FEST - ordinary things

[Charles Jonathan McDonal]

Don’t blame me for shit I didn’t do ,

Tag: Annabel x Outfit: here

Charles havde for længst fået revet den lille smule generthed ned, der stadig var plantet i ham. Alkoholen kildede når den rørte tungen, og det skar en smule når det gled ned gennem halsen på ham. Den unge troldmand var sikker på at han ikke ville vende sig til smagen af de stærke sager. Han hældte endnu et glas op til sig selv, og stillede flasken på bordet igen. Med et suk vendte han om på hælen og begav sig ud mod dansegulvet. Han prøvede forgæves at stille det ene ben foran det andet, hvilket lykkedes til en vis grad. Det ene ben kom foran, efterfulgt af det andet ben men han gik ikke just i en lige linje. Faktisk stavrede han sig næsten frem. Ravenclaw eleven greb ud efter noget at støtte sig mod, da benene forsvandt under ham. Heldigvis nåede hans hånd at lukke sig om et gelænder før han hoved fik lov til at kollidere med gulvet. I sit forsøg på at gribe fat efter noget der kunne forhindre ham i et vælte, havde han strammet grebet i den hånd hvor hans drink havde været. Dette var resulteret i at plastikkruset var gået i stykket, og at hans hånd nu var helt gennemblødt. Charles lagde knap nok mærke til den store pøl han stod i, og valgte at træde væk fra trappen.

Med et lettere fjoget smil om læberne fortsatte han mod sofaerne, uden at tænke på at han egentlig burde tørre op efter sig selv. Da Charles dumpede ned i sofaen blev han ramt af en kvalmende fornemmelse og han greb sig straks til panden med den ene hånd hvorefter han lukkede øjnene i, og derefter lænede hovedet tilbage. Han var blevet fanget i sit eget spind af tanker, som i sidste ende alle sammen endte i at han lå og brækkede sig ude i haven.

[Annabel Baker]

never had schoolin' but
he taught me well

[/size]

Tag: Charles McDonal • Outfit: Here[/center]

Annabel havde for få øjeblikke siden efterladt Matt for i stedet at gå på jagt efter et af husets badeværelser. Hun var gået i god tid, velvidende om at der uden tvivl måtte være lang kø, primært af fnidrende tøser og hun var ikke i tvivl om at det kunne tage endnu længere tid end det nogle gange gjorde tilbage på skolen. Hun nåede dog ikke derhen før hun genkendte Charlie i den sofa hun var på vej forbi og impulsivt stoppede hun op.

Et svagt smil gled over hendes læber ved synet af en af sine bedste venner, der uden tvivl ikke var helt appelsinfri. Af gode grunde havde han ikke opdaget hende fordi han hans øjne var lukkede og uden egentlig at tænke over det, rakte hun hånden frem og prikkede ham en enkelt gang på næsetippen. "Du ligner en der ikke har tørstet," kommenterede hun muntert og placerede tilfældigt begge hænder mod sine hofter.

[/blockquote][/justify]

[Charles Jonathan McDonal]

Don’t blame me for shit I didn’t do ,

Tag: Annabel x Outfit: here

Charles rynkede let på næsen da nogen prikkede ham, og løftede langsomt sine øjenlåg. Han kneb sine øjne en smule sammen, da han lige havde vænnet sig til mørket bag hans meget tunge øjenlåg. Et tåget smil formede sig om hans læber og han viftede hurtigt med den ene hånd. ”Jeg har skam taget for mig.” Svarede han ærligt og pustede tungt ud. Den unge troldmand løftede hovedet og kiggede direkte på sin veninde. Det tågede smil blev straks erstattet af et skævt smil, mens han prøvede at rejse sig op uden at vælte forover. ”Jeg skal have noget vand.” Lød hans stemme, og han kiggede overrasket fremfor sig. Hvis man vidste bedre ville man tro at han skulle kaste op, men det var ikke lige tilfældet. Han havde fået en klam klistrende følelse i hele munden, og hans hals krævede vand.

Ravenclaw eleven kiggede spørgende på sin veninde og skulle lige til at spørge hende om hvad hun havde gjort af sin kæreste. Før han nåede at åbne munden mistede han balancen og greb automatisk fat om det der stod tættest på ham, i dette tilfælde Annabel. Charles nåede dog at genvinde balancen, men støttede sig stadig til sin veninde. ”Vil du følge mig til toilettet?” spurgte han og kiggede næsten bedende på hende.

