|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Mar 2, 2012 10:28:41 GMT 1
Can't stop, coming in hotI should be locked up right on the spot~ ~ ~ ~ ~Tag: Angus Barclay - Outfit: Here [/font][/size] Anessa var en smule rødkindet da hun kom tilbage ind i det mindste af de to rum hun havde fået lov at bruge til den fest, der nu var aldeles godt i gang. Hun følte sig allerede svagt beruset, lige dele af stemning og den meget moderate mængde alkohold hun havde indtaget. Hun havde dog alle planer om at indtage mere endnu. Hun vævede sig i mellem det forholdsvis fyldte rum og hilste på flere i forbifarten mens hun spejdede diskret efter en af sine veninder, uden dog umiddelbart at finde nogen af dem. Imogen var hun dog ret sikker på stadig befandt sig i det tilstødende lokale, på det interimistiske dansegulv med Hufflepuffs fyrtårn af en anfører. Hun smilede skævt for sig selv og fortsatte helt op til de borde der var sat drikkevarer frem på og greb ud efter en bestemt flaske som hun åbnede. Hun vendte sig halvt mod rummet igen mens hun tog den første mundfuld og smilede så endnu en gang skævt for sig selv, da hun fik øje på en krøllet manke i en sofa ikke langt fra bordet. Hun overvejede et øjeblik, vendte sig så og greb endnu en flaske magen til den hun selv stod med og satte kursen mod sofaen, hvor hun uden yderligere anstalter plantede sig på armlænet lige ved siden af Angus og rakte flasken opfordrende frem mod ham ”Du tørster.. jeg kan se det på dig.” hun vippede lidt med flasken og sendte ham et tenderende flabet smil ”Jeg ville være en virkelig dårlig vært hvis jeg bare lod dig dehydrere, ikke?”
|
|
|
Post by Angus Barclay II on Mar 2, 2012 13:34:41 GMT 1
For my sake be comfortable hold death a while at the arm's end. Tags: Anessa Llewellyn YatesOutfit: Click!Ankomsten til aftenens fest var rimelig utraditionel, selv for Angus' tilfælde. De fleste Gryffindor-elever der kom til festen var blevet enige om at mødes ved en portnøgle og sammen tage dertil. Selvfølgelig havde Angus haft for travlt med alt muligt andet, og var kommet for sent. Efter at have sikret at Frank ville have det sjovt på værelset, havde Angus, sammen med et par andre, kastet sig i kraft med en besværgelse han endnu ikke havde gjort alene(og ikke måtte), men altid sammen med andre. Nemlig Apparation(teleportation). I et lille knald dukkede han pludselig op på græsplænen, med den ene fod i et blomsterbed, ude foran et vindue. Angus tog sig til maven og blinkede febrilsk i nogle øjeblikke. Det var slet ikke en behagelig følelse, men åbenbart meget effektivt. Men hvor var ham den anden røget hen?
Efter at have taget en dyb indånding, vendte han et flygtigt blik ind af vinduet, og i det samme så han en grandvoksen mand stå og kiggede lidt skeptisk på ham. Angus spærrede øjnene op, det måtte være Anessa's far!? Angus hoppede væk fra vinduet og trådte i stedet op på verandaen. Efter tryllestaven blev puttet i inderlommen, kiggede han lidt ned af sig selv. han måtte jo sikre sig at han så præsentabel ud. En hånd røg igennem håret, slipset blev rettet, og med en hurtig Scourgify besværgelse, rensede han sine sko. Han brugte vel den første stykke tid på at hilse på forskellige mennesker hist og her, og på at finde ud af hvem var til stede. Der gik dog ikke lang tid inden han fandt en blød sofa at placere sig i, så han for en kort stund kunne tage det lidt roligt. I lidt tid snakkede han med en anden, men denne person smuttede da hun blev slæbt væk af hendes veninder, og Angus lænede sig blot tilbage og betragtede folk omkring ham.
