SEMIFINALEN - Matt VS Betrys

[taut]

SEMIFINALEN
Matt vs. Betrys
Lukkes d. 13. marts

[Matt Taylor Blythe]

I'm not in competition with anybody but myself
...my goal is to beat my last performance...


▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Betrys Griffith Wearing; This

Matts ansigt var udtryksløst da han tog de få trin op på det lange podie der udgjorde duelleringsbanen. Det var tredie gang han tog de trin i turneringen og selvom han følte sig en smule stolt over det faktum, så lod han det ikke stige sig til hovedet at han rent faktisk var kommet så langt. Han vidste han var god, men han vidste også han måske ikke var den bedste og at hovmod kun gjorde en blind, hvilket i denne situation kunne koste sejren.

Han tog roligt skridtene ind til midten af podiet og hold blikket på sin modstander mens han gik. Han anede intet om den yngre Løve, ud over netop hvilket kollegie og årgang hun tilhørte, men han havde set hendes to foregående dueller og havde siden da gennemgået dem ud fra hukommelsen, da det blev slået op, at hun ville blive hans modstander i duelturneringens næste runde.

Han stoppede da han nåede midten og bukkede let som etiketten dikterede, for så at vende sig med ryggen til hende, og med ligeså rolige skridt som før, gå ned i sin egen ende af podiet. Tryllestaven hvilede velkendt i hans højre hånd mens han nåede enden, vendte sig mod Løven igen og hævede armen, afventende signalet fra dommerbordet. Så snart det faldt slog han et lille slag med håndleddet og tavst sendte en Petrificus Totalus-besværgelse i retning af sin modstander sammen med et sølvhvidt lys der forlod spidsen af hans tryllestav.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Da Betrys trådte op på podiet for tredje gang, var det med et glødende blik. En ting var, at hun var kommet til semifinalen, men nu fik hun endelig lov til at stå foran en, hun ikke kendte særlig godt, og hun behøvede derfor ikke at bekymre sig om andet end hans duelleringsevner. At han var god var ikke noget, der var svært at regne ud - hun ville også være blevet skuffet, hvis hun var på dette niveau i turneringen og ikke fik en ordentlig modstander - men hun var overbevist om, at hun godt kunne vinde, om han så gav hende kamp til stregen.

Staven lå godt i hendes hånd, og hun hævede den, klar til at begynde kampen. Hun var forberedt på det indledende angreb fra sin modstanders side, da hun godt vidste, hvor stærk han var nonverbalt - en viden der havde præget hendes forberedelsesproces til denne duel meget, for han skulle nemlig ikke komme og tro, at han var den eneste, der legede den slags julelege. Uden at ytre et ord, afværgede hun besværgelsen, han havde sendt i hendes retning, og i forlængelse af den første bevægelse, hun havde lavet med sin stav, sendte hun et nonverbalt confundo afsted imod ham, straks efterfulgt af ganelås. Det nonverbale kom forholdvis nemt til hende her i starten, hvor hun stadig var rolig og koncentreret, så hun havde ingen problemer med at holde sin tokernede stav under kontrol.

matt taylor blythe • oufit

[Matt Taylor Blythe]

I'm not in competition with anybody but myself
...my goal is to beat my last performance...


▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Betrys Griffith Wearing; This

Matt havde, lettere modvilligt, måttet indrømme overfor sig selv, at sjette årgang havde op til flere både handle- og slagkraftige piger. Det var han blevet grundigt overbevist om i sin sidste duel. Et sekund kom han til at smile svagt ved tanken, både over duellen i sig selv, men endnu mere over tanken om hvem den havde været imod. Han skød dog hurtigt tanken fra sig igen, og koncentrerede sig fuldt om den nuværende duel og sin modstander, selvom det var fristende at kaste et blik ud over salen, for at finde de velkendte brune øjne.

Han sendte sit første angreb af sted så snart der blev givet startsignal, men var ikke overrasket, da Betrys uden problemer afværgede det. Hvis han havde været den eneste der havde fulgt andres dueller ville han være blevet skuffet og hun ville uden tvivl ikke stå i den anden ende af podiet, havde hun ikke gjort det. Han var derfor også klar da han så hendes håndled bevæge sig, først én, så to gange og han afværgede begge hendes non-verbale angreb ligeså ligetil, som hun havde afværget hans.

