SEMIFINALEN - Charles VS Annabel

[taut]

SEMIFINALEN
Charles vs. Annabel
Lukkes d. 13. marts

[Charles Jonathan McDonal]

Charles mente at han var på meget dybt vand. Han stod placeret på podiet, med sin tryllestav i hånden og armene hængende ned af siderne. Men hans hjerne var andet steds; han havde ikke i sin vildeste fantasi troet at han ville nå til semifinalen. Glæden havde dog kun været kort efter de videregående kandidater var gået videre, da han så hvem han var blevet sat til at dyste mod var smilet falmet en smule. Han følte sig revet i stykker. Han skulle op med en af sine bedsteveninder, og han anede ærlig talt ikke hvordan han skulle starte. De blå øjne fulgte det store podie, og endte med at hvile blidt på modstanderen. Annabell var blevet valgt som hans modstander, hvilket havde formindsket hans åbenlyse glæde en smule. Ikke kun fordi han ikke brød sig om at kæmpe med venner og veninder, men også fordi at han vidste hvor fandens god hun var til besværgelser. Han sank en lille klump og nåede hurtigt midten af podiet hvor han gav Annabel hånden og sendte et sikkert smil, der dog ikke afspejlede hans indre følelser.

Han stillede sig i den korrekte position og havde staven parat. Da Professor Kennith gav tegn til at duellen startede, hævede han staven. ”Furnunculus.” mumlede han, hvorefter en stråle skød ud af den hævede stav. Besværgelsen var blevet skudt ud af staven få sekunder efter han havde udtalt besværgelsen. Charles var hurtigt tilbage i position, parat til at sende en ny besværgelse afsted.

Tag: Annabel x Outfit: here

[Annabel Baker]

cunning folk use any means
to achieve their ends

[/size]

Tag: Charles McDonal • Outfit: Here[/center]

Annabel havde skåret en lille smule tænder over at hun endnu engang var kommet op imod en modstander som havde større betydning end så mange andre hun kunne være kommet op imod. Hun havde dog ganske glimrende bevist overfor sig selv og alle andre sidste gang, at det bestemt ikke behøvede at være hindrende. Alligevel ville lige netop Charles, ikke være den person Annabel ville have valgt som modstander – havde hun haft valget.

Ikke desto mindre var hun overhovedet ikke i tvivl om at hun ikke havde tænkt sig at lade ham gå derfra med en sejr og det var målbevidst at hun tog skridtene op af trinene, som hun havde gjort det to gange før. Annabel havde bestemt taget ved lære af sine mangler sidste gang og hvor hun oftest ville sidde med en bog om spådom i hænderne, var de på det seneste hyppigt blevet erstattet med bøger om både offensiv og defensiv magi.

Annabel gengældte uden problemer Charlies smil da de mødtes på midten af podiet og hun følte sig nogenlunde sikker da hun vendte tilbage til sin plads i den ene ende. Beredt hævede hun staven og holdt blikket rettet direkte imod den anden. Det første angreb var ventet og uden at ytre et ord slog hun besværgelsen væk med et skarpt sving med staven. I næste øjeblik slog hun et nyt slag med staven, denne gang efterfulgt af et lige så lydløst ”incarcerous.” Hun tøvede dog ikke før hun med et udfordrende smil rettet imod sin ven, havde tilføjet et: ”tarantallegra," nonverbalt, så længe hun havde koncentrationen til at gøre netop det.


[/blockquote][/justify]

[Charles Jonathan McDonal]

Smilet dansede om hans læber, mens han ufostyret fulgte sin besværgelse med øjne. Smilet famlede en smule, da Annabel afværgede den. Men det var ikke nok til at få ham til at opgive, han var glad for at hans modstander var ligeså viljestærk som ham. Tankerne sværmede rundt i Ravenclaw elevens hoved, hvilket gjorde at han først opdagede at sin modstander allerede havde sendt en besværgelse imod ham i sidste øjeblik. Det kom som et chok for ham, men han nåede at afværge besværgelsen i sidste øjeblik. Den første besværgelse havde distraheret Charles længe nok til at den næste besværgelse gik lige ind. Før han vidste af det bevægede hans ben sig, og han dansede ukontrollabelt. Han følte sig ydmyget på det groveste, men alligevel kunne han godt se det sjove i det. Eleverne omkring dem hylede af grin mens få andre var fuldstændig grædefærdige. Med et nonverbalt finite stoppede Charles med at danse og han hævede det ene øjenbryn da hans blik igen hvilede på Annabel. Han havde ikke tænkt sig at lade hende slippe.

