|
|
Post by Night on Jan 8, 2012 13:48:04 GMT 1
ANDEN RUNDE
Meredith vs. Betrys
Lukkes d. 5. februar |
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Jan 24, 2012 22:35:00 GMT 1
gryffindor, where dwell
the brave at heart
[/size] Tag: Betrys Griffith • Outfit: Here[/center] Mary havde virkelig ikke særligt meget lyst til at træde op på podiet med den viden at hun skulle forsøge at vinde over sin bedste veninde i en duel. Det var en ting at duellere, noget hun i forvejen ikke var stolt af, men en helt anden når hun skulle stå overfor en modstander hun på ingen måde havde lyst til at kaste en offensiv besværgelse imod. Alligevel samlede hun dog mod nok til at flytte fødderne op af trapperne og smile til Betrys i den anden ende. Hun havde allerede en lang række fjollede besværgelser i hovedet der ikke engang ville kunne skade en førsteårselev og hun var egentlig fuldstændigt ligeglad med om det ville sende hende direkte ud af turneringen. Det svage smil lå der endnu da de mødtes på midten og stadig da hun vendte tilbage til sin egen position, for tøvende at løfte tryllestaven og sende et: "Rictumsempra," afsted i et stille og roligt tonefald og et lille slag med staven. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Betrys Morgan Griffith on Jan 28, 2012 20:38:17 GMT 1
there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us Betrys stod over for et dilemma af højst irriterende karakter, hvis hun selv skulle sige det. På den ene side havde hun utroligt svært ved at betragte duellen som andet end en hyggelig stund med sin veninde, og på den anden side brændte hun inderligt efter at vise sine evner med et tryllestav. At det så ovenikøbet var hende, der havde overtalt Mary til at deltage i første omgang, gjorde kun tingene værre, men hun kunne ikke blive ved med at hænge sig, hvad der måske og måske ikke ville ske efter duellen alt efter hvad udfaldet var. Betrys stod allerede smilende klar, da Mary kom op på podiet og hun løftede staven i en, mente hun selv, opfordrende frem for offensiv gestus. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle forvente af veninden, men hun kendte til sine egne evner og grænser og følte sig derfor helt sikker i at afvente det første træk fra sin modstander. Et skævt smil voksede frem på hendes læber, da hun hørte kildebesværgelsen blive udtalt, men hun var ikke for sen til at afværge 'angrebet', selvom hun morede sig over det. I forlængelse af det første sving med staven svirpede hun selvsikkert med den, samtidig som hun sagde "Tarantellagra!" klart og tydeligt. Hun kunne ikke se faren i at lægge roligt ud, så længe magien blev udført korrekt.
|
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Jan 30, 2012 9:51:15 GMT 1
gryffindor, where dwell
the brave at heart
[/size] Tag: Betrys Griffith • Outfit: Here[/center] Mary kunne ikke lade være med at tænke på at det oprindeligt havde været Betrys der ville duelturneringen og at Mary selv kun havde meldt sig fordi veninden havde en sublim overtalelsesevne. Hun kunne dog ikke lade være med at smile skævt til Betrys og gøre det samme da hun selv sendte den første, drillende besværgelse af sted. Betrys første angreb var ikke videre krævende at afværge og Mary klarede det med et beskyttende: "Protego." Hun smilede fortsat til veninden og hævede øjenbrynene lidt, før hun sendte et "herbifors," af sted på tværs af podiet, stadig uden nogen intention om at kaste en eneste besværgelse der kunne skade Betrys. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Betrys Morgan Griffith on Jan 30, 2012 14:23:45 GMT 1
there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us Godt nok morede Betrys sig over duellen indtil videre, men selvom det sikkert ville se sjovt ud, havde hun ikke lyst til, at der groede blomster ud af hendes hoved. Derfor trådte hun instinktivt til siden, altimens hun blokerede med et "Protego" endnu engang. Smilet hvilede stadig i hendes mundvige, da hun umiddelbart efter slog med staven igen i retning af veninden, mere specifikt den hånd hun holdt staven i. "Expelliarmus! Confundo!" talte hun, og ligesom før svingede hun staven i en nærmest sammenhængende bevægelse, selvom det drejede sig om to forskellige besværgelser. Undervejs ændrede hun sit mål til Marys overkrop, da hun ikke vidste hvad godt forvirringsbesværgelsen ville gøre, hvis den ramte. Det kom naturligt for hende at bevæge sig videre til den mere grundlæggende duel-magi, nu hvor hun først var kommet i gang. Hun kendte desuden sig selv godt nok til at vide, at hun ikke ville kunne stå inde for sine egne handlinger, hvis hun fortsatte kampen med kildebesværgelser og lignende.
