Emmett Maeleachlainn James Thorne
Aug 5, 2011 12:34:52 GMT 1
Post by Emmett Thorne on Aug 5, 2011 12:34:52 GMT 1
FULDE NAVN Emmett Maeleachlainn James Thorne.
ALDER 21 år.
FØDSELSDAG d. 2. oktober.
KØN Hankøn.
LOYALITET Emmett deltager ikke i de elevstyrede politiske grupper, men var i sin tid enig i hvad Burning Day udrettede (eller forsøgte at udrette).
NATIONALITET Halvt engelsk, halvt irsk.
BLOD Halvblods.
RACE Varulv.
TRYLLESTAV En slåenstav der egner sig ganske udmærket til pyroteknik. Den er fjorten tommer lang og har en kerne af dragehjertebånd. Staven er let bøjelig.
KÆLEDYR Emmett har hverken kat, ugle, rotte eller tudse, men derimod en stor og lykkelig HUND. Det er en fireårig tæve ved navn MAXINE.
KOST Emmett har aldrig haft en kost eller har aspirationer om at anskaffe sig en. Da han gik i skole, var de koste skolen stillede til rådighed nok til at tilfredsstille hans behov, mens han efter sin skolegang ikke har haft brug for en.
TIDLIGERE KOLLEGIUM Emmett gik i sin tid på Gryffindor og han nærer fortsat varme følelser for sit gamle kollegium.
BESKÆFTIGELSE Godsforvalter på Hogwarts.
PATRONUS Hans bedste minde er fra Hogwarts, han og hans to tætteste venner samlet i opholdsstuen. Han kan ikke huske hvad de talte om, men det er blot synet af deres grinende ansigter og måden han havde det indeni på det tidspunkt der går igen i hans tanker. Emmett har aldrig været i stand til at fremmane en fuldbåren patronus, og har kun en enkelt gang anet antydningen af noget der lignede poter.
BOGGART Fuldmånen.
DEMENTOR Første gang han gik igennem forvandlingen til en varulv.
DRØMMESPEJLET Emmetts mest inderste ønske er at blive befriet for den forbandelse der blev kastet over ham da varulven bed ham. Tanken om aldrig at skulle gennemgå den smertefulde forvandling igen er den lykkeligste han har, om end umulig. Foran et drømmespejl ville han stå i menneskeskikkelse med fuldmånen svævende over hovedet.
AMORTENTIA Maxines pels, blåbærrom og fugtig jord (og i al hemmelighed luften af råt kød, skønt han aldrig ville nævne det for en sjæl).
VERITASERUM En af Emmetts tætteste hemmeligheder er selvfølgelig hvad han er. Men hvad mere er, så ville han af hele sit hjerte ønske at han havde afsluttet sit sidste år på Hogwarts og derfor ikke stod så komplet uden andre jobmuligheder som nu. Ikke mange vil ansætte en varulv uden F.U.T’er.
FACECLAIM Jensen Ackles.
UDSEENDE
» Hår: Emmett har aldrig været typen der brød sig om længere hår og har af mere end bare praktiske grunde altid holdt det relativt kortklippet. Håret er en genstridigt og har en ikke særlig særpræget lysebrun farve.
» Øjne: Emmetts øjne er grønne og i direkte sollys træder farven tydeligt og klart frem. Emmetts familie på moderens side har alle den samme farve grønne øjne og har noget nær altid været et kendetegn for Gallagher-slægten.
» Kropsbygning: Emmett er høj og måler lige under to meter. Han har altid været robust bygget og med arbejdet som Godsforvalter er han blevet mere eller mindre muskuløs, for det fysiske arbejde har klart sat sit præg. Han har aldrig rigtigt været ranglet som sådan, men alle eventuelle rester er efterhånden helt væk.
» Særlige kendetegn: At være varulv sætter sine spor og tværs over venstre skulder har Emmett et grumt udseende ar fra hvor han som tretten-årig blev bidt af en varulv. Det er tydeligt og han afskyr det som pesten.
INTERESSER Natur, magiske væsener og familie.
PERSONLIGHED Emmett har altid været nede på jorden, afslappet og venlig. Han var ofte typen der sad tilbagelænet og tilføjede vittige eller ironiske kommentarer til en samtale og var kendt som alles ven. I perioden efter han blev bidt af varulven ændrede han sig dog drastisk, blev indelukket og tilbageholden, men som årene er gået og han er kommet rigtigt tilbage til livet er den gamle Emmett så småt tilbage igen.
Han er en person der holder til at lytte til andres frustrationer uden selv at gå i spåner. Der er ingen tvivl om at han er en loyal fyr og holder uendeligt meget af sine allernærmeste, i forbindelse med at han ikke lader mange komme særligt langt ind, i frygt for at hans mørke hemmelighed skal blive afsløret. Det er til stadighed kun staben, hans forældre, to bedste venner fra skoletiden og hans lillesøster der kender til hans lodne hemmelighed, og han vil gøre alt for at beskytte den.
