|
Post by Julie Aderyn Young on Mar 31, 2012 17:36:03 GMT 1
sometimes things that you i g n o r e , are all the things i am looking for Bassen fra musikken kunne tydligt høres i gennem væggen, selvom Julie befandt sig flere lokaler væk fra den egentlig fest. Om det var tilladt eller ej at befinde sig inde på soveværelserne bekymrede ikke Julie synderligt, da hun alligevel var veninder med festen vært og havde mødt hendes søskende et par gange. Desuden var hun overbevist om, at folk nok ikke ville bryde sig om, hvis hun rettede på sin bh midt inde på dansegulvet. Helt nøgen var hun ikke, men hun havde fået drejet kjolen sådan, at hun kunne komme til den ventre strop ordentligt, hvilket havde den konsekvens, at blondemønsteret var blottet for omverdenen - som heldigvis ikke befandt sig i samme lokale som hende. Med et koncentreret ansigtsudtryk anstrengte hun sig for at kunne nå stroppen ordentligt, og det slog hende, at hun burde hav hevet en veninde med herind. Derefter bandede hun lydløst over sig selv for at have troet, at det ikke ville irritere hende at gå rundt med en snoet strop, og til sidst konkluderede hun, at der ikke var så meget andet at gøre nu end bare at ordne redeligheden selv.
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 31, 2012 18:23:57 GMT 1
That awkward moment ...when you realize...you chose the wrong door ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Julie Young ~ Wearing; This Matt havde startet sin søgning efter Annabel de mest logiske steder, nemlig de to lokaler der fungerede som centrum for festen. Han havde dog ikke fundet hende i nogen af dem da han bevægede sig videre ud på gangen og et øjeblik måtte presse sig op mod den ene væk, for at lade en flok fnisende femteårs piger komme forbi, sikkert på vej tilbage fra toilettet. Han skævede til kø der helt naturligt stod foran døren til selvsamme, men fandt heller ikke Annabel der.
Han blev dog stående lænet ind mod væggen for at vente til der var udskiftning så han var sikker på det ikke var Annabel der var inde på det ene af overetagens to badeværelser. Hans blik faldt på døren lige ved siden af hvor han stod og han så tænksomt på den eg øjeblik for så at skubbe sig fri fra væggen og åbne den, bare for at have dækket alle muligheder.
Han nåede at konkludere at der var tale om et værelse der tilhørte en yngre person og han var ret sikker på det måtte være en dreng. Længere nåede han dog ikke før hans blik ramte en skikkelse der stod med siden halvt til døren og med sin kjole i en meget sær og ganske afslørende position. Han genkendte Julie nogenlunde samtidigt med at han mærkede varmen skyde op i sine kinder og han slog lynhurtigt blikket ned med et overrumplet "Undskyld! Jeg vidste ikke her var nogen." og begyndte hastigt at lukke døren igen mens han trak ud på gangen igen med en flov grimasse.
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Mar 31, 2012 18:38:59 GMT 1
sometimes things that you i g n o r e , are all the things i am looking for Netop som Julie havde rettet på stroppen og skulle til at rette på sit tøj, hørte hun døren blive åbnet. Instinktivt drejede hun sig mod døråbningen men kom halvvejs til fornuft imens og lagde beskyttende armene henover sig. "Ved Voldemort!" udbrød hun lettere åndeløst og var tæt på at miste balancen - stiletter var ikke ligefrem egnede til den salgs overraskelser. En lang række skældsord pressede på, lige indtil Julie genkendte den rødmende Matt, og meget imod hendes egen vilje steg varmen også i hendes kinder. Måbende stod hun tilbage, mens den anden undskyldte sig og bakkede ud igen, men hun genvandt hurtigt mælet, selvom hun var lettere rystet. "Vent!" kaldte hun uden at tænke sig om og rettede hastigt på sin kjole på klodset facon, inden hun satte efter sin klassekammerat uden rigtig at vide, hvad hun havde gang i. Julie greb ud efter dørhåndtaget for at åbne døren igen. "Matt?" spurgte hun mens hun skar en grimasse ved det mentale billede af hans ansigtsudtryk, da han ved en fejltagelse var kommet til at se hendes undertøj. En uvelkommen stemme i hendes baghoved mindede hende om, at han var den første fyr siden Samuel, der havde lagt sine øjne på hendes blonder, og en hysterisk trang til at grine og græde på en gang pressede sig på.
