Bad news

[Samuel Abott]

Det var sjældent Samuel gav værtindegaver. Faktisk kunne han ikke huske, at han nogensinde havde gjort det. Nu lå der dog én medbragt henne på bordet, pakket fint ind og det hele. Et lille kort var fastgjort, hvorpå der stod et kreativt digt,

"Når du har gjort dine pligter,
og damen svigter,
Så kom til Sam og få long-john,
Eller tag det næstbedste, en Strap-on!"

Han glædede sig allerede til at vise Nesbo gaven. Hun ville sandsynligvis ikke blive overrasket, men himle med øjnene af ham og give ham en lammer.
Musikken larmede i ørene på ham, da han bevægede sig gennem lokalet for at finde mere at drikke. Alkoholen var så småt ved at påvirke kropscellerne, der nu alle skreg på den naturlige lyst der fulgte= lysten til damer. Det tomme glas øl han havde i hånden, stak han en fremmede, der i sin fulde tilstand uvilkårligt tog imod den med et fjoget smil. Blikket skuede laseragtigt over de dansende mennesker, for at finde et tilpas offer. En ung pige i en ualmindelig kort nederdel stod og svingede til musikken, da Samuel gled ind foran hende og begav sig ud i en uelegant dans. "Må jeg byde dig noget at drikke, eller skal vi bare gå direkte op i sengen?" Pigen var tydeligvis ikke beruset nok til den slags snak, så hun hvæsede, "Skrid Abott".
Sam fløjtede lavt over hendes temperament og gled smådansende væk fra hende, allerede spejdende efter en anden pige. Èn svajede vaklende ude af takt til musikken. Da Samuel gik hen mod hendes ryg og sneg sig til et enkelt klask i bagdelen, vendte hun sig og nærmest faldt lige ind mod Samuel. Et ansigt dækket med bumser og omkranset af fedtet hår kom til syne, så Sam var ved at springe tilbage. "Whoa! Hvis vi to skal fortsætte i sengen, skal jeg have meget mere at drikke", udbrød han, men pigen så ud til at være faldet i søvn på hans skulder. Han løsnede sig langsomt og skyndte sig op mod baren, inden hun fandt ham igen.
Her stod en pige, der var langt mere interessant.
"Julie", udbrød Samuel en smule tamt, og stoppede op et par meter foran hende, så hun sikkert alligevel ikke kunne høre hvad han sagde gennem mængden. I nogle ubeslutsomme sekunder overvejede han, hvilken tilgang han skulle tage. Efterhånden kendte de hinandens personlighed så godt, at det ikke nyttede noget at spille skuespil. Det var frustrerende, at pigebarnet stadig kunne få blodet til at koge i kroppen. Hey, det var sikkert bare alkoholen.

Tag: Julie Young
Outfit: Party on

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i am looking for

Lettere rundt på gulvet efter det akavede møde med Matt, havde Julie fundet vej til baren, hvor en kold øl stod og ventede på hende. Hun var stadig ædru og ville næppe blive beruset af kun en enkelt øl - men det passede hende også fint. Nogen hilste på hende i forbifarten, og hun løftede flasken i en skål og stillede sig med siden til bordet, så al vægten ikke var på hendes fødder, som led noget så frygteligt af at blive udsat for de høje sko. Så satte hun flasken til munden - men hun nåede ikke at drikke noget, for hun fik øje på Samuel, der sekundet efter udbrød hendes navn og til hendes gru bare blev stående og stirrede på hende.

Fuldstændig rundt på gulvet sænkede Julie flasken igen og lavede en mental note om at skrive et klagebrev til den person, der tydeligvis tog pis på hende. HUn syntes i hvert fald ikke det kunne passe, at hun efter at have stødt på den person, hun havde kastet sig over, fordi hun havde hjertesorger over en fyr, stødte ind i netop den fyr, der havde givet hende hjertesorgerne. På trods af dette bemærkede Julie dog, at hun ikke var vred, snarere tværtimod: det var rart at se ham igen. "Hej Sam." sagde hun og indså sekundet efter, at han nok ikke kunne høre, hvad hun sagde, på grund af musikken. I tvivl om, hvad hun skulle gøre, blev hun derfor stående og vinkede for at vise, at hun ikke ignorerede ham.

