|
Post by Night on Mar 20, 2012 11:38:57 GMT 1
FINALEN Matt vs. Annabel Lukkes d. --------
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Apr 19, 2012 21:22:13 GMT 1
If you don't see yourself ...as a winner...you can't perform as a winner ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬
Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matt tog med let drævende skridt de få trin op på det lange podie der udgjorde duelleringsbanen og skævede ned mod Annabel der stod i modsatte ende. Han ville lyve hvis han påstod han havde glædet sig til lige denne del af turneringen og selvom han vidste Annabel havde det på samme måde, hjalp det ikke synderligt på den let anspændte knude han havde i maven. Han havde dog alligevel alle intentioner om at gå efter sejren og også der vidste han Annabel var enig. Deres første duel, som han selv havde vundet, havde givet ham et mere en klart billede af hvordan hendes evner var og han vidste han ville få kamp til stregen. Den viden gjorde ham både anspændt og fik ham til at smile for sig selv et øjeblik. Han tog en dyb indånding mens han stillede sig klar og havde allerede sin egen tryllestav parat i højre hånd da han skævede kort til de to professorer der sad med deres udtryksløse ansigter og ventede på begge duellanter var klar.
Matt vendte igen blikket mod Annabel og bukkede sig så lidt forover som reglerne var og stillede sig derefter med fødderne lidt fra hinanden og løftede hånden der holdt tryllestaven. Han gennemgik mentalt en række besværgelser mens han afventede at duellen blev sat i gang og så snart det skete, lagde han uden tøven ud med et lydløst Locomotor Mortis og så med tilfredshed et blåligt lys skyde ud fra sin stav og hvirvle direkte mod pigen i den anden ende af podiet.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Apr 24, 2012 9:11:29 GMT 1
cunning folk use any means to achieve their ends
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel var mere end spændt på den forestående duel, på trods af at hun ikke var helt tilfreds med at det var Matt af alle mennesker, hun skulle duellere imod. Hun havde trods det ikke nogen intentioner om at lade ham vinde eller give op, en ting de begge to var ganske afklarede med og som hun også udmærket vidste gjaldt den anden vej rundt også. Hun strammede grebet om sin tryllestav, som hun tog trinene op på podiet og kort efter stod og så på den lyshårede knægt i den anden ende. Annabel tog en dyb indånding og så ikke mod dommerbordet. I stedet holdt hun blikket fokuseret på Matthew, knejsede lidt i knæene i den obligatoriske nejen, før hun hævede tryllestaven i parat position, hele tiden afventende tegnet fra dommerbordet. Da det kom, tøvede hun ligesom Matt ikke, men trådte blot uvilkårligt et skridt frem og slog et slag med staven, uden at sige et ord. Den lydløse expelliarmus strøg lige forbi Matts besværgelse og allerede i øjeblikket efter hun havde sendt sin egen af sted, hævede hun armen med et sikkert: "protego," som fik lysstrålen til at prelle af. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Apr 25, 2012 23:46:58 GMT 1
If you don't see yourself ...as a winner...you can't perform as a winner ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matt klarede hovedet for forstyrrende tanker så snart han så Rektors hånd falde og dermed give startsignal til at duellen kunne begynde. Han tog en dyb indånding og vippede så hurtigt med sin stav der allerede var løftet mod Annabel og sendte sin første besværgelse afsted. At hun gjorde det samme næsten i samme sekund kom på ingen måde bag på ham og det trak et splitsekund i hans ene mundvig, før han afværgede hendes besværgelse, igen næsten synkront med hende.