Da en person satte sig på armlænet ved siden af ham, smilte han skævt og vendte blikket imod hende. Det var første gang denne aften han var stødt ind på Anessa, og det var skam også et velkommen møde. "Du er da heller ikke til at nare." lød det fra ham med et venligt blik imod hende og han tog imod flasken hun rakte ham. Han kendte godt denne øl, men efter hans smag, ikke rigtig stærk nok... da stærke drikkevare var noget han absolut nød. Han rettede lidt på sig, og samlede sine hænder om den flaske hun havde givet ham, end ikke med tankerne om at drikke af den endnu. Alkohol var måske et af hans svage sider... derfor han som regel gjorde alt hvad han kunne for ikke at falde for meget i. "Jeg tror slet ikke det er muligt for dig at være en dårlig værtinde." sagde han med sin karakteristiske dybe og veludviklede stemme og blinkede en enkelt gang til hende, lige inden han så sig omkring. Folk dansede, drak, hyggede sig, og larmede til tider. Det var vel sådan en fest skulle være. Han følte sig stadig lidt ør i hovedet efter teleportationen han tidligere havde udført, men det var noget han skjulte godt bag hans ranke, stolte og fattede attitude.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Mar 2, 2012 15:47:20 GMT 1
Can't stop, coming in hotI should be locked up right on the spot~ ~ ~ ~ ~Tag: Angus Barclay - Outfit: Here [/size][/font] Anessas smil trak lidt længere op og hendes lyse øjne spillede drilsk imod ham, mens hun satte sin egen flaske for munden og tog endnu en mundfuld mens hun rystede på hovedet ”Aldrig.” konkluderede hun selvsikkert ”Jeg er nærmest alvidende. Måske jeg har en overset Seer-evne gemt et sted.” hun puffede drillende til hans ene arm og fortsatte med et retorisk spørgsmål hun egentligt ikke forventede svar på.
Da hun alligevel fik det fnøs hun muntert og himlede åbenlyst med øjnene ”Hvad fedter du for, Barclay?” hun drejede sig lidt, så hun kunne løfte begge ben og ganske ugenert placere dem hen over hans lår. Hun kneb øjnene lidt sammen uden at kunne lade være at smile smørret og lagde hovedet lidt på skrå ”Hvis du har den antagelse, så er jeg smigret og er desuden en fabelagtig skuespiller siden jeg har fået dig overbevist om at jeg er den perfekte værtinde.” hun blinkede drilsk og vippede halsen af sin flaske mod hans med et lille kling, før hun igen drak fra sin egen.
|
|
|
Post by Angus Barclay II on Mar 2, 2012 16:17:55 GMT 1
For my sake be comfortable hold death a while at the arm's end. Tags: Anessa Llewellyn YatesOutfit: Click!Efter at have skænket hendes tøj et flygtigt blik, blev det klart for ham at han måske var en smule 'over-dressed'? Men så igen, så kunne det jo egentlig være lige meget. Flasken blev stadig holdt imellem hans hænder, og et hoved der halvt var vendt imod hende, men et blik der gik over hendes skuldre. Der var mange ting som fangede blikket i de forskellige lys og alle de mennesker. Helt igennem party-guy var han nu ikke, men forstod sig på at drikke sig fuld... hvilket var vist og bevist ved op til flere lejligheder. Overrasket spærrede han sine øjne op, og formede munden i en 'O'-form ved hendes kommentar. Som om han var uskyldig i hvad det nu end var hun anklagede ham for. "Hvad har jeg sagt? Jeg fedter skam ikke. Måske er det dig der fedter?" lød det fra ham i hans fattede tone. Stemmen var ikke specielt hævet, men udtrykket over ansigtet understøttede den rolige stemme.
