Patrick Price
Aug 23, 2011 9:58:57 GMT 1
Post by Patrick Price on Aug 23, 2011 9:58:57 GMT 1
FULDE NAVN Patrick Price
ALDER 16 år
FØDSELSDAG 27. januar 2066
KØN Dreng
LOYALITET Patrick synes, at der er andre ting i verden, der er vigtigere end politik, og derfor er han ikke så engageret i det. Hvis han så endelig skal vælge, skifter han imellem de mere aggressive The Hallows eller The Riddlers. Han har svært ved at sætte sig selv i bås, og han vil hellere kæmpe for en sag, hans eget hjerte brænder for og ikke en eller anden politisk gruppe. Det virker derfor også som om, at han skifter meget. Derfor er han nogle dage enig med The Riddlers, når han har mødt én snotdum mugglerfødt for meget, og andre dage er han mere med The Hallows, når hans meget dygtige mugglerfødte kæreste bliver udsat for diskrimination.
NATIONALITET Irsk
BLOD Halvblod
RACE Magiker.
TRYLLESTAV Lyst birketræ, 15 “og med en kerne af en drages hjertestreng. Staven er ubøjelige og solid, og skaftets træ er snittet ud i et snoet keltisk mønster. Selvom staven er solid, og ser ud til sagtens at kunne tåle et slag eller to, reagerer den bedst, når man behandler den med respekt.
KÆLEDYR -
KOST En gammel faldefærdig kost af mærket Comet.
KOLLEGIUM Slytherin
ÅRGANG/BESKÆFTIGELSE 6. årgang
PATRONUS Patrick har svært ved at finde et minde, der er stærk nok til at fremmane hans patronus. Han har prøvet med et barndomsminde, hvor han et efterår fløj med drage sammen med den første pige, han nogensinde kunne lide. Han husker stadigvæk hendes blonde hår og hendes smil, men det hele er meget længe siden og betyder ikke rigtigt noget mere, så han har svært ved at få det til at virke. Når han så endelig får fremmanet sin patronus tager den form af en stor tiger. Den store tiger passer måske ikke så meget til hans ydre, men er mere passende som et symbol på hans indre. Passioneret og helt sin egen.
BOGGART Når Patrick stiller sig foran en boggart tager den form af hende, som hans hjerte tilhører, dødes krop. Han har meget svært ved at kapere dette, og vil derfor for alt i verden undgå at stille sig foran en boggart. Det har ikke lykkedes ham før at udføre en virkningsfuld riddikulus besværgelse, selvom han meget gerne vil have det til at lykkedes, da han ikke vil fremstå som en svag troldmand.
DEMENTOR Som barn var Patrick meget alene og meget forsømt af sine forældre. Men de plejede dog at huske hans fødselsdag, selvom gaverne var sparsomme og glæden over at sønnen havde været i deres liv endnu et år ligeså var nærmest intet eksisterende. Da de på hans 10-års fødselsdag derfor glemte den, var han helt knust. Da han heller ikke havde mange venner i skolen resulterede det i, at Patrick var den eneste der huskede sin egen fødselsdag, og han fejrede den derfor alene. Det var svært for den dengang 10 år gamle dreng at sætte ord på den tomhed og ligegyldighed han oplevede, men mindet hjemsøger stadigvæk hans sind, og nu har han lært at sætte ord på følelserne, som han nogle gange stadigvæk oplever, og derfor ikke vil genopleve.
DRØMMESPEJLET Patrick ønsker sig egentlig bare kærlighed. Han vil ikke være en stor og mægtig troldmand eller være velhavende og leve et luksuriøst liv, han vil bare elskes. Derfor ser han små mørkhåret børn løbe om benene på ham og hans kone, som er helt sløret og uidentificerbar, som står ved siden af ham med hans arm om sig. De er altid næsten umenneskeligt glæde, og nogle gange kysser eller danser de eller samler børnene op i deres arme og krammer dem.
