|
Post by Heather Heartfield on Mar 18, 2012 19:21:30 GMT 1
"Friends and beer and time to share how the world did I end up here?"* Anessa Llewellyn Yates * Outfit *
Atter lod Heather et hævet øjenbryn være svar nok på Anessas udgydelser og rystede så opgivende på hovedet, før hun lod blikket glide søgende over bordets flaskeudvalg. Et par stykker så bekendte ud, men ingen var den rigtige. "Min søgen siger intet blå bolz på bordet.. vi må se efter noget andet..." Det passede hende egentlig også fint. Blå læber og tunge passede ikke helt til hendes tøj eller humør. Ikke i aften i hvert fald. Det var og blev en sommer ting.
Hun nåede at synke, før en fnisen mere brød igennem og fik hende til at skubbe muntert til Nessies ene ankel med en fod. "Så du er en pyt-slange?" Hendes fnisen gled over i en fuld perlende latter, der ikke forlod hendes stemme som hun oplagt fortsatte drillende. "Siger du så 'pyt pyt pyt pyt pyt' når du sno'r dig?" Det glimtede muntert i hendes blik, som hun kastede en chips efter den anden. "Det siger bare så sjovt, når nogen stikker til det...." Hun blinkede let og lod så alvoren glide tilbage ind over sig uden den store lyst til det.
Hun så spørgende på den anden, ikke sikker på hvad hun havde sagt eller ikke sagt og endte med at give et medlidende suk. "Åh ja - for alle ved hvor let det er at kontrollere hvad man selv føler og hvornår!" Noget andet var andre, men selv det var ikke lige til eller noget hun brød sig om at gøre. Det skete bare og nogen gange var fristelsen for stor til at lade være, men i det mindste kunne hun se på drengene om hun brugte charmen. For det meste i hvert fald. Hun sukkede igen og lod baghovedet ramme skabslågen bag hende. "Og de bliver ikke mindre af at få tid til at gro..." Hun skar en grimasse af sig selv og kom til at le ufrivilligt. "Hvilket også ville være mærkeligt hvis de gjorde, men altså!"
Hun havde tabt tråden og så over på Nessie efter en ledetråd, før hun lyste op og smed endnu en chips efter den anden. "Fordi ukontrolleret ordstrøm og selvsving er to emner vi brillerer i og ikke diplomati og omtanke..." Hun smilede trist til den anden uden at lægge mærke til om det var et reelt spørgsmål eller ej eller om der skulle ligge noget bag det. Hun spiste tænksomt en chips, før hun lagde hovedet på skrå og sendte den anden et halvt spørgende, halvt undersøgende blik. "Måske vi skulle stoppe de hippogriffers vækst før de bliver fuldvoksne, mmmm?" Hendes stemme lød dog alt andet end sikker på det var en god ide.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Mar 18, 2012 21:20:33 GMT 1
Ain't got a care in the worldbut got plenty of beer~ ~ ~ ~ ~Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here Anessa mistede interessen for jagten på en flaske med blåt indhold så snart Heather konkluderede, at den rigtige alligevel ikke fandtes på bordet. Kort efter sad hun på gulvet som om det var et komplet naturligt sted at sidde mens man tog sine støvler af, med en smule hjælp. Selvom hun havde forsøgt sig noget mere med høje hæle siden Halloween-festen, var hun bestemt stadig ikke nogen ørn til det, og hendes fødder var allerede godt ømme. Hun glemte dog også alt om ømme fødder, da veninden tilsyneladende gik i hak og fik Anessa selv til at knække spruttende af grin.
Hun endte med at glide stadigt grinende til den ene side og igen ende liggende på de opvarmende klinker der udgjorde køkkenets gulv, mens hun holdt sig selv på maven og hikstende forsøgte at holde op med at grine ”Hvad..” hun kom til at grine igen og kæmpede sig op at sidde ”Hvordan giver en Pyt-slange mening når jeg lige slog fast at mit ego er for stort til en sø?” hun sparkede ud efter venindens ben med sin stribede strømpesok, uden på nogen mådeat lægge kraft bag ”Du lyder garanteret også sjov når jeg punkterer dig!” gav hun stadig fnisende igen.