Der er ingen tvivl om at han altid har været med faste meninger og det hænder at det løber af med ham over lidt for små ting. Især op til en fuldmåne kan han fremstå lidt kort for hovedet og ende med at lyde mere grov end det er intentionen, skønt han egentlig ikke ønsker at volde nogen harme. Han forsøger så vidt muligt at opveje perioderne med sine bedre sider, såsom hjælpsomhed og humor, men i al hemmelighed foretrækker han at blive ladt alene når tingene kammer over. Her er skoven blevet hans tilflugtssted, den evige kærlighed til naturen aldrig falmet. I værste fald tyer han til søsteren Elisia, eller den betryggende tilstedeværelse af hunden, Maxine.
FAR James Christopher Thorne, 51 år, fuldtidsansat ved et skrivebord i Gringotts og tidligere Forbandelseshæver, mugglerfødt.
MOR Deirdre Caitria Thorne [née Gallagher], 50 år, ansat i Apoteket i Diagonalstræde efter netop at have opsagt en mindre stilling i Gringotts, fuldblods.
SØSKENDE Elisia Deirdre Claire Thorne, 16 år, Ravenclaw.
FØDSELSSTED Portglenone, Irland.
HJEMBY Hogwarts, Skotland.
FAMILIEKÆLEDYR Familien derhjemme har både en ugle og en dvask kat.HUSALF
HISTORIE Deirdre Gallagher var den eneste datter af Maeleachlainn og Gwendolynn, en hjertelig og åbensindet pige der hele sit liv var vant til at tingene artede sig efter hende. Skønt Deirdre var en fuldblodsheks af gammel slægt, nærede hun varme følelser for folk af anden magisk eller ikke-magisk herkomst, og da hun i en alder af nitten fandt kærligheden i en næsten jævnaldrene troldmand, mugglerfødt og et kendt, men aldrig familiært fra skoletiden fandt Deirdre Gallagher sig i en situation hun aldrig havde mødt.
For unge Deirdre havde altid været beundret, den strålende og bedårende pige, men hvor meget hun end gjorde sig til, synes den ældre James at være upåvirket af hendes opførsel. De arbejdede begge i Diagonalstræde, hun som nyudklækket assistent for en af de ansatte troldmænd i troldmandsbanken der trofast styrtede frem og tilbage med papirer og kaffe, mens han var en uafhængig og eftertragtet Forbandelseshæver der strøg mellem kontoret og diverse eksotiske mål fyldt med uopdagede skatte. Deirdre var i syv sind, ensom i sin lejlighed i Diagonalstræde, mens resten af hendes familie var i Irland og den mand hun i al hemmelighed fantaserede om på stille aftener knap ænsede hendes tilstedeværelse. Arbejdet i banken syntes at være trivielt hver gang James var i udlandet og så snart han var på kontoret pumpede adrenalin gennem hendes årer hver gang hun fangede et glimt af ham.
Om det var måden han ikke engang ænsede hende på eller hans dragende, uopnåelige væsen der langt om længe drev hende til at tage mod til sig (Deirdre havde aldrig i sit liv været nødt til selv at komme tættere på en mand hun begærede) og beslutsomt søge ham ud efter lang tids dagsdrømmeri var hun ikke klar over, kun at det i virkeligheden var meget mere katastrofalt end hun nogensinde havde kunnet forestille sig, selv i sine værste mareridt.
For trods hendes intentioner om at storme ind på afdelingen i al sin glans, led planen et abrupt knæk da synet af James med armen om en anden underskøn kvinde mødte hende og i sin pludselige iver for at komme væk fra scenen snublede Deirdre over sine egne fødder i et virvar af papirer og varm kaffe. Og netop da Deirdre troede at ydmygelsen ikke kunne være større, samlede et par stærke hænder hende op fra stengulvet og hun mødte et blik der fik hendes knæ til at give efter af en helt anden grund.
Vidste Deirdre i det øjeblik at James Thorne var manden hun ville få sin lykkelige kærlighedsfortælling sammen med, at de ville få både hus, have og børn i en lille boble af lykke? At kvinden under James arm blot havde været hans søster der var kommet et smut forbi arbejdspladsen for at besøge sin bror? Nej, det vidste hun ikke. Men da James endelig rigtigt så Deirdre Gallagher, da var han ikke i tvivl.
Skønt Deirdre og James fortælling varede ved i mange år, er det ikke dem der er eventyrets midtpunkt. For elleve år senere bragte Deirdre en velskabt dreng til verden og denne dreng blev grundlaget for endnu en tragisk såvel som lykkelig historie. Elleve år efter James tog Deirdre med storm mødte Emmett Thorne for første gang verden.