[Annabel Baker]

never had schoolin' but
he taught me well

[/size]

Tag: Charles McDonal • Outfit: Here[/center]

Annabel smilede svagt efter hun havde prikket Charles på næsen og ventede tålmodigt til at han samlede sig nok til rent faktisk at reagere. Hans svar på hendes ord trak et muntert fnys fra hende og øjenbrynene gled lidt op i panden. "Det kan ses," kommenterede hun, uden at der dog var noget dømmende i hendes ord. Derimod smilede hun stadig, men samtidig dannede en rynke sig på hendes pande over hans tydelige usikkerhed. "Det tror jeg er en god plan."

Mere nåede hun ikke tilføje før den anden mistede balancen og med et lille, overrasket udbrud vaklede hun i nogle øjeblikke faretruende efter Charlie pludselig havde grebet ved hende. Det tog hende et par sekunder lige at samle sig igen, før hun naturligt nok lod den ene arm finde omkring ham. Hånden landede på hans overarm, mens hendes frie hånd fandt hans anden arm og hun støttede ham så godt som hun kunne. Alligevel kunne hun ikke helt lade være med at smile opgivende, med et lille nik. "Selvfølgelig. Kom."

Med lidt besvær fik hun Charles med sig i retning af det ene af de to toilletter. Med et par undskyldende kommentarer møvede de to sig forbi køen, på trods af protesterne fra adskillige andre. Annabel tog sig dog ikke oprigtigt af det lige der. I stedet sendte hun et sidste beklagende smil til de forreste i køen og bøvlede Charlie ind på badeværelset, med en lille anstrengt lyd. Naturligt nok smækkede hun døren i bag dem og drejede låsen rundt, før hun med slet skjult morskab drejede ansigtet lidt besværet imod ham. "Kan du selv klare at komme over til vasken?"

[/blockquote][/justify]

[Charles Jonathan McDonal]

Don’t blame me for shit I didn’t do ,

Tag: Annabel x Outfit: here

Charles lagde knap nok mærke til de mange irriterede udbrud, der blev sendt I deres retning. Det eneste han lagde mærke til var at han havde armen om Annabel, og de bevægede sig fremad – han var yderst glad for at de ikke bevægede sig ned ad. Han klemte hendes skulder en smule i stedet for at sige tak. ”Jep.” Svarede han kort for hovedet, til hendes spørgsmål. Han var heller ikke langsom til at bevæge sig lettere stavrende hen til vasken for derefter at tænde for den kolde hane. Med et lydløst suk lænede han sig ind mod hanen, med hovedet på skrå så han kunne drikke. Vandet løb ned af både hage og hals mens han drak grådigt. Den klamme smag i munden forsvandt langsomt, og hans hoved føltes ikke længere så trykkende som det havde gjort for mere end få minutter siden. Charles slukkede for hanen, og rettede sig op. Han satte den anden hånd med vasken, og bøjede hovedet. Det tog ham flere minutter at komme sig, hans hjerte racede i halsen på ham (han havde ikke trukket vejret, mens han havde drukket) og han vendte sig først om da hans hjerte tillod ham at tænke klart igen.

”Jeg gætter mig til at du havde bagtanker, da du sagde ja til at følge med herind.” Det lød ikke som et spørgsmål, men en konstatering. Med et skævt smil lagde han hovedet på skrå og kiggede gennemtrængende på Annabel. ”Desuden skal du ikke more dig over min ulykke.” Det alvorlige i hans stemme virkede forkert i forhold til det brede smil på hans læber. Han kunne egentlig godt selv se det sjove i hans fuldskab, men alligevel mente han ikke at det var okay at hun stod og morede sig over det.

[Annabel Baker]

never had schoolin' but
he taught me well

[/size]

Tag: Charles McDonal • Outfit: Here[/center]

Annabel betragtede ham med et vurderende blik, som han bevægede sig over og drak af vandhanen og lod ham bruge al den tid der skulle til, om end hun blev mere og mere utålmodig af ganske naturlige grunde. Hun smilede skævt over hans spørgsmål og trak på skuldrene, inden hun tilfældigt lod armene falde over kors. "Jeg vil altid hjælpe dig, bagtanker eller ej," forsikrede hun ham om, men smilede så alligevel afslørende. "Men det var selvfølgelig en smart måde at springe køen over på."

Hans næste ord havde absolut den modsatte effekt på Annabel og hun slap alligevel en munter lyd. "Nej, selvfølgelig ikke, din lille fyldebøtte," svarede hun med svag sarkasme i stemmen og rystede lidt på hovedet. "Går det? Eller skal der mere vand til?" spurgte hun efterfølgende og skiftede endnu mere utålmodigt vægten fra den ene fod til den anden, uden at den naturlige omsorg og bekymring for sin berusede ven forsvandt.

[/blockquote][/justify]