” Petrificus totalus” udbrød han med hævet stemme, selvom det ikke ville havde været en problem at gøre det nonverbalt. Han havde dog tænkt sig nøje om før han havde udtalt besværgelse. Hvis han ikke tog fejl ville Annabel også have gennemskuet ham. Charles hævede endnu engang sin stav og pegede den mod sin modstander. ”Lumos Solem” Hans stemme rungede gennem salen, efterfulgt af et skinnende lys der forhåbentligt ville blænde Annabel, og resten af salen, længe nok til at han ville kunne føre sin plan ud i livet. Han lavede et aggressivt svirp med staven efterfulgt at en nonverbal Incarcerus hvorefter flere reb skød ud af spidsens på hans stav. ”Levicorpus” mumlede han lavmælt, og havde fuldstændig glemt alt om non-verbal magi.

Tag: Annabel x Outfit: here

[Annabel Baker]

cunning folk use any means
to achieve their ends

[/size]

Tag: Charles McDonal • Outfit: Here[/center]

Annabel var ganske tilfreds da hun afværgede Charlies første besværgelse og ville mildest talt have været skuffet over sig selv hvis det ikke var lykkedes. Et skælmsk, udfordrende smil hvilede på hendes læber, som hun selv sendte sin første besværgelse af sted og den næste lige efter. Annabel smilede smørret over latterbrølet der brød igennem tilskuerne da hendes sidste ramte klokkeklart ind og Charles ben begyndte at spjætte i en livlig dans.

Hun sænkede dog ikke sine egne parader et sekund og var forberedt da han få sekunder senere sendte et angreb lige tilbage. Også denne gang slog hun den forberedt væk uden et ord, med den velkendte forsvarsbesværgelse rungende i hovedet og hun følte selv at hun havde et glimrende overblik og overskud i duellen endnu, der trods alt også næsten lige var begyndt.

Annabel kunne dog ikke gøre noget for at forhindre det skarpe lys i at nå hendes øjne og afværgende slog hun den ene hånd op for at skærme for det. Hun forventede dog at der ville følge et angreb lige i kølvandet på det og i en glidende bevægelse trådte hun hurtigt et skridt til den ene side for at komme af vejen.

Det var dog lige sent nok og hun mærkede hvordan rebene lagde sig omkring hendes ene arm og strammede hårdt til. Hun skar en grimasse over den umiddelbare smerte, men holdt sit fokus komplet på Charles der var til at se for lyset igen og hun priste sig lykkelig for at hun stadig havde sin tryllestavsarm fri. Med et skarpt sving og et klart "protego!" afværgede hun hans næste besværgelse, før hun med et hurtigt – og sikkert, for ikke at komme til at skære ned i huden under – "diffindo," kom af med rebene.

Hun tog sig dog ikke tid til at bevæge armen for at få liv til den igen, men havde allerede vendt staven mod sin modstander igen og sendt et tydeligt: "Locomotor Mortis!" Annabel tog en enkelt dyb indånding, før hun tilføjede et nonverbalt ”confundo”, velvidende om at hendes nonverbale evner svandt ind som duellen blev mere intens.

Efter hun havde sendt de to besværgelser af sted var hun dog ikke helt færdig endnu og med en bred bevægelse med tryllestaven udtalte hun et tydeligt: "Avis," der fik en gruppe af gule kanariefugle til at manifestere sig i luften omkring hende. Hun tøvede ikke et sekund før hun tilføjede et "Geminio!" der blot fik antallet af fugle til at duplikere sig og rundede så af med et højt: "Oppugno!" Alt sammen i løbet af meget få øjeblikke.