Endnu engang rykkede Angus på sig, for hun krævede jo sin plads, og det var vel i og for sig også fint. Det var trods alt hendes fest. Armene blev hævet, stadig fat om flasken, imens hendes ben sneg sig op og ligge på hans lår. En rolig men munter latter folod hans læber da hun snakkede igen. Hun havde hendes specielle måde at sige tingene på, finurligt og samtidig meget underholdende. Efter at han genplacerede hans arme og hænder på hendes ben, betragtede han de to flaskehalse som de klirrede imod hinanden. Et lettere spontant smil bredte sig over hans læber, og han førte flasken op til munden. Så skidt da. Efter at have taget en slurk, vendte han et snigende blik imod hende, for derefter også at vende hovedet imod hende. "Jaah, du har vel egentlig ret. At du hellere vil drikke øl her med mig end at opretholde ro og orden over din fest, tyder nu alligevel på at du er en... middelmådig værtinde." Et smørret smil var lidt spredt over hans læber, og han hævede blot sine øjenbryn og kiggede lidt væk imens han klingede hans ring imod flasken i en tam rytme.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Mar 2, 2012 17:22:14 GMT 1
Can't stop, coming in hotI should be locked up right on the spot~ ~ ~ ~ ~Tag: Angus Barclay - Outfit: Here [/font][/size] Anessa hævede begge øjenbryn sigende mens smilet på hendes læber trak lidt længere på og blottede hendes hvide tænder ”Hvad har du ikke sagt måske. Pak det det englefjæs væk. Jeg tror ikke på det over en dørtærskel.” hun vrikkede drillende med brynene og forsøgte sig så selv med et uskyldigt ansigstudtryk ”Årh.. hvad skulle jeg måske fedte for? Det er jo mig der er aldeles fabelagtig. Hvad mere kunne jeg ønske mig?” hun så opfordrende på ham, stadig med smilet lurende på ansigtet.
Hun tænkte ikke noget videre over det før hun drejede sig rundt og svingede benene op i sofaen, hen over Angus's ben. Hun blottede tænderne i endnu et oplagt smil da han lo og krydsede armene over sine egne lår mens hun lænede sig lidt frem og betragtede ham opmærksomt. Hans svar trak endnu en munter lyd fra hende ”Ro og orden..” gentog hun og skar en lille grimasse ”Det er sgu min fars job, ikke mit. Jeg er stor tilhænger af organiseret kaos i stedet.” hun lagde hovedet lidt på sned og smilede sødt ”Mener du da jeg kunne finde noget bedre at lave end at genere dig?”
|
|
|
Post by Angus Barclay II on Mar 2, 2012 17:48:00 GMT 1
For my sake be comfortable hold death a while at the arm's end. Tags: Anessa Llewellyn YatesOutfit: Click!"Det var da en fantastisk måde du kan sige det på." lød det fra Angus, denne gang med begge øjenbryn hævede, hagen sænket og et skeptisk blik på hende. Dog var der et smil over hans læber, og tonen var noget nær sarkastisk. Hun manglede i hvert fald ikke selvtillid eller hæmninger for den sags skyld. Han gættede sig allerede til at hun var blot en smule beruset, hvis ikke meget. Selv var denne øl den første han fik. Han skulle jo også være i stand til at finde tilbage når det hele var slut. De kunne jo ikke have at han gik blackout ligesom han havde gjort så mange gange i Hogsmeade, og vågnet op de mærkeligste steder. Angus rettede sig op og slikkede sig hurtigt om læberne inden han tog endnu en slurk af den øl han havde imellem hænderne.