Han gjorde intet ophold før han satte sit næste angreb ind og med et tydeligt "Incarcerous!" fik adskillige reb til at materialisere sig ud af den blå luft og hvirvle i hendes retning. Så snart den talte besværgelse var kommet over hans læber, sendte han en lydløs Lammer, og så endnu en, i hendes retning.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Betrys gjorde et let kast med hovedet for at få pandehåret ud af sine øjne og svang derefter staven i en skrå, nedadgående bevægelse, mens hun ytrede et "Diffindo." Et rødt glimt kom fra spidsen af hendes stav, hvorefter rebene faldt livløse til jorden, skåret hensynsløst over flere steder. Umiddelbart efter aflivede hun de to angrebsbesværgelser effektivt, hvorefter hun hævede begge hænder frem for sig med et koncentreret ansigtsudtryk. Samtidig med, at hun hævede hænderne, løftede de livløse reb sig fra jorden og bevægede sig i retning af hendes modstander, og idet de var i øjenhøjde, huggede hun staven i gennem luften, mens hun indædt koncentererede sig om besværgelsen confringo.

Som ønsket eksploderede rebene, og deres støvagtige rester føg ud over hele podiet. Betrys var på nippet til at beskytte sig selv ved at fremmane en stærk vind i retning af Matt, men i stedet hævede hun endnu en gang begge sine hænder og fremmanede et beskyttende skjold med "Protego maxima!", som støvet føg udenom. Så var hun også sikret for et eventuelt modangreb, som Matt passende kunne komme med i ly af de pulveriserede reb.

matt taylor blythe • oufit

[Matt Taylor Blythe]

I'm not in competition with anybody but myself
...my goal is to beat my last performance...


▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Betrys Griffith Wearing; This

Matt spændte tydeligt i kæben da han så sine magiske reb falde til jorden, nogenlunde samtidigt med begge forsøg på en afvæbning. Han rejste lydløst et beskyttende skjold foran sig selv så snart han så rebstumperne løfte sig fra podiet og flyttede sig ikke en milimeter da de kom susende imod ham og eksploderede mod hans usynlige skjold.

Før støvet lagde sig havde han vippet med sin stav igen og med Bombarda-besværgelsen allerede tydeligt fremmanet i sit hovede, skød den ud fra hans stav uden problemer og susede direkte mod Betrys og hendes skjold. Han tog sig ikke tid til at vente for at se om den ville få hende til at sænke skjoldet, men fortsatte sammenbidt og slog endnu et slag med håndleddet, for denne gang at koncentrere sig fuldt om at gøre hele duellen lidt varmere for sin modstander. Incendio-besværgelsen forlod hans hovede og sekundet efter hans stav og varmen fik et sekund hans eget hår til at løfte sig lidt.

Denne gang ventede han et øjeblik for at se hvilket resultat der ville komme ud af de to angreb, men blev stående med arm og stav løftet, hele tiden på vagt og klar. Stilstanden hold dog kun et sekund eller to før han ombestemte sig, rettede sig lidt op og med et koncentreret ansigtsudtryk rettede staven direkte mod sin modstanders ansigt med et lydløst Confundo.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Som forventet mærkede Betrys straks efter at have fremmanet sit skjold, en besværgelse prelle af på det, og hun måtte bide tænderne hårdt sammen for ikke at afsløre på sit ansigtsudtryk, at det var anstrengende stadig at holde det oppe. I samme sekund begyndte hendes stav at vibrere i hendes hånd, og hun måtte slå koldt vand i blodet for ikke at miste kontrollen over den. Af en eller anden grund var hun lettet over, at Matts næste træk var ild - nok fordi det sagtens kunne afværges på andre måder end med et skjold. Med et nonverbalt aguamenti fremmanede hun en kraftig strøm af vand, der plaskede mod både modstander og ild, som ved sammenstødet slukkedes. Betrys var overbevist om, at havde været en sværere besværgelse end blot at fremmane vand, havde hun ikke haft koncentrationen til at udføre den nonverbalt lige nu, men nu havde hun fået et par sekunder til at samle sig i.

