Anthony Burton
Dec 19, 2010 13:31:06 GMT 1
Post by Anthony Burton on Dec 19, 2010 13:31:06 GMT 1
FULDE NAVN Født med navnet Antonio Burton, men har siden hen ændret sit fornavn til Anthony.
ALDER 17 år.
FØDSELSDAG 31-12-63
KØN Dreng
LOYALITET Han tilhører ikke officielt nogen gruppe på skolen, men hvis han skulle vælge, ville han helt klart holde sig til Status quo.
NATIONALITET Halvt fransk, halvt engelsk
BLOD Mugglerfødt
RACE -
TRYLLESTAV Merbautræ, lettere bøjelig, 12,1” lang og med kernen af dragehjertebånd.
KÆLEDYR Kun sløruglen ”Honey”, som fik navnet af sin honningvarme farve. Uglen bliver dog sjældent taget i brug.
KOST Ingen koste, - men det er ikke fordi at Anthony ikke er i stand til at flyve en. Han foretrækker bare sin moderniserede motorcykel, og finder koste lettere... primitive.
KOLLEGIUM Ravenclaw
ÅRGANG 7. årgang
PATRONUS Det bedste minde Anthony kan komme i tanke om, var dagen han fandt sin motorcykel på lossepladsen, samt dagen hvor han fik den færdigrepareret, ca. 5 år efter han startede på modificeringen, - i dag kan den flyve, og hans første flyvetur er faktisk oftest det minde han bruger til at fremkalde sin patronus. Patronussen tager form af en vaskebjørn.
BOGGART At miste resten af sin familie og ende alene. Han håndterer døden meget dårligt, - det gør alle selvfølgelig, men Anthony lukker helt af når det sker.
DEMENTOR Da han og hans forældre kørte galt, nytårsaften (og hans fødselsdag), da han var 7 år (og fyldte 8 den dag).
DRØMMESPEJLET Han ser sine forældre på hver sin side af ham, stolte, og ved siden af Anthony står en smuk ung kvinde med et spædbarn i hånden. Mugglere alle sammen.
AMORTENTIA Duften af piger generelt (det kan være alt fra shampoo, til parfume og kropsduft). Duften af nye køretøjer (eksempelvis bil) og lugten af osen fra hans motorcykel.
VERITASERUM Hele historien om hans fars død; det er egentlig ikke fordi det som sådan er en hemmelighed, men han fortæller det bare ikke til nogen, da han mener at det er irrelevant.
FACECLAIM Kevin Flamme
UDSEENDE Anthony ligner mest af alt en gentleman fra slutningen af 1970’erne; han er helt mørkhåret og har bundløse brune øjne, som altid ser sorte ud. Hans øjne er omkranset af middelmådige øjenvipper, som matcher hans hårfarve og som Anthony personligt aldrig har skænket en tanke. Hans øjne virker ret indsunkne i hans hoved, og desuden har han mørke rander under øjnene; tilsammen har de den effekt, at folk ved første øjekast måske kan blive lidt bange for det udtryk hans øjne giver. Det er et dårligt førstehåndsindtryk, eftersom det langtfra er tilfældet. Håret er altid kortklippet, uden at det er alt for kort, og indimellem afsløres hans mørke krøller, som han har arvet fra sin mor, under hans voksopsatte hår. Når han en sjælden gang forsømmer sin skægvækst og glemmer at barbere det, er det kun hans hage som vokser skæg ud, hvilket giver ham et noget aristokratisk look.
Anthony er forholdsvist højt; 182 centimeter høj, og vejer lige omkring de 75kg. Hans vægt er langtfra baseret på fedt; tværtimod er det nærmest udelukkende muskler, og hvad der ikke er muskler, er bare skind, ben og kød. Han har fremtrædende kraveben, og et mindre vaskebræt… han er stadig noget ranglet af en teenagedreng at være, men det er blevet bedre de sidste to år, og han har fået et noget mere firkantet udseende; eksempelvis de bredere skuldre. Baggrunden for hans muskler ligger i hans arbejde med motorkøretøjer, og så værdsætter han at starte dagen med en løbetur efterfulgt af et dejligt varmt bad inden morgenmaden på Hogwarts. Det betyder at han også er temmelig adræt, og lidt af en hurtigløber. Hans ansigt er meget velproportioneret; hans næse er lige og uden noget buk på næseryggen, hans mund er ikke vildt stor i forhold til de fleste drenge i hans alder, og hans ansigt er ligesom formet ud i en mindre spids, som ender ved hans hage. Han har dog markerede kæbeben, mens hans kindben også er ret tydelige.