Idet Anessa lænede sig en smule frem over hendes egne lår, gjorde han det samme over hendes ben. De var ikke langt fra hinanden, og et smil viste sig på hans læber med det samme hun talte igen. Hun måtte være noget af en håndfuld at håndtere. Han nikkede eftertænksomt over hvad hun sagde, med blikket imod deres ben. "Se. Nu gør du det igen. Du putter ord i min mund som aldrig har hørt til i min mund." Han prikkede hende på næsen og smilte lidt bredere. En hånd røg igennem hans hår, og den selvsamme hånd hævede så en pegefinger imod hende. "Jeg har aldrig sagt at du generer mig. Jeg antydede blot at du nok havde en fest du også skulle holde styr på." Sagde han og tog en dyb indånding inden han så lænede sig tilbage imod sofaens bløde ryglæn og smed den ene arm derop. Flasken blev hævet imod hans læber. "Men nu hvor du har farmand til det, så er det jo ikke noget vi skal bekymre os om." Blev der hurtigt tilføjet med et smørret smil og tankerne rundt omkring, inden han så lod flasken røre hans læber, og tog endnu en slurk af den alkoholiske drik. Hun måtte have puttet et eller andet i den, for den smagte nu bedre end den plejede at gøre.
Efter at have sat et øjeblik i en voksende stilhed imellem dem, hævede han igen pegefingeren og lænede sig fremad som han havde siddet for få øjeblikke før. "Og hvad så hvis det er mig der laver ballade? Råber du efter farmand, eller ordner du det selv?" spurgte han så i en drilsk tone og et spørgende blik. hans tunge var presset imod de tænder der blev afsløret af hans brede, lidt provokerende smil.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Mar 2, 2012 20:38:13 GMT 1
Can't stop, coming in hotI should be locked up right on the spot~ ~ ~ ~ ~Tag: Angus Barclay - Outfit: Here Anessa nikkede uden blusel, som om det var elementær viden, at hun udtrykte sig ganske fantastisk ”Det er lige præcis det jeg kan.” gav hun ham uden tøven ret og smilede flabet, selvom hun ellers forsøgte at se vældig uskyldig ud. Hun tog endnu en mundfuld af sin øl og betragtede den jævnaldrende Løve vurderende, mens han gjorde hende kunsten efter.
Anessas smil blev kun bredere mens hun sad lænet lidt frem med benene hvilende hen over hans lår og hun plirrede lidt med øjenvipperne over hans anklagende ord, der dog mistede deres brod allerede mens de blev sagt. Hun trak instinktivt hovedet væk fra hans finger og daskede ud efter hans hånd da han prikkede hende på næsen ”Hey! Nok se, ikke røre, Mester Smart..” hun skulede halvhjertet og slugte en knap så stueren kommentar om, hvad der så hørte til i hans mund og nøjedes med at skjule et svedent grin bag ølflasken mens han fortsatte. Hun nikkede bekræftende igen, mens hun uden problemer spejlede hans smørrede smil og så konspiratorisk på ham ”Nej, præcis. Så genial er jeg nemlig.”
Hun tav selv og lod blikket glide over rummet og de feststemte mennesker, mens hun i bund og grund følte sig bedre tilpas end hun havde gjort i flere måneder. Hun drejede dog hurtigt ansigtet tilbage mod Angus da han talte igen og det gibbede svagt i hende, da hun blev mødt af hans pegende finger. Hun rynkede brynene og så spørgende på ham mens han talte, for så igen at lade et bredt smil blotte sine tænder. Så fnøs hun overbærende og så udfordrende på ham ”Ingen af delene..” begyndte hun og gjorde en lille pause før hun fortsatte ”Jeg vil da være med.” hun vrikkede drillende med øjenbrynene og lænede sig så selv frem igen mens hun så nysgerrigt på ham ”Hvad for noget ballade har du da tænkt dig? Ud med det, så skal jeg sige dig om jeg sladrer eller selv giver dig en røvfuld.”
|
|
|
Post by Angus Barclay II on Mar 3, 2012 0:05:28 GMT 1
For my sake be comfortable hold death a while at the arm's end. Tags: Anessa Llewellyn YatesOutfit: Click!Angus sendte et blik imod et par piger der gik forbi dem med nysgerrige blikke og små fnis. Angus smilte bare lidt for sig selv, og efter at have taget en slurk af sin øl, vendte han atter blikket imod hende. Selvom sofaen var blød, sad han egentlig ikke særlig behageligt, lænet forover imod hende, men sådan var det nu bare. Lysten var der skam til at drikke øl, den var der altid, men der var desværre alligevel et eller andet over denne fest der ikke huede ham... noget han endnu manglede at sætte ord på. Dog var der intet glat med Anessa og hendes selvskab, som hun jo noget så gavmildt gav ud af i store mængder. Ville han være i stand til at slippe af med hende igen? Han tvivlede sjovt nok.
