Skye Ireland Hayes-Jenkins
Oct 4, 2011 21:07:48 GMT 1
Post by Skye Hayes-Jenkins on Oct 4, 2011 21:07:48 GMT 1
FULDE NAVN Skye Ireland Hayes-Jenkins
ALDER 16 år
FØDSELSDAG 1/10 2066
KØN Pige
LOYALITET Hallows. Hun er et meget aktivt medlem i gruppen, og kan godt være svær at komme udenom til gruppemøder. Ud over det er hun også meget aktiv i muggler-politik.
NATIONALITET Engelsk
BLOD Halvblodet, hvis man virkelig skal sige noget. Hendes far er muggler, og hendes mor er egentlig kvartblodet.
RACE
TRYLLESTAV Cypres, 10 tommer præcist, kerne af vingefjer fra en pegasus
KÆLEDYR Jandaya parakeet, papegøjen hedder Charlie-Ray Stevens (Charlie i daglig tale) og er en 15 år gammel han, som Skye fik af sine forældre på hendes 5-års fødselsdag. Hun har haft den længe, og snakker utrolig meget til/med den, så den har efterhånden lært et par sætninger og tricks. Den har f.eks. en tendens til at råbe "rød front", "ned med tyrannen" eller "wear your own damn fur" i tide og utide. Desuden har Skye lært den at "skrive" med en fjerpen, hun prøvede at lære den at skrive sit eget navn, men gav op da den kun ville lave kruseduller. Desuden kan den finde ud af det klassiske "penge i banken"-trick og lidt andre småting. Charlie tilhører en enormt intelligent race af papegøjer, og har overhovedet ikke svært ved at lære nye tricks.
Den opholder sig skiftevis i ugleriet og hos Skye, men hovedsageligt hos Skye da den ikke kommer så godt ud af det uglerne.
KOST Firebolt, en version som var splinterny i 2080 og stadig flyver udemærket
KOLLEGIUM Hufflepuff
ÅRGANG 6. årgang
PATRONUS Patronussen tager form som en Golden Conure, og fremmanes ved mindet om at genfinde tvillingsøsteren, som ellers var blevet sat op til adoption ved fødslen. Fuglen er kendt for at være social og legeyg, og er meget farverig, så på den måde passer den meget godt til Skye. Desuden sender den også tanker om papegøjen Charlie, som hun er enormt glad for.
BOGGART Tager form som en løs tyr. Skye har ikke nogen egentlig oplevelse der har gjort hende bange for tyre, men hendes bedsteforældre har en gård, og hun bliver altid advaret om tyren når hun er derude, så derfor føler hun sig ret sikker på at den er meget arrig.
DEMENTOR Faktisk er Skyes værste minde, dengang hun fik brevet fra Hogwarts. Hun var lidt af en tryghedsnarkoman som barn, og den usikkerhed og uvidenhed hun havde når det kom til Hogwarts, gjorde ideen om at skulle dertil frygtelig for hende. Det var først noget tid inde i første år, at hun rent faktisk begyndte at vænne sig til tanken om at skulle gå i skole der.
DRØMMESPEJLET Viser mugglere og magikere der hjælpes ad og kan færdes mellem hinanden i ro og orden. Intet had, ingen frygt, intet andet end harmoni og medmenneskelighed. Skye har set hvor godt hendes forældre harmonerer sammen, og er vokset op i et hjem der på en fornuftig måde kombinerede magi og mugglernes verden. Hun tror på at mugglere og magikere sammen ville kunne udrette mange store ting, hvis bare de kunne acceptere hinanden.
AMORTENTIA
- Jord, som i den helt specielle duft det f.eks. har når man høster kartofler. Det er en duft der stammer fra hendes barndom hvor hun ofte tilbragte sommeren på bedsteforældrenes gård
- Kaffe, fordi det mindre hende om forældrene som er dybt afhængige af koffein. Desuden kan Skye også godt selv lide kaffe, og synes virkelig det dufter dejligt. Specielt om morgenen, eller når man er stresset.
- Vingummibamser, er hendes absolutte yndlingsslik og hun elsker den helt specielle duft man lukker ud i rummet, når man åbner en pose.
- Røg fra bål eller røgelse. Det er svært at sige præcist hvorfor, men det har formodenligt også noget at gøre med bedsteforældrene og eventuelt hendes mor, som altid holder pejsen i huset tændt
VERITASERUM
- Skye er hunderæd for mørke og sover allerhelst med lyset tændt, og undgår for alt i verden at bevæge sig nogen steder i mørke.
- Hun er ligeledes bange for de fleste insekter (ikke edderkopper), og nævner heller ikke det for alle og enhver.
- Sidst men ikke mindst er hun biseksuel, og hælder mere til pigerne end til drengene, en hemmelighed hun håber at tage med sig i graven (bare fordi hun ikke vil fordømmes af tøsevennerne, hvis ikke hun var bekymret for deres reaktion ville gud og hvermand vide det).