AMORTENTIA Patrick elsker duften af pigers hår, især når det er varmet op af solen, men det er sjældent, at man kommer så tæt på en piges hår, medmindre man er romantisk involveret med hende. En anden ting, som kommer ligeså få gange om året, og som han også elsker duften af, er juletræer og brændt gran, som man finder det til jul. Det sidste støder man på en del oftere, især hvis man hedder Patrick Price, det er nemlig duften af bøger. Både gamle og nye bøger kan gøre det. Der er bare noget over det mørke kraftige læder og de tynde sarte sider papir, der skaber en duft, som er ligesom ingen andre.
VERITASERUM Patrick er en meget stolt ung mand, som kræver sin del af respekt. Derfor vil han nødigt have, at andre ved, at han har et blødt punkt. I dette tilfælde et meget blødt punkt. Nemlig piger og romantik. Han vil gøre alt for kærlighed og den pige han elsker. Hans følelser er meget dybe, og han kan lide at udtrykke dem via ord, og han har tilmed en hemmelig poesibog. Men digte og romantik er ikke altid det man forbinder med en respekteret ung troldmand fra Slytherin kollegiet. Derfor holder han det altid hemmeligt, hvis han er forelsket.
FACECLAIM Jérémy Kapone
UDSEENDE Håret er tykt, vildt og genstridigt, hvilket Patrick har arvet fra sin far. Den mørkebrune næsten sorte hårfarve har han dog arvet fra sin mor. Det er derudover mat og er helt lige uden den mindste hentydning af en krølle, dog står hans hår ud til alle sider på grund af dets tykkelse, helt uden at han sætter det. Han går ikke meget op i hvordan hans hår sidder, dog sætter han en dyd i, at det ser rent og pænt ud. Derfor når han dog også at få det klippet inden det bliver alt for langt, men også kun lige.
Hans øjne er på samme vis mørkebrune, og næsten sorte. De er smalle og faste, men med en ungdommelig og håbefuld ild brændende i dem, der gør at de derfor ikke bliver kolde at se på. De indrammes af hans store ret buskede øjenbryn, der har samme farve som hans hår. Det ene af øjenbrynene flyver tit op, og han ses derfor tit med et hævet øjenbryn, når han for et eksempel tænker eller er mistroisk.
Hans mørke hår og øjne står i stærk kontrast til hans mælkehvide hud. Hans blege hud er spættede med modermærker og skønhedspletter, hvoraf at man kan se en del på hans ansigt, men de findes også på resten af hans krop. Udover at være fyldt med pletter, er hans krop også tynd og ranglende, helt ud til hans benende fingerspidserne og ned til hans tynde blege ben. Knoglerne springer frem et par steder, som det kan ses på de kantede skuldre, men efter at årerne er gået på Hogwarts er det dog blevet en del bedre, og han har taget lidt på. Han er også stoppet med at vokse, og er endt på et acceptabelt 175 cm.
En anden ting der er kantede ligesom hans krop, er hans lige næse og hans brede markerede kæbe, der igennem årerne får ham til at se mere og mere mandlig ud og ikke så splejsede og drengeagtig ud mere. Hans læber er dog ikke kantet eller særligt maskuline, men de er mere bløde og sunde lyserøde i farven, og de er også mestre i, at give bløde og ømme kys, hvis han selv skulle sige det. Ud af dem kommer en kold, men silkeblød stemme, der langsomt og tænksomt vælger hvert eneste ord forsigtigt.
For det meste går Patrick i skolens uniform, da det er det pæneste tøj han ejer, og det han bedst kan lide. Alt hans andet tøj er billigt, slidt og afvasket, og lever ikke op til hans ønske om sort og klassisk tøj. Hogwarts uniformen er både sort og klassisk, så det har han på så ofte som muligt. Han ses derfor liste sig rundt i sin sort grønne uniform med sine lettere nervøse bevægelser, men meget stille, næsten lydløse, fodtrin.