Han vidste at han var nødt til at ændre sin sædvanlige taktik hvis han ville vinde ikke bare duellen, men også turneringen. Han havde allerede kæmpet mod Annabel og ligeså vel som han havde dannet sig et klart billede af hendes reaktionsmønstre, var han også sikker på det gjorde sig gældende den anden vej. Han tøvede dog ikke før han slog med staven igen og med et velovervejet "Immobilus!" forsøgte at gøre hende uampdygtig endnu engang.
|
|
|
Post by Annabel Baker on May 19, 2012 1:15:22 GMT 1
cunning folk use any means to achieve their ends
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabels første angreb var harmløst og det var egentlig med fuldt overlæg, selvom hun egentlig ikke reelt regnede med at det ville være nok til at vinde over Matt. Ikke desto mindre havde det været forsøget værd, konkluderede hun som hun synkront med ham, afværgede den besværgelse der havde kurs mod hende. At der fulgte en lige efter forventede hun også og uden tøven svirpede staven endnu engang, denne gang med en lydløs afværgebesværgelse. Det vanskelige var at se bort fra at det var Matt hun stod overfor og hun måtte minde sig selv på, at hun på ingen måde kunne tage hensyn til netop det. Så snart hun havde indset det, blev det samtidig også nemmere at sløre det faktum for sig selv og udelukkende se modstanderen foran sig. Som effekt af det, fulgte hun uden at tøve, sin egen afværgebesværgelse op med at rette staven mod podiet foran Matts fødder med et højlydt: "Defodio!" velvidende om at det ville have en ganske ødelæggende effekt på podiet og Matts underlag. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on May 20, 2012 13:52:18 GMT 1
If you don't see yourself ...as a winner...you can't perform as a winner ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matt var ikke synderligt overrasket, da Annabel afværgede hans angreb igen og heller ikke over det angreb hun selv sendte afsted sekundet efter, højt og tydeligt. Han besvarede det med et klart "Protego!" sekundet før podiet gav sig med et brag lidt foran hans fødder og fik ham til at vakle, uden at det dog fik ham til at tage blikket fra hende eller miste sin koncentration.
Revnerne i podiet talte deres eget tydelige sprog, men han tøvede ikke da han med et fast blik hævede sin stav og fortsatte med et tydeligt "Lumos Solem!" der fik et blændende, skarpt lys til at skyde udfra hans stav med den hensigt at blænde hende, mens han fulgte sin afledning op med et non-verbalt Tabernus Inflamarae rettet mod snørebåndende i hendes støvler, både fysisk og mentalt. Han stoppede ikke ved det, men sendte agressivt et lige så lydløst Expelliarmus lige i kølvandet på de to første besværgelser og var klar til endnu et angreb fra hendes side.
|
|
|
Post by Annabel Baker on May 20, 2012 18:48:16 GMT 1
cunning folk use any means to achieve their ends
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel forventede halvt om halvt at Matt ville afværge hendes angreb, men ikke desto mindre irriterede det hende. Hun svang staven igen og sendte et lydløst " incarcerous," afsted mod ham. Hun nåede dog ikke se om rebene nåede sit mål, før han fulgte op med en besværgelse, der ganske ubehændigt frarøvede hende det allermest vigtige næst efter armen der holdt den slanke stav – synet. Instinktivt holdt hun den ene hånd op for at skærme sit blik, mens hun beskyttende tegnede en cirkel i luften foran sig med et højt og tydeligt "Protego Totalum!" som forhåbentligt kunne holde et par besværgelser på afstand indtil hun stoppede med at have pletter for øjnene. Alligevel havde hun dog ikke handlet hurtigt nok og en enkelt af Matts besværgelser havde nået at slippe igennem. Ilden brændte sig hurtigt igennem snørebåndene, igennem til hendes ankler og hun kunne uden problemer mærke det. Da Matts efterfølgende besværgelse dog åbenlyst prellede af på det skjold hun trods alt havde nået at fremmane, bad hun til at det ville holde endnu, som hun aggressivt vendte stavens spids imod sine flammende fødder. Det brændte ulideligt allerede og med et skarpt "diffindo!" gjorde hun kort proces. Besværgelsen skar igennem både sko, strømper og hud og fik hende til at slippe et lavmælt, forpint udbrud, uden at hun dog tøvede et sekund med at sparke de molesterede støvler bort og ud over kanten af podiet. Hvor hendes strømpebukser var revet i stykker, løb en enkelt bane af blod fra de rifter hun samtidig selv havde lavet, men hun lod sig ikke mærke med det og rettede i samme sekund som skoene var væk opmærksomheden tilbage på slangen i den anden ende af podiet, samtidig med at skjoldet bukkede under. Staven hvislede hurtigt og sikkert, på samme måde som besværgelserne forlod hendes læber uden tøven: "Fumos! -" en tyk, grå røg emmede fra spidsen af hendes stav, " - Expelliarmus! Everte Statum!"[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on May 20, 2012 19:23:27 GMT 1
If you don't see yourself ...as a winner...you can't perform as a winner ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matt havde kun lige sendt sin sidste, afvæbnende besværgelse i Annabels retning, da de magiske reb materialiserede sig ud af ingenting med retning lige imod ham. Han gik instinktivt to skriv baglæns med et tydeligt "Protego!" der kun lige nåede at afværge rebene. Han mærkede det ene strejfe sin kind og tog hurtigt sig selv i nakken for at genvinde overblikket, trådte på hver side af en revne i podiet og rettede igen staven mod Annabel.