outfit

[Samuel Abott]

Den tunge bas gjorde rigtigt nok Sam ude af stand til at høre hvad Julie sagde, men han kunne lige ane hende udforme en hilsen mellem læberne. Scenariet der udspillede sig måtte se en anelse fjollet ud, med de to tidligere kærester der stod få meter fra hinanden i tavse hilsener.
Med en grimasse der skulle have været et smil, men nærmere blev en trækning ved mundvigerne og en rynken over næsen, tilbagelagde han afstanden mellem dem, tog hendes øl og satte den på bordet i håb om, at hun ikke ville blive irriteret. Hænderne lukkede sig om den lille velkendte skikkelse, idét han trak Julie ind i et kram. Uden at ville det, indsnusede han hendes duft med lukkede øjne, og prøvede at ignorere alle de følelser det vækkede. Efter lidt for lang tid slap han hende og sank en klump. Hovedet var let sænket mod hende. "Det er godt at se dig, Jules", mumlede Sam, nu da de ikke behøvede at tale højt for at overdøve musikken.
Med en anstrengelse fremtvang han et smil, greb hendes øl og pressede den let ind i hånden på hende. Så lod han blikket glide over baren, fandt selv en øl og åbnede den.
Tanken om hvordan det var gået mellem dem den sidste fest de var sammen, fik ham til at rynke brynene kort, idét han stillede sig med ryggen mod baren og så ud over festmenneskerne. Det var endt i et rabalder, da Julie ikke vidste noget om ham og Donia. Sam havde ikke været i stand til at styre sig selv og havde kommet med nogle frygtelige kommentarer, der havde høstet en ordentlig kæbevrider fra den tidligere præfekt, Todd Monroy.
"Hvordan har du det?", spurgte Samuel høfligt, og skævede kort til Julie. Et spørgsmål der kunne høste adskillige forskellige svar, alt efter hvilket humør hun var i. Men at Julie endnu ikke var flippet ud endnu, var et godt tegn.

Tag: Julie Young
Outfit: Party on

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i am looking for

For anden gang den aften vidste Julie ikke, hvad hun skulle gøre af sine arme, så hun lukkede begge hænder og flaskehalsen og smilede skævt til Sam, der nu bevægede sig over mod hende. Uden nogen protester lod hun ham tage flasken fra hende og trække hende ind i at kram. Først efter lidt tid lukkede hun armene om ham, og hun vidste ikke helt, hvad hun skulle synes om det. Hun var lettere perpleks over, at hun slet ikke følte frustration eller vrede og lod bare forvirringen herske i stedet for at prøve at fremprovokere alle mulige følelser.

Julie fik sin øl igen, og hun tog en tår af den, inden hun svarede Sam. "Jeg har det... Jeg har det godt." Hun smilede skævt, hvilket denne gang faldt hende mere naturligt, og tiltede hovedet let på skrå. Hun var på nippet til at fortælle om, hvordan hun havde kæmpet med spiseforstyrrelse oven i, at det havde taget hende en milliard år at komme over deres forhold, men selvom det var utrolig nemt at betro sig til Sam som den ven, han havde været for hende engang, følte hun sig også lidt utilpas ved tanken om at lade ham vide alle de ting. "Hvad med dig?" spurgte hun lidt tamt og smilede nærmest undskyldende til ham. Så blev hendes ansigtsudtryk mere alvorligt, og hun så ned i gulvet, inden hun mødte hans blik igen med let rynket pande. "Jeg hørte, at du havde været oppe at toppes med Maverick?" sagde hun et spørgende tonefald for at få rygtet bekræftet, og der var uro at spore i hendes blik. Godt nok havde hun og Sam ikke den lykkeligeste historie sammen, men hun ønskede stadig ikke, at han skulle komme mudderblodshader nummer et på tværs.

outfit

[Samuel Abott]