Hun skar ansigt, mens et mindstemål af alvor igen indfandt sig i hendes ansigt ”Jaaa jaa... jeg glemte bare hvor min tænd/sluk-knap til følelser sidder. Det er min skyld det hele.” hun fnøs og så på veninden med et hævet øjenbryn ”Jeg skulle have fået dig til at bruge Obliviate på mig i stedet for at klippe mit hår.” udbrød hun spontant og ironisk og kom så til at le igen, uden at det helt vandt kraft. Så nikkede hun langsomt ”Det er vi så tilgengæld også exceptionelt gode til.” hun stak hånden i posen med chips igen og så spørgende på Heather ”Du lyder som om du har en plan?” hun stoppede flere chips i munden og så afventende på veninden, mens hun rakte op på bordet over sig, tog den første flaske hun fik fat i og skruede låget af den.
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Mar 19, 2012 8:05:23 GMT 1
"Friends and beer and time to share how the world did I end up here?"* Anessa Llewellyn Yates * Outfit *
Heather vrikkede med øjenbrynene så færdig af grin som den anden og sendte endnu en chips af sted i retning mod den andens udskæring. Hvor mange hun kunne få af sted uden nogen reaktion fra veninden var ved at blive et personligt rekordforsøg i sig selv med fire til nu. "Der var ingen store søer i Wales? Men der er vandpytter... så ganske simpelt min kære Watson, dit ego har intet med din pyt-slange-status at gøre!" Hun flyttede sig lidt længere tilbage op af skabet for at undgå den stribede fod og fandt sig siddende bedre end før. "Alle lyder sjove når de punkteres...!" uddybede hun med et grin, før den næste chips forsvandt i egen mund. En ny fnisen indfandt sig, som Anessa slog det hele hen og fjernede al den sparsomme alvor fra deres samtale med ganske få ord. Ikke at det gjorde hende det store. I stedet himlede hun let med øjnene. "Ja og have fået skylden for at tage den forkerte del af hukommelsen! Med dig er det jo dømt til at ske - eller du kunne have fået lov at lave nummeret en gang til, mmmm?" Hendes tone var drillende, men dybt nede i hendes grågrønne øjne lå alvoren stadig og lurede. Sket var sket og stod ikke til at ændre. Hun fandt en chips frem, sigtede let og sendte den af sted til de andre grinende let. "Vi er bare exceptionelt gode. Punktum." Så stoppede hun op og så undrende på den anden. "En plan? Næhh det er din afdeling, Birdie. jeg bringer charme, selvtillid og lækkert hår husker du nok!" Hendes blik fulgte Nessies hånd finde en flaske på bordet, hvilket fik en grimasse med på vejen, før hun rejste sig op, greb let fat i bordpladen ved det bratte skift og fandt sit trofaste vandglas. Det tog hun en tår af, før hun tømte resten ud og udspejdede bordet efter noget at blande den tilfældige flaske op med. En grøn sodavand blev sagen. Med den under armen fandt hun et glas til Nessie og slog sig ned på gulvet igen.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Mar 19, 2012 17:32:39 GMT 1
Ain't got a care in the worldbut got plenty of beer~ ~ ~ ~ ~Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here Det lykkedes ikke Anessa at skubbe latteren helt på afstand, uanset hvor meget hun prøvede og hvilket emne de ramte. Den blev siddende og lurede lige under overfladen og truede med at bryde ud igen hvert øjeblik det kunne være, ved den mindste påvirkning. Hun smækkede en hånd for munden og hikstede halvkvalt bag den i et forsøg på ikke at begynde at grine højlydt igen da Heather fortsatte og så samtidigt undrende på hende ”Watson? Jeg hedder sgu da ikke Watson?” hun rakte ud og prikkede veninden i siden ”Bevis det!” hun vendte blikket ned af sig selv, fnøs muntert og begyndte så at hive knækkede chips op af sin egen, beskedne kavalergang.
Hun faldt hen i en let alvorlig sarkasme igen og himlede med øjnene mens hun hurtigt lagde en hånd over sin egen udskæring, for at forhindre flere chips i at havne der ”Du stoler ikke en skid på mine fænomenale evner. Gør du vel?” hun fnøs muntert og nikkede så bestemt, mens hun selv langede hånden i chipsposen igen ”Ja vi er. Komplet uden sammenligning og ganske unikke.” hendes øjenbryn røg igen o vejret i tydelig udfordring, og hun fulgte veninden med blikket mens hun rejste sig og kort efter dumpede ned igen med både glas en sodavand ”Hvis du var mig..” begyndte hun og hældte en solid sjat klar alkohol i hvert glas mens hun fortsatte ”Ville du så konfrontere ham eller ville du forsøge at lade som ingenting?” hun satte flasken fra sig på køkkengulvet og så afventende på veninden.