Et lettere skeptisk udtryk faldt over hans ansigt da hun svarede på han spørgsmål, og et lettere tilbageholdt smil. Hovedet blev skudt lidt tilbage og igen lavede han en 'O'-mund i et næsten fornærmet udtryk. "Mig? Lave ballade? Det kunne jeg da aldrig finde på?" lød det først med hånden på brystkassen. Såvidt han huskede det, havde han aldrig lavet eller forsaget ballade til en fest eller begivenhed. Men igen, mange gange ødelagde alkohollen hans hukommelse. Men hvad han ikke kunne huske, var jo aldrig sket? "Den jeg er bekymret for, er jo dig. Så jeg skal bare vide hvem jeg skal sladre til når du begynder at danse rundt på bordene og vælte drinks." tilføjede han og smilte bredt. Angus havde jo egentlig allerede 'hilst' på hendes far, gennem et vindue dog, men det talte vel også?
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Mar 3, 2012 15:08:20 GMT 1
Can't stop, coming in hotI should be locked up right on the spot~ ~ ~ ~ ~Tag: Angus Barclay - Outfit: Here Anessa fulgte momentært Angus's blik og smilede skævt mens hun uden at tænke over det, lod blikket glide ned over de to piger der passerede forbi. Så drejede hun hovedet tilbage mod den jævnaldrende Løve igen, og lod blikket glide ligeså vurderende ned over ham, mens hun tog endnu en slurk af sin øl.
Hun fnøs underholdt og himlede endnu en gang med øjnene over den svagt fornærmede fremtoning han satte op ”Sure.. jeg skal nok tro på dig. Når fisk bor i reder og der er to mandage i en uge.” hun rystede let på hovedet, stadig med et skævt smil på læberne og krydsede armene over sine egne lår og så påtaget spekulativt på ham ”Jeg er rørt over din bekymring.” lagde hun selv ud, med en god portion sarkasme og smilede bredt igen ”Og det ville være mit fædrende ophav hvis du vil lege stikker.” hun trak på skuldrene ”Ikke at jeg kan se behovet. Uanset hvad er det mig der kommer til at rydde op og gøre rent i morgen når I er smuttet allesammen igen.” hun hævede begge øjenbryn spørgende ”Er det ikke straf nok?”
|
|
|
Post by Angus Barclay II on Mar 3, 2012 17:17:11 GMT 1
For my sake be comfortable hold death a while at the arm's end. Tags: Anessa Llewellyn YatesOutfit: Click!Flasken blev adskillige gange ført op til Angus' mund, og inden længe, var den også tom. En rimelig stor flaske at tømme så hurtigt, men Angus besad også en stor appetit. Efter at have placeret flasken på det lille sofabord foran den sofa de begge sad på, lænede han sig igen tilbage. Anessa havde en god humor, sarkastisk og ironisk, som den burde være. Lidt sad han og overvejede at hente en ny øl, men blev både afbrudt af hans samvittighed og hendes stemme der igen lod ord sive ind i hans øre. Lidt spontant, dog lige efter hun havde snakket færdig, lo han muntert og lagde begge arme op på ryglænet med et flygtigt blik rundt i lokalet. "Det havde du vel forhåbentlig tænkt på inden du besluttede at holde festen, ikke?"