INTERESSER
- Mørkets kræfter Det startede med, at Patrick bare læste om mørkets kræfter. Men i takt med at han læste mere og mere, blev idéen om forbudt og magtfuld magi mere og mere attraktiv. Han kunne lide idéen om, at kunne have kraften til at kunne nå alle sine mål. Det er dog lidt svært bare at gå rundt åbenlyst og udøve mørk magi, derfor er han dog også meget forsigtig, og hans erfaring og viden inde for feltet er dog også begrænset, men han vil dog vove at påstå at han ved mere om mørk magi end nogen af de andre elever på hele skolen.
- Duellering Patrick mener, at man skal kunne forsvare sig selv, men måske vigtigst af alt kæmpe for det, man står for. Derfor er duellering noget der appellerer meget til ham. Selvom han synes, at duellerings klubber godt kan være lidt omstændelige, og er langt fra den virkelige verdens hede kampe, nyder han stadigvæk at engagere sig i dem. Han er heller ikke helt dårlig til det, hvis han selv skulle sige det.
- Lyrik Dette er en af Patricks lidt mere bløde sider, som han for alt i verden vil holde skjult. Han har prøvet at lade være, men ordene vælter bare ud af ham igennem fjerpennen, hvis følelserne bliver for trykkende inde i ham, hvilket de gør tit. Han holder derfor en hemmelig poesi bog, hvor han skriver små digte i. Helt hemmeligt er det dog ikke, der har da været en heldig pige, der engang har fået fremført sig et af hans digte.
- Piger og romantik Når Patrick falder for en pige, så falder han virkelig for hende. Han bliver nærmest helt besat, hvilket nogle gange også ender med at han skræmmer det stakkels pigebarn væk, og er synderknust i flere uger efter. Han elsker at slå benene væk under en pige, så han er ikke kun en crazy stalker, han kan rent faktisk godt finde ud af det med piger, og han elsker at byde dem op til dans.
YNDLINGSFAG Forsvar mod mørkest kræfter og eliksir.
PERSONLIGHED Patrick er måske en af de få elever, der rent faktisk gerne vil komme til timerne og lærer noget. Han elsker nemlig at lære nye ting. Derfor kan også godt blive skuffet, hvis læringsindholdet bliver overskygget af læreren holdning til emnet eller politiske holdning. Hvis det stod til Patrick skulle lærerne forholde sig fuldstændigt neutralt, og lade eleverne forme deres egen mening. Han kan derfor godt finde på at brokke sig i timerne, men ellers koncentrerer hans sig bare i at følge med, han er der jo trods alt for at lære noget, og han vil gerne være den bedste i alle fag og alt andet han gør egentlig.
Denne adfærd og at han generelt er meget anderledes end de andre på Hogwarts har gjort ham til et potentielt mobbeoffer igennem årerne. Men han vil gerne have mere respekt end han får, så det nager ham, når han bliver mobbet. Han har en meget kort lunte, når folk ikke respektere ham, hvilket har resulteret i nogle grimme hævntogter og udbrud. Dette er noget han har arvet fra sin far på den eller den anden måde. Selvom han søger respekt, kan han dog ikke lide at prale, så det er ikke fordi at han ikke altid fortjener denne respekt. En anden ting der går ham på ved mobningen, af hans dårlige håndtering af offentlig ydmygelse, han kan ikke bare grine med og græde indeni, eller når han kommer i seng. Han bliver derimod helt stum, og han bærer nag så slemt, at han aldrig giver det op, om der så skal gå flere år, før at han får sin hævn.
Han kan ikke lide at blive ydmyget, for han er en stolt slytheriner, der nogle gange virker lidt arrogant, især når han bruger sarkasme, som sin yndlings kommunikations form. Enten det ellers taler han direkte ud af posen og mangler al mulig sans for diplomati, hvilket også kan føre til nogle uheldige, akavet og pinlige situation, men Patrick er lige glad. Han gider nemlig ikke spilde tid på folk, der synes, at han er mærkelig eller misbruger ham, for at få hjælp i timerne. Han er dog ærlig overfor folk han godt kan lide, og giver folk han hader, den kolde skulder. Folk der ikke er på samme intelligens niveau som ham vil heller aldrig få andet end en spydig sarkastisk kommentar eller en kold skulder fra den arrogante slytheriner. Man kan sige, at det nok efterlader ham uden så mange venner, men det gør ham egentligt ikke så meget, da han egentlig foretrækker at være alene. Når han endelig har venner, der bare viser et svagt glimt af at kunne lide ham, vender det sig i hans mave på den dårlige måde og han ved ikke hvordan han skal reagere.