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Mar 19, 2012 21:48:28 GMT 1
"Friends and beer and time to share how the world did I end up here?"* Anessa Llewellyn Yates * Outfit *
Heather rullede opgivende med øjnene, men kunne ikke helt lade være med at slutte sig til den andens latter. Intet var alligevel mere alvorligt end at det kunne grines væk lige nu og det hjalp med at holde tankerne flyvsk og vildtfarende. "Og jeg bliver ved med at glemme du ikke har læst Sherlock Homes. En fejl, min kære Watson, en næsten utilgivelig fejl...." Hun blinkede drillende til den anden og udstøtte så et lille hvin, mens hun rykkede sig sidelæns væk fra den spidse finger. "Nessie!" Hun smed resten af de chips hun havde siddet med i hånden over i mod hovedet af den anden, mens hendes stemme fik en forsøgt anklagende tone. "Det var ikke mit ego, fjerdusk!" Hun kunne dog ikke holde masken men grinede som hun talte sine mål op efterhånden som stumperne blev fundet frem fra blusen.
Atter hævede hun blot et øjenbryn til svar, mens hendes smil trak skævt og ingen tvivl lod om hvordan ordene ville have lydt, hvis de var sagt højt. Intet nyt der. Hun stillede glassene på gulvet i mellem dem og åbnede sodavanden på muggler-manér, da det gav hende noget at lave. Anessas tøvende stemme havde varslet ringe for fortsættelsen og ganske rigtig fik den hende til at gå i stå med den åbnede flaske sænket mod det første glas lige før indholdet begyndte at rinde ud. "Søde Nessie... har jeg nogensinde kunne lade som ingenting?" Hun så halvt opgivende halvt sigende på den anden, mærkende varmen stige hende op i kinderne som mindet om den sidste konfrontation hun havde taget vendte tilbage. "Selv hvor det havde været bedst at gøre det?"
Hun fordelte langsom sodavanden i de to glas med god plads til indhold fra Nessies flaske, skruede låget på igen og lænede sig atter tilbage mod skabslågen, mens hun trak benene op til sig og lukkede armene om dem. "Hvis jeg var dig... så ville jeg nok... ja... ikke gøre det til en konfrontation, men en snak.. Konfrontationer bliver så let til angreb..." Hun lod hagen synke ned på knæene, mens hun forsøgte at fange den andens blik. Om nogen kunne hun skrive under på lige den part. ".. og angreb efterlader altid flere sår end der var..." Hun rakte ud for at tage imod sit glas som det blev fyldt og hævede det så med et sarkastisk smil. "Skål for hippogrifslugning!"
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Mar 20, 2012 1:33:12 GMT 1
Ain't got a care in the worldbut got plenty of beer~ ~ ~ ~ ~Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here Anessa skar en lille undskyldende grimasse og slog afværgende ud med armene ”De er på min liste, okay! Jeg når frem til dem. Engang.” hun fortrød intet da hun prikkede veninden i siden og forsøgte sig bare igen, denne gang med et prik mod låret ”Så her måske?” spøgte hun og gav så i stedet den andens arm et halvhjertet dask ”Du har selv klippet mit hår. Det fratager dig retten til at genere det. Eller mig. Ny regel!” hun rakte tunge og hældte alkohol i de to glas, mens Heather åbnede sodavanden.
Hun forholdt sig ukarakteristisk tavs mens glassene blev fyldt, endda måske til at flyde over. Hun smilede skævt og hævede begge bryn ”Aldrig..” svarede hun uden tøven og puffede til den andens skulder med sin hånd før hun rakte ud og gav hendes arm et klem ”Men I fandt ud af det, ikke?” spurgte hun forsigtigt og forsøgte at samle tankerne i sit berusede hovede.
