Darren Padilla
Jun 2, 2011 17:26:53 GMT 1
Post by Darren Padilla on Jun 2, 2011 17:26:53 GMT 1
FULDE NAVN Darren Padilla
ALDER 16
FØDSELSDAG 3.4.2066
KØN dreng
LOYALITET Burning day
NATIONALITET Englænder, født og opvokset i UK, London
BLOD Halvblod
RACE Varulv
TRYLLESTAV 11.5" tommer bøjelig piletræ. Kernen er, ironisk nok når man tænker på at han ikke kan svømme, et lyst hår fra en Merrow i dyndfolket
KÆLEDYR Daz ejer en grålig midget owl som han har opkaldt efter den berømte Ringo fra the Beatles."
KOST Hvis bare han havde en.. wow.. så kunne han komme på quidditch holdet..
KOLLEGIUM Hufflepuff, please
ÅRGANG/BESKÆFTIGELSE 6. årgang hufflepuff
PATRONUS Ironien sejrer endnu engang.. Hans patronus er en odder. Det bedste minde var da hans far havde købt ham et trommesæt så han rigtig kunne blive som Ringo Starr.
BOGGART Vand. Efter at hans far druknede har han været rædselsslagen for dybde og vand.
DEMENTOR Hans far druknede en aften efter at have hjulpet Daz der var faldet i søen.
DRØMMESPEJLET At han kunne stoppe tiden inden ulykken. Når han ser i spejlet vil han kunne se sig selv som barn der sidder på en badebro, ved søen, med sin far ved sin side. De fisker bare mens solen går ned.
AMORTENTIA Duften af dugvåd græs og skov, en gammel bogs sider, tyggegummi.
VERITASERUM Som 12 årig havde hans mor taget ham med til Scotland den sommer. En gammel faldefærdig hytte der befandt sig på en skråning ved vandet, men det viste sig, at en hjemløs havde overtaget stedet. Det viste sig at han var rejst fra hus og familie i over ét år. Da Darren og hans mor kom til hytten var det en fuldmåne aften og mødet med denne mand førte til at Daz blev bidt. En anden hemmelighed - han er panseksuel og forelsker sig i personlighed fremfor køn.
FACECLAIM dunno, en eller anden random dude fra tumblr.
UDSEENDE
Darren er ikke særlig høj af sig, han er kun omkring de 178 centimeter, og derfor tårner han ikke specielt meget over hovederne på folk. Det har egentlig lagt til familien ikke at være specielt høje, og Darren har efterhånden også vænnet sig til tanken om den fastlagte skæbne. Han er slank af sig, og da han ikke fylder meget i hverken højden eller vægten, så bliver han en hurtig lille fyr. Det vil du også kunne mærke på ham, da han ofte har krudt i røven og er energisk. Det resulterer for det meste også ofte i at hans gylden brune hår sidder strittende eller vindblæst til siden. Det lange pandehår falder ofte ned for hans øjne og ligner ellers bare noget, en ugle har bygget rede i. Hans ansigt at langt, øjnene brune og kinderne en smule indsunkne. Øjnene er nemme at aflæse, der er stort set ikke nogle følelser der ikke kan komme frem i dem, og det gør ham derfor nem at gennemskue. Ved brystkassen, i venstre side, har han et slemt mærke - et ar, så at sige, fra dengang han blev angrebet af en varulv i Skotland. Det er ikke noget, han er stolt af, og han skjuler det stort set altid. Næsen er skæv efter et møde med en dør, og han har næsten altid sår og hudafskrabninger efter fald fra sit skateboard eller fald på andre måder. Fingrene er let ru efter for meget guitarspil. Hans tøjstil er mere eller mindre jeans og t-shirts med grafiske prints, når han altså er derhjemme. På skolen sidder hans tøj for det meste altid sjusket, da han ikke gør specielt meget ud af sig selv og altid har travlt med det ene og det andet.
INTERESSER
- musik, specielt trommer
- 1960'erne (selvom det er godt og vel er over hundrede år siden det fandt sted)
- flyvning
- den magiske verden
- at være social
- humor
- tv
- besværgelser
- spontanitet
- skateboarding
YNDLINGSFAG Flyvning, besværgelser, forvandling
PERSONLIGHED
Darren er opdraget til at elske livet, at se lyst på tingene og at han kan gøre lige hvad han vil. Derfor vil du også kunne mærke på ham med det samme, at han er en livsglad person, med krudt i røven og et stærkt gåpåmod. Han er for det meste altid selvsikker i sine valg og sig selv (sommetider lidt for selvsikker), han snakker gerne højt og er nysgerrig af natur. Sådan noget som eventyr og oplevelser lever han for, og for ham kan den mindste ting være det største eventyr. På det ene tidspunkt kan han være barnlig, på det næste alvorlig, det afhænger af hvordan han ser stemningen til at være.
Daz er social af sig. Han har altid haft gode venner i London, så han er bekendt med mennesker. Det er også fra hans omgangskreds at han har fået den spontanitet, som han har, den rappe tunge og skateboarding ind i blodet.
Sådan noget som hemmeligheder.. Well, hvis du vil have at det skal forblive en hemmelighed, så lad være med at fortæl det til Darren. Han er ikke god til at holde noget hemmeligt, hvis det er andres, da han kan lide at snakke til højre og venstre, og gerne snakke om nogle spændende ting. Sladder siger han ikke nej til, og giver gerne videre fra sig af hvad han ved om andre. Der er trods alt mere snak i gossip end om hvad hvilke bøger bibliotekaren satte på plads i løbet af dagen.