[/blockquote][/justify]

[Charles Jonathan McDonal]

Blodet strømmede op til hans kinder, da latterbrølene nåede hans øregang. Derfor prisede han sig lykkelig for at han ikke havde glemt hvordan man brugte nonverbal magi for han havde glemt at han var i besiddelse af et stemmebånd. Da den lystige dans stoppede, da døde latteren stille ud.

Charles hævede det ene buskede øjenbryn da rebene strammede sig om Annabels spinkle krop. Selvom han havde været selvsikker i sin plan så havde han troet at hun havde nået at afværge den. Han var ikke længe om at sende den næste besværgelse. ”Furnunculus” -besværgelsen skød gennem rummet, med en sådan kraft at Charles blev nød til at træde et par skridt tilbage. Til hans egen forbløffelse havde Annabel nået at skære rebene over i det han havde sendt besværgelsen mod hende, hvilket nu gjorde at der var en mindre chance for at den ville ramme ind. Han var dog ikke længe om at samle fatningen igen, og det var lige tidsnok til at afværge modstanderes besværgelse. Charles gjorde ikke andet end at løfte staven efterfulgt af et nonverbalt ”Protego.”

Blikket hvilede kun et øjeblik på Annabel, hvorefter han fangede et glimt at noget gult. Han fik dog kun få sekunder til at registrere de mange kanariefugle, før de blev endnu flere og derefter fløj mod ham i stor fart. Charles’ arme fløj instinktivt foran hans ansigt, stadig med hånden lukket omkring hans stav, da fuglene angreb ham. De fik dog ikke lov til at rive i hans klæder i mere end få sekunder før han, af sine lungers fulde kraft, udtalte ”Bombardio” så tydeligt som han kunne. Han pegede Kastanje-staven på de mange fugle, hvorefter de alle sammen blev opslugt i flammer.

Han tog sig ikke mere end få sekunder, for at få samlet alle sine tanker hvorefter han rettede sig op i den rette position. Charles pegede endnu engang staven mod Annabel, hvorefter han sendte en tyk vandstråle mod hende med et nonverbalt ”Aquamenti.” Den kraftige vandstråle holdt længe nok til at han kunne udbryde et højlydt”Rictusempra” og så stoppede den men efterfulgt af en rød stråle der skød ud fra kastanje stavens spids.

Men han var ikke færdig endnu. Charles viftede let med staven mens hans ansigts udtryk blev mere koncentreret. ”Lammer” han udtalte besværgelsen højt og tydeligt, hvorefter hele hans krop spændtes i forsvars position idet endnu en rød stråle skød ud af tryllestavens spids.

Tag: Annabel x Outfit: here

[Annabel Baker]

cunning folk use any means
to achieve their ends

[/size]

Tag: Charles McDonal • Outfit: Here[/center]

Det var ikke komplet hensigtsmæssigt at rebet nåede at lukke sig omkring hendes ene arm, men hun tog det ikke som nogen større forhindring andet end at det strammede ubehageligt til. Selvom hun stod overfor en af sine bedste venner, skar hun alligevel mentalt tænder over det. I en hurtigt, svirpende bevægelse havde hun også gjort sig fri for dem og bevægede fingrene en smule for at få livet tilbage i dem. Alt sammen lige i tid til at hun kunne slå hans næste besværgelse væk med et lydløst "protego."

Hun mærkede dog også hvordan det var sværere at lægge samme kraft bag de lydløse besværgelser som det havde været i starten og hun besluttede sig rimeligt hurtigt for at det var mere hensigtsmæssigt at forsvare og angribe med kraft i stedet, uanset om det så betød at hun måtte sige besværgelserne højt. Det var også lige nøjagtigt hvad hun gjorde efter at have sendt en lang række besværgelser og kombinationer i hans retning. Så snart han slog armene op foran ansigtet, udnyttede hun muligheden og sendte endnu et "confundo," i hans retning.

Annabel sænkede ikke et øjeblik sine parader da han fik hendes fremmanede fugle til at eksplodere og var klar da han få sekunder senere sendte en kraftig vandstråle i hendes retning. I stedet for at vige tilbage for den, trådte Anna i stedet et skridt frem og tog imod med et højt og tydeligt: "Protego Maxima!" Hun løftede den anden hånd synkront med den der holdt tryllestaven og holdt dem op foran sig. Skjoldet manifesterede sig som en sløragtig tåge foran hende og forhindrede Charles' første besværgelse i at nå hende. Øjeblikket efter, forstærkede hun det fortsat opretholdte skjold med et lige så klart: "Fianto Duri," for at gøre det endnu stærkere.

