " og hvad mener du med at ruske op i jer andre?Hvem tror du jeg holder med" spurgte han undrene. han havde aldrig rigtig følt sig som en del af en gruppe. Så hvis det var burning day hun snakkede om var han ligeglad. hans problem lå jo mere i at Han var en muggler født magiker og ikke hverken halv eller fuldblods magiker. Men det vidste hun jo ikke, Da han aldrig havde fortalt hende det. Han stirrede alvorligt på hende, selvom han vidste at hun havde et hidsigt tempramang var han ikke bange for hende. Han mente ikke at han havde noget at frygte fra hende.

[Psyche Hestia Guillotine]

LOVE, GIVE ME LOVE, GIVE ME LOVE
_{I DON'T NEED IT, BUT I'LL TAKE WHAT I WANT FROM YOUR HEART
G I M M E M O R E G I M M E M O R E G I M M E M O R E}

Psyche blev siddende i stolen og så op på Jake, selvom hun så småt begyndte at føle sig angrebet. Hendes håb var at han ville køle lidt ned, hvis hun blev ved med at virke rolig. Desværre var det også begrænset hvor længe hun kunne være rolig, når hun havde det som om han angreb hende. "Jeg sagde ikke at jeg hader mugglere.. Jeg hader heller ikke pest, så længe jeg ikke får det" Hendes stemmeføring var rolig, og bar bestemt ikke præg af den politiske debat, samtalen var ved at udvikle sig til. Hun holdt sig i en neutral tone, og så igen på Jake, efter at have betragtet sine hænder lidt "Desuden Jake, så er mudderblod et meget stærkt ord, så man skal være sikker på at man rent faktisk siger det til nogen der er det... Ikke bare en man tror er det" Hun løftede sigende sit ene øjebryn, som for at vise at hun betragtede det som en selvfølge.

Han stirren irriterede hende, så der gik ikke lang tid før hun rejste sig op i en voldsom bevægelse. Det var egentlig ikke fordi hun var vred, men mere for at forsvare sig, mod det angreb hun syntes hun blev udsat for. "Hold op med at stirre på den måde Jake, du ligner jo en...." Psyche stoppede sig selv, da det gik op for hende at hun havde være lige ved at sige mudderblods-psykopat.
Hun var stille et øjeblik, og valgte i stedet at svare på hans spørgsmål "Jeg mente de andre kollegier, men nu hvor du spørger, tror jeg helt sikkert ikke du holder med mig!" Hun havde hævet sig stemme, og så på ham med et advarende blik.

_{SO THIS POST IS FOR THAT SPECIAL PERSON I CALL Jake Dunham AND IT JUST SO HAPPENS TO BE done! THERE ARE ABOUT 283 WORDS IN THIS POST SO THAT SHOULD BE GOOD. SHE LOOKS SO GOOD WEARING THIS FANCY OUTFIT clicky. OH! BEFORE I FORGET, I WANTED TO TELL YOU THAT . . . . CREDIT FOR THIS TEMPLATE GOES TO BUNNYA! OF CAUTION 2.0.}

[Jake Dunham]

Jake lagde armene over kors mens han betragtede hende og han overvejede lidt at fortælle hende at han var en muggler " så det vil sige, du hadder ikke mugglere før de er i nærheden af dig?" Han ville ikke lade hende slippe så let. Han ville ikke finde sig i at blive samlignet med pest. " Dine med kollegianere plejer ikke havde noget problem med at råbe det" sagde han uden bevidst at sige hvem det var de råbte af. Jake ikke så meget som blinkede da hun rejste sig, men tilgengæld kiggede han spørgende på hende da hun afbrød sig selv " en?? jeg ligner en hvad helt præcist" spurgte han iskold. Det var en af de gode ting ved at havde været ven med psyche så længe som han havde. Han kunne forsat være iskold når hun blev vred. "og hvad er det helt nøjagtig som de andre kollegier skal ruskes op i?" spurgte han med skævt smil og gengældte hendes advarende blik samtidig med at han stoppede med at havde armene over kors og kort lagde sin hånd over sin baglomme hvor hans tryllestav var. Da han var ret sikker på at hun ikke ville blive glad for at finde ud af at han var en muggler og han var allerede begyndt at havde et let had til hende efter at være blevet samlignet med pest.