En af de ting, som ville give Patrick respekt var, hvis han var god til quidditch. Men sandheden er desværre den, at Patrick er elendig til quidditch. De gange han har sat sig op på en kost, har han højst været på den i 3 sekunder. Han har alligevel prøvet mange gange, mest fordi at han er en virkelig dårlig taber, og ikke vil acceptere et nederlag. Han er dog stærk nok til at indse sine egne fejl, selvom det er svært for ham at indrømme dem. Men han vil altid forsøge at rette op på de fejl. Han kommer nu til de fleste quidditchkampe for at støtte sit hold og misunde dem. Han ville ønske, at der var ligeså meget respekt i at kunne duellere, som der var i at kunne spille quidditch. Han er nemlig en rigtig dygtig duellant, hurtig og effektiv, og han kender forfærdeligt mange besværgelser også nogle mørke nogle. Han er yderst fascineret af mørk magi, og han er ked af, at han ikke kan bruge den viden mere. Hans evne til at holde hovedet koldt, gør ham dog noget snedig, og hans mod fejler heller ikke noget, så han skal nok finde en måde hvorpå han kan dyrke sin fascination af de mørke kræfter.
Patrick er egentligt en lettere misforstået ung mand, som let forbindes med noget følelsesløst. Det er dog langt fra rigtigt. Han er en utrolig følsom fyr, som let bliver deprimeret, han er dog god til at holde sine følelser i skak, selvom de er ved at springe ud af hver en syning. En ting der kan få alle hans følelser i kog er piger. Han er en yderst romantisk type, når han endelig har en særlig pige i hans liv, og så transformeres han til en nobel gentleman, dog med den hage at han er yderst rethaverisk. Han bliver let helt grøn af jalousi, og det er den følelser, der nager ham mere end nogen anden, så meget at han får kvalme. Det skulle næsten også være den eneste grund til at forlade ham, med alle de blomster, digte og ømme kys man bliver overdækket med. Han har også brug for det tunge skyts, fordi at hvis han har udset sig en pige, ser han helst, at hun overgiver sig til ham med det samme, han er nemlig ikke den tålmodige type.
Patrick er som sagt en meget stolt ung mand, og en meget perfektionistisk en af slagsen. Han går op i hvert eneste lille detalje, og han husker også hver eneste detalje, han har nemlig en hukommelse som en elefant. Hukommelsen er en ting, som han er meget stolt over, en anden ting er hans evne til at tænke klart og logisk, og han viger ikke for at beskrive sig selv som intelligent. Han kan godt lide at have kontrol over sig selv og sine tanker, og af og til også andre. Han er stædig og han står fast ved sine principper og sænker aldrig sine standarder, for som sagt kan han godt lide at have kontrollen.
FAR Alby Price, 37 år, vejarbejder, muggler
MOR Margaret S. Price, 34 år, arbejdsløs, fuldblod
SØSKENDE Ingen.
FØDSELSSTED Lusk, Irland
HJEMBY Cork, Irland.
FAMILIEKÆLEDYR Ingen.
HUSALF Ingen.
HISTORIE En frostklar januar nat, fødte en 18-årig ung kvinde en lille dreng. Langt fra rustet til at tage sig af et barn, tog hun i mod den lille dreng, da lægerne rakte hende ham, og efter mange belæringer fra en ung sygeplejerske, tog hun også barnet med hjem. Den tynde ranglede og høje pige holdt barnet forsigtigt, men ikke kærligt, hun vidste allerede nu, at hun aldrig ville kunne blive en tilstrækkelig god mor. Det var ikke kun det, at hun selv arbejdede på en snuskede bar, og at hendes kæreste arbejdede med at reparere veje, og at de kun lige kunne trække penge hjem til huslejen. Det var heller ikke fordi, at de bare boede i en lille grå støvede lejlighed, der lignede alle dens naboer til forveksling, og at de kun kunne tilbyde den nyfødte Patrick et lille mørkt værelse. Men det var mest fordi, at han ikke vækkede et eller andet magisk moderligt instinkt i hende, som hun ellers havde hørt ville komme. Det var der ikke, da han bare var en lille haletudse i hendes mave, og det var der heller ikke, efter at han var blevet født. Hun brugte derfor de næste mange år på at prøve, at få sig selv til at elske den lille sorthårede dreng men forgæves.