Hun lænede sig frem efter det ene af de nu fyldte glas og trak igen benene op mod sig selv, mens Heather fandt på plads ved siden af hende igen. Hun forblev tavs og lyttede med let rynkede bryn og nikkede så langsomt før hun skar en grimasse ”Hvorfor skal du altid have ret?” spurgte hun retorisk og sukkede dybt ”Så jeg kunne rejse mig lige nu og finde ham. Udnytte at jeg er på hjemmebane.” hun så på Heather igen og lod sit glas støde let mod venindens ”Lige efter jeg har drukket det her og pillet chips ud af min kavalergang. Skål.” hun satte glasset til læberne og drak et par store mundfulde.
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Mar 21, 2012 21:25:33 GMT 1
"Friends and beer and time to share how the world did I end up here?"* Anessa Llewellyn Yates * Outfit *
Heather sendte Anessa et tvivlende blik, men lod det være ved det. Hun havde selv en plan om at nå igen 'En skærsommernats drøm', men så meget andet greb ind hver gang hun fandt bogen frem. Endnu havde den heller ikke fanget hende ind som de gamle krimier gjorde hver gang. Så brød et nyt prik hendes tankers sidespor og fik ikke blot et nyt hvin, men også et kontant dask til modsvar. Uden at hun mere end snittede den anden. "Brah! Jeg ret vandt jeg for år siden efter det med øjenbrynene og den kan ikke tages tilbage! Bare ærgerligt, Birdie-pige"
Hun hævede blikket fra det nu fyldte glas, som et skub ramte hendes skulder og hun blev helt klar over venindens skift af sidde sted fra foran hende til ved siden af. Et øjenbryn røg spørgende i vejret, før ordene der fulgte skubbet, fik hende til at se væk, mens hendes stemme svandt til en mumlen. "Vi har ikke snakket sammen siden..." Hun greb glasset og tog en dyb slurk af det, før end hun med en grimasse halvt af drikken og halvt af sig selv fortsatte. "Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal få ham i snak alene igen... ikke efter sidste gangs fiasko. Hvem ville have lyst til at gå ind til det? Og det er jo ikke ligefrem noget jeg ønsker at tage foran andre. Det er bare for privat...."
Hun tog endnu en tår og kunne tørt konstatere at hvad end der var hældt op, så blandede det sig ikke uden hjælp i glasset. En skuldertrækning var alt svar hun kunne komme med. Ret var nok det sdste hun følte hun havde. Nok mere bagklogskab - noget hun selv fandt dybt provokerende at blive udsat for. "Eller vente til alkoholen holder op med at tale for dig..." Hun drejede hovedet og sendte den anden et skævt, ikke så lidt drillende smil. "Men hvad sjovt ville der være i det?" Hendes blik faldt til den andens udskæring og to fingre fulgte. "De kunne ellers nok give en god distraktion, hvis du lod dem være...?" Hun smid chips stykket væk og skålede i stedet for at fiske efter flere og drak endnu en god del af væsken.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Mar 22, 2012 2:03:06 GMT 1
Ain't got a care in the worldbut got plenty of beer~ ~ ~ ~ ~Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here Anessa fnøs påtaget hånligt og viftede afværgende med den frie hånd i luften mellem dem ”Det er bare noget du tror. Du glemte at læse det med småt uden tvivl.. Dukkebarn.” gav hun igen og skiftede så plads for at komme til at sidde ved siden af veninden før hun fortsatte. Hendes øjenbryn røg lidt i vejret og hun så en smule overrasket på den anden ”Du tager pis på mig ikke?” hun rynkede brynene og en hvis alvor indfandt sig igen, mens hun tog en forsvarlig mundfuld af det grønne indhold i sit glas.
Hun lyttede opmærksomt, eller, så opmærksomt som det nu kunne forlanges med den mængde alkohol hun havde i blodet og rystede så langsomt på hovedet ”Forbandelsen ved skolen..” kommenterede hun tørt og vidste lige hvordan den anden havde det. Hun lænede sig til siden indtil hun kunne lade hovedet falde ned mod Heathers skulder, og fortsatte med let rynkede bryn ”Og du har ikke overvejet at kontakte ham nu vi havde ferie?” hun skævede op mod venindens ansigt ”Hvis der var noget tidspunkt det var optimalt måske at få ham under fire øjne, så var det da nu.” hun løftede hovedet fra Heathers skulder igen, og smilede opmuntrende, eller forsøgte i hvert fald på det.