INTERESSER mugglerkøretøjer; Anthony elsker at modificere køretøjer med magiske egenskaber. Hans seneste projekt var hans flyvende motorcykel. Derudover interesserer han sig mest i besværgelser og forbandelser; altså generelt tryllestavsbrug.
YNDLINGSFAG Forvandling og magiske dyrs pasning og pleje.
PERSONLIGHED Anthony har altid været lidt af en oprørsk dreng, specielt efter hans fars død, da hele hans verden syntes at ramle sammen om den bitre mor han stod tilbage med. Som barn var han den dreng som altid legede med biler, og gerne med sin far. Hele interessen omkring biler og andre køretøjer opstod eftersom Anthonys far, Edward, var mekaniker, og altid havde været det. Samtidig forsøgte Amélie ihærdigt at sætte sit præg på sin elskede søn, ved at lære ham… mere faglige ting. Hun insisterede for eksempel på at han tog klavertimer, hvilket har resulteret i hans gøren og kunnen med et klaver. Han er faktisk endda blevet ret god til at spille.
Anthony er en meget kombineret person; han er den typiske biker/badboy type udadtil, men indadtil er han en gentleman, og meget høflig. Han kunne ikke drømme om at såre nogen bevidst, og så er han udstyret med et fornuftigt hoved og en god morale. Han har aldrig haft særlig mange venner, fordi mange ikke tør komme ham nær… de finder ham skræmmende, og hans tidligere tegn på magi i mugglerskolen skræmte også alle godt og grundigt væk. Vennekredsen er dog blevet større og noget forbedret efter han startede på Hogwarts blandt mennesker som var lig ham selv, og det har også gjort ham mere åben og mindre dyster med årene, som han udviklede sit projekt med sin motorcykel, og dermed slap for hans mors evindelige brok. Da hans mor så mødte en ny mand, syntes deres liv at være helt forandret, og ikke nok med at Anthony var en gladere dreng, så fik han også en langt gladere mor. Anthony er typen der har let til at falde for kønne piger, og der skal ikke meget til at fange hans opmærksomhed; han har desuden ikke helt vænnet sig til tanken om at hans mor er flyttet sammen med manden som hun senere hen ko sammen med, - specielt fordi hans datter var en af de piger, som Anthony i særdeleshed havde et godt øje til.
Anthony er noget primitiv når det kommer til magi. Han har aldrig rigtig værdsat den del af hans liv, eftersom han bebrejder hans manglende viden for hans fars død… han har en eller anden mærkelig idé om at han kunne have reddet sin far hvis bare han havde kendt til sine evner og vidst hvordan han skulle bruge dem. Derfor følger han faktisk sjældent med i undervisningen, medmindre det drejer sig om brugen af tryllestave. Magiens historie er hans absolutte hadefag, samt botanik. Han vil vide hvordan han forsvarer sig og bruger sin tryllestav. Hans tidligere liv som muggler er også mærkbart, eftersom han meget ofte glemmer hvor meget han kan gøre med en tryllestav frem for med hænderne, mens der samtidig er visse ting som han insisterer på at gøre på mugglervis.
FAR Edward Burton, død, mekaniker, muggler
MOR Amélie Burton [nee Beaumont], 44 år, gartner, muggler
SØSKENDE Enebarn
ANDRE Charles Darcy, Amélies kæreste, 48 år, kriminalromanforfatter, muggler
ANDRE Lavender Mae Darcy, Amélies kærestes datter, 16 år, Ravenclaw
FØDSELSSTED Paris, Frankrig.
HJEMBY Ipswich, England
FAMILIEKÆLEDYR En Labrador ved navn Pepsi.