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 31, 2012 18:58:55 GMT 1
That awkward moment ...when you realize...you chose the wrong door ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Julie Young ~ Wearing; This Matt var ikke engang bare tilnærmelsesvis i tvivl om, at han lignede en overmoden tomat i hovedet som han hurtigt slog blikket ned og trak sig tilbage igen. Han havde ikke helt forventet at der ville være nogen i værelset og slet ikke nogen der ikke helt var anstændigt påklædt. At det så lige skulle være Julie, gjorde ikke hele situationen meget bedre og tanken om deres sammenstød til Halloween-festen fik kun hans kinder til at brænde endnu mere.
Julies udråb fik ham dog til at tøve et øjeblik stadig med hånden på dørhåndtaget og han så overvejende på døren. Sekundet efter trak det i den fra modsatte side og han blev trukket et halvt skridt ind i rummet igen før han slap håndtaget og nær var ramlet frontalt ind i Julie. Hans blik flakkede tydeligt beklemt og han så afventende på hende med brynene rynket og alt for bevidst om de skolekammerater der befolkede gangen bag ham "Jeg ledte efter nogen." mumlede han og havde svært ved at få sig selv til at møde hendes blik "Men hun var ikke her, så.." han gik i stå og mødte hendes blik med et skævt, undskyldende smil, for så at rømme sig og kaste et hurtigt blik ned ad gangen.
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Mar 31, 2012 20:06:06 GMT 1
sometimes things that you i g n o r e , are all the things i am looking for Julie nåede knap nok at fortryde, at hun havde åbnet døren, før Matt tumlede frem og nærmest stødte ind i hende. En klemt lyd kom over Julies læber, og endnu en gang slog hun armene beskyttende om sig, selvom tøjet sad som det skulle. "Øh..." begyndte hun formålsløst, hvorefter hun forlegent sænkede blikket til dørhåndtaget, som hun lige havde holdt i. Til hendes lettelse tog Matt ordet, men den var kortvarig, da han kun mindede hende om, at slet ikke burde kigge på andre end Annabels undertøj. "Nej, her er bare mig." sagde hun for at fylde stilheden ud og kiggede op, da hun fornemmede, at Matt så på hende. Han så dog væk, lige så snart hun mødte hans blik, og hun gjorde et akavet ryk med hovedet for at se et andet sted hen så hurtigt som muligt. Det slog Julie, at hun stadig stod og dækkede med sine arme, og hun tvang sig selv til at lade armene falde ned langs hendes sider. Hun havde det mest af alt, som hendes arme ikke hørte til resten af hendes krop, og hun kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde ønsket, at hun ikke havde nogen arme - sikkert aldrig, tænkte hun, og den hysteriske trang tiltog kun, da hun indså, hvor åndssvag hendes tankegang var.
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 31, 2012 20:27:05 GMT 1
That awkward moment ...when you realize...you chose the wrong door ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Julie Young ~ Wearing; This Matt blev stående med et lettere fåret udtryk i ansigtet og holdt hårdt fast i dørhåndtaget efter at være blevet trukket ufrivilligt et halvt skridt ind i rummet igen. Hans blik flakkede igen ved Julies tøvende udbrud og han nikkede da hun fortsatte og pointerede det åbenlyse. Så trak det alligevel lidt i hans ene mundvig da det komiske i situationen dæmrede for ham og han så underfundigt på hende igen, efter at have kastet et blik ud på gangen "Det opdagede jeg." et drillende glimt viste sig kort i hans blå øjne, får han rynkede brynene lidt og så undersøgende på hende "Er du okay?"
Han var ikke selv helt sikker på hvad der fik ham til at stille lige det spørgsmål, men hendes skrøbelige tilstand sidste de havde stået overfor hinanden var pludselig ganske klar i hovedet på ham. Det gik op for ham at han stadig havde fat om dørhåndtaget da hun log armene falde og han slap det hurtigt med en lille grimasse "Du ser ud til at have det bedre end.." han gik i stå og ledte efter en passende formulering uden at finde den "...end, ehm.. sidst." han tav igen og så afventende på hende.