[Psyche Hestia Guillotine]

LOVE, GIVE ME LOVE, GIVE ME LOVE
_{I DON'T NEED IT, BUT I'LL TAKE WHAT I WANT FROM YOUR HEART
G I M M E M O R E G I M M E M O R E G I M M E M O R E}

Hendes øjne begyndte langsomt at skifte til en gule farve, men sorte skæl nærmest begyndte at krybe frem fra hendes ryg og ned over hendes hals og kraveben, som stod tydeligt frem i den halvåbne skjorte. "Det vil sige at jeg ikke hader mugglere før de stirrer på mig som psykopater, og du ved udmærket godt at jeg ikke er ligesom de andre!" Hun stod efterhånden og råbte ham direkte op i ansigtet. Hun råbte godt nok ikke helt endnu, men hendes stemme var bestemt oppe i det høje leje. Psyche havde sine grunde til at hade mugglere, fordommene stod ikke alene i det her tilfælde. Hun var 100% sikker på at det var en muggler der havde dræbt hendes mor. Det vidste Jake selvfølgelig ikke. Han troede også det var en jaloux banshee, for det var det hun havde fortalt ham. Hun tvang sig selv til at slappe af, bare nok til at hun ikke råbte. Til gengæld blev hendes stemme meget anstrengt og snerrede "Hvis du så meget som rører den ting brænder jeg den af" Naturligvis havde hun set at han lagde hånden over på sin tryllestav. Selvom han prøvede at være diskret, havde det været naturligt for hende at se hvor han gjorde af sine hænder, og hun kendte ham godt nok til at vide at han havde tryllestaven i baglommen.

Det var en velkendt sag at Psyche kunne frembringe ild fra sine bare hænder, så hun håbede at Jake var fornuftig nok til at tage hendes advarsel alvorligt. Hun tog en dyb vejrtrækning, for selvom hun havde lyst til at rive hovedet af ham, betragtede hun ham stadig som sin ven, og så var hendes selvkontrol en del større end ellers. "Kan vi ikke bare lade det ligge? Du er burning day, jeg er riddler... Det er jo ikke sådan så jeg har gjort dig noget, eller omvendt" Hun undgik bevidst at svare på op til flere af hans spørgsmål, simpelthen fordi hun havde brug for tid til at formulere sig, og hun på ingen måde følte han gav hende den tid.

_{SO THIS POST IS FOR THAT SPECIAL PERSON I CALL Jake Dunham AND IT JUST SO HAPPENS TO BE done! THERE ARE ABOUT 347 WORDS IN THIS POST SO THAT SHOULD BE GOOD. SHE LOOKS SO GOOD WEARING THIS FANCY OUTFIT clicky. OH! BEFORE I FORGET, I WANTED TO TELL YOU THAT . . . . CREDIT FOR THIS TEMPLATE GOES TO BUNNYA! OF CAUTION 2.0.}

[Jake Dunham]

Jake stoppede med at række efter sin tryllestav og stirrede så bare på hende " Jeg er ikke burning Day." han stirrede vredt på hende da han hørte at hun holdt med the riddle " nej jeg er ikke burning day. Jeg er MUGGLERFØDT" det sidste ord nærmet råbte han af hende. Så kunne det måske være at hun forstod hvorfor at han var så vred på hende over det hun havde sagt. Der var flere af de få slanger som stadig var tilbage i krypten som kiggede op da han råbte det til hende. Men ærgelig talt var det hende han var mest bange for i den her situation da han kunne se de gule øjne og de sorte skæl som hun langsomt var begyndt at få. Han trådte nogle skridt væk efter at han havde sagt det til hende bare for at være på den sikre side. Da hun havde indrømmet at hun var riddler vidste han at de nok ikke ville være venner mere, men der imod fjender. Især da han vidste at The Riddle var meget lig voldemort og hans dødsgardisters holdning.

[Psyche Hestia Guillotine]

LOVE, GIVE ME LOVE, GIVE ME LOVE
_{I DON'T NEED IT, BUT I'LL TAKE WHAT I WANT FROM YOUR HEART
G I M M E M O R E G I M M E M O R E G I M M E M O R E}

Der gik omkring to sekunder, før det rent faktisk gik op for hende, hvad han havde sagt. Mudderblod! En af hendes gode venner var beskidt mudderblod! Hun følte sig et millisekund en smule såret, men hun var hurtigt forbi det, og i stedet følte hun sig vitterligt bedraget. Ja, for det måtte jo være et bevidst valg at han aldrig havde fortalt hende det. Mangen til bedragerisk mudderblodsunge! Han burde hænges og brændes.
Hun knyttede sine hænder tæt, og hendes øjne blev knebet sammen til tynde sprækker, da hun fulgte efter Jake, mens hans bakkede væk fra hende. Han havde godt grund til at være bange. Normalt plejede hun at forlade rummet, når hun var så vred som hun var, men ikke i dag. I dag havde hun mistet besindelsen 100%, og de sorte skæl der dækkede hele hendes halsområde klargjorde det tydeligt. "Hvor vover du at råbe ad mig?" hendes stemme var ikke andet end en svag hvislen, der kun lige akkurat slap over hendes læber. Når det kom fra hende, hvad en hvislen altid langt mere skræmmende end en råben. Hun var aldrig rigtigt sur når hun råbte. Råb var advarslen, der kom lige før hvislen og snerren.

