|
Post by Jessie Taylor Blythe on Mar 31, 2012 23:36:58 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jess vimsede rundt på dansegulvet, da hun spottede festens værtinde stå helt alene. Hun standsede brat i sine mere eller mindre velkoordinerede bevægelser, stadig nogenlunde ædru, og satte afsted imod den lyshårede pige med det vilde temperament og den grove mund. ”Yates!” Hendes stemme skar igennem musikken lige før hun nåede Anessa og stoppede foran hende med et oplagt smil.
”Det er da en helt fantastisk fest du har dig her – og en vidunderlig mulighed for at skaffe mig den autograf vi to har snakket så meget om, synes du ikke?” Hun gestikulerede med begge hænder, selvom hun havde en ølflaske i den ene, og sluttede af med at vende en tommel opad og sende den ældre ravn et tandsmil. ”Pretty please, Anessa? Jeg lover at overbevise min bror om ikke at tæve jer alt for gule og blå her til maj...”
Tag: Anessa Yates ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Apr 1, 2012 0:11:29 GMT 1
Never give up!Never surrender!~ ~ ~ ~ ~Tag: Jessie Blythe - Outfit: Here Anessa var i gang med at vælge mellem to øl, et virkeligt svært valg skulle det vise sig, da lyden af hendes eget efternavn, fik hende til at rynke brynene og se sig søgende omkring. Hun skar en halvhjertet grimasse da hun fik øje på den rødhårede pige der var på vej hen mod hende og geb den nærmeste af de to øl, befriede den for kapslen og vendte sig mod Jessie mens hun tog den første mundfuld.
Hun sank og nikkede på én gang mens hun lod blikket glide ud over rummet ”Mhm.. det er ikke så værst.” gan hun den anden ret og himlede så med øjnene med en lille opgivende lyd, før hun lod blikket vende tilbage til Jessie med et hævet øjenbryn ”Du giver aldrig op, gør du Blythe?” spurgte hun retorisk og tog endnu en mundfuld af sin øl. En lille munter lyd undslap hende og hun så lettere smørret på den anden med hovedet lidt på sned ”Fordi det kan vi ikke klare selv uden din hjælp?” hun rystede på hovedet uden at holde op med at smile ”Han ville ikke forstyrres med mindre lokummet brændte.” fortsatte hunså i klar hentydninge til sin far og så sigende på Jessie ”Så med mindre du har tænkt dig at lege med ild ude på badeværelset..” hun vippede lidt med øjenbrynene og satte flasken til læberne igen.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Apr 1, 2012 0:35:04 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jessies smil voksede en anelse og hun hævede begge øjenbryn, uden det mindste tegn på utilfredshed. ”Du kender mig simpelthen så godt,” konstaterede hun med eftertryk, inden et lettere flabet grin fulgte et skuldertræk og hun vrikkede lidt med øjenbrynene. Derpå endte hun dog alligevel med at skære en grimasse og himlede med øjnene.
Hun så sigende på Anessa og slog let ud i luften med den ene hånd, før hun pegede på sit eget hoved. ”Dér er din brand,” konstaterede hun. ”Kom nu, Yates. Helt ærligt... Det er to minutter af hans tid og jeg er næsten en slægtning!” Hun så sig over skulderen efter den ikke-eksisterende Siôn og fnøs lidt over netop det faktum i dette øjeblik. ”Jeg har en hilsen fra hans svigerinde og storebror? Kom nu... To skide minutter.” Hendes blik var indtrængende og øllen tydeligvis mindre interessant end muligheden for en autograf fra værtindens berømte far.
Tag: Anessa Yates ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Apr 1, 2012 2:32:22 GMT 1
Never give up!Never surrender!~ ~ ~ ~ ~Tag: Jessie Blythe - Outfit: Here Anessa himlede med øjnene og fnøs muntert over Jessies reaktion og hun endte med selv gengælde det flabede grin ”Man burde beundre dig for din vedholdenhed, Blythe.” hun hævede øjenbrynene lidt og blottede tænderne i et smørret smil som den anden himlede med øjnene.
