En simpel opgave.....

[Grace Kennith]

Not everything that blooms in the night is dangerous...
but nothing is completly harmless either...

Grace nynnede ganske dæmpet og beroligende en gammel vuggevise, som hun kom ind gennem de store dobbeltdøre, der førte fra den inderst del af drivhuset til den ydre. Foran sig skubbede hun langsomt et lille, firkantet rullebord, hvorpå en enkelt stor krukke stod med en endnu større plante i, der han ud over alle siderne. Planten havde slynget et par ranker over hendes skuldre, hvis mørke olivengrønne farve faldt glimrende ind i hendes noget lysere olivengrønne skjorte og dens hoveder svajede ganske stille i takt med hendes nynnen, som fornemmede den den tydeligt. Med hende vel inde i den ydre del af drivhuset gled dørene i igen og ville kun åbne sig for de, der havde special tilladelse til at komme i den del. Det var på ingen måder ufarlige planter, som husede det indre og kun de ældste af eleverne, der havde valgt at fortsætte med faget efter deres UGL'er kunne opnå adgangen.

Stadig nynnende stoppede Grace rullebordet ved siden af det store arbejdsbord i midten af den åbne plads foran dørene, som hun normalt brugte til at vise planter frem på. I dag skulle det dog ikke bruges til at vise frem, men til at omplante. Hun strøg fingrene af i sine slidte og allerede jordplettede jeans, før hun tog fat om krukken og løftede den over på bordet. Der stod hun helt stille til den øgede bevægelse i plantens øvrige ranker og stængler hørte op og alle dens hoveder ikke længere var vendt opmærksomt mod hende. Hun strøg blidt fingrene over rankerne på sine skuldre før hun langsomt befriede sig fra dem og lod dem synke ned langs krukkens sider. Det gav et par ryk i dem og uden varsel slog den ud mod det sted hendes hånd havde været da hun slap den.

Hun smilede skævt til planten og forlod den til at falde ned, mens hun hentede en stak af små krukker og en sæk med jord hen til bordet. Det var på tide at tage de små fra, som moderplanten beskyttede med en nidkærhed, der virkede som mere end bare instinkt og som ville kræve både mod, ro, sikre hænder og tålmodighed. Det sidste var ikke noget der kendetegnede den elev hun havde besluttet skulle hjælpe, som del af dennes eftersidning, men måske opgave ville lære hende noget af den. Hvis ikke ville pigen få plantens kærlighed at føle - og det var ikke kærlighed til mennesker! Hun så over mod dørene ud, som befandt sig i den fjerneste ende fra hvor hun stod og ventede med en fortsat dæmpet nynnen.

Tag: Molinda Carter
Sted: Drivhusene
Tid: Sen eftermiddag
Ord: 479
Note: -

[Molinda Carter]

Dørene gik op og ind trådte selv sammen elev som der var blevet valgt til denne kærlige opgave, selvom det ikke just var et kærligt billed som denne elev udgav.
Fra bunden af og op gav hun et rimeligt gnaven og ondt image idag, på fødderne bar hun sorte læder støvler, besat i kanten med sølv farvede nitter og med remmer der gik hele vejen op til hendes knæ, selvom man ikke kunne se det på grund af kappen hun bar, hun var i den normale skole uniform, hun skulle ikke nyde noget af at få hendes normale makeup gjort beskidt.
Hun havde et par sorte læder og nitte armbånd hængende om det ene håndled, om hendes hals hang der endnu et sort læder og nitte halsbånd.
Hendes makeup var præcis ligeså negativ, hendes øjne var kraftigt sort optegnede med eyeliner, og hendes læber var præcis ligeså sorte imens hendes hud idag var usædvanlig blev.
Hendes hår der ellers normalt var faverigt og stod i sjove frisurer, var idag sortere end sort, ja en eller anden havde ladet hende få fingre i noget hårfarve, det ville dog blive vasket ud i aften, og lå helt glat ned omkring hendes ansigt som en anden vampyr.
Hun havde skærmt et par elever i løbet af dagen og bare tanken fik hende til at grine, men hvorfor hun ligenu var der var ikke en sjov ting.