|
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Jan 31, 2012 14:11:30 GMT 1
gryffindor, where dwell
the brave at heart
[/size] Tag: Betrys Griffith • Outfit: Here[/center] Mary holdt blikket rettet mod Betrys og fødderne fast i gulvet, uden at sænke tryllestaven om end hun endnu ikke havde kastet en videre seriøs besværgelse selv. Hun smilede let da Betrys blokerede hendes besværgelse. Mary så afventende på Betrys og kom med et hurtigt: "Protego," to gange i rap for at blokere venindens besværgelser. Hun slog et kort slag med nakken for at få håret væk fra ansigtet og slap et åndedrag ud hun ikke var klar over at hun havde holdt. Hun følte sig ikke videre sikker på at hun på samme måde ville kunne afværge flere gange i træk i løbet af kampen som nu, men det skubbede hun væk med et tydeligt: "Impedimenta," og et gentagent "Rictumsempra," lige i kølvandet på den. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Betrys Morgan Griffith on Jan 31, 2012 14:41:39 GMT 1
there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us Betrys spekulerede over, hvordan hun kunne bryde mønsteret med at angribe og afværge, fordi hun var begyndt at blive en smule utålmodig. Der var ikke mange sekunder til at tænke i, men idet hun sendte besværgelserne afsted mod Mary, bestemte hun sig for sit næste træk og hævede straks efter begge hænder op foran sig hurtigt efterfulgt af et "Protego Totalem". Mary var hurtig til at afværge hendes angreb, men Betrys fik fremmanet et sløragtigt skjold foran sig. Straks efter så hun, hvordan en af venindens besværgelser prellede af på det, der mest af alt lignede sløret luft, hurtigt efterfulgt af endnu en kildebesværgelse, der fik skjoldet til åbenlyst at gå i opløsning. Betrys var forberedt på, at skjoldet ville bukke under, og hun gjorde et hurtigt svirp med staven. "Lumus Solem!" sagde hun højt og tydeligt, måske med et underbevidst ønske om, at hun på den måde kunne forberede Mary på det kraftige lys, der i samme sekund strømmede ud af stavens spids og fik flere af tilskuerne til at tage hænderne op foran ansigtet. Hun vidste, at lige så snart hun kastede en ny besværgelse, ville lyset forsvinde, så hun spildte ikke tiden med at blive stående og kaste sollys over scenen. Med et sving med staven, fik hun afbrudt lyset efter kun få sekunder, mens hun koncentreret tænkte "Confundo," som var en af de besværgelser hun mestrede til fulde non-verbalt. Nok kunne Mary se, at Betrys havde bevæget sin stav, men hun håbede, at det stærke lys havde betydet forvirring nok til, at besværgelsen kom bag på den anden. Betrys ventede ikke på at se venindens reaktion, før hun sendte endnu en besværgelse afsted: "Petrificus totalus!"