Hun så en smule uforstående på fingeren der blev peget mod Løvens eget hovedet lo kort da meningen gik op for hende ”Ja, det kunne sgu være smukt. At jeg slæber dig nedenunder og ind på kontoret for at høre om ikke den gamle lige kan slukke dit hår.” hun rystede på hovedet som Jessie fortsatte og så overvejende på hende, kun afbrudt af et kort blik ud i lokalet søgende efter fætteren ude nat finde ham. Så var det tilbage på Jessie og hun endte med at sukke tungt og opgivende ”Hvis du får lov at forsøge, holder du så kæft i hvert fald resten af i aften, hmm?” hun vrikkede lidt med brynene før hun fortsatte ”Hvis han siger nej, så er det nej. Punktum.” hun lagde nakken tilbage og drak forsvarligt af flasken for så at gribe fat om Jessies ene håndled og trække afsted med hende uden reelt at vente på svar ”Kom så..”
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Apr 1, 2012 13:23:03 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jess fortrød intet og nikkede blot, som Anessa rystede på hovedet af hende. Hun fortsatte dog umidddelbart med andre argumenter og smilede bredt, da den ældre pige sukkede. Lige i det fornemmede hun hvordan hun opgav og det var med en sejrssikker mine at hun stak tomlen i vejret. ”Klart, klart,” svarede hun ubekymret, tilpas overbevist om sine egne evner til at kunne overtale træner Llewellyn til noget så simpelt som en autograf.
Hun smilede overmåde tilfredst, som Anessa greb hendes håndled og fulgte med uden protester. Ølflasken havnede på et fremspring på vejen, i det temmelig sandsynlige tilfælde, at den voksne ikke bifaldt mindreåriges indtag af alkohol. Selvsamme kunne muligvis godt lugtes på hendes ånde, men hun var ikke nær nok beruset til at hun ikke var i stand til at lade som om hun kun havde drukket sodavand hele aftenen.
Tag: Anessa Yates ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Apr 2, 2012 1:29:37 GMT 1
Never give up!Never surrender!~ ~ ~ ~ ~Tag: Jessie Blythe - Outfit: Here Anessa himlede med øjnene i halvhjertet protest før hun satte ølflasken fra sig på bordet igen, greb fat om Jessies håndled og trak af med hende sig igennem det livlige lokale, videre ud på gangen og slap først da de var på vej ned ad trappen til stueetagen. Hun drejede hovedet mod den anden et øjeblik med et skævt smil ”Jeg gætter på du har været hos Siôn i ferien siden du kommer med hilsener?” gættede hun en smule åbenlyst ”Har de det godt?” hun drejede hjemmevant til højre for foden af trappen og fortsatte ud af entréen blot for at gøre endnu et højresving mens hhun kastede et hurtigt blik ud i stuen og køkkenet, hvor familiens husalf var i færd med at samle tomme flasker sammen.
Hun stoppede foran en dør på højre hånd der stod lidt på klem og tøvede et øjeblik med fortænderne lukket om sin egen underlæbe, før hun bankede på og stak hovedet indenfor uden at vente på svar indefra ”Far?” hun lokaliserede hurtigt sit fædrende ophav foran sit skrivebord og med et halvfyldt glas med en gylden væske ved siden af sig. Han løftede hovedet og så spørgende på hende ”Ja, Anessa?” Anessa skar en lille grimasse og åbnede døren lidt mere, så Jessie blev tydeligt at se bag hende ”Har du fem minutter i overskud?” hun så svagt undskyldende på ham og fortsatte hurtigt ”Jessie vil virkelig gerne hilse på dig hvis du har tid.” Ellis Llewellyn rynkede brynene lidt og så roligt fra sin datter til den rødhårede pige bag hende med en let spekulativ mine før han nikkede let og rejste sig mens han vinkede begge piger nærmere med en enkel håndbevægelse ”Hvis ikke i aften, hvornår så.” han tog roligt de få skridt om foran skrivebordet og så vurderende på Jessie med et venligt smil ”Jessie, var det?” spurgte han og rakte en bred hånd frem mod hende mens han fortsatte ”Og hvad kan jeg så gøre for dig?”