Et sekund eller to betragtede han hendes kamp med de brændende snørebånd og følte et stik af dårlig samvittighed, da han så hende sparke støvlerne af og ned fra podiet, med ansigtet et øjeblik tydeligt fortrukket i smerte. Han rynkede panden dybt og staven i hans hånd faldt en lille smule, mens han uden at tænke over det sendte hende et undskyldende blik uden dog at sænke armen for alvor.
Dermed var han også klar da hun sænkede sit skjold helt og, nu på strømpefødder, sendte et nyt angreb afsted. Helt per automatik reagerede han med et lydløst Protego, der afværgede begge hendes besværgelser, men dog ikke forhindrede den tykke, uigennemtrængelige røg i at spærre hans udsyn fuldkomment. Han skar en irriteret grimasse og slog et hurtigt slag med sin stav og et non-verbalt Ventus blev sendt afsted med al den styrke han kunne mønstre, for udover at blæse røgen væk, også igen at forsøge at få Annabels balance til at vakle. Så snart han havde udsyn igen, svirpede hans stav igen, denne gang med et tydeligt "Alarte Ascendare!"
|
|
|
Post by Annabel Baker on May 20, 2012 23:12:28 GMT 1
cunning folk use any means to achieve their ends
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Af gode grund kunne Annabel ikke vide om hendes reb havde fanget Matt, men besværgelserne der fulgte fra ham, vidnede ganske tydeligt om at det ikke var tilfældet. Hun ville have været mere irriteret over det, hvis ikke den ene af dem havde sat ild i hendes sko og hun ganske naturligt måtte rette hele sin opmærksomhed mod det. Hendes fødder gjorde efterfølgende ondt og den ene ankel sved hvor flammerne havde nået at snige sig igennem, men hun bed tænderne hårdt sammen og ignorerede det efter bedste evne. I stedet sendte hun aggressivt en række angreb efter ham. Et irriteret glimt slog rod i hendes blik da han også afværgede dem. Hun bevarede dog roen og lod ikke sit temperament løbe af med sig, betragtede ham blot beregnende indtil han slog med staven igen. Hendes fødder var plantet grundigt i jorden og selvom vindpustet fik hendes hår og skørt til at blafre, rørte hun sig men holdt stædigt stand. Hendes stav svirpede allerede før han fortsatte og hendes "incendio!" mødte Matts besværgelse frontalt i en kaskade af flammer og gnister. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on May 20, 2012 23:36:18 GMT 1
If you don't see yourself ...as a winner...you can't perform as a winner ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matt følte sig lettere splittet mellem at være brødebetynget over at være skyld i at skade Annabel, hvor lidt det end var og en insisterende tilfredshed med at hans besværgelse havde virket efter hensigten. Han bibeholdt dog stædigt koncentrationen og opmærksomheden på duellen og var fuldt ud bevidst om, at det ikke bare var en tilfældig duel de stod i, men finalen i den duelturnering der havde strukket sig over meget af skoleåret. Uanset de følelser han havde for hende, så ville han vinde den ligeså meget som han vidste hun ville. Det var et faktum ingen af dem kunne komme uden om, ligeså vel som at én af dem uden mindste tvivl ville gå derfra som vinder og den anden som taber.
