Caydee Evangeline Ivory
Sept 27, 2011 13:14:36 GMT 1
Post by Caydee Ivory on Sept 27, 2011 13:14:36 GMT 1
FULDE NAVN Caydee Evangeline Ivory.
ALDER Seksten.
FØDSELSDAG 15. april
KØN Pige.
LOYALITET Burning day.
NATIONALITET Irsk.
BLOD Fuldblod.
RACE Magiker
TRYLLESTAV Doxyvinge, elleve tommer og asketræ.
KÆLEDYR En gråhvid fritte ved navn Caedmon, som betyder klog kriger. Hvilket er rimelig ironisk, eftersom han er noget af en tøsedreng.
KOST En Dragonfly. De fleste i hendes familie er qudditch-entusiaster, og det er udelukkende for ikke at være alt for meget udenfor, at Caydee slæber sin egen kost med på skolen. Hun er helt elendig til at flyve, og ungår det derfor hvis hun kan komme til det.
KOLLEGIUM Hufflepuff
ÅRGANG/BESKÆFTIGELSE Sjette årgang.
PATRONUS En nattergal. Hun lærte at fremmane den ved hjælp af et ret simpelt minde. Det var natten før hun skulle afsted til hogwarts første gang, og hun holdt en afskedsfest sammen med sine to lillesøstre. De blev oppe det meste af natten og spiste chokoladefrøer og multismagsbønner, og drak cola, som deres storebror havde skaffet.
BOGGART En kødædende plante. Da caydee var syv år, fik hendes far den geniale idé at slæbe hende med hen på sit arbejde (han er botaniker). Mens han blev helt opslugt af at se den såkaldte ligblomst springe ud, strejfede Caydee lidt om for sig selv i det kæmpe drivhus. Hun må på en eller anden måde have forvildet sig ind i en forbudt sektion, for pludselig begyndte planterne at blive mere og mere skræmmende at se på, og før hun vidste af det, var der en af dem, som bed ud efter hendes arm. Selvom hun skreg højt tog det faderen en rum tid at finde hende, og da han endelig nåede frem, var planten godt igang med at sluge hendes ene arm. Lige siden har hun ikke været den største fan af blomster og planter, for at sige det mildt.
DEMENTOR Indtil for nylig var det mindet om dengang med den kødædende plante, men det har ændret sig, selvom Caydee ikke selv er klar over det. I sommerferien 2082 blev hendes forældre ringet op af Ministeriet som fortalte, at deres søn, Troy, var kommet til skade under en praktisk øvelse under sin uddannelse til auror. En chimaera var sluppet løs og havde angrebet ham. Han lå i koma på St. Mungos i en hel uge, og Caydee har aldrig været så bange i sit liv.
DRØMMESPEJLET Hun ser et spejlbillede af sig selv, blot et par år ældre og med selvtilliden glødende i øjnene - hun er en af de bedste Aurorer i Ministeret. På nuværende tidspunkt er hun dog ikke helt sikker på, at hun har det, der skal til. Hun bryder sig ikke om muligheden for, at hun kan komme til skade. Hun har virkelig en lav smertetærskel.
AMORTENTIA Nyfalden sne, hvid te og qudditchudstyr (den sidste forstår hun slet ikke meningen med).
VERITASERUM Selvom hun hårdnakket påstår, at hun ikke er spor overfladisk, så betyder udseende altså noget for hende. Hun tager nogle gange sig selv i at tænke '' ej, hvor ser hun fed og klam ud i det tøj '' eller '' han ville virkelig se så meget bedre ud med en anden frisure ''. hun får det altid dårligt lige bagefter, fordi folks udseende ikke burde være væsentligt, men det er det altså for hende.
FACECLAIM Blake Lively
UDSEENDE Caydee er en høj pige på 1.75 cm, hvilket hun ikke lægger skjul på, eftersom hun elsker at gå i høje hæle. Hun har havblå øjne og langt lyst hår som falder ned over hendes skuldre i bløde krøller, medmindre hun selvfølgelig glatter det. Hun er overfladisk nok til at gå op i sit udseende, og føler sig bedst tilpas, når hendes hår sidder godt og make-up'en er lagt perfekt. Hun går også op i tøj, og selvom det er svært at få kollegiekappen til at se moderigtig ud, gør hun sit bedste. Når kappen ikke er påkrævet, eksperimenterer hun med modefænomener hun har set i forskellige mugglerblade.
SÆRLIGE KENDETEGN En skønhedsplet på højre kindben og så hendes lange, lyse hår, som er det hun bedst kan lide ved sig selv.
INTERESSER
- Litteratur - Caydee er vild med at læse, og hun støver sig ofte frem til alle mulige utænkeligt gamle bøger, som der ikke er en levende sjæl, der bekymrer sig om længere. Især bøger om praktisk magi og gamle besværgelser finder hun yderst nyttige.
- Politik - hun har ikke selv de store ambitioner om at blive en vigtig del af Burning Day på skolen, men hun mener alligevel, at det er vigtigt at vise sin støtte og dukke op til møderne.
- Troldmandsdueller - der er bare ikke noget mere befriende end at få lov til at sende utallige ulækre forbandelser efter en person, der fuldt ud har fortjent det.
- Kunst - især det abstrakte. Selvom hun ikke er helt sikker på, at hun altid forstår meningen med det, elsker hun at besøge Londons kunstudstillinger og gallerier i sin fritid og kigge på malerier og genstande.