Hun havde været til Biologi tidligere idag, ingen forstod hvorfor hun havde valgt at tage det videre når hun tydeligt hverken kunne lide eller var god til faget, men når man ville gøre det hun ville efter skole, så mådte man jo helelre have kendskab til planter og sådan, så her var hun, prøvede desperat at holde sig over en dumpe karakter.
Alt var gået fint nok idag, de havde skullet tage sig af nogle tornede planter der kastede torne efter dig hvis du ikke lukkede der blomster med det samme, og de havde skullet klippe blomsterne af, men et øjeblik havde hun været uopmærksom da hun havde bemærket sit eget spejlbilled i drivhusets væg, og havde tjekket sin makeup, og så havde tornene fået hende lige i skulderen.
Det havde ikke været specielt smertefuldt, men havde været en stor fejl, tornene kunne havde ramt en anden, eller fået hende seriøst, så nu var hun her, endnu engang.
Biologi måtte være det fag hun fik flest eftersidninger i, men det var ikke hendes skyld at hun kunne ser sig selv i væggene..eller at hun nød at kigge på sig selv så meget, ja hun var narcesistik..hvad havde folk tænk sig at gøre ved det.
Men hun tog det med stiv arm og kom gående ind igennem døren og sagde med et grin til professoren.
" Vi må holde op med at ses på denne måde Professor."

[Grace Kennith]

Not everything that blooms in the night is dangerous...
but nothing is completly harmless either...

Grace lod planten stå på bordet i midten, mens hun gik ud den ene væg og de bregnelignende planter der voksede der. De havde mere end en funktion i drivhuset. ikke nok med at de skyggede passende for solens skarpe stråler for de der var plantet nedenfor dem, de var også langt ude i familie med den ikke magiske plante Aloe og havde som den healende evner, blot mere udtalt. Dens bredde, lettere gennemsigtige blade kunne bruges til forbindinger så vel som knuses til en nyttig modgift mod Ferocious maimelious. Hun plukkede tre af de mindre blade og tog dem med hen til et af de ledige arbejdsborde, hvor en morter stod klar. Der knuste hun bladene og blandede massen op med vand i to glas.

Døren udefra gik i det op og tunge skridt ledsaget af lyden af metal mod læder og stof trængte igennem stilheden efter at hun selv var holdt op med at nynne. Grace vendte sig rundt, men blev stående hvor hun stod til pigen var nået helt hen til det åbne område omkring fremvisningsarbejdsbordet. Hun besvarede pigens dumsmarte, for ikke at sige flabede hilsen med et løftet øjenbryn og et sarkastisk smil, mens planten drejede alle sine hoveder om mod Molinda og blev helt stille, som vejrede den efter en grund til at hugge. Grace så det og der gled et tvetydigt glimt frem i hendes blik og smil, før hun svarede på hilsene fra før med blød og dæmpet stemme. "Det må vi, frk. Carter, men det ville jo kræve en ændring mere radikal end dit farveskift..."

Så gik hun roligt og næsten lydløst nærmere bordet. Hendes bevægelser var glidende og virkede dårligt som bevægelser, før hun stod ved bordet og langsomt lagde en hånd på den nærmeste stængel. En skælven gik gennem den og et enkelt af hovederne drejede sig om mod Grace, mens hun atter tog ordet. igen var hendes stemme dæmpet og blød som fløjl. "Dette er en Ferocious Maimelious, en meget sjælden caribisk plante, som der kun findes ganske få voksne eksemplarer af i England og to af dem bor her. Som du kan se er den en af de større kødædende planter. Hende her er kun tolv år gammel og langt fra fulgt udvokset endnu." Hun smilede kort til pigen, før hun fortsatte. "Og jeg siger hun, for det er hvad hun er." Hun rakte ned og løftede forsigtigt og dræbende langsomt op i de nederste blade, der hang ud over krukken og skjulte kanten af denne og al jorden. Da bladet blev løftet dukket et lille hovede op, som var en tro kopi af moderplantens store frem og åbnede sig i forventning om en godbid.

"Her ser du dagens opgave. Spirene eller ungerne, som de fleste kalder dem, er gamle nok til at blive gravet fri fra deres mor og flyttet til deres egne krukker." Hun så opmærksomt undersøgende på pigen og smilede udfordrende. "Det vil kræve opmærksomhed, snilde og ikke så lidt af tålmodighed." Hun slap bladet og lod det falde ned over kanten på krukken igen, mens hun trak sig et skridt baglæns. ud af det blå slog hun et højt knald med tungen og undgik så med en øvet lethed hovedet der snappede ud efter hende. "Ja, den bider." Hun vendte sig atter fuldt mod pigen, fangede hendes blik og holdt det fast. "Den reagere aggressivt på høje lyde og pludselige bevægelser, så bevæg dig langsomt og velovervejet. Dens bid er giftigt, men det er langsomt virkende og jeg har modgiften klar. Ellers står krukker og jord klar." Hun nikkede mod de to ting og vendte så sit blik afventende tilbage mod pigen. "Så lad mig se hvordan du vil gribe det an."

Tag: Molinda Carter
Sted: Drivhusene
Tid: Sen eftermiddag
Ord: 711
Note: -