Betrys vidste at hun ikke kunne slappe af og svingede straks efter staven fulgt af et tydeligt "Glacius.". Selvom hun ikke havde opfattet, om Matt havde kastet en besværgelse eller ej, trådte hun instinktivt til siden nærmest samtidig som hun kastede is-besværgelsen, fordi det aldrig tegnede godt, når ens modstander havde spidsen af sin stav møntet på ens ansigt. Noget varmt snittede hendes kind og fik hendes hår til at løfte sig, men da hun ikke umiddelbart mærkede noget, vendte hun fronten mod sin modstander igen, denne gang med staven rettet mod gulvet, hvor hun var sikker på, at vandet var frosset. "Confringo!" sagde hun, samtidig med at hun huggede staven i en nedadgående bevægelse. Idet hun kastede besværgelsen måtte hun indse, at det, der havde snittet hendes kind, måtte have påvirket hende på en eller anden måde, da hun ikke helt havde kontrol over sit sigte. Besværgelsen var rettet faretruende tæt på Matts fødder, men Betrys havde tilsyneladende ingen skrupler med det, hendes uforandrede ansigtsudtryk at dømme - også selvom det ikke havde været intentionelt.

matt taylor blythe • oufit

[Matt Taylor Blythe]

I'm not in competition with anybody but myself
...my goal is to beat my last performance...


▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Betrys Griffith Wearing; This

Braget da Matts angreb kolliderede med Betrys' forstærkede skjold gav genlyd i salen, men forberedt på det som han var, fortrak han ikke en mine. Han følte sig selvsikker og rolig i viden om, at han stolede på sine egne evner og at andre tilsyneladende også gjorde bare delvist, siden han var nået så langt som han var. Han slappede dog aldti så meget af, at han sænkede paraderne og så snart han så vand komme flyvende imod sig, slog han med sin stav igen med et højt og tydeligt "Ventus!" og frembragte et kraftigt vindstød, der både havde til formål at blæse vandet lige tilbage i hovedet på Betrys, men forhåbenligt også få hendes koncentration til at vakle sammen med hendes balance.

Hans besværgelse tørnede sammen med vandet som planlagt og sekundet efter også med hendes næste angreb og som resultat føg en myriade af issplinter og noget der mindede om snefnug hen over podiet og ud i salen. Han gøs uvilkårligt da kulden ramte ham og løftede den frie hånd et øjeblik for at beskytte sit ansigt og sine øjne mod isen og tog instinktivt et halvt skridt bagud. Han overså dog en frossen pyt på podiet og måtte et sekund kæmpe for at finde balancen igen og var distraheret længe nok til, at Betrys' næste besværgelse, slog ned centimeter fra hans ene fod. Han holdt igen den ene hånd for ansigtet da en blanding af is og træsplinter slog op imod ham.

Han sænkede hånden igen med et tydeligt sammenbidt udtryk og reagerede hurtigt og samlede koncentreret alle tanker om den besværgelse han valgte ud, før han med et diskret vip med sin stav, sendte en Alarte Ascendare-besværgelse imod hende uden skrupler. Han gjorde intet ophold før han fortsatte og gentog sin Confundo-besværgelse lige i kølvandet på sit første angreb.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Det var en ubeskrivelig følelse endelig at få lov til at kæmpe helhjertet, og Betrys' kinder glødede, fordi hun var så involveret i duellen. På grund af hendes koncentration, lystrede den tokernede tryllestav uden problemer, så Betrys var ikke et sekund i tvivl om, at Matts ventus var det, der var skyld, at den ellers vellykkede besværgelse opførte sig mærkeligt. Hun var dog allerede halvvejs i gang med at lave podiet om til et snelandskab og lod sig ikke stoppe af et sølle vindpust, der ikke engang nåede frem til hende. Isen, det nu splintrede til alle sider, var derimod ikke helt ufarlig, men da hun var forvirret nok til at konstatere, at den ikke udgjorde nogen reel fare, fortsatte Betrys ufortrødent med sit angreb.