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Apr 3, 2012 15:07:48 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jessie fattede ikke sit held. Hun smilede lettere smørret, som Anessa slæbte afsted med hende og nikkede, allerede inden den ældre pige var færdig med sit spørgsmål. ”Jeps,” svarede hun muntert. ”Det virkede sådan.” Hendes øjne strålede en anelse ved udsigten til endelig at få den autograf hun havde tigget om de første ti gange. Det var først da ravnen bankede på døren nede i underetagen, at hun indså at hun ikke havde noget med, som der kunne skrives på. Et mildt anstrøg af panik fik hende til at stivne lidt, men hun forsøgte alligevel at slappe af, som hun fulgte Anessa ind på kontoret med store øjne, der dårligt skjulte hendes sindstilstand.
Da hendes blik faldt på den midaldrende mand, som hun og hendes familie havde set adskillige gange fra tilskuerrækkerne, var det svært ikke at hoppe. Hun begrænsede dog sig selv og nøjedes med at følge den ældre pige og række hånden frem, da Ellis Llewellyn gjorde det samme. ”Jessie,” bekræftede hun med et nik, imens hun trykkede hans hånd og lovede sig selv ikke at vaske den igen. ”Altså. Som jeg sagde til Anessa, så skulle jeg hilse fra hendes farbror og tante. Jeg er Siôns ven – kæreste.” Hun rettede sig selv med et skævt smil og klarede halsen. ”Og så... Tænktejegpå om det kunne være at man kunne overtale dig til en autograf? Vi er livslange Caerphilly-fans i min familie. Det ville betyde meget.” Hun så spørgende og lettere nervøst på sit yndlingsholds træner og måtte atter engang dæmpe sin egen iver og bed diskret ned i sin underlæbe.
Tag: Anessa Yates ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Apr 3, 2012 20:40:29 GMT 1
Never give up!Never surrender!~ ~ ~ ~ ~Tag: Jessie Blythe - Outfit: Here Anessa smilede, for en gangs skyld hverken opgivende, flabet eller noget andet i samme stil, men tenderende varmt ved tanken om sin farbror og tante ”Godt at høre. Det er længe siden jeg har set dem.” hun trak let på skuldrene og fortsatte så målrettet gennem huset indtil hun nåede døren til sin fars kontor i stueetagen, bankede på og kort efter vinkede Jessie med sin indenfor.
Hun trak sig selv et skridt i baggrunden mens hendes far rejste sig og hilste på den anden pige og så sig hurtigt rundt i det velkendte lokale der var præget af reoler med bøger og mapper samt en større samling billeder på væggene fra både hendes fars karriere som spiller og som træner. Ellis selv nikkede med et stadig venligt smil da Jessie bekræftede sit navn og gav hendes hånd et fast tryk da hun rakte den frem ”Og jeg går ikke ud fra jeg behøver præsentere mig selv kan jeg forstå.” spurgte han retorisk og med et glimt i de blå øjne der i påfaldende grad gik igen hos hans mellemste datter.
Så nikkede han igen let og de små smilerynker ved hans øjne stod tydeligt frem et øjeblik ”Tak, Andreas nævnte godt nok de havde feriegæst da jeg talte med ham sidst.” han lænede sig umærkeligt tilbage mod kanten af skrivebordet uden at tage blikket af den rødhårede pige og så afventende på hende, selvom grunden til hendes ønske om at hilse på, ikke var særlig svært at gennemskue. Da han fik det bekræftet trak smilet lidt op og han nikkede igen ”Mon ikke det kunne arrangeres nu du nærmest er i familien.” spøgte han roligt og kastede et sideblik på sin datter der himlede med øjnene og så påfaldende tavst fra sin far til Jessie. Alligevel kunne hun dog ikke lade være at trække på smilebåndet over at høre sin far bruge nøjagtigt samme argument som Jessie selv havde brugt før de gik nedenunder.