FACECLAIM Juno Temple
UDSEENDE
Skye har blondt hår og krøller. Hårets tone ændres lidt efter årstiden, mens krøllerne har helt deres eget liv og nogle gange er store og udgør en hel manke, mens de andre gange næsten er flade, men får hendes hår til at se rodet ud. I en periode havde hun dreadlocks, men det gik over og blev erstattet af korte krøller.
Hendes øjne er grønne og meget udtryksfulde. De plejer at være fremhævet af en smule mascara og måske lidt eyeliner, men står ikke særlig meget frem, fordi hendes vilde hår gerne fanger opmærksomheden før øjnene gør.
Hun er en lav pige, som er spinkel af bygning, et faktum der virkelig står klart frem når hun går i den slags løstsiddende tøj som hun foretrækker. Hun har ikke nogen egentlig stil, men går i det hun tilfældigvis lige kan lide på dagen. Dog tendenserer hun til løse trøjer, eller kjoler, men viser sjældent særligt meget hud. Skoene er altid trainers, da hun føler sig kluntet i høje sko, selvom hun egentlig godt kan finde ud af at gå i dem.
INTERESSER
- Politik (både magiens og mugglernes), for hun har jo stort set fået det tvunget ind sammen med modermælken. Desuden er hun en af de unge der virkelig gerne vil være med til at ændre verden.
- Quidditch, fordi det ganske enkelt er en genial sport som alle burde kunne lide. Hun spiller det i sin fritid, og har længe forsøgt at komme på sit kollegies hold
- Venner, fordi livet simpelthen bliver for kedeligt uden dem. Du kommer ikke specielt langt med noget som helst, hvis ikke du har en ven eller to med på vejen.
- Familie, specielt tvillingesøsteren som først kom ind i hendes liv da hun var 14 år, men som hun alligevel føler en meget stærk tilknytning til.
- Kæledyr, både andres og sit eget. Dog er der meget få kæledyr, der kan slå den fantastisk papagøje Charlie er, efter Skye har sat ham op på en meget høj piedistal
- Troldmandsskak, selvom hun ikke er særligt god til det, simpelthen bare fordi hun synes det er sjovt at lege med brikkerne og få dem til at slås.
- Gammelt punkmusik, The Ramones er højt på listen, bare fordi hun godt kan lide deres lyd. Der er også andre på listen, men intet overskygger Ramones. Faktisk kan hun lide dem så meget, at hun har prøvet at lære Charlie at synge "pet sementary", dog ikke helt med succes endnu
YNDLINGSFAG
- Flyvning, fordi der virkelig er noget utroligt i at flyve, og det er fuldstændig ligemeget om man har gjort det 1 eller 100 gange før, det føles altid fantastisk.
- Mugglerstudier, fordi hun rent faktisk kan finde ud af faget, og hun synes det er virkelig godt at det mere rendyrkede magikere gør noget ud af at forstå mugglernes verden, eller i hvert fald forsøge på det.
PERSONLIGHED
Det nemmeste i verden er at sætte mærkater på Skye, for at starte fra en ende af kan man i flæng nævne, feminist, socialist, ”hallowist”, aktivist og stadig have mange i overskud. Hun er en ung dame med mange holdninger, og dybe rødder i politikken, specielt mugglernes. Det er meget svært at overhøre hvad Skye mener, for hun skal nok blive ved med at råbe op, indtil hun er sikker på at hun, som det absolutte minimum, er blevet hørt. Desuden gør hun meget ud af, at gøre sine standpunkter synlige, specielt overfor andre folk som har standpunkter. Hun er altid åben for en god diskussion, men er meget svær at få til at bøje sig, da hun meget sjældent vil indrømme sine egne fejl. Når det kommer til noget som helst nær-politisk er hun meget alvorlig, og ofte også temmelig skarp i vendingen, selvom hun ikke er et retorisk geni, som det ellers er typisk for politikerne.
Når det hele ikke lige handler om politik, og det sker fra tid til anden, er Skye en stor bombe af energi og overskud. Hun har altid overskud til at snakke med andre, være sammen ved vennerne, udøve en sport eller simpelthen drøne rundt på slottet. Hun er en meget åben person der altid siger tingene ligeud, ikke noget med at pakke tingene ind i vat eller liste rundt om den varme grød, direkte til sagen så vi kan komme til noget handling, tak! En egenskab hun både er elsket og hadet for, specielt eftersom hun har det med at slå over i en tyk cockney-accent, hvis det hun siger på en eller anden måde er vulgært. Et levn fra en gruppe hun en gang var meget sammen med.
Skye er generelt set åben overfor nye mennesker og som udgangspunkt altid venlig. De venner hun får, er oftest for livet, og hun er meget loyal overfor dem. Det bedste hun ved, næst efter gruppemødet i hallows og en god diskussion, er en kop varm kakao (eller kaffe) med veninderne i opholdsstuen. Modsat vennerne, har fjenderne det ikke nemt, for Skye har det med at overkompensere og hævner sig dermed overdimensioneret, hvis man skulle lave et udfald mod hende. Hun har en frygtelig attitude overfor folk hun ikke kan lide, og kan være meget skarp på tungen hvis hun ønsker det. Skye er aldrig bange for at tage en kamp op, men er ikke den hidsige type der griber enhver mulighed for en bitchfight. Hun kan sagtens overhøre hvisken i hjørnerne og mindre hånlige kommentarer, forudsat at de udelukkende er stemplet på hende. Fornærmer man familien er man dødsdømt.