Det var, allerede så tidligt på aftenen, rimelig tydeligt at der ville være en masse at rydde op. Nogle altid fysisk voldsomme Quidditch-spillere havde i hvert fald skabt en del rod i det tilstødende lokale, hvilket han lagde mærke til inden han kom herind. "Desværre. Men jeg har ikke tid til at hjælpe dig med at rydde op." sagde han så med et hurtigt vrik med begge øjenbryn og nogle sammenpressede, lettere drilske læber imod hende. han mente da også at have hørt en husalf rode rundt bag nogle vægge. Men husalfe blev sjældent set. Selv havde hans familie i Skotland en husalf. Dog gik der 9 år inden Angus så den lille fyr. Angus lænede sig frem imod Anessa igen, denne gang med et næsten skummelt smil på hans læber. "Men hvad hvis jeg siger til dig, at jeg egentlig havde tænkt mig at lave bare en smule ballade. - bare en lille smule. Ville du så hjælpe mig?" spurgte han insisterende med det ene øjenbryn hævet. Et blik røg igen over Anessa's ene skulder, imod en af de piger der netop var gået forbi dem.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Mar 4, 2012 0:39:28 GMT 1
Can't stop, coming in hotI should be locked up right on the spot~ ~ ~ ~ ~Tag: Angus Barclay - Outfit: Here Anessa rettede sig op igen og lænede sig tilbage, men lod sine ben blive hvor de var mens Angus lænede sig frem og satte den nu tomme ølflaske fra sig. Hun løftede sin egen og rystede den lidt, blot for at konkludere at den også nærmere sig bunden. Hun gjorde endnu et indhug på indholdet og smilede flabet da han talte igen og rystede så på hovedet ”Både og. Det kommer ret naturligt med værtinde-tjansen.” hun skar en lille grimasse og tømte så flasken helt, for så at se spørgende på ham mens hun lænede sig til siden og satte den tomme flaske fra sig ved siden af hans ”Hvis jeg melder mig frivilligt til at hente, hvad kunne du så tænke dig?” hun tav og så afventende på ham.
Sekundet efter himlede hun med øjnene igen og slog teatralsk ud med begge hænder ”Rotterne forlader den synkende skude og så står jeg der tilbage som sidste mand på dækket. Jeg vidste det.” hun tog dog ikke tanken så tungt, slet ikke i sin let berusede tilstand, hvor hun følte sig mere let til mode, end hun havde gjort i flere måneder. Hun kneb øjnene lidt sammen og lod hovedet glide lidt på sned da han lænede sig frem igen. Hendes blik hvilede nysgerrigt i hans, uden at hun gjorde noget forsøg på at skjule det ”Hvis du fortæller mig hvad du har tænkt dig, så skal jeg svare dig.” gav hun igen efter en kort betænkning, men kunne ikke helt modstå fristelsen for at finde ud af mere.
|
|
|
Post by Angus Barclay II on Mar 8, 2012 17:29:48 GMT 1
For my sake be comfortable hold death a while at the arm's end. Tags: Anessa Llewellyn YatesOutfit: Click!Den tydelige indikator på at også hendes flaske var ved at være tom, morede ham lidt, og lod ham også vide at der nok skulle nogle flere til. I det samme øjeblik hun 'meldte sig frivilligt' til at hente noget mere væske til dem, tog Angus fat i hendes ben, og løftede dem op. Hurtigt sneg han sig forbi hendes ben og rejste sig op, for derefter at placere benene på sofaen igen. "Det skal du så absolut ikke tænke på." lød det hurtigt fra Angus i det samme han var oppe og stå. I en let og fattet bevægelse gik han rundt om det lille bord og imod der hvor alle de farlige drikkevarer stod placeret. Det var ikke langt fra sofaen. Imens han snoede sig rundt om de andre unge hekse og troldmænd, nogle han kendte og andre ikke, havde han som regel et skævende blik vendt imod Anessa i sofaen. Han skulle nok fixe dem noget at smide i skuffen. Stadig imens han stod ved alkohollen, og lugtede til en åben flaske vendte han flygtigt sit blik imod hende. "Det er din pligt som skibets kaptajn at blive tilbage som den sidste. Det er ikke mig der har lavet reglerne." Den muntre bemærkning kom højt nok så hun ville kunne høre det i sofaen, og hurtigt var der et par andre piger tæt ved ham der rynkede deres øjenbryn, undrende over hvad eller hvem han snakkede til.