Hun koncentrerede sig om sit krus igen og drak dybt, uden helt at kunne smage alkoholen i den søde blanding. Da hun så op igen var det med en lille grimasse og et sæt himmelvendte øjne ”Eller jeg kunne udnytte at den forhindrer mig i at lege struds og måske rent faktisk få taget mig sammen til at ruske lidt i ham.” kommenterede hun med fuldemands-logik og grinede kort ”Ikke noget som helst sjovt, nej.” hun spærrede øjnene op og kom med et overrumplet ”Hey!” da hun pludselig havde Heathers fingre i kavalergangen og daskede halvhjertet ud efter venindens hånd ”Godt nok har du særtilladelser, men der er grænser!” hun himlede igen med øjnene og trak på skuldrene ”De ville sikkert være mere distraherende end det der er der i forvejen.”
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Mar 22, 2012 12:47:58 GMT 1
"Friends and beer and time to share how the world did I end up here?"* Anessa Llewellyn Yates * Outfit *
Heather hævede blot sigende et øjenbryn, før hun smilede drillende. ”Det er jo lig’som også en uskreven ret, Snuske. Intet med småt der eller usynlig skrift eller nogle af de hundred-sytten andre kneb du sikkert ville bruge til ikke at afgive den…” Humoren faldt dog som emnet i det samme skiftede og hendes kinder holdt den let røde farve meget mod hendes vilje. Se væk kunne hun så heller ikke, men det blik hun mødte Anessas med var både forsvars- og kampberedt. ”Hvorfor i alverden skulle jeg gøre det?” Så faldt hendes defensive holdning til gulvet, som hun gik videre og endte med at nikke let til den andens ord.
”Ja og skrift bliver så let misforstået…” Hun sukkede let og tog et nip af den noget skriggrønne drink, før hun lod sit hoved finde til hvile mod den andens på hendes skulder. ”Mange gange… jeg har de første tyve starter på breve liggende derhjemme i papirkurven…” Hun så til siden og ned mod sine hænder, mens et lille ufrivilligt smil sneg sig frem. ”… dem der ikke gik op i røg altså…” Hun mødte smilet og mærkede sit eget vende lidt mere helhjertet tilbage. ”.. og nu kom han heller ikke til festen…” Ikke at hun helt havde forventet det, men en lille del af hende havde haft håbet det.
En fnisen forlod hende, som hun gav den anden et skub med skulderen og derefter løftede glasset til læberne for kun at en enkelt stor mundfuld tilbage. ”Så tror jeg vi skal have en til af de her! Det er bedre end øl og modet skal jo ind!” Så gav hun en perlende latter, som hun fik et dask over hånden, så chips-stykkerne hun havde mellem fingrene spredte sig ud over dem begge. ”Er der?” spurgte hun spindende, mens hun lænede sig lidt mere end mod den anden, holdende hendes blik fanget i sin og nærmende sit ansigt ganske meget. Så blinkede hun og lod sig falde tilbage ned ved siden af Anessa med en varm fnisen og løftede glasset. ”Brah.. du undervurdere deres effekter! Og skål på det!” Med det tømte hun glasset og satte det fra sig foran dem.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Mar 24, 2012 16:13:22 GMT 1
Ain't got a care in the worldbut got plenty of beer~ ~ ~ ~ ~Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here Anessa grinede smørret og hævede brynene sigende mens hun viftede en pegefinger mod veninden ”118 faktisk.. det sidste er, at der står en masse med usynlig skrift som du aldrig finder ud af, men som jeg skamløst kan bruge imod dig når jeg føler for det.” hun vrikkede flabet med øjenbrynene og tog en solid mundfuld af sin drink og sank mens hun afværgende løftede den frie hånd mod Heather ”Okay. så gør du det ikke. Ro på.”
Hun tav et sekund og betragtede bare den anden indtil denne begyndte at tale igen. Da det skete smilede hun svagt om nikkede ”Alt for nemt...” hun skar en svag grimasse da hun selv tænkte på de mange breve hun havde påbegyndt til Simon og som aldrig ville ende andre steder end papirkurven. Hun fnøs muntert da veninden nævnte lige det udfaldt og slappede helt af ind mod hende da hun mærkede den andens hovede hvile mod sit eget ”Han virker heller ikke lige som noget fest-type..” fik hun frem og løftede så hovedet for hurtigt at tilføje ”Ikke for at forsvare ham overhovedet, bare.. ja..” hun smilede skævt og gav sig så i kast med at rense sin kavalergang for chips.