En ting som Margaret håbede på, måske ville vække hendes kærlighed for hendes søn, var hvis han var ligeså speciel som hende selv og også var magisk. Så ville hun måske ikke føle sig så alene. Men da Patrick var 2 år, og Margaret opdagede sin lille søn sidde og lege leende med nogle glaskugler ved at få dem til at svæve oppe i luften, skete der heller intet. Men nu vidste hun i det mindste, at Patrick også var magisk, og hun håbede at Patricks far kunne acceptere det.
Nogle af de tidligste minder, som Patrick har, er af hans mor og far der skændes. Han husker, hvordan han med frygt kunne finde dem siddende ude i køkkenet råbende af hinanden, og faren der helt stram og opkogt gav moren et ordentligt slag i hovedet, så blodet begyndte at løbe fra hendes næse. Han husker, hvordan hun skrigende havde løbet væk og havde låst sig inde på toilettet, og hvordan faren havde forladt lejligheden, og først var kommet tilbage efter flere dage. Imens stod Patrick bare der i køkkenet og forstod ikke rigtigt hvad der skete grundet hans unge alder, men han vidste at det ikke var godt. Det skulle dog igennem Patricks barndom blive klart, at moren og faren ikke altid var helt enige, hverken om religion, kærlighed eller børn, og at farens måde at klare tingene på var med knytnæver.
De andre børn i opgangen, som Patrick kendte havde altid meget mere legetøj end ham selv, og det var også omkring dette tidspunkt, at Patrick fandt ud af, hvad ordet fattig betød, og hvordan man blev set på, når man var en fattiglus. Det blev dog heller ikke meget bedre, da han blev sendt i en ægte muggler skole, som hans far ønskede det. Der blev han mobbet for ikke at have det rigtige tøj på, eller fordi at han ikke gik til fodbold ligesom alle de andre, og så var der jo også det, at han var mærkelig. Det skete altid mærkelige ting for dem, som kom i kontakt med ham både på en god eller en dårlig måde. Der har blandt andet været en bog, der klappede hårdt i, imens at en dreng, som havde hånden inde i bogen, var i gang med at drille Patrick.
Patricks manglende kontrol af hans magiske evner i følelsesladet situationer gjorde ham dog populær ved en helt bestemt pige. Patrick fandt en pige med langt gyldent hår yderst betagende, og hun elskede at være sammen med Patrick, for lige meget hvor de to befandt sig, så var det det sted med flest blomster eller mest sol. Pigen var den første, som Patrick husker egentlig kunne lide ham, og derfor står hun tydeligt i hans erindringer, men han har ikke hørt fra hende siden dengang han flyttede fra Lusk.
Da Patrick var omkring 10 år flyttede han og sin mor nemlig langt væk fra byen Lusk og Patricks far. Det hele startede med, at faren mente, at moren ikke kunne sætte sig ind i, hvordan det var, at være rigtig irer og rigtig katolik, samtidig med at moren mente, at faren ikke kunne sætte sig ind i, hvordan det var, at være en magiker. Hadet byggede sig op i få måneder, så forældrenes blikke nærmest kunne dræbe hinanden. Det hele førte til, at de begge glemte alt om Patrick og hans fødselsdag. Den stakkels dreng var helt knust, da han en sludende januar dag måtte fejre sin fødselsdag helt alene med våde kolde sokker. Han gjorde aldrig sine forældre opmærksomme på det, og han tror heller aldrig, at de opdagede det. En måned senere gik vandene så højt en dag, at moren fik reelle tæsk af faren. Denne her gang havde hun dog fået nok, og hun låste sig ikke inde på toilettet, men i stedet greb hun sin søns hånd, og forsvandt ud af døren med et forslået ansigt, for aldrig at vende tilbage igen. Patrick og Margaret flyttede nu til Cork, hvor de kunne være langt væk fra faren, som de ikke så eller hørte fra siden. Den forsømte fødselsdag havde Patrick dog ikke glemt, og han glædet sig nu endnu mere end før til, at han skulle modtage brevet fra Hogwarts, som moren engang havde nævnt.
