|
Post by Elisia Thorne on Mar 11, 2012 16:33:22 GMT 1
Well you said that we would still be friendsTAG - SIMONWORDS - 000OUTFIT Alkoholen fik hende til at gyse som hun hældte den ned i halsen, og hun skar en grimasse af den stærke smag. Hun ville aldrig vende sig til stærk sprit, tænkte hun som hun hældte mere op i glasset, hvorefter en gang juice blev kylet oveni. Den mørkhårede pige var efterhånden blevet ligeglad hvad der var i glasset, bare der var noget. Hun satte flasken tilbage på bordet og vendte sig om, men måtte stoppe hurtigt op, da et par hujende drenge skubbede sig forbi. Hun kiggede anklagende på dem, tog en slurk af sin drink og forsatte videre igennem menneskemængden.
Elisia var klædt i en gul, flagrende kjole og spankulerede ellers rundt på flade sko, da hun aldrig havde været god på høje hæle. Hun var blevet væk fra dem hun var ankommet med, hvilket var ved at være noget tid siden, nærmere sagt et par timer. Hun havde kun kunnet finde en af dem, og denne person havde været i fuld gang med at stikke tungen ned i en andens gane, så hende havde hun ikke forstyrret.
”Må jeg lige komme…” Mumlede hun lettere sløvt, mens hun masede sig forbi en gruppe mennesker. Hun bevægede sig en smule ustabilt, men kunne dog lige holde balancen. Hun hilste lige kort på nogle venner der stod og snakkede, men fandt det bedst at lade dem være, hvorefter hun smuttede ind i musiklokalet og gik i gang med at vrikke lidt til musikken, mens hun tog endnu en tår af den stærke drik.
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Mar 12, 2012 17:13:37 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
Simon stod hvilet op imod en væg med et glas i hånden og stirrede ud i luften. Han var kun svagt beruset og fornemmede ikke rigtig at den begrænsede mængde whiskey havde hævet hans humør. Det var tåbeligt, at han i ren dumstædighed var taget afsted til festen sammen med Mary, på trods af at han og værtinden ikke havde været på talefod siden januar, men nu stod han her og han havde ikke tænkt sig at gå igen lige foreløbig.
Hans så ud over dansegulvet, hvor flere af hans venner og bekendte gjorde sig selv til grin eller imponerede. En af dem var Elisia, som han kortvarigt lod sit blik hænge ved, før han drejede hovedet væk igen og løftede glasset med den gyldne væske til sine læber. Hun var køn i sin gule kjole, men det var tilsyneladende en tendens for tiden, at han ikke kunne tale ordentligt med nogen af sine ekskærester.
Tag: Elisia ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Mar 13, 2012 17:27:17 GMT 1
Well you said that we would still be friendsTAG - SIMONWORDS - 236 OUTFIT Elisia vrikkede hofterne fra side til side og drak endnu en slurk af den stærke drink. Hun skar en mindre grimasse, kiggede ned i glasset og drak så en rimelig stor del af væsken i glasset, hvorefter hun vendte sig en smule for at se om der var nogen i nærheden at snakke med. Hendes øjne fandt hurtigt Simon, og hun sendte ham et stort smil, vinkede en smule, hvorefter hun trillede hen imod ham. Det var noget tid siden at hun sidst hun havde snakket med ham, og det der var sket under den samtale, var efterhånden langt væk i hendes bevidsthed, til dels på grund af hendes gode humør og til dels på grund af alkoholen.
Elisia lagde ud med at kysse ham venskabeligt på kinden, hvorefter hun stillede sig ved siden af ham, tog en tår af applesinjuice-vodkaen og sagde: ”Aften Simon, vil du ikke med ud og danse?” Elisia smilede bredt til ham og pirrede lidt med øjenvipperne. ”Vær nuuu søød.. Du kan ikke mene du kan være i dårligt humør til denne fest” Sagde hun og vrikkede lidt fra side til side for at lokke ham lidt, uden at vide om det egentlig virkede. Derefter tog hun blidt fat i hans hånd og hev forsigtig til, med et drillende smil på læberne.
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Mar 13, 2012 23:07:30 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
Der var gang i festen – men ikke meget gang i Simon. Modsat Elisia havde han ikke fået en tår over tørsten og hans smil, da hun satte retningen imod ham, var lettere anstrengt. Han var hellere fri for at tage en fuldemandssnak med den let vaklende og vrikkende ekskæreste, men kunne ikke rigtig forsvinde uden at det ville være meget tydeligt, at han undgik hende. Det var nok at have lavet det nummer med festens værtinde og han blev derfor blot stående og så hende nærme sig.