- Forvandling - det er hendes yndlingsfag. Caydee har altid været dybt fascineret af evnen til at forvandle en ting til noget andet, og hun kunne rigtig godt tænke sig at lære at blive en animagus. Hun tør bare ikke rigtig prøve sig frem, fordi hun har hørt skrækhistorier om folk, der kun forvandler sig halvt, og derefter ikke er i stand til at forvandle sig tilbage igen.
- Mugglerkultur - Dingenoter som fjernsyn, computere og små musikafspiller-ting er hun vildt begejstret for, men hun forstår sig ikke på at bruge dem. Hun fik en mobiltelefon af sin storebror i fødselsdagsgave sidste år og den er en af hendes kæreste egendele, selvom hun ikke kan finde ud af at ringe til nogen eller sende sms'er.
- Sladder og rygter - Caydee er helt vild efter at læse det seneste sladder i f.eks. the wiz, og har det bedst med at have helt styr på, hvad alle på skolen har gang i. Og hvis det bliver lidt for kedeligt, er det ikke under hendes værdighed at sætte skub i tingene med at overdrive lidt. bare lidt.
YNDLINGSFAG Forsvar mod mørkets magter, Magiens historie og Forvandling.
PERSONLIGHED Hvis man blot dømmer på udseendet, er det meget nærliggende at stemple Caydee som en overfladisk blondine, men det er faktisk overhovedet ikke tilfældet. Hun går op i sit udseende, elsker at se godt ud til hver en tid og tjekker altid sit spejlbillede, når hun går forbi et blankt vindue, men hun er ikke bare et kønt ansigt. Hun er en meget rolig og glad person, som forstår at beherske sig og holde hovedet koldt i mange pressede situationer.
Faktisk befinder hun sig bedst under pres, og kan være meget disciplineret hvis der er behov for det. Det er en god egenskab at have, især når det er søndag aften og man sidder med tre halvt færdige opgaver, der skal afleveres om mandagen. Det er en situation hun har været i masser af gange, fordi hun altid har mange bolde i luften, og har svært ved at sige nej, hvis en ven beder hende om hjælp. Samtidig er hun meget godhjertet og har ikke svært ved at tilgive.
Dog er hun ikke naiv. Hun bryder sig ikke om at blive holdt for nar, og har man først såret hende én gang, er det ikke noget, der går i glemmebogen. Hun kan dog godt have lidt svært ved at gennemskue om folk, og især drenge, er oprigtige eller falske, men så er det jo altid godt at have nogle veninder, man kan spørge til råds. Veninderne betyder rigtig meget for Caydee, som elsker sladder og tøsefnidder. Det er almindelig kendt at hun er lidt af en gossip girl der spreder rygter som en steppebrand, men hvis det er en person der betyder meget for hende, som betror hende en hemmelighed, så er hun loyal og holder det for sig selv. Hun blev ikke sorteret ind på Hufflepuff for ingenting, og loyalitet og ærlighed betyder meget for hende.
Hun elsker at slappe af med en god, gammel bog eller sidde indenfor og tegne. Når det så er sagt, så har det heller aldrig været et problem for hende at tage til fester og have det sjovt, men det er dog for det meste hende, der hjælper de småfulde veninder op i seng. Derudover er hun en talentfuld magiker, og især har hun flair for Forvandling.
STYRKER
- Flittig
- Intelligent
- Ærlig
- Empatisk
- God under pres
SVAGHEDER
- Følsom
- Let til tårer
- Stædig
- Smerte
- Forkælet
- Sin familie
FAR Kean Ivory, 51 år, botaniker, fuldblod
MOR Deidre Ivory [McMillan], 48 år, hjemmegående husmor, fuldblod
SØSKENDE
- Troy Ivory, 18 år, ♂
- - Ivory, 15 år, ♀
- - Ivory, 13 år, ♀
FØDSELSSTED Galway, Irland.
HJEMBY Galway, Irland.
FAMILIEKÆLEDYR Familien har mange ugler og utallige katter, som løber og flyver frit rundt på husmandsstedet i Galway.
HUSALF Minka
HISTORIE Kean og Deidre Ivorys førstefødte datter kom til verden d. 15 april 2066, og fik navnet Caydee Evangeline Ivory. Hun er opkaldt efter sine to bedstemødre; Deidres mor Caridee, og Keans mor Evangeline. Forældreparret syntes bare, at Caridee var lidt for gammeldags, så for at være moderne og smarte, lavede de det om til det mere hippe Caydee. Hun voksede op med en sølvske i munden, absolut uden at mangle noget som helst, og fik hvad hun pegede på, eftersom Ivory-familien havde masser af penge. Legekammerater har der heller aldrig manglet. Der er ikke mange år mellem hende selv og hendes søskende, og foruden dem, har hun altid haft millioner af kusiner og fætre at lege med.
Caydee var lidt sen til at vise sine første tegn på magi, hvilket gjorde familien lidt bekymrede for, om hun var en Fuser. Det skete først på hendes seksårs fødselsdag. Ved et uheld kom hun til at puste sin storebror op, fordi han pustede lysene på en af lagkagerne ud før hende. På sin elleveårs fødselsdag fik hun derfor ikke overraskende optagelsesbrevet fra Hogwarts, og få måneder efter kunne hun lettet sætte sig hen sammen med sine nye kollegiekammerater på Hufflepuff. Hun havde hørt hvor skuffede familien var blevet over hendes kusine Evelyn, der sidste år skandaløst var blevet sorteret ind i Slytherin, så hun havde været lidt nervøs. Hendes forældre, især hendes far, som selv var en Grævling i sin tid, var meget stolte over hende.
C-BOX NAVN Pip
ALDER 18 år
KONTAKT pm, c-box eller spørg efter min mail.
ANDET min chimpanse spiller banjo