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Mar 31, 2012 22:30:05 GMT 1
sometimes things that you i g n o r e , are all the things i am looking for Der lå ingen smarte kommentarer på lager, tværtimod. Julie blev lettere slået ud af den, da hun var overbevist om, at Matt drillede hende lidt, og hun formåede ikke andet end at sige "Øh..." til hans kommentar. Først da han stillede sit spørgsmål fandt hun ordene igen, men hun kunne stadig ikke ignorere, at hun følte sig mere eller mindre utilpas, hvilket kom til udtryk i hendes lettere mistroiske mine. "Ja, jeg har det ok." svarede hun fandt nu, at hun var i stand til at holde øjenkontakten. Til forskel fra Matt kunne hun slet ikke se noget komisk i situationen men syntes kun det blev pinligere og pinligere for hvert sekund der gik. Hver gang Matt åbnede munden, håbede hun, at han havde noget fikst i ærmet, som ville gøre situationen mere overkommelig, men han havde en sublim evne til at gøre præcis det modsatte. "Sidst." gentog hun i et skeptisk tonefald med et nik og havde det, som om hendes arme var vokset til dobbelt størrelse og lyste. "Altså..." begyndte hun, "jeg skal nok lade være med at kaste mig over dig igen." hun kiggede ned i gulvet, for bagefter at møde hans blik igen. "Men du burde altså tage det som et kompliment." sagde hun faktisk og spekulerede på, hvor hurtigt hun kunne komme ud i haven og grave et hul, som hun kunne lægge sig til at dø i.
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 31, 2012 23:13:47 GMT 1
That awkward moment ...when you realize...you chose the wrong door ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Julie Young ~ Wearing; This Matt lagde hovedet lidt på skrå da Julie gentog sin tidligere udtalelse, som egentligt var mere en lyd end et reelt ord, mens hendes lettere mistroiske mine gik hen over hovedet på ham "Godt at høre." han nikkede som for at understrege sine egne ord og smilede skævt, selvom der var en snert af alvor i hans blik "Du virkede ikke helt på toppen i efteråret." han så undersøgende på hende og trak så lidt på skuldrene.
Han nikkede en enkelt gang da hun gentog ham og brummede et opfordrende "Mhm.." før han tav og igen så afventende på hende. Han skar en lille grimasse da hun fortsatte, men kunne ikke lade være at smil som han mødte hendes blik "Det sætter jeg pris på.." han så roligt på hende mens hun tilføjede mere og slap en lille munter lyd, mens han lænede sig med skulderen ind mod dørkarmen "Det gjorde jeg skam også." han skar ansigt igen og så næsten undskyldende på hende "Den Halloween-fest der var bare ikke lige den fedeste aften jeg har haft. Og det virkede heller ikke helt til at det var din." han hævede brynene lidt og så sigende på hende.
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Apr 1, 2012 0:31:52 GMT 1
sometimes things that you i g n o r e , are all the things i am looking for Julie kunne ikke finde på så meget andet end at nikke til Matts svar, og hun pressede læberne sammen i en tynd streg. Så skar hun endnu en grimasse og tog en dyb, hørlig indånding. "Neej," sagde hun langtrukkent og trak skuldrene op om ørerne. "det er du vist ikke den eneste, der har bemærket." Julie slappede af i nakken igen og smilede nærmest undskyldende til klassekammeraten. Et oprigtigt latterfnys kom over Julies læber, da han udtrykte sin lettelse, og hun rystede på hovedet af sig selv. "Det var... Det var ikke særlig planlagt!" indskød hun og løftede begge hænder i en opgivende gestus. Så krydsede hun armene og lo mildt. "Godt, godt." Julie vrikkede lidt med øjnebrynene og følte sig sekundet efter megakikset. Da Matt så fortalte hende om sin aften, hævede hun undrende et øjenbryn og så uforstående på ham. "Kysser jeg så dårligt? Ej, ok..." Julie tog sig til panden og kom til at fnise af forlegenhed. Så samlede hun sig og mødte Matts blik igen. "Nej altså, Sam spolerede rimelig meget alt for mig i den periode." indrømmede hun, selvom hun havde på fornemmelsen, at Matt godt kendte historien. "Hvorfor - hvis jeg altså må spørge... Din fest? Hvorfor var den dårlig?" Julie ignorerede sine problemer med at formulere sig og så afventende på Matt.
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Apr 1, 2012 1:43:45 GMT 1
That awkward moment ...when you realize...you chose the wrong door ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Julie Young ~ Wearing; This Matt hævede øjenbrynene lidt igen over Julies langtrukne svar og smilede så med en lille skuldertrækning "Ganske givet ikke.." han skar en lille, næsten medfølende grimasse "Der gik en del snak i krogene, men det kan vel næppe overraske dig." han tav et øjeblik igen og så alvorligt på hende.