Da hun standsede foran ham hævede han sit glas i en tavs hilsen. Også hans øjenbryn røg en anelse op over det forslag hun stillede og han var allerede i gang med at ryste på hovedet, som hun fortsatte i en bedende tone. ”Jeg er ikke lige i...” Begyndte han modvilligt, før hun greb ud efter hans hånd og trak i ham. Han himlede med øjnene, så sig om efter Mary – sin redning – uden at kunne finde hende. Et dybt suk forlod ham, som han himlede med øjnene og alligevel fulgte Elisia de få skridt, konstant spejdende efter en eller anden, der kunne blive hans undskyldning for at slippe ud af den lettere pinlige situation på dansegulvet.
Tag: Elisia ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Mar 14, 2012 17:25:24 GMT 1
Well you said that we would still be friendsTAG - SIMONWORDS - 222 OUTFIT Elisia stoppede lidt op da hun havde trukket lidt i ham, hun fornemmede rimelig hurtigt at han ikke ville danse med hende og hun kiggede skuffet på ham. Hun gav slip på ham, satte hånden i siden og drak derefter resten af væsken i glasset og satte det på det nærmeste bord. Derefter tog hun et bedre tag i ham og så bestemt på ham. ”Kom så med ud, jeg kan ikke lide at se dig stå der og hænge” Sagde hun og lagde derefter en arm om hans talje og gav ham et mindre kram.
”Du har brug for at komme ud og vrikke med måsen” Forsatte hun hurtigt efter sidste sætning, og træk så mere i ham, mens hun små hoppede ud på dansegulvet. ”You can dance if you whano” Sang hun og sendte ham et bredt smil over skulderen. Hun overvejede hurtigt hvor langt han ville gå, men han måtte vel bare slå en hånd i bordet, hvis det virkelig var så slemt at blive trukket med ud på dansegulvet. Elisia tog blidt fat i hans hånd, løftede den højt op og drejede lettere klodset rundt under den. Da hun stoppede sendte hun ham et uskyldigt smil og grinede let.
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Mar 14, 2012 22:09:25 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
Simon mente aldeles ikke at han havde brug for at komme ud at vrikke med noget som helst, men han fulgte alligevel Elisia, tydeligt modvillig og med et tungt, opgivende suk. Han havde stadig den ene hånd lukket omkring glasset med whiskey og holdt temmelig uentusiastisk den anden ud, imens hun drejede rundt under den. ”Eli for fanden,” brummede han ukomfortabelt, endnu med et blik, der hvert andet øjeblik søgte ud i lokalet. ”Du er fuld.”
Efter denne konstatering af det åbenlyse tog han den sidste tår af sit glas, tømte det og plantede det på den bakke, der kom vandrende med en husalf under sig. Han himlede med øjnene og trak sin hånd til sig, før han alligevel gav sig til at bevæge sig i en let rytmisk svajen, der passede sig udmærket for den sværhedsgrad han kunne mønstre, når det kom til dans.
Tag: Elisia ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Mar 15, 2012 17:21:09 GMT 1
Well you said that we would still be friendsTAG - SIMONWORDS - 160 OUTFIT Elisia drejede fornøjet rundt og stoppede op med fronten mod ham da han begyndte at snakke til hende. Hun sendte ham et skarpt blik og hævede øjenbrynene let, hvorefter hun sagde: ”Uh virkelig? Det vidste jeg ikke. Tak fordi du siger det” Hun blinkede drillende til ham og svajede så med da han begyndte at vrikke lidt frem og tilbage.
”Kigger du efter Maryskatterbassen? Hun skal da nok være her et sted, men jeg er sikker på at hun ikke vil have noget imod mit lille forsøg på at få dig i lidt bedre humør” Sagde hun og prikkede fornøjet til ham. Elisia syntes blot det var skønt at Simon havde fundet sig en der elskede ham, ikke at hun vidste hvor seriøst deres forhold var, men hun kunne egentlig godt lide ham også selvom han var lidt tåbelig ind imellem.