En smule rystet blev hun alligevel, da hun var på nippet til at miste kontrollen over bombe-besværgelsen, og samtidig med at hun prøvede at klare hovedet, regnede det nu også med stumper og stykker, der engang havde udgjort en del af podiet. Et sted bag den mindre eksplosion opfattede hun et lysglimt, som hun afværgede i sidste sekund, samtidig med at hun opfattede, at Matt sendte endnu en i kølvandet på den. "Protego!" sagde hun en smule arrigt - skjoldet virkede, men hendes tryllestav reagerede straks ved at spjætte ubehageligt i hendes hånd, og et lavmælt fnys kom over hendes læber, inden hun stillede sig med siden til sin modstander og svang staven i retning af hans fødder med et nonverbalt colloshoo! Så huggede hun endnu en gang staven i en nedadgående bevægelse fulgt af et "Expulso." - og denne gang var det med fuldt overlæg, at hun sigtede i nærheden af hans fødder, også selvom hun var udmærket klar over, at hun pressede reglementet. I stedet for at afvente sin modstanders reaktion og (eventuelt) kommende modangreb svingede hun staven igen i forlængelse af den første bevægelse, fulgt af et tydeligt udtalt "Impedimenta", som hun rettede mod hans brystkasse.

matt taylor blythe • oufit

[Matt Taylor Blythe]

I'm not in competition with anybody but myself
...my goal is to beat my last performance...


▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Betrys Griffith Wearing; This

Det sammenbidte udtryk på Matts ansigt blev kun mere fremtrædende efterhånden som duellen skred frem og det blev klart, at hans modstander ikke bare lige sådan var at slå af pinden, eller af podiet om man ville. Han havde ikke forudset at hun ville følge vandet op med en frysebesværgelse, og mens is og snefnug nogle sekunder føg om ørerne på ham, mindede han sig selv om, at han ikke var den eneste der måske ville se det logiske i den kombination.

Eksplosionen der fulgte næst ramte lidt for tæt på hans fødder til at han brød sig om det og han så en smule irriteret mod den anden ende af podiet, uden dog at miste sit kølige overblik, mens han lydløst sendte endnu et dobbelt-angreb afsted mod hende. Han skar tænder da han så hende afværge begge udfald og tog samtidigt et langt skridt frem, for ikke at stå lige foran det hul i podiet hendes seneste besværgelse havde foresaget.

Uden at have sænket sin stav stod han sekunder efter sikkert igen, og sendte et nyt angreb afsted med en agressiv håndbevægelse og et lydløst Everte Statum rungende for sit indre øre. På næsten nøjagtigt samme tid hørte han Betrys' stemme fra den anden ende af podiet og han reagerede instinktivt med et tydeligt "Protego!" der nåede beskyttende op foran ham sekunder før besværgelsen kolliderede med det. Han flyttede lidt på den ene fod for at skabe bedre balance, eller prøvede på det, for pludselig var det som om hans fødder var limet til gulvet.

Han skar en arrig grimasse da det gik op for ham, at hun måtte have sendt en lydløs besværgelse afsted som han ikke havde nået at fange, men holdt skjoldet oppe da hendes stemme lød igen og så snart hendes snuble-besværgelse var prellet af mod hans skjold, sænkede han det igen og rettede sin stav mod hende med et non-verbalt Silencio i forsøget på at gøre det hele sværere for hende, for så at rette staven mod sine egne fødder et kort sekund med et hurtigt, men effektivt, "Finite Incantatum!" der fik hans fødder til igen at kunne slippe gulvet.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

I et splitsekund troede Betrys, at det hun følte, mens hun kastede snublebesværgelsen mod Matt, var et sus af adrenalin - men så forsvandt podiet under hende, og hun blev hvirvlet hensynsløst rundt i luften. I et forsøg på at dæmpe sit fald, ytrede hun et åndeløst "Arresto momentum!", men allerede inden hun sagde ordene, vidste hun, at besværgelsen ville slå fejl. Sekundet efter landede hun på maven på det hårde podium, hvorefter en smerte skar op i gennem venstre side af hendes brystkasse. Betrys hev efter vejret, men hun ignorerede hvor ondt det gjorde og løftede sig i stedet op på knæ med staven knuget hårdt i hånden.

Den stemmeberøvende besværgelse var forsvundet et sted over hende, uden at Betrys overhovedet vidste, at den var blevet sendt afsted - hun var mere fokuseret på, at Matt tilsyneladende netop havde frigjort sine fødder fra gulvet, og så snart hun havde genvundet balancen i sin halvt siddende stilling, svingede hun staven igen og kastede et "Expelliarmus!" mod sin modstander, straks efterfulgt af "Flipendo!"

matt taylor blythe • oufit

[Matt Taylor Blythe]

I'm not in competition with anybody but myself
...my goal is to beat my last performance...


▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Betrys Griffith Wearing; This

Matt følte et sus af adrenalin da han så sin besværgelse ramme ind og slynge Betrys gennem luften. Han følte ingen anger over faktum, men en hvis tilfredshed ved at have trumfen, omend kun for nogle få øjeblikke. Han skar alligevel en lille grimasse i sympati, da han hørte sin modstander forsøge at afbøde sit fald og derefter så hende ramme podiet med en ubehagelig, dump lyd.

Den lille snert af sympati, sammen med en hvis respekt for de kontrollerede dueller, fik ham til at vente, i stedet for at udnytte den åbning han havde fået. Det fik ham dog på ingen måder til at sænke paraderne og både hans blik og stav forblev rettet koncentreret mod hende, mens han så hende komme halvt op at sidde.

Han reagerede med et hurtigt "Protego!" som svar på hendes afvæbning og holdt, klog af skade, skjoldet oppe, da endnu et ord forlod hendes mund og dermed endnu et angreb hendes stav. Han bed hårdt sammen da han mærkede sin stav spjætte i hånden på sig da besværgelserne ramte skjoldet og sænkede det hurtigt for så at sende et tydeligt "Petrificus Totalus!" imod hende fuldt op med et non-verbalt Expelliarmus.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Betrys fik ikke mange sekunder at samle sig i, før Matt svarede igen, og hun svingede staven for at fremmane et beskyttende skjold. Midt i bevægelsen skar smerten dog ned i gennem den ene side af hendes overkrop igen, og bevægelsen blev nærmere til et akavet ryk. Kropslåsen prellede af på skjoldet, og selvom stødet fik hende til at gispe af smerte, anstrengte hun sig for at holde det oppe, da det ikke var gået hende forbi, at Matt stadig slyngede nonverbale besværgelser afsted, som om han var blevet født stum. Besværgelsen ramte skjoldet, der i samme øjeblik gik i opløsning, hvorefter hun faldt til siden ned på sin hofte, mens hun tog sig til siden.

Tryllestaven sitrede ukontrolleret i Betrys' hånd og mindede hende uvelkomment om, at hun var nødt til at holde hovedet koldt uanset hvad, hvis hun gerne ville fortsætte kampen - og at give op nu var slet ikke på tale. Derfor hævede hun staven igen med et beslutsomt ansigtsudtryk og sigtede den mod podiet foran Matt. "Bombarda Maxima!" sagde hun og skubbede sig op på sine knæ igen med den hånd, hun før havde taget sig til siden med. Så tav hun, mens en tyk strøm af grå røg bølgede hurtigt ud fra spidsen af hendes stav. I ly af røgen løftede hun begge sine hænder, mens hun gentagne gange mumlede "Protego Totalem," altimens et slør formede sig i luften foran hende. Da skjoldet var tilstrækkelig stort følte hun sig på trods af tidspres sikker i at sænke staven og i stedet pege den ind mod sig selv, hvorefter hun lavmælt talte "Episkey," i et forsøg på at hele sig selv, så hun kunne fortsætte.

matt taylor blythe • oufit

[Matt Taylor Blythe]

I'm not in competition with anybody but myself
...my goal is to beat my last performance...


▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Betrys Griffith Wearing; This

Matt bed let irriteret sammen da Betrys afværgede endnu et angreb, men noget i hendes bevægelser fik ham alligevel til at tøve et øjeblik. Han kneb øjnene lidt sammen i forsøget på at se hendes ansigt tydeligere over den afstand podiet alligevel var, og sænkede armen bare lidt, da han så hende falde til siden i stedet for at rejse sig op som han havde forventet.

En rynke sneg sig ind på hans pande da hun efterfølgende blev siddende sidelænet og tog sig til siden og en klar fornemmelse af, at luftturen havde givet mere end blå mærker for hendes vedkommende og han tøvede igen. At sparke en modstander der allerede lå ned, gik alligevel hans stolthed for nær. I hvert fald når der var tale om kontrollerede dueller som disse. For sig selv forventede han halvt om halvt at netop denne duel var tæt på en afslutning og han spærrede øjnene op i let overraskelse da, da han hørte Betrys' stemme igen. Ikke så meget over stemmen i sig selv, men mest af alt den besværgelse den varslede.