Da hun næsten lo, overgav han sig dog og blottede et kort øjeblik tænderne i et nyt smil og så på hende med drillende hævede bryn "Jeg tror på dig.." kommenterede han blot og var selv den næste til at bryde den stadig lidt akavede stemning. To sekunder så han overrumplet på hende med øjenbryn der hastigt var røget op i panden. Så brød han ud i en spontan latter og rystede hurtigt på hovedet "Ehm nej, det ville jeg ikke ligefrem påstå. Ikke at jeg har millioner at sammenligne med." han så et øjeblik næsten forlegen ud og rømmede sig selvbevidst uden helt at kunne holde op med at smil.
Han nikkede forstående som hun fortsatte og kastede et hurtigt blik ud på gangen igen, uden helt at slippe hende med blikket og skar en ærgeligt grimasse over hendes spørgsmål. Han tog en dyb indånding og kløede sig i nakken mens han overvejede sit svar "Bare.. lidt for mange ting der ramlede ned oveni hinanden. Af den negative slags." han trak på skuldrene og smilede forsøgsvis igen "Og så er jeg virkelig ikke fan af udklædning."
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Apr 1, 2012 17:38:53 GMT 1
sometimes things that you i g n o r e , are all the things i am looking for Det var ikke unormalt for Julie, at folk spredte rygter om hende, eller at hendes navn havnede i skolebladet, men nogle gange var det værre end andre - for eksempel ville hun have foretrukket, hvis hendes breakup var blevet holdt privat i stedet for at havne i sladderspalten. Godt nok var det ikke større nyheder end resten af sladderet, men for Julie var det en stor ting, og hun havde følt sig udpeget i lang tid efter Sam havde smidt bomben. "Nej, det kan jeg ikke ligefrem påstå, at det gør. Men det er vand under broen." Julie var alvorlig men trak på smilebåndet for at forsikre Matt om, at hun var ok. Julies opgivende gestus blev akkompagneret af Matts kommentar, hvorefter hun fyrede en af de dårligste jokes, hun nogensinde havde fundet på, af. I det mindste grinede Matt, tænkte hun, men lettelsen var kortvarig, da han kastede sig ud i at tale om det. Julie kneb øjnene let sammen, som om det simpelthen var for akavet til, at hun kunne overvære det, men samtidig blev hun også mindet om ironien i det hele, fordi slangen stadig smilede. "Øh. Tak?" sagde hun prøvende og boblede over af grin, samtidig med at hun skar en grimasse. Julie hævede sigende øjenbrynene, da hun kendte alt til, når himlen bare faldt ned over hovedet på en, men alvoren druknede snart i en mild latter over Matts indrømmelse. "Din udklædning var da ellers meget gennemført!" sagde hun og undlod at kommentere på, hvor ubehagelig den havde været.
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Apr 1, 2012 20:06:05 GMT 1
That awkward moment ...when you realize...you chose the wrong door ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Julie Young ~ Wearing; This Matt smilede svagt og nikkede til Julies svar. Sladder kom man ikke udenom, og noget af det hang længere end andet. sagen om Julie og Samuel havde været svær at komme udenom eller ikke at høre om. Med det sagt, så gav han ikke meget for det og slet ikke efter selv at være havnet i sladderspalten et par gange "Lad det gå ind ad det ene øre og ud af det andet." opfordrede han uden helt at vide hvorfor "Små hjerner, små fornøjelser, ikke?" han smilede skævt og kastede ubevidst endnu et blik ud på gangen uden helt at kunne lade være.
Han betragtede hende tænksomt, men smilede stadig skævt, mens han uden helt at tænke over det blev ved at køre i hvad der var sket og måske også, ikke var sket, til Halloween-festen i efteråret. Han nikkede påtaget højtideligt mens hendes indestængte latter fik ham til selv at være tæt på at le igen "Det var så lidt." kommenterede han hurtigt og lod så villigt lige dét emne falde.
Alvoren var tilbage for en kort bemærkning mens han selv forklarede, uden at uddybe mere end han synes var relevant. Detaljerne bag den alt for hektiske fest på skolen, var ikke lige på nuværende tidspunkt nogen han følte for at dele med en han knap kendte. Han blottede tænder i et hurtigt smil og fnøs muntert "Gennemført, ja.." gav han hende ret og strøg en hånd over nakken mens han skar ansigt "Og sammen med gennemført følger også tung, varm og komplet umulig at bevæge sig normalt i."
|
|