11 år gammel stod Patrick så med et brev afleveret af en ugle i hånden, imens at hans mor lå på sofaen for syvende dag i træk og så fjernsyn. Hun var da heller ikke ligeså entusiastisk og glad som Patrick, og var mere optaget af hendes eget deprimeret liv, og det afslag på hendes jobansøgning, som hun lige havde modtaget. Hun ville dog trods alt ikke sende Patrick alene ud efter tryllestav, kappe og bøger, og tog derfor meget modvilligt med Patrick ud og købe ind til skolestart, kun fordi at det glædet hende, at hun kunne være alene i sin egen elendighed uden at skulle passe sønnen. Da Patrick kom til Hogwarts blev han hurtigt opmærksom på, at han var ligeså uvidende omkring magiker verdenen som en muggle. Han blev placeret på Slytherin kollegiet, og han håbede nu inderligt på, at det kunne blive hans nye familie.
Patrick blev meget betaget af sporten Quidditch, og ved elevernes første flyvetime var han derfor meget spændt. Der gik dog ikke mere en få sekunder før at Patrick faldt af kosten ned i søen og kom op med tang på hovedet. En stor rullende latter kom fra de andre elever, og han skulle høre for dette i mange uger efter, hvilket nagede ham, og det var første gang, at han tænkte, at Hogwarts måske ikke skulle blive så meget anderledes end muggler skolen. Denne episode har dog ikke afholdt ham fra at støtte Slytherins hold under Quidditch kampene og han dukker op til hver eneste kamp i stolte grønne farve.
På Patricks tredje år var hans vennekreds lille, og der var flere af dem, der godt kunne lide at mobbe den spinkle akavede teenager end dem der kunne lide ham. Der var heller ingen trøst hos moren derhjemme, da hun samme år var begyndt at drikke, og Patrick nu prøvede at besøge hende mindst muligt, fordi at hun var yderst ubehagelig at være sammen med, og som årene gik, blev hun mere og mere sølle. Som teenager begyndte han dog at kunne finde trøst et andet sted nemlig hos hans forelskelser. De smukke piger lokkede ham, og da det på hans tredje år lykkedes ham at forføre en, var det med et helt skilt hjerte, da hun uger senere måtte konstatere, at hun ikke længere kunne lide ham. Hun syntes, at han talte lidt for varmt om mørk magi, og det kunne Patrick vel ikke benægte.
På Patricks 4. år har han hans første forsøg med mørk magi, og efter det så har det bare blevet værre. Han fandt et hemmeligt sted på skolen, hvor han kunne dræbe skadedyr, for det meste rotter, med Avada Kedavra besværgelsen. Han kunne godt lide mørk magi, ikke fordi den er ond, den kunne nemlig også være nyttig, men fordi at den var stærk og magtfuld. Patrick har dog lært, at det ikke er alle der deles hans syn på mørk magi, så han går meget stille med dørene. Han har mistet venner og kærester før, fordi at han har talt lidt for lidenskabeligt om emnet.
I en nær fremtid vil Patrick gerne lære ordløs magi, og han er fast besluttet på det. Men på længere sigt ved Patrick ikke rigtigt hvad han vil, men han ved en ting, han vil ikke være alene og arbejdsløs ligesom sin mor.
C-BOX NAVN Sara
ALDER 20 år
KONTAKT MSN: sarablom@hotmail.dk eller send mig en sød lille ugle.
ANDET Jeg elsker aber, især når de spiller på instrumenter.