HUSALF -
HISTORIE Edward var en ganske almindelig mekaniker fra Ipswich, som en dag fik en noget særpræget kunde; den smukke, unge og franske Amélie, som ingen forstand havde på biler, var nær kørt galt, da hendes bremser havde svigtet hende på den nykøbte peugeut, som ganske vidst ikke var helt ny, men hun havde hentet bilen en uge forinden fra den tidligere ejer. Amélie var kommet til England året før, og talte endnu ikke helt flydende engelsk, - i hvert fald ikke uden accent. Edward blev straks fortryllet af denne smukke unge kvinde, - at det skyldes at Amélie havde wiliegener langt ude i familien, vidste han intet om. Hans havde ingen viden om magiske væsner såvel som han ikke havde nogen idé om at der eksisterede en magisk verden, og ligeledes var Amélies viden… og sådan startede hele forholdet mellem Amélie og Edward.
De blev gift 4 år efter de var mødtes, og et lille år efter, fik de barnet Antonio. Edward skulle hurtigt finde ud af at Amélie var lidt af en kontrolfreak (det var også hende der valgte Antonios navn), men det var måske også fordi Edward lod hende bestemme alt, og spurgte hende til råds hvis han selv skulle træffe beslutninger… generelt var han ret afhængig af, at det var hende der tog husets beslutninger. Antonio voksede op med sin fars fascination af biler og andre køretøjer, og udviklede selv samme interesse. De første tegn på magi viste sig allerede i en alder af 2, hvor hans legetøjsbiler begyndte at køre af sig selv, men der var aldrig nogen der kunne forklare ham hvad der foregik. Der var en periode hvor hans forældre diskuterede hvor vidt de skulle gå til læge med ham, men Edward fik overbevidst Amélie om at ingen alligevel ville tro dem.
Amélies dominans i familie vedblev i næsten 8 år, indtil de nytårsaften, på Antonios fødselsdag, hvor sneen lå tungt, kørte galt på vej hen til de familievenner de nu engang skulle have fejret det nye år hos. Bilulykken var et resultat af en kombination mellem den meget glatte sne og et skænderi mellem forældrene; Edward var træt af at hun kontrollerede hans liv.
Så da elektrokardiografien (pulsmonitoren) viste at Edwards tilstand var så kritisk at det havde forårsaget hjertestop, og han ikke stod til at redde, blev Amélie et meget bittert menneske. Hverken Antonio eller Amélie var kommet særlig meget til, da det var på faderens side at de havde ramt et træ. Amélie svigtede på sin vis også Antonio i hans barndom; Antonio kæmpede konstant for hans mors accept… han ønskede intet andet end at få et velfortjent skulderklap; et bevis på at hans mor var stolt af ham. I et ungdomsoprør skiftede han sit navn til Anthony, da det havde været hans fars forslag fra begyndelsen, hvorefter Amélie havde insisteret på at det skulle være et fransk navn, og Anthonys interesse for motorkøretøjer irriterede Amélie til døde.
I mange år levede de to på egen hånd, og Amélies stigende depression blev mere og mere mærkbar i form af bitter vrede, sippethed og hendes evindelige brok, hvilket gjorde det nærmest utåleligt for Anthony at bo hjemme. Kort tid efter Anthonys fødselsdag i december, fik han et noget uventet besøg; en kappeklædt person med yderst mærkværdig påklædning og et noget mystisk udseende generelt. Han fortalte ham om en helt anden verden… først troede Anthony ikke på at en sådan verden kunne eksistere, før professoren overbeviste ham ved at udføre magi der ryddede hele hans overfyldte og rodede garage op. Sommeren derefter gjorde Anthony sig klar til afgang til Hogwarts, og det var også denne sommer at han fik idéen til at reparere en gammel aflagt motorcykel fra lossepladsen. På hans 5. år blev han færdig i juleferien, og kort tid efter fik han også tilføjet nogle ekstra egenskaber til motorcyklen, såsom at flyve. Det var til gengæld også på hans 5. år at hans mor begyndte at blive gladere og mere tolerant. Svaret på denne mystiske forandring fandt Anthony i sommerferien op til hans 7. år, da moderen meget pludselig ville til at flytte sammen med hendes nye kæreste, en forfatter, som i øvrigt også havde en datter på Hogwarts, - og som uheldigvis også var en pige, som Anthony havde haft et godt øje til de seneste år… Lavender Mae Darcy.
C-BOX NAVN palindrome
ALDER 19 år
KONTAKT pm, helst.
ANDET min chimpanse spiller banjo