Til stor tilfredshed så hun hvordan begge hans efterfølgende angreb prellede af mod det, om end det ikke var lige så stærkt efter det havde afværget hans lammer. Hun udnyttede dog til fulde at hun havde muligheden for at sætte sine egne angreb ind med grundig koncentration, fordi hun øjeblikket før hun kastede dem ikke skulle tænke på at afværge noget fra hans side.

Sekundet efter brød hun selv igennem sit forsvar med staven rettet imod podiet lige før Charlies fødder. "Bombarda!" udtalte hun højt og klart, med den hensigt at springe træet foran ham i stykker. Det var dog ikke nok og øjeblikket efter sendte hun et lige så målbevidst "Confringo!" der i sig selv blot var en endnu kraftigere version af den hun havde kastet før. Hvis det gik som det skulle, kunne det potentielt hindre ham i at finde fæste på hans side og det generede hende ikke det mindste at skulle springe det hele i luften for det og måske endda sætte ild i det hele.

Selv var hun trådt et skridt tilbage igen for at undgå skarpe træsplinter, men ikke med mindre fokus på det hele end hun hele tiden havde haft. Af samme grund tøvede hun ikke med at runde sin egen angrebsrunde af med et lettere forpustet, men bestemt: "Alarte Ascendare!"

For Annabel var duelturneringen ikke ligefrem nogen leg og så langt som hun var kommet, havde hun ikke tænkt sig at vige i forsøget på at vinde. Det var en seriøs sag og hun havde alle intentioner om at kæmpe, som ville hun have gjort det imod en person der ingen personlig betydning havde haft. Med det i mende strammede hun grebet om staven og lænede sig bydende lidt frem med overkroppen, mens hendes bryst forsat hævede og sænkede sig en smule hurtigere end normalt, ligeså meget af ophidselse og spænding, som det var af forpustelse.


[/blockquote][/justify]

[Charles Jonathan McDonal]

Charles havde hurtigt opfattet at han havde udsat sig selv for en større risiko. Han tøvede ikke med at få dem hurtigt ned fra ansigtet igen, desværre gjorde dette at få splinter nåede at ramme ham. De satte sig i hans kappe og et par stykket landede i de blonde krøller. Han kiggede indtrængende på Annabel, i et forsøg på at se hendes næste bevægelse men han havde ikke set hendes første. Charles blev ramt af en besværgelse, der efterlod ham stående på podiet med et forvirret ansigtsudtryk. De blå øjne søgte rundt i salen, i et forsøg på at finde ud af hvad i alverden han gjorde med så stort et publikum. Nogle af eleverne råbte op til ham, mens andre grinede hånende af ham. Det varede dog kun et øjeblik før han igen blev optaget i kampens hede. I al forvirringen havde Charles ikke nået at se det fornyede skjold omkring Annabel og tøvede derfor ikke med at kyle; ”Glacius” efter hende, sigtet mod hendes fødder.