Ellis skubbede sig fri fra skrivebordet og lod et granskende blik glide ned over Jessie blot for at konstatere at hun ikke havde hverken papir eller noget at skrive med og gik om og satte sig i sin stol igen ”Og hvor mange er så hele din familie, Jessie?” han så kort op mens han trak en skuffe i skrivebordet ud og tog et fotografi op, som blev lagt med billedsiden nedad på skriveunderlaget, før han rakte ud efter en nydelig fjerpen der stod i en holder på bordet.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Apr 6, 2012 21:05:37 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jess var i fuld hopla. Hun rystede på hovedet, efter at have givet Ellis Llewellyn et solidt håndtryk og smilede skævt. Der havde vist ikke været en dag i de sidste mange år, hvor hun ville have været i tvivl om hvem han var, men hun undlod at nævne at plakaterne af Caerphillys quidditch-hold kun sloges med Ospreys på hendes vægge derhjemme og nøjedes med at fortsætte sin begejstrede ordstrøm, der dog var lidt mere begrænset end sædvanligvis.
Hun nikkede en enkelt gang, da han takkede og nægtede at overveje om ikke det havde været mere oplagt at Siôn selv dukkede op og leverede den hilsen. Han havde rigeligt at tage sig til – og han var ligeglad med autografer fra sin onkel. I stedet lod hun sit smil vokse og havde overhovedet ikke øjne for Anessa, som hun blot nikkede igen. ”Det ville jeg i hvert fald sætte stor pris på, mr. Llewellyn” konstaterede hun, temmelig overraskende høflig, hvis man ellers kendte hende til hverdag. Her var der for alvor noget at opnå, som hun gerne ville have fat i, og hun krummede sine tæer i ren spænding, imens hun stod der. ”Fire,” svarede hun prompte, uden at ane hvorfor Caerphillys træner var interesseret i at vide det. Filteret var dog – trods alt – ikke mere effektivt end at hun fulgte sit ene ord op med flere. ”Min far og mor, min storebror Matt og jeg.” Hun fulgte den midaldrende mand med blikket, som han fandt et fotografi frem og kunne for sig selv ikke vente med at vifte det i ansigtet på omtalte storebror, når de kom hjem fra festen engang så sent som muligt.
Tag: Anessa Yates ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Apr 7, 2012 15:47:10 GMT 1
Never give up!Never surrender!~ ~ ~ ~ ~Tag: Jessie Blythe - Outfit: Here Anessa vendte sig efter et minuts tid mod reolen bag sig og lod blikket glide over titlerne på de mange bøger og opslagsværk, som altid nysgerrig efter, om der var kommet noget nyt siden sidst hun havde været hjemme. Hun noterede sig et par titler og lovede sig selv at se nærmere på dem, eller måske endda snige dem med sig tilbage til skolen dagen efter.
Ellis dyppede spidsen af fjerpennen i det tilhørende blækhus og satte den så til fotografiets hvide bagside og begyndte at skrive, mens han samtidigt stillede Jessie et spørgsmål uden at se op. Han smilede mildt af hendes svar og så op et øjeblik ”Det er prisværdigt at noget kan samle en hel familie.” konstaterede han og så ned igen, satte en snirklet underskrift under den korte hilsen han havde skrevet og satte fjerpennen fra sig i holderen mens han lod fotografiet blive liggende til blækket var tørt.
Mens det skete, rejste han sig fra stolen, så overvejende på Jessie og vendte sig så mod reolen bag sig og trak en sort æske ned fra en hylde. Han satte den fra sig på skrivebordet og åbnede den, bladrede målrettet igennem indholdet og tog fire mindre kort op, før han satte låget på og stillede den tilbage på hylden ”Uanset er det altid dejligt med dedikerede fans. Uden dem, var der intet spil.” han så sigende på den rødhårede pige og tog så både de fire kort og fotografiet op, blot for at tage de få skridt hen til Jess og række hende begge dele ”Jeg håber hele familien kan få glæde af de her så.” han slap så snart han var sikker på pigen havde fat i dem og blev stående afventende med et venligt smil.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Apr 7, 2012 17:40:03 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jessies øjne strålede, som hun skævede ned på den hvide side af billedet, uden rigtig at kunne se, hvad den midaldrende træner skrev. Det var dog i bund og grund også hylende ligegyldigt, så længe hun rent faktisk fik den autograf hun så længe havde ønsket sig. Med både den og Eddies i hus var hendes samling allerede vokset med tohundrede procent og hun så frem til at placere dem begge på opslagstavlen derhjemme.