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Mar 17, 2012 22:11:22 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
Simon himlede med øjnene igen og trak modvilligt på smilebåndet over Elisias reaktion på hans unødvendige konstatering. Hans bevægelser til musikken var temmelig begrænsede og kontrollerede, men de var der og kunne vel nok, med lidt god vilje, betegnes som dans. De havde samtidig den smarte bi-effekt, at han helt slap for at beskæftige sig med at røre ved ekskæresten, noget han var tiltagende opmærksom på, efter næsten en uge i konstant selskab med Mary.
Da netop hun blev nævnt, vendte han hovedet tilbage imod Eli. Han hævede begge øjenbryn, fnøs en smule muntert og trak på skuldrene, før han veg for hendes prikkende finger og daskede ud efter den. ”Hun hedder bare Mary,” bemærkede han, med en smule tør humor. ”Hvad har du selv gjort af dagens mand i skysovs?” Han hævede begge øjenbryn en anelse, skævede denne gang kun kort og diskret over hendes skulder og så derpå tilbage på hende med antydningen af et skævt smil.
Tag: Elisia ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Mar 18, 2012 13:19:15 GMT 1
Well you said that we would still be friendsTAG - SIMONWORDS - 160 OUTFIT Elisia vrikkede let til musikken, hun kunne danse vildere, men hun ville ikke gøre Simon mere utryg end han allerede var. Det virkede ikke som om han var særlig glad for underlige, ekstrevergante bevægelser i hvert fald, og hun måtte nok vente til senere hen på aftenen med de helt vilde dansetrin. ”Bare Mary så” Sagde hun og smilede varmt til ham. Det var lidt sødt at han rettede hende, og hun betragtede ham let med et tænksomt blik, før hun blev fanget af hans næste sætning. Elisia smilede skævt og kiggede overdrevet alvorligt på ham.
”Du vil da altid være min mand i skysovs Simon” Sagde hun og grinede så let over sin egen dumme spøg. Hun vrikkede lidt med overkroppen og blinkede til ham. ”Jeg er da kommet alene, så kan man jo vælge og vrage som man vil, måske er der en fri fyr der vil lege med mig senere” Sagde hun og fnisede tøset, hvorefter hun lænede sig over mod Simon og puffede let til ham med skulderen. ”Men det ser ikke ud til at det bliver dig” Sagde hun og smilede venskabeligt til ham.
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Mar 19, 2012 11:16:15 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
Simon følte sig ikke videre fantastisk tilpas på dansegulvet med sin ekskæreste, selvom han nu selv effektivt havde sørget for at den fysiske kontakt var minimeret. Han dansede meget sjældent, og en følelse af at han burde gemme det til netop Mary var prominent i hans hoved, selv da han så tilbage på Elisia og fyrede et enkelt spørgsmål af i hendes retning. Svaret trak begge hans øjenbryn op og han var stadig ikke rigtig kommet sig over det, da hun puffede til ham med skulderen. Af samme grund reagerede han ikke rigtig med andet end en rysten på hovedet, før hun afsluttede med et smil, der virkede malplaceret i hans optik. Flirtede hun med ham?
”Eli, jeg...” Han så hen over hendes skulder igen, før han klarede halsen og mødte hendes blik. ”Jeg spottede lige Mary, beklager.” Med løgnen siddende i halsen sendte han hende et enkelt undskyldende smil og tog derefter en strategisk exit i en komplet vilkårlig rækkefølge. Han havde aldeles ikke spottet sin kæreste, men han havde alle planer om at finde enten hende eller mere whiskey.
Status: OUT ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Mar 20, 2012 18:40:56 GMT 1
Well you said that we would still be friendsTAG - SIMONWORDS - 160 OUTFIT Elisia kunne godt mærke på ham at han ikke havde overskud til hende mere, og det overraskede hende derfor ikke at han gik. Hun smilede blot til ham og trak på skuldrene, hvorefter hun svarede: ”Vi ses måske senere, i må hygge jer” Hun klappede ham let på skulderen inden han var gået, og smilede stadig da han var på vej ind i menneskemængden. Det var så det, tænkte hun og kiggede sig omkring. Hun håbede på der var nogen et andet sted hun kunne have det sjovt med, hele den her situation havde været lidt akavet, og hun ville ikke gå hjem med den følelse i maven. Det ville nok aldrig blive meget bedre mellem hende og Simon, tænkte hun og rystede smilende på hovedet, de var for forskellige til nogensinde at blive rigtig gode venner. Det virkede som om alt det hun sagde til ham, havde den helt modsatte effekt. Elisia småklukkede og vimsede så videre gennem menneskemængden, i søgen efter nogle af sine venner. CLOSED
|
|