Med den viden i baghovedet tøvede han også kun nogle få sekunder før han angreb igen så snart den tykke røg var blæst væk, blot for sekundet efter at se, og høre, sin besværgelse kollidere med hendes og et øjeblik oplyse hele salen og kaste gnister i alle retninger. Instinktivt løftede han armen med staven op foran sine øjne for at skærme dem for flammer og springende gnister og sendte Annabel et anerkendende blik da han sænkede den igen og i samme ombæring rettede staven mod podiet ved hendes fødder "Bombarda Maxima!" skar hans stemme gennem salen, før han slog med staven igen i en agressiv bevægelse og lod endnu en besværgelse følge lige i halen på den første "Expelliarmus!"
|
|
|
Post by Annabel Baker on May 21, 2012 11:40:39 GMT 1
cunning folk use any means to achieve their ends
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabels hjerte bankede hurtigt i hendes bryst og blodet brusede for hendes ører. Hendes håndled svirpede hurtigt og sikkert og det gav et ordentligt brag, da deres besværgelser kolliderede med hinanden. Endnu engang sendte kraften fra det hendes hår blafrende omkring hendes skuldre og ligesom Matt, holdt hun en hånd op for at skærme sit ansigt. Lige som ham svirpede hendes stav sikkert igen, med et tydeligt "Confringo!" Det betød dog samtidig at hun ikke nåede at hindre Matts besværgelse og da træsplinterne fra podiet eksploderede i en kaskade omkring hende, måtte hun endnu engang skærme sit ansigt. Hun havde halvt åbnet munden for at fremmane et skjold, men hun nåede det ikke og sekundet efter fløj staven fra hendes hånd. Det føltes som om tiden gik i stå. Annabel stivnede helt og stod i et sekund bare og så uforstående på Matt i den anden ende af podiet, med en brystkasse der hævede og sænkede sig hurtigt op og ned. Hun hørte det dog ikke selv, faktisk virkede storsalen i det sekund usandsynligt stille, som hun nåede til den realistion at hun havde mistet sin tryllestav og kunne høre den ramme stengulvet et sted bag podiet. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on May 21, 2012 14:23:19 GMT 1
If you don't see yourself ...as a winner...you can't perform as a winner ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matt havde lige som han stod, midt i kampens hede helt bogstaveligt, blokeret for resten af salen. Han var bevidst om alle andre der var tilstede, men alligevel var der kun plads til at koncentrere sig om podiet, Annabel og den næste besværgelse der skulle sendes afsted.
Deres besværgelser der kolliderede sendte et hedt pust i hovedet på ham og nogle sekunder sitrede luften af varmen, men han bevarede koncentrationen og pegede stavens spids direkte mod stene foran Annabels fødder før han satte endnu et dobbeltangreb ind. På samme tid, og ganske forventet, kom en ny besværgelse susende i hans retning og sekundet inden den ramte podiet forbandede han at have sendt sin sidste besværgelse afsted, i det den havde kostet ham tiden til at få rejst et skjold til at afværge den.
Eksplosionen ramte i stereo i begge ender af podiet og sendte Matt vaklende adskillige skridt bagud for at holde balancen. Det lykkedes dog ikke og han satte sig tungt på podiet, med den ene hånd knuget hårdt om sin stav og en forpint grimasse da den anden tog fra og skrabede over underlaget. Han bandede for sig selv og tvang sig vaklende på benene med staven hurtigt rettet direkte mod Annabel og gik så i stå.
Han trak vejret hurtigt og adrenalinen kørte rundt i kroppen på ham mens han så ned på Annabel i den anden ende. Efter nogle sekunder gik det op for ham at der ikke kom et nyt angreb og han rynkede brynene. Hans blik faldt til hendes hånd der kort forinden havde holdt om en tryllestav og da han så den var tom, dæmrede det så småt for ham og hans egen arm faldt langsomt ned langs siden på ham, uden at han holdt op med at se intenst og en smule overrasket på hende.
|
|
|
Post by taut on May 22, 2012 19:07:01 GMT 1
|
|