|
Post by Betrys Morgan Griffith on Aug 9, 2011 18:45:30 GMT 1
there will never be a dawn • that breaks the spell surrounding us • Eksamenerne var lige om hjørnet, og Betrys havde udmattet af al løsning bevæget sig ud i gården for at unde sig selv lidt tid uden bøger om troldetraktater og eliksiropskrifter. Lyset udenfor var skarpt og blegt efter en hel dag inde på biblioteket, men den friske luft var velkommen, og hun tog en dyb indånding. Vejret var lummert, og ud af øjenkrogen registrerede hun de grå regnskyer, der hang lavt på himlen og på en eller anden måde retfærdiggjorde, at hun havde været indenfor hele dagen. Skoletasken lå i sikker forvaring oppe på sovesalen, som Betrys havde rundet, inden hun var smuttet udenfor. I farten havde hun ikke fået andet end den grå uniformssweater med sig, og nu måtte hun bittert erfare, at det slet ikke var tøj nok i den friske vind. Det var dog ikke besværet værd at gå tilbage og hente en kappe, så Betrys trak lidt op i knæstrømperne og gav sig til at vandre frem og tilbage, mens hun rystede armene i et forsøg på at få varmen en smule. Ud af de elever, der befandt sig gården, var der kun få, der så i hendes retning, men ingen syntes at bide særligt mærke i hendes opførsel. • gabriella mcculloch •
|
|