At undlade at hoppe lidt i entusiasme krævede hendes yderste koncentration og hun bed ned i sin underlæbe igen, for bare at gøre et eller andet. ”Mest min far og bror,” indrømmede hun ærligt. ”Min mor er muggler, nemlig, så hun kan ikke rigtig sætte sig ind det.” Jess var lige ved at fortsætte om at hendes mor faktisk slet ikke havde vidst at hendes mand var magiker, før Matthew begyndte at vise tegn på at have arvet de tendenser fra ham. Hun fik stoppet sig selv og kastede et enkelt blik over på Anessa, imens hun krummede tæerne sammen i spænding igen.
Hun fulgte med, som Ellis Llewellyn tog en sort æske ned fra hylden og havde øjnene på stilke, uden dog at kunne gennemskue hvad det var for kort han tog ud af den. Et skævt smil oplyste dog alligevel hendes ansigt og hun satte to fingre til panden i en imitation af en honnør. ”Uden et fantastisk hold var der nok heller ikke nogen dedikerede fans, sir,” konstaterede hun, før hun tog imod begge dele, sænkede blikket til kortene og spærrede øjnene en anelse op. ”Orv.” Hun så op på Anessas far igen med strålende øjne. ”Tusind tak, Mr. Lllewellyn. Det er virkelig... Tak.”
Tag: Anessa Yates ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Apr 9, 2012 11:49:37 GMT 1
Never give up!Never surrender!~ ~ ~ ~ ~Tag: Jessie Blythe - Outfit: Here Ellis så ned mod fotografiet han var i færd med at skrive bag på, mens Jessie svarede. Det trak let i hans mundvige over selvsamme svar og efter at have sat fjerpennen tilbage i holderen, så han tænksomt på pigen ”Men hun har alligevel taget sporten til sig? Prisværdigt.” konstaterede han, ligeså meget til sig selv som til Jessie.
Han rejste sig og lod fotografiet ligge mens blækket tørrede for så at finde fire små kort, med en ret stor betydning, i en bestemt æske på reolen bag sig og kort efter række begge dele til den tydeligt benovede pige. Han smilede igen over hendes prompte svar og så på hende med et glimt i de klare, blå øjne ”Touché..” han blev stående og samlede hænderne på ryggen mens hun studerede de små kort og nikkede så med et nyt smil da hun takkede ”Det var så lidt. De gælder året ud, så du bestemmer selv hvilken kamp der er et besøg bag kulisserne værd.”
Anessa var kommet nærmere fra sin plads ved den modsatte væg og hendes far sendte hende et hurtigt blik ”Og så var der vist en fest I skulle tilbage til. Går det godt?” han så indgående på sin datter og Anessa nikkede med et skævt smil ”Glimrende. Der er ikke blevet smadret noget endnu.” Ellis løftede et advarende øjenbryn og rystede så på hovedet med et lille smil ”Jeg slapper af igen så.” han vendte sig mod Jessie og rakte hånden frem mod hende endnu en gang ”Det var en fornøjelse af møde dig, Jessie.”
Allerede før pigerne havde forladt kontoret igen, havde han sat sig bag skrivebordet og var igen optaget af sin læsning. Anessa lukkede døren bag dem og skævede til Jessie med et skævt smil mens hun satte i gang op mod stuen og køkkenet igen ”Hvad skal jeg lige gøre nu hvor du så holder op med at plage mig, Blythe?”
C L O S E D
|
|