Med et hævet øjenbryn og vidt åbnede øjne så han hvordan hans besværgelser prellede af. Det føltes som om hans hjerte sank helt ned i maven på ham. Han ville ikke have nogen chance, hvis Annabel kunne holde skjoldet oppe hele duellen igennem. Men han ville ikke give op. Charles hævede staven med et; ”bombarda” Han sigtede efter en plet på podiet mellem hendes ben i håb om at hendes skjold ville gå i stykker.
Da podiet eksploderede for fødderne af ham udtalte han et højt og tydeligt ”Protego” hvilket var det første der var faldet ham ind. Men brædderne fløj igennem sølvsløret og han tyede så til andre metoder. Stykker af podiet fløj til forskellige sider, mens et faktisk formåede at bore sig ind i Charlies venstre ben. Smerten skar igennem ham, og han brugte mange kræfter på ikke at falde til jorden. Han var ikke nået så langt bare for at opgive. Charles nåede end ikke at kigge sig omkring før flere træ stykket fløj omkring ham. Med lukkede øjnene blev han stiv i hele kroppen og stod stille. De blå øjne gled søgende ned af hans ben, for at se et stykke træ bore sig ind i benet på ham. Det var let nok for Madam Pomfrey at fikse, men alligevel steg hans puls og han blev en smule panikslagen.
Til Charles store skuffelse fik han ikke set om hans besværgelse gik igennem, men hvad havde han troet. At hans besværgelse havde været så kraftig at den ville bryde igennem skjoldet. Små svedperler formede sig på hans pande, og hans brystkasse hævede sig en smule hurtigere end normalt. ”Furnunculus” besværgelsen skød ud af træstavens spids, og Charles tøvede ikke med at sende den næste afsted. ”Lammer.” For hver besværgelse han sendte mod hendes skjold lavede han et lille svirp med håndledet. Med et højlydt; ”Locomotor Mortis” trådte han et skridt fremad, og han udstødte en lille lyd af ren og skær smerte, for derefter sendte besværgelsen afsted med en kraft der i sidste ende fik ham til at tage et modvilligt skridt tilbage.
Charles satte tænderne i sin underlæbe, for at undertrykke et skrig. Det føltes som om træet havde skåret igennem både kød og sener, hvilket det nok også havde. Derfor brugte han ikke tid på at koncentrere sig om nonverbal magi da han afværgede Annabels sidste besværgelse med et ”Protego”
”Duro” Charles hævede staven, og pegede den direkte mod Annabels fødder. Han vidste hvad han gjorde, og havde god kendskab til denne besværgelse. Det var en af dem han var god til. Mens strålen skød gennem rummet, hvilede hans blik på hende. Den ville ikke skade hende, kun sørge for at hun ikke ville kunne bevæge sig resten af kampen igennem. Hvis altså den gik igennem hendes forbandede skjold.

Tag: Annabel x Outfit: here

[Annabel Baker]

cunning folk use any means
to achieve their ends

[/size]

Tag: Charles McDonal • Outfit: Here[/center]

Annabel blev hurtigt klar over at hendes confundo-besværgelse var gået rent ind over det forvirrede udtryk på Charles ansigt. Hendes koncentration var rettet fuldt ud imod ham og hun udnyttede hans forvirring til at skabe et skjold foran sig selv, der formodentlig kunne holde til mere end en enkelt besværgelse. Hun var ganske tilfreds da det viste sig at virke, men viste det ikke udadtil. I stedet koncentrerede hun sig om magien og mærkede hvordan adrenalinen pumpede rundt i kroppen på hende over netop det.

Hendes greb om tryllestaven spændtes da Charles sendte samme besværgelse af sted som hun næsten samme øjeblik sendte i hans retning, og hvor hans udfald blev forhindret at hendes opretholdte skjold, fik hendes derimod podiet til at eksplodere i et virvar af træsplinter. Hun tøvede dog ikke før hun havde sendt endnu en af sted der blot skabte flere træsplinter. Det var klart at hendes skjold ikke blev ved med at være der, efter hun selv brød igennem det med besværgelse efter besværgelse, og det var med hastige bevægelser at hun afværgede to af Charles’ besværgelser med to gange hurtigt: "protego!"

Hun nåede dog ikke gentage den tredje gang og mærkede hvordan hendes ben pludselig ikke ville lystre og hun i et sekund kæmpede med balancen. Ikke desto mindre slog hun endnu et skarpt slag med tryllestaven og sendte et klart "Impedimenta!" i sin modstanders retning, mens hun mentalt skar tænder over at han havde afværget hendes tidligere angreb. I en lynhurtig bevægelse rettede hun staven mod sine egne ben og med et lavmælt "Finite," ophævede benlås-besværgelsen.

Det var lige tidsnok til at hun kunne nå at springe til side for Charles næste besværgelse, der i stedet forvandlede podiet under dem til solid sten. Hun trak vejret hurtigt for at få pusten og sendte så et højt "ventus!" hurtigt efterfulgt af et "aguamenti!" imod ham med en stor armbevægelse.

[/blockquote][/justify]

[Night]

LUKKET
vinderen offentliggøres
snarest muligt