Emmett var alle dage en rask lille rod der hellere ville skrabe knæene på jorden end at sidde stille indenfor og der var aldrig en dags tvivl om at han havde magien strømmende gennem blodet. Time efter time kunne han sidde tryllebundet i toppen af et træ og kærtegne blomsterknopperne hver for sig og lade dem springe ud i al sin flor. Han elskede naturen og den var hans fortrolige, med kun en ting der overskyggede overdådigheden. Elisia Thorne. Elisia blev født fem år efter Emmett, men fra det øjeblik var hun hans øjesten. Der var selvfølgelig uenigheder, men trods det havde de to søskende – trods aldersforskel – et nært knyttet bånd til hinanden og så snart Elisia blev gammel nok i en alder af fem, var hun Emmetts eneste fortrolige.
Det knuste ham næsten da en stor og vigtig slørugle strøg igennem køkkenvinduet og lod et enkelt, tungt brev falde fladt på bordpladen, dets segl velkendt for alle omkring. Tiårige Emmett stod med et ben i hvert hav. På den ene side var der skolen, det fantastiske slot han havde hørt fortælling efter fortælling om, det slot han mange nætter havde drømt om at sætte sine egne ben i, og så alligevel på den anden side… Elisia, der umuligt var i gode hænder andet end i hans.
Alt dette gled dog i baggrunden første gang det skarlagenrøde tog tårnede sig op for hans blik og forventningerne til den nye tilværelse steg i vejret. Emmett ville aldrig glemme hvordan han havde det første gang han satte sig om bord, de venner han allerede der skabte sig og det allerførste glimt af hans nye hjem, Hogwarts. Han ville altid huske hvordan hans knæ rystede og koldsveden piblede frem på hans pande som han nærmede sig den lille træskammel med den mørnede hat og hvordan lyden af Gryffindor gjaldede ud over hele salen. De første tre år var så fantastiske som intet andet han havde oplevet, omgivet af masser af venner og populær blandt andre. Han kunne intet bedre forestille sig.
Det skulle dog vise sig at den urokkelige glæde ikke ville vare ved. Tretten år gammel og hjemme i sommeren før sit fjerde år, tog Emmett sin lillesøster Elisia der på det tidspunkt havde rundet de otte, en tur med ud i den nærliggende skov om natten, hvor han vidste at en fortryllende lysning kunne findes i vildnisset, magisk i måneskær. Deirdre og James var selvfølgelig ikke klar over at begge deres børn på det tidspunkt vævede i overhængende fare, og Emmett der for længst havde tillagt sig dumdristighed og overdreven tiltro til sig selv, følte sig uovervindelig i mørket skønt han ikke vidste hvad der lurede.
Et gennemtrængende hyl der fik hårene til at rejse sig i nakken ville for evigt være brændt fast i hans hukommelse og ligeledes ville det der skete sekundet efter. Emmett havde aldrig set en fuldvoksen varulv på andet end billeder, billeder der på ingen måde svarede til virkeligheden. Den var stor, større end noget han nogensinde havde set og knurrede på en måde der fik dem til at ryste af skræk.
Netop som den sprang, beredt på at angribe, reagerede Emmett instinktivt og mærkede de skarpe hugtænder bore sig fast i hans skulder, lige som han skubbede søsteren til side. Smerten var ubeskrivelig og bevidstheden var langsomt gledet væk, først genvundet i et hvidt lokale omgivet af healere mange timer senere.
Fra det øjeblik var unge Emmett Thornes liv ændret for altid. Han var ikke længere den samme upåvirkede dreng han havde været før og han følte sig tom ved tanken om at skulle tilbage til skolen, velvidende om hvad han nu var og hvordan folk ville afsky ham hvis de nogensinde fandt ud af det. Emmett havde aldrig i sit liv følt sig så alene, skønt han havde venner der nægtede at give slip på ham selvom han trak sig væk fra dem. Han havde været en ganske god elev i skolen med udmærkede karakterer og han havde drømt om at gå i sin fars fodspor, længtes efter at komme til steder som Egypten eller Colombia som Forbandelseshæver, men de drømme blev hurtigt låst inde i en lille kasse. Hvem ville nogensinde hyre en varulv?
Det blev mere og mere umuligt for ham at følge med i skolen, tynget ned af bekymringer og frygt, samt den fysiske udmattelse af forvandlingerne og halvt igennem det sjette år blev det for meget. Det var første gang Emmett stod ansigt til ansigt med Humphrey Maverick, der til Emmetts store forbavselse tilbød ham at han kunne blive på skolen, som Emmett selv smed håndklædet i ringen. Skolens Godsforvalter var efterhånden blevet svag på sine ældre dage og havde brug for hjælp. Emmett vidste at arbejde andre steder nærmest ville være en umulighed og han var ikke sen til at slå til. Han havde altid elsket Hogwarts, og stod nu med udsigt til at lære flere at dets hemmeligheder at kende end nogen elev.
Atten år gammel overtog Emmett posten helt, som den gamle gik på pension og har siden da fungeret som Hogwarts’ Godsforvalter.
C-BOX NAVN Eddie.
ALDER 16.
KONTAKT PM, helst.
ANDET MCSB.