Mens hun arbejdede nikkede hun samtykkende til veninden og efter at have dasket til den andens hånd, greb hun sig glas og tømte det hurtigt. Hun hev lidt efter vejret da hun tog det fra munden og rakte det opfordrende over mod veninden ”Jeg har ingen protester.” hun sænkede hånden igen og så pludselig lettere usikkert på den anden der lænede sig frem. Noget i hendes blik fik Anessas eget til at flakke et splitsekund mens hun nikkede og rømmede sig selvbevidst ”Ja der er, dukkebarn, men færre for dig end alle andre.” mumlede hun og smilede skævt igen mens den anden trak sig væk igen ”Jeg har ikke oplevet nogen effekter endnu, så jeg tror ikke på dig.” hun løftede sit tomme glad ”Skål til dig også.”
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Mar 25, 2012 10:21:42 GMT 1
"Friends and beer and time to share how the world did I end up here?"* Anessa Llewellyn Yates * Outfit *
Heather sendte blot Anessa et opgivende blik, før hun hævede et øjenbryn sigende. "du missede lige starten. Kode ordene var uskrevne regel altså ingen tekst af nogen art..." påpegede hun en smule tørt og med et let skub til venindens skulder, før hendes temperament slog et par gnister fra sig og skrinlagde emnet med et udfald. En dyb indånding senere og hun havde det under kontrol igen, selvom hun sendte glasset et skeptisk blik. Måske var alkohol i rå mængder ikke så god en ide? Så flygtigt som tanken opstod forsvandt den igen og hun nikkede samtykkende. Breve var bare ikke en mulighed.
Et lille halvhjertet fnys undslap hende, som Anessa af alle kom Thomas delvist til forsvar. "Nej, det gør han ikke...." Hun puffede igen let til den anden, mens hun sendte hende et næsten muntert smil. "Se det havde jeg heller aldrig troet skulle komme fra dig! Forsvar af min Thomas omkring hans måde at være på...." Konceptet fik en tynd latter fra hende, mens hun rystede let på, som dog ikke holdt længe og gled ud i et dybfølt suk. "Det havde bare været så meget lettere, hvis han var kommet..."
Hun smilede let som hun tog imod glasset og samtidig holdt Nessies blik fanget lænende sig alt for tæt på. Den flakken det gav i den andens blik udvidede hendes smil, før hun lod den anden slippe med en lille tilfreds lyd. "Og det var en af dem antager jeg...." Hun lod sine øjne vandre ned over den anden til de hvilede på udskæringen, før hun hævede dem igen med et drillende glimt i alt deres grågrønne. Så fiskede hun hurtigt en stump chips mere op, før hun vippede op på fødderne og hentede flasken med spiritus og en ny sodavand ned til dem. "Du vil se.... Beviserne skal nok komme helt af sig selv..." med det blandede hun to nye glas og rakte det ene til Nessie.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Mar 25, 2012 18:59:27 GMT 1
Ain't got a care in the worldbut got plenty of beer~ ~ ~ ~ ~Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here Anessa fnøs påtaget overlegent og viftede affærdigende med den frie hånd mod veninden ”Som om. Jeg misser aldrig noget. Hvis det ser ud til jeg gør, så er det kun fordi andre har glemt at skrive det eller gøre opmærsom på det. Jeg er og bliver uskyldig indtil det modsatte er bevist.” hun sendte veninden et flabet grin og tømte sit glas før alvoren gjorde indtog igen for dem begge.
Hun rystede unødigt på hovedet i bekræftigelse af Heathers ord og skar så en lille grimasse uden at kunne lade være at smil skævt lige bagefter ”Jeg er ved at blive blødsøden.” hun rynkede brynene lidt og så underfundigt på den anden over ordvalget og lagde hovedet lidt på sned ”'Din' Thomas er måske ikke helt min kop the når det kommer til hans personlige meninger, men jeg er ikke blind trods alt.” hun puffede blidt til veninden og smilede varmt ”Han får dig til at smile og jeg kan se du har samme effekt den anden vej rundt.” hun satte det tomme glas fra sig med et lille smæld mod klinkerne ”Det kan selv jeg ikke argumentere imod, vel.” hun skar endnu en lille grimasse og nikkede samtykkende ”Lettere måske, men ikke nødvendigvis mindre kompliceret.”