Det korte svar høstede et lille skuffet nik fra Samuel. Han vidste egentlig ikke, hvad han havde forventet. En rasende opsang? At hun brød ud i tårer? At hun kastede sig om halsen og sagde, at hun ikke kunne undvære ham, og ville have ham tilbage? Nej, det var ikke Julie. Desuden var det en god ting, hvis Julie ærlig talt havde det godt. Det fortjente hun. Alligevel følte han, at der var en del, hun skjulte.
Fast besluttet på at vise sit gode gamle jeg, smilede Samuel skævt til hende og sagde, ”jeg har det også godt”. Der var ingen grund til at bebyrde hende med sandheden om Samuels seksuelle problemer efter deres brud, eller om den nagende urolighed for fremtiden. Især ikke til en festlig begivenhed som denne.
Da samtalen tog en drejning, gled en vred skygge over det gode humør. ”Han var efter Lily”, forklarede Samuel, velvidende at Julie ville regne ud, det var skylden i hans adfærd overfor læreren. Brynene rynkede sig en smule. ”Han er vel ved at få nok af min opførsel efter alle disse år… Men hvilken grund har han, til at gå efter Lily? Hun har jo intet gjort”. Det var endnu ikke gået op for ham, at de skæbnesvangre samtaler med professor Maverick nok skyldtes hans blodslinje snarere end hans opførsel.
Det var efterhånden kørt af sporet: i timerne havde Samuel bralrede fornærmelser, snakket højlydt og forstyrret mere end nogensinde, hvilket resulterede i pointfratrækning, så de fleste kollegianere efterhånden ikke gad snakke med ham mere. Efterfølgende samtaler med Maverick var endt i uretfærdige eftersidninger, som Samuel pligtopfyldende deltog i den første tid. Men straffene blev hårdere og hårdere, og til sidst nægtede Samuel at komme af protest. Han vidste godt, at det ville koste en samtale med rektor før eller siden, måske endda resultere i bortvisning. Imidlertid havde han besluttet, at hvis en bortvisning var uundgåelig, skulle han tage sin afsked med bravour.
Et listigt smil tegnede sig på Samuel, idet han sendte Julie et beroligende blik. Fortroligt lænede han sig ind mod hende. ”Jeg har planer, Jules…”

Tag: Julie Young
Outfit: Party on

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i am looking for

Ikke at betro sig til Samuel var svært for Julie, og det havde aldrig slået hende, at der var det hun ville få problemer med, når hun engang stødte ind i Samuel igen. Hun havde snarere forventet gamle følelser eller en ekstrem trang til at udøve magi på ham, der ville sende hende i fluks i Azkaban. Hans svar føltes en smule tomt, men ikke desto mindre smilede hun svagt - tanken om, at han havde det godt var beroligende, og så måtte hun bare ignorere den lille stemme i hende baghoved der påpegede, at Samuel slet ikke mente det, han stod og sagde. Noget sagde hende, at den gik begge veje, og hun mærkede et lille stik af dårlig samvittighed over sit eget svar.

Det var kun fordi Julie oprigtigt bekymrede sig om Samuel, at hun bragte Emanuel på banen - det var ikke ligefrem partystarter-emnet. Hendes pande var allerede let foldet i urolige rynker, og de blev kun dybere, da han forklarede, at Emanuel endnu engang havde ramt plet, hvad angik ømme punkter. Julie tøvede men lagde så sin frie hånd på hans skulder. "Det er bare for at gå dig på nerverne, det ved du! Det er dig, han er ude efter." Julie var ikke bange for at tale lige ud af posen, for hun vidste, at Samuel udemærket selv var klar over, hvad han gjorde galt - ud over at være mugglerfødt. Selvfølgelig ville Emanuel også gerne af med Lily, men hun var et mønsterbarn og desuden ikke på hans kollegium.

Selvom Julie var urolig, så havde hun ikke tænkt sig at bede ham om at holde lav profil, da hun trods alt kendte ham godt nok til at vide, at han ville være ligeglad med dens salgs fornuftige råd. Trangen til at gøre det alligevel tiltog ikke engang, da han lænede sig ind mod hende, og talte om planer - hun blev tværtimod en smule nysgerrig. "Hvad har du tænkt dig at gøre?" spurgte hun. Uroen var sporløst forsvundet.

outfit

[Samuel Abott]