Hurtigt greb Angus to glas og en flaske, for derefter at vende kursen direkte tilbage til sofaen. Han placerede roligt de to glas på bordet, og havde flasken i hånden imens han satte sig ned i sofaen igen. "Det er godt nok ikke Ildwhiskey, men den vil uden tvivl tjene sit formål meget godt." Angus hældte op i de to glas, kun halvt så de også kunne sidde med dem i sofaen uden at være bange for at spilde. Han lænede sig lidt imod hende, og halvt imod bordet, med hånden omkring det ene glas og smilte lidt skummelt. Han vidste ikke hvorfor han ville have hendes hjælp, men det var sikkert fordi det kunne være lidt morsomt at gøre sammen. "Nu skal du høre." sagde han inden han så afbrød sig selv ved at tage en slurk af glasset han sad med. "Du så Agatha Giovanna gå forbi os lige før, ikke? Til vores sidste besværgelses-lektion stjal hun en lille glasbeholder fra mig. I glasbeholderen er der en eliksir jeg skal bruge. Så hvad vi skal finde ud af, er hvordan jeg får den igen." Sagde Angus i en lav toneleje, og med et skævt smil over hans læber, lidt skummelt måske. Ud fra tonelejet indikerede han lidt at der var lidt af en 'leg' over dette. En leg han gerne ville være med til.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Mar 8, 2012 21:07:44 GMT 1
Can't stop, coming in hotI should be locked up right on the spot~ ~ ~ ~ ~Tag: Angus Barclay - Outfit: Here Anessa gav en lille overrasket lyd fra sig, da Angus resolut løftede hendes ben, rejste sig og lagde dem pænt i sofaen igen. Hun så spørgende på ham, for så at smile bredt ”Genialt.. mit helt eget skaffedyr.” hendes blå øjne spillede drilsk mod ham, mens hun fulgte ham med blikket hen til bordet med drikkevarer og endte med at skære en lille grimasse, mens hun fnøs muntert og så svarede ”Synes du ikke det er nok med én Kaptajn på Hogwarts?” hun sukkede teatralsk ”Hvem laver reglerne, så? Vi burde opsøge vedkommende med en Baskerkølle eller fem.”
HUn fulgte ham med blikket tilbage til sofaen igen, og trak denne gang fødderne helt tæt op mod armlænet hun stadig sad på, frem for at lægge dem hen over hans lår igen. Hun skævede til flasken og tog imod det ene glas med et konspiratorisk grin ”Jeg er ikke modig nok til at gå efter min fars 21-årige Ildwhiskey endnu.” hun løftede glasset til læberne og tog en lille slurk før hun tilføjede påtaget tænksom ”Eller jeg har måske nærmere ikke hverken et dødsønske eller planer om at være frataget alle rettigheder resten af skoleåret. Skål!” sluttede hun af og nippede til indholdet i glasset igen.
Hun lænede sig igen lidt frem og blev siddende med begge hænder lukket om glasset, mens hun lyttede nysgerrigt til hvad det var han havde i tankerne. Hendes blik strejfede hurtigt ud over rummet for at finde den omtalte pige, før hun så tilbage på ham med et spørgende blik ”Og du går ud fra hun lige, meget praktisk, har taget den der dims med sig i håndtasken i aften?” hun hævede brynene lidt og smilede skævt, uden hverken at bekræfte eller benægte at hun var med på spøgen.
|
|