Hun rømmede sig hurtigt da Heather trak sig tilbage efter at have været næsten for tæt på og fnøs mens hun himlede opgivende med øjnene ”Hvis det gør dig glad, så siger vi det.” hun forholdt sig tavs mens hun betragtede veninden fylde de to glas igen og tog imod det ene med et lille skævt smil ”Jeg venter stadig. Uanset tror jeg ikke de bliver mere tiltrækkende smurt ind i chips-krummer.” hun rystede lidt på hovedet og satte så glasset til læberne, drak og sænkede det mens hun så spekulativt på veninden igen ”Har du overvejet bare at opsøge ham? Thomas altså. Lade være at give ham mulighed for at stikke af eller snige sig udenom. Hvis du nu først står der, tror du så han ville nægte at høre på dig?”
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Mar 25, 2012 20:33:49 GMT 1
"Friends and beer and time to share how the world did I end up here?"* Anessa Llewellyn Yates * Outfit *
"Det bliver du ellers ved med her..." kom det snusfornuftigt fra Heather, mens hun rullede med øjnene og fingerede lidt ved kanten på sin kjole med fingre der ikke ville holde sig i ro. "Men det kan også være lige meget - jeg ignorere bare reglen hvis der er en jeg ikke vil acceptere..." Hun grinede tilbage, før hun strøg en irriterende hårtot væk fra ansigtet.
Så fnøs hun helt per automatik over venindens ord, men sagde ikke noget mens den anden talte videre. Hun hævede dg udfordrende et øjenbryn over måden veninden sagde 'din Thomas' på, som kunne det bestrides. Hun åbnede kort munden for at pointere sin mening, men bed det hårdt i sig og tvang sig i stedet til at lytte til de videre ord. De fik spændingen i hendes kæbe til at blive løsnet op og det aggressive udtryk til at falde til fordel for et genert smil og et sænket blik. Hun trak vejret dybt ind, men før hun fik sagt noget var Anessa videre og fik hende til at skære en lille grimasse. "Åhh ja, bestemt mere kompliceret... og nok slet ikke lettere hellere..." En grimasse mere fulgte den første, som hendes hoved gav de første tre måder hvor på festen kunne have gjort alting værre, hvilket faldt fra hendes læber af sig selv. ".. tværtimod...!"
Heather så uforstående på veninden som hun lod sig falde ned på plads ved siden af hende og grinede så. Hun havde ingen ide om hvordan det svar havde noget med hendes ord at gøre og var nok også lidt ligeglad. Nye drinks var vigtigere og med dem indfangede hun også chips-posen igen. Så slap en perlende latter fra hende, før hun så til siden på veninden og vrikkede med brynene. "Jeg er sikker på at det kan virke tiltrækkende med chips-krummer på dem... bare tænk hvordan det kan fjernes.... og det helt uden brug af fingre!" hun hævede glasset til skål, stadig leende let, men holdende inde længe nok til at tage en god slurk.
Den hævnede sig næsten, som Anessa tog emnet fra før op igen og hun sank hurtigt for ikke at spytte væsken ud over det hele. Det kostede hende dog et par snappende indåndinger, før hun kunne sætte glasset fra sig og møde Nessies blik. "Ja, men påsken kom lidt i vejen og så var han ikke her, men hjemme..." Hun sukkede og vidste hun kom med dårlige undskyldninger. Hun havde haft tid før de tog hjem på ferie, men modet havde fejlet hende hver gang hun havde været på vej hen mod Thomas og havde fået hende til at vende om. lidt for tydeligt til tider. Så trak hun knæene op til brystet og lukkede armene om dem, mens hun fortsatte med at lade tankerne falde ud over læberne uden filter eller gennemtænkning. ".. og der kan han han jo ikke bare smutte...." Hun så til siden på Anessa, mens et aha-agtig smil bredte sig i hendes ansigt.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Mar 26, 2012 11:35:29 GMT 1
Ain't got a care in the worldbut got plenty of beer~ ~ ~ ~ ~Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here Anessa himlede med øjnene endnu engang og lavede et lettere obskønt tegn med den ene hånd mod veninden uden dog at mene det som andet end venskabeligt drilleri, men forfulgte ikke lige det emne yderligere som det mere alvorlige tog over. Hun holdt blikket fast, omend lettere svømmende på Heather og fulgte hendes minespil med et lille smil lurende i mundvigen. Det afslørede mere end den anden rent faktisk sagde og hun var ikke i tvivl om, at veninden på ingen måde var parat til at give slip på Thomas endnu. Hun nikkede langsomt en enkelt gang da Heather talte igen og sukkede selv lidt ”Niks... overhovedet ikke.” samtykkede hun og sad et øjeblik og så frem for sig i sine egne tanker.