Julies bekymring over ham kunne tydeligt ses på ændringen i ansigtsudtrykket, og det fik en beskyttende trang til at gnave i Samuels mave. Han burde ikke have fortalt det. Hun ville bare gå og være nervøs. Måske endda også vred på ham. Noget ved Julie mindede Samuel om Lily, og fik ham til at ville beskytte hende fra alt i verden. Det var altid noget, at Julie var fuldblodsheks.
Samuel lod kort blikket glide ned til hånden på skulderen. En smule tænksomt nikkede han så og så Julie dybt i øjnene. ”Jeg kan da ikke være så stor en plage for ham, at han ligefrem vil trække hende ind i det”, sagde han lavmælt, dels som en konstatering, dels som et spørgsmål. ”Jeg mener, han kan vel bare sende mig op på rektors kontor i stedet”. Der havde Samuel været et par gange i løbet af årene, når narrestregerne gik over gevind. Mødet med rektoren kunne stadig give Samuel nervøse trækninger. Meget få mennesker havde fået hans respekt, men professor Maverick, den ældre, var én af dem.
Da Julies velkendte iver for ballade viste sig i hendes ansigtstræk, tillod Samuel sig at smile spændt. Øl, mennesker og høj musik var glemt. Nu var de to gamle venner sammen, og tankerne gled kort tilbage på dengang de elegant havde modelleret en statue af en skovnisse som et billede af rektoren. Mindet fik ham til at klukke lidt af grin, og i et kort sekund overvejede han at invitere Julie med i sine planer. Men det var for farligt for Julie – han ville under ingen omstændigheder tillade hende at blive smidt ud. Hun havde for mange drømme og muligheder.
”Lad os bare sige, jeg vil undersøge hvilke hemmeligheder der gemmer sig i den giftige slanges hul”. Sætningens tvetydighed, hvis man havde en meget pervers tankegang, fik Samuel til at lave en lille grimasse og forsøge at omforme den. ”… I den farlige bjørns hule”. En smule opgivende slog han ud med armene over den manglende dramatiske effekt, og sagde, hvis Julie ikke allerede havde regnet den ud, ”jeg vil bryde ind på Mavericks kontor”. Han lod planen synke ind i Julies hoved, mens han tog sin øl og bundende den i en slurk. Med løftede øjenbryn og blikket rettet mod hende, sænkede han det tomme glas mod skranken med et klir, og strøg ærmet over munden.

Tag: Julie Young
Outfit: Party on

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i am looking for

En fornuftig stemme i Julies baghoved sagde, at hun skulle fjerne sin hånd fra hans skulder, men hun valgte ikke at lytte til den og vendte i stedet sin fulde opmaerksomhed mod Sam. Det gav et naermest ubehageligt sug i hendes mave, da hun genkendte den der hudloese aerlighed, som han kun sjaeldent viste, og hun en gammel foelelse af, at vaere den eneste, der rigtig kendte ham, boblede op i hende. Om det nogensinde havde vaeret sådan, det rent faktisk forholdt sig, turde hun ikke rigtig taenke på. "Rektor lader Professor Maverick goere alt det beskidte arbejde for ham. Hvis du ender på den gamles kontor, så er det nok, fordi loebet er koert." Julie smilede et lille, skaevt og glaedesloest smil og strammede - uden at taenke over det - grebet om hans skulder ganske let. "Hoer her, Lily er et englebarn. Hverken senior eller junior kan goere hende noget, også selvom jeres foraeldre er en torn i deres oeje." tilfoejede hun, da der ikke skulle et geni til at se, hvor bekymret han var for sin soester.

Nysgerrigheden voksede stoedt i hende, og hun lyttede opmaerksomt. Samuels formulering fik hende til at rynke let på naesen, men smilet hvilede i hendes oejenkroge. Det var svaert at tage emnet serioest, når han fyrede den slags af, og ahns naeste forsoeg gjorde ikke tingene bedre. "Jeg har fattet det!" afbroed hun ham leende, da han endelig sagde det ligeud. Latteren svandt hurtigt ind til fordel for det nysgerrige ansigtsudtryk, men smilet forsvandt aldrig helt fra hendes blik. "Har du taenkt dig at goere det alene?" spurgte hun og bed sig i laeben. Det var fristende for hende at sporge, om hun ikke måtte komme med, men hun vidste, at Samuel aldrig ville tillade det.

outfit