FAR Jeremy Hayes, 47 år, fremtrædende medlem af Labour og sidder i parlamentet, tidligere premierminister, muggler
MOR Austine Jenkins, 45 år, afdelingen for magiske ulykker og katastrofer i ministeriet, hvor hun er medlem af ”The Muggle-Worthy Excuse Committee ”, halvblod
SØSKENDE --- Hayes-Jenkins, 16 år, 6. årgang på Hogwarts
FØDSELSSTED London, England
HJEMBY London, England
FAMILIEKÆLEDYR En hund ved navn Rocket og en enkelt (meget gammel) ugle som Skye har navngivet efter uglens tuden
HUSALF
HISTORIE
Skye og hendes tvilling blev født af den 29-årige Austine Jenkins på den første dag i oktober, som dette år var en kold og tåget dag i London. Austine havde hele tiden vidst hun skulle have tvillinger, men eftersom hende og Jeremy ikke mente karrierelivet kunne holde til 2 børn i stedet for et, blev den ene tvilling sat op til adoption.
Skye var den heldige, der blev ved de biologiske forældre, og dermed også den der fik miljøskaden. Begge forældre var politikere inderst inde, men i hver sin verden. Skye fik således politik ind med modermælken, og havde allerede fra barnben kendskab til flere forskellige medlemmer af labour-partiet og forskellige folk fra ministeriet for magi. Ud over alt politikken, havde barnet en meget fri opvækst, hvor hun vekslede lidt frem og tilbage mellem mugglernes verden og magiens verden, i et forsøg på at skabe en ligevægt mellem de to.
Hun gik i skole i mugglernes verden, for med moderens meget fortyndede blod, var man ikke sikker på at barnet overhovedet ville blive magiker. Det havde man også fortalt Skye, som var en ret intelligent 10-årig, og eftersom hun var nært knyttet til livet i London og begge sine forældre håbede hun inderligt at hun aldrig ville komme på Hogwarts.
Magiens begyndte at vise sig hos pigen da hun var omkring de 10 år, og tegnene var så små, at hun knapt nok selv opdagede dem. Men de var der, og som den øvede magiker moderen var, opdagede hun det straks. Hvordan skulle man, ud over magi, kunne forklare at barnets hund pludselig er blevet langhåret?
Brevet kom ind af døren sommeren før Skye blev 12 år, eftersom hun havde fødselsdag på et lidt skævt tidspunkt, var det dér det passede med at hun startede i en alder af 11 år. Det var et rent helvede for Skye, som virkelig ikke ville af sted. Det endte dog med at forældrene fik hende pakket op og sendt af sted, selvom hun allerede der var en meget bestemt ung dame og havde modarbejdet dem hele vejen.
Hogwarts viste sig ikke at være det værste sted på jorden. Folk var, generelt set, søde og rare mennesker. Men på grund af den store modvilje hun havde mod stedet, og den kæmpe tilknytning hun havde til sine forældre, gik det måneder før Skye erkendte Hogwarts som sit andet hjem.
Tiden på Hogwarts har for Skye været præget af 2 ting; politik og quidditch. Hendes to største passioner, som hun begge bruger oceaner af tid på. Det kan tydeligt ses på hendes skolearbejde, som ikke ligefrem er det mest fantastiske i skolens historie. Flere folk har dog ofte sagt, at hun snildt kunne klare sig godt i undervisningen, hvis hun brugte halvt så meget energi på det, som hun bruger på sine passioner. Hun har brugt utrolig meget energi på at forsøge at få de positioner hun gerne vil havde, men er kun til dels lykkedes.
Alle ferier foregår hjemme i London, hvor hun blandt andet bruger tid på at være aktiv i ungdommens labour og flere andre organisationer. Ud over det har hun en gruppe i det østlige London som hun bruger meget tid på. Hendes far kalder dem ”rødder”, for når sandheden skal frem er de ikke helt finde i kanterne, det er f.eks. dem der bærer en del af ansvaret for at Skye blev ryger i en alder af 14 år. Den anden halvdel af skylden skal findes i det faktum, at hun har det med at stresse sig selv og begge hendes forældre også er rygere.
Det er således i ferien at Skye virkelig lever sit liv, og det var således også i en ferie at hendes vildeste oplevelse nogensinde skete. Fuldstændig takket være hendes forældre. Austine og Jeremy havde i fællesskab besluttet at tvillingepigerne skulle genforenes når tiden var til det, og det var den i sommerferien mellem Skyes 3 og 4 år på Hogwarts. Tvillingsøsteren og Skye blev introduceret for hinanden på en meget uformel måde, og omstændighederne blev grundigt forklaret for pigerne. De ”klikkede” med det samme og har været meget nære lige siden.
C-BOX NAVN Guillotine
ALDER 20 år
KONTAKT PM, msn uddeles på forespørgsel
ANDETMin kat den danser tango, tango, tango!