Hun gik tættere på ham, og tallet være de høje sko, var hun lige nøjagtigt høj nok, til at de ikke virkede latterligt, når hun truede ham. "Beskidte og bedrageriske mudderblods unger som dig, har ingen ret til at være her, og endnu mindre ret til at tale til fuldblodshekse" Hun stirrede vredt på ham, med gennemborende gule øjne og en lav knurren trængte op gennem hendes hals, mens hendes skjorte flækkede i ryggen, og to sorte skællede vinger dukkede frem derfra. Den lille del af hende, der kunne huske at de havde været venner for lidt tid siden, bad til at Jake ville sige at det bare var en joke, men den del blev hurtigt opslugt og fortæret, at den rasende del der ønskede at han ville falde død om lige på stedet.

_{SO THIS POST IS FOR THAT SPECIAL PERSON I CALL Jake Dunham AND IT JUST SO HAPPENS TO BE done! THERE ARE ABOUT 334 WORDS IN THIS POST SO THAT SHOULD BE GOOD. SHE LOOKS SO GOOD WEARING THIS FANCY OUTFIT clicky. OH! BEFORE I FORGET, I WANTED TO TELL YOU THAT . . . . CREDIT FOR THIS TEMPLATE GOES TO BUNNYA! OF CAUTION 2.0.}

[Jake Dunham]

Da hun trådte tætter på ham iført sine skæl kiggede han direkte tilbage i hendes øjne. Det var måske en fejl ved ham, men han nægtede at frygte nogen som helst uanset hvem eller hvad det var. " Ja jeg vover. og jeg er ikke bange for dig Psyche, ej heller er jeg bange for dig når du får skæl som nu." han vidste godt at det var en fejl at tirrer hende endnu mere, men hvad pokker det var han egentlig lidt ligeglad med lige nu. Da hun sagde at hun var fuldblods heks kunne han ikke lade vær med at grine dog var det ikke en varm og venlig latter men mere et koldt og hånende grin "Du er ikke Fuldblods. Du er halvblods og du skal ikke tro at jeg hopper på det der fuldblods snak." Han stirrede hende koldt ind i øjenen hvilket nok ville havde fået det fleste til at tage et skridt tilbage eller to. men da hun jo var en Willie og en meget vred en af slagsen regnede han ikke med at det ville ske. Han kiggede kort bag ved hende for at se om der var andre elever i krypten da han godt kunne ane at det her ville gå voldsomt for sig før eller siden. Dog var de sidste slange stukket af da hun forvandlede sig. Han knyttede hænderne lidt og kiggede så igen koldt ind i hendes øjne.

[Psyche Hestia Guillotine]

LOVE, GIVE ME LOVE, GIVE ME LOVE
_{I DON'T NEED IT, BUT I'LL TAKE WHAT I WANT FROM YOUR HEART
G I M M E M O R E G I M M E M O R E G I M M E M O R E}

Et kort smil der emmede af hån og arrogance viste sig på hendes læber. Hun var efterhånden temmelig sikker på at han var dum. Eller at han led af en personlighedsspaltning, hvor den dumme halvdel havde det med at vinde frem. Ikke at det kunne undre nogen. Alle vidste at mugglere var en fejlbefængt race der ikke gjorde andet end at forurene troldmændenes gener. Desuden stod han der og modsagde sig selv. "Du siger at du ikke er bange, men alligevel bakker du væk og stikker halen mellem benene som den køter du er" Igen var hendes stemme hvislende, og dryppede nærmest af syre. Da han fortsatte med at irritere hende, fortsatte hun naturligvis med at svare igen "Hvad ved du om det, mudderblod!? Ingenting! Nul og niks! Du ville ikke engang vide at du var rent mudderblod, hvis ikke du havde fået det af vide af dine beskidte forældre" Endnu en gang gik hun tættere på ham, og snart stod de så tæt at de ville have rørt ved hinanden, hvis ikke det var fordi Psyche bevidst holdt en lille afstand mellem dem.
"Den troldmand der dræbte din ven, begik tydeligvis en fejl, da han ikke tog dig med i købet" Engang for længe siden, havde Psyche hørt den historie og opført sig forstående, selvom hun godt havde fået at vide at vennen var muggler. Nu var den bare endnu en ting hun kunne bruge mod ham. Hun trådte kort et skridt tilbage, som om hun havde tænkt sig at skride. Så ombestemte hun sig. Med en hånd, der endnu ikke var udviklet til kløer, men dog stadig havde de skarpe og lange negle, hun havde til hverdag, langede hun i en hidsig bevægelse ud efter ham. Hendes håb var nærmest at rive et af hans øjne eller lignende ud, men hvis hun ramte ham, var det nok mere realistisk at hun efterlod fire eller fem rivemærker.

_{SO THIS POST IS FOR THAT SPECIAL PERSON I CALL Jake Dunham AND IT JUST SO HAPPENS TO BE done! THERE ARE ABOUT 318 WORDS IN THIS POST SO THAT SHOULD BE GOOD. SHE LOOKS SO GOOD WEARING THIS FANCY OUTFIT clicky. OH! BEFORE I FORGET, I WANTED TO TELL YOU THAT . . . . CREDIT FOR THIS TEMPLATE GOES TO BUNNYA! OF CAUTION 2.0.}