Hun vendte tilbage til virkeligheden da Heather satte sig ved siden af hende igen efter at have været oppe at stå for en kort bemærkning. Hun overvejede kort hvordan hun selv kom op igen og følte sig en lille smule groet fast til gulvet, uden at have nogen reelle klager over det. Hun kom til at grine og bøjede hagen ned mod brystet for at se ned i sin egen kavalergang med et skævt smil ”Måske.. jeg har ingen anelse.” hun løftede hovedet og så drillende på veninden ”Men det lyder som om du har personlig erfaring der, hmm?” hun daskede halvhjertet ud efter den andens arm og koncentrerede sig så om det igen fyldte glas.
Hun blev dog afbrudt da hendes tænksomme ord tilsyneladende fik drinken til at ryge i den gale hals for Heather og så bekymret på hende ”Overlever du?” hun smilede prøvende og nikkede så, mens hun hævede øjenbrynene sigende da den anden fortsatte ”Mhm..” brummede hun og mærkede smilet på sine læber vokse indtil det blottede hendes tænder ”Når hippogriffen ikke vil komme til dig...” startede hun ledende og så fortsat sigende på sin bedste veninde.
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Mar 26, 2012 12:53:39 GMT 1
"Friends and beer and time to share how the world did I end up here?"* Anessa Llewellyn Yates * Outfit *
Heather nikkede langsomt og fandt det på ingen måder tiltalende at alt skulle være så uendeligt kompliceret, når det burde være så enkelt. Det huede hende ikke og hun kæmpede en lille stille kamp med sig selv for ikke at vise irritationen over det, som hun lige havde gjort det over noget andet. I det hele taget svingede hendes følelser ud over hele registeret i det øjeblik og tog hendes fokus med sig fra det ene til det andet og gennem alle punkterne imellem dem. Hun lukkede øjnene, trak vejret dybt ind og forsøgte hårdt at tvinge ro på foretagenet.
En ufrivillig latter gjorde tricket og fik hele bøtten vendt over i et behageligt hjørne igen. Hun grinede oplagt til Anessa, før hun hævede et øjenbryn lige så drillende. Det holdt dog kun til skytset endnu engang blev vendt mod hende og en dybrød farve steg hende op i kinderne. ”Ikke det fjernest…” Hvor nærgående og overvældende hun end virkede på sine omgivelser og hvor let hun ned havde med at sno drenge om sin lillefinger, så havde hun aldrig været sammen med en og gået hele vejen. ”Kun hvis læst om i bøger tæller?” Hun blinkede stadig rødmende til veninden og gjorde intet for at undgå det lette dask.
Anden gang drink smagte noget stærkere end den første og især som mundfulden var ved at blive spyttet ud over det hele. Hun hostede let og gav den anden en albue i siden. ”Ikke på grund af dig, Birdie!” Hun fik vejret igen og med det gled hendes lette skulen over i et forsigtigt smil. Smilet fik mere magt som hendes tanker gik deres egne vegne og Nessie kun støttede deres grænseoverskridende retning. ”Du er gal… jeg er gal.. kan jeg det?” kørte hun usammenhængende videre, mens hun så usikkert spørgende på Anessa og endte med at tage endnu en stor tår af sit glas.
”Seriøst, Nessie!” Hun havde en million indvendinger mod ideen, samtidige med at en støt voksende del af hende fandt den helt logisk og næsten genialt. Hun tog endnu en tår og drejede ansigt mod køkkendøren ved en lyd af stemmer der passerede for at se tilbage på Anessa, mens rummet svingede med frem og tilbage. ”Men det ville da afkompliczzz… afkomplicerer en del, ville det ikke?” Hun grinede og skubbede så opmuntrende til veninden. ”Jeg troede ellers det var dig der skulle komme med alle de gode planer i aften, snuske. Var det ikke det vi kom frem til?” Med det fiskede hun en ny, hel chips op af posen og stoppede den højtideligt ned i Anessas udskæring.
|
|