Følelser er Darren ikke bange for at vise. Og de brune øjne er nemme at gennemskue. Men det gør ham også svag, da han så bliver let læselig. Det kan sætte ham i en dårlig position, og det er der også nogle der udnytter sig af. Efter hans fars død har han heller ikke været glad for at snakke om ham. Han vil helst glemme ham for ikke at få sig selv helt ned i kul kælderen. Den tragiske hændelse har fået Darren til at frygte mørkt vand, vandplanter og dybde, og når han kommer i tanke om sin far bliver han for det meste altid underlig stille og flyver ind i sin egen drømmeverden. Det er en markant forskel fra den person han plejer at være, og det kan sommetider skræmme folk en smule væk.
Ikke nok med at nogle måske ser ham som underlig når han bliver så fjern, så har han endnu en lille spøjs ting ved sig. Hvis du bliver skræmt ved den lille detalje, så er det vand i forhold til hvad der ellers følger med ham. Under en sommerferie tur blev Darren og hans mor angrebet af en varulv i deres egen faldefærdige sommerhus på en skrænt ved Skotlands kyst. Hver fuldmåne bliver Darren alvorlig syg og senere til en varulv, hvis han altså glemmer at tage den forebyggende bryg han får fra eleksirlæreren på skolen.
FAR Thomas Padilla, død som 32 årig i en drukneulykke (10 år siden, dvs. Daz var 6 da det skete og Mary Rose 31), muggler, var forfatter
MOR Mary Rose Padilla, 41 år, arbejder som ejendomsmægler, fuldblod
SØSKENDE -
FØDSELSSTED London
HJEMBY London
FAMILIEKÆLEDYR En gammel golden retriver ved navn Bob, 14 år.
HUSALF -
HISTORIE
Thomas og Mary Rose mødte hinanden på biblioteket da Thomas havde sat sig i klemme med bibliotekaren der forlangte at han skulle betale for et nyt lånekort. Noget, som ikke faldt i Thomas smag, og af en eller anden grund fangede den unge mand Mary Roses blik med sit pjuskede udseende, brillerne, det strittende lyse hår og den stædighed han brølede ud. Hun var brunette, tynd og ung, og med en bog i favnen lykkedes det hende at gøre sig opmærksom ved at smække bogen på katederet. Som hans far havde plejet at kalde det; "der var noget magisk over hende", for så stoppede episoden med at bibliotekaren vendte om på hælen, sprang ud af vinduet og ned i en busk hvor et egern begyndte at angribe hende. Dette underlige møde mellem Mary Rose og Thomas førte til en kop kaffe, senere til et bryllup, med kirkeklokker og hele molevitten, hvorefter de så blev til en lille idyllisk familie i det indre London.
Darren blev født en kølig sommernat. Stjernerne havde været spredt ud over hele nattehimlen, selvom de havde været svære at se i Londons lys. Gennem hele Darrens liv var han bekendt med det magiske, eller, i hvert fald de små ting som hans mor kunne; få sommerfugle til at springe frem fra hånden og sådan. Fra han var barn havde han hørt fortællinger om drager, troldmænd, hekse og deres magiske skole. Noget, som Darren længe havde troet bare var ren fantasi, og altid havde drømt om fandtes. Thomas selv kendte ingenting til at det var sandt, og som forfatter kendte han selv til det at have en god fantasi og fortælle fantastiske historier.
Darren klarede sig godt i skolen og fik gode venner. Der var stort set ikke noget at sætte en finger på, på den lille familie. De levede godt og sikkert, og for deres skyld kunne de have levet lykkeligt længe. Men en ulykke fik familien til at brase sammen så let som ingenting. En sensommer aften havde Darren og Thomas siddet og fisket ved søen, men Darren faldt i det mørke vand efter at have lænet sig for langt ud over badebroen. I et hastigt forsøg sprang Thomas i for at skubbe ham op, men søen var bevokset med vandplanter. De fik fat i hans ben og holdte ham i vandet, viklede sig mere og mere om ham og til sidst trukket ned. Darren havde ikke kunnet gøre andet end at se sin far forsvinde i mørket, og han husker stadig hvordan han kunne skimte silhuetten af ham.
Som om at det var planlagt blev det en regnvejrsdag ved begravelsen. Alle klædt i sort og med den kendte engelske, kolde vestenvind bidende i dem.
Med tiden lærte Darren sig selv at glemme sin far lidt af gangen. Han opførte sig, som ikke nogen børn skulle opføre sig efter så tragisk en ulykke; sagde at 'det var hans skyld', blev alvorlig og mere stille og fik frataget sin barndom hen af vejen. Af en eller anden grund fik Mary Rose dog ham på andre tanker, og med tiden blev Darren mere og mere sig selv. Det var en hård og lang process, og til trods for at han måske minder om sig selv nu, så er han selvfølgelig ikke helt sig selv alligevel. Når tankerne kommer tilbage bliver han fjern. Først efter farens død kunne Mary Rose fortælle Darren om den magiske verden. Nu var der trods alt kun dem to tilbage, og efter ulykken frygtede Mary Rose at Darren en dag ville stå alene uden begge sine forældre. Derfor ønskede hun at han skulle kende til magi.
Magien, og det at vide at der fandtes noget udover 'muggleverden', som hans mor kaldte den det, var næsten en redning for knægten. Hun tog ham med forskellige steder, fortalte ham om forskellige væsner, gav ham bøger om det osv. I starten havde det ikke været andet end ren fantasi, men nu viste det sig åbenbart at være sandt. I en tidlig alder, efter farens død og med oplæring fra Mary Rose, begyndte han at udvise magi.
En dag kom et brev fra Hogwarts, og det var med et glædessmil at Mary Rose rakte det til Darren.
C-BOX NAVN Daz
ALDER 20
KONTAKT skriv en pm eller spørg om skype
ANDET min chimpanse spiller banjo, goddamnit! Like woot, I'm gonna be rich!