Han gennemgik på splitsekunder adskillige besværgelser i hovedet og pegede så sin stav mod sig selv og gentog sekundet efter et træk fra sin forrige duel og løftede sig op i luften over podiet. Betrys' besværgelse ramte dog ned i podiet foran ham på nogenlunde samme tid og forstyrrede hans koncentration nok til, at han mistede grebet om besværgelsen og faldt hårdt ned mod underlaget igen, i en regn af splitret træ. Han ramte kanten af det ganske anseelige stykke af podiet der nu manglede og gav et anstrengt udbrud fra sig og lå stille et øjeblik, lettere fortumlet og ret klar over, at han var blevet ramt af op til flere stykker splintret træ.

Han knugede hårdt om sin stav og løftede hovedet blot for at se en mur af tyk, grå røg hvor hans modstander skulle være og krabbede sig hurtigt op på knæ, med staven peget let rystende mod røgen. Han virrede med hovedet og rejste sig det sidste stykke op, stadig øm i kroppen efter faldet, en smule irriteret og et stykke længere fremme mod hende endnu engang, som følge af det nye stykke af podiet hun havde fjernet med sin eksplosion. Han var i syv sind om hvad der skulle kunne gennebryde det skjold hun havde formået at sætte op og forsøgte sig med et højlydt "Diffindo!" i håbet om, at besværgelsen måske ville kunne skabe et hul i hendes skjold. Straks efter den første besværgelse var sendt afsted, fulgte han den op med et lydløst Incendio i endnu et forsøg på at nedbryde hendes skjold, denne gang med ild.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Betrys var udmærket klar over, at grunden til hun overhovedet stadig var med i kampen var, at Matt ikke havde angrebet hende, mens hun havde taget sig til siden. Dette faktum øgede hendes respekt for ham, men det betød ikke, at hun havde tænkt sig at give ham en let kamp. Selv ville hun også blive halvfornærmet, hvis hun havde givet sin modstander en chance og så fik serveret sejren på et sølvfad.

Derfor samlede Betrys sin koncentration om eksplosionen, som hun håbede ville frarøve Matts koncentration længe nok til, at hun kunne udføre resten af sin plan. Resultatet af hendes besværgelse blev halvt skjult bag røgen, som hun skyndte sig at fremmane, men hun var mere fokuseret på at beskytte sig selv, før hun så, hvad Matt havde gang i. Røgen blokerede jo hendes udsyn lige så meget som hans, og det ville være at skyde sig selv i foden, hvis hun lod sit eget træk blive en fordel for sin modstander.

Med al sin lid sat til skjoldet, vendte Betrys staven mod sig selv. Næsten i samme sekund ramte en besværgelse hendes skjold, og man kunne nærmest se, hvordan det blev tyndere ved kollisionen - men hun fortsatte koncentreret, vel vidende, at duellens udfald afhang af, om hun kunne gennemføre dette eller ej. Hun følte et let ubehag, da hun helede sig selv, og hun fortrængte at have hørt en mere eller mindre knasende lyd fra sin egen overkrop da det lykkedes hende. Det var en lettelse, da smerten aftog, men hun var mere optaget af ilden, der stormede imod hende og det stærkt svækkede skjold. Med løftet stav kom hun endelig på benene, hvorefter hun hun gav sig til at forstærke skjoldet yderligere med en lavmælt mumlen. Ilden prellede af på skjoldet, men hun mærkede varmen mod sit ansigt og blev lettere blændet af det skarpe lys. Selvom hun ikke rigtig havde andre alternativer end at holde skjoldet oppe lige nu, følte hun sig som en kujon, der gemte sig, og hun bed frustreret tænderne sammen. Med et mørkt blik holdt hun skansen mod ilden - men i det sekund ilden forsvandt, ophævede hun sin beskyttelse og svingede staven i en heftig bevægelse mod Matt; "Sectumsempra!"

Pletter dansede for Betrys blik efter det skarpe lys var forsvundet, men hendes stav var rettet direkte mod Matts bryst, uden skyggen af samvittighed i hendes ansigtsudtryk.

matt taylor blythe • oufit