|
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Feb 2, 2012 9:09:16 GMT 1
gryffindor, where dwell
the brave at heart
[/size] Tag: Betrys Griffith • Outfit: Here[/center] Mary hævede imponeret øjenbrynene over det skjold Betrys fremmanede og huskede sig selv på at hun måtte spørge hende til om det var noget de kunne øve sammen engang. Hun brød dog ikke sin hjerne med det længe og vendte i stedet fokus tilbage imod duellen hvor Betrys klare ord afslørede hvad der kom, splitsekundet før det skete. Det viste sig dog at der ikke var meget andet Mary kunne gøre end at slå den ene hånd op foran ansigtet for at skærme for det blændende lys og selv da det var væk havde hun lyse pletter for øjnene, der gjorde at hun på ingen måde kunne fokusere på modstanderen i den anden ende af podiet. Af samme grund kunne hun ikke nå at reagere imod den lydløse besværgelse Betrys sendte imod hende og øjeblikket efter rislede det ubehageligt ned af ryggen på hende og hun stoppede op uden helt at vide hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun stod blot og så undrende imod sin modstander uden at hæve staven, tydeligt påvirket af confundus-besværgelsen, og det var først da endnu en lysstråle kom i retning af hende at et eller andet i hendes baghovedet kvækkede op om at det var nu hun skulle gøre noget. I allersidste øjeblik vred hun overkroppen til siden, da tryllestavsarmen ikke lige umiddelbart reagerede, og så besværgelsen stryge lige forbi sit ansigt. Mary glippede et par gange med øjnene for at klare hjernen, men fandt at den lettere forvirrede følelse ikke forsvandt helt af det. Det lykkedes hende dog at få løftet tryllestaven og sendte et klart "obscuro," af sted, som i det øjeblik var det eneste hendes lettere omtågede hjerne kunne komme på. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Betrys Morgan Griffith on Feb 3, 2012 19:04:18 GMT 1
there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us Betrys var ikke et sekund i tvivl om, at der havde lykkedes hende at forvirre Mary, men hun blev hurtigt mindet om, at hun ikke skulle undervurdere sin veninde, og hun ransagede sin hjerne på et splitsekund for sit næste træk. Det første hun tænkte på var at forsætte med afledningsmanøvrerne, og hun hævede atter sin tryllestavsarm ledsaget af et "avis!" Et smil dukkede op på hendes læber midt i alting, da hun pludselig huskede, hvor usikker Mary havde været på sig selv, men hun nåede - ironisk nok - ikke at tænke tanken til ende, før et fjendtligt stykke stof kom flyvende med hendes øjne som mål. Kanariefugle måtte være kanariefugle, og Betrys, som havde taget ved lære af duellen mod Alea, svingede staven i en huggende bevægelse, hvorefter stoffet faldt livløst til gulvet i to stykker. Du gule fjerkræ fløj stadig hvileløst rundt om Betrys hoved, og det var nærmest mere af irritation end på grund af konkurrencen, at hun straks efter at have håndteret angrebet sendte dem afsted med et prompte "oppuggno!" hurtigt efterfulgt af et "accelerando!", så de styrtede afsted som gule missiler.
|
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Feb 4, 2012 17:03:53 GMT 1
gryffindor, where dwell
the brave at heart
[/size] Tag: Betrys Griffith • Outfit: Here[/center] Mary så til da Betrys fremmanede de gule kanariefugle og havde en bange anelse om hvad der på et eller andet tidspunkt ville følge den handling. Der var dog ikke meget at andet at gøre end at vente, og øjeblikket efter så hun veninden effektivt gøre kål på det stykke stof der var på vej imod hende. Lidt ærgerlig, men ikke overrasket, hævede Mary varsomt sin tryllestav igen og skar en mild grimasse da hun tydeligt genkendte besværgelsen fra den andens side. Hun nåede dog ikke andet end at åbne munden for at udtale forsvarsbesværgelsen, inden Betrys brød igennem med endnu et og sendte de hidsige fugle hurtigere af sted. Mary spærrede øjnene lidt op og strammede grebet om staven, inden hun lidt for hastigt fik mumlet et vaklende "Finite incantatem". Mary mærkede en ubehagelig smerte over sin ene kind som den ene af fuglene havde nået at ramme med det skarpe næb, før fuglene næsten forsvandt, på nær en kaskade af gule fjer der dansede omkring hende. Mary sank hårdt, før hun greb sig selv i nakken og rettede staven mod Betrys igen og sendte et "langlock" af sted, i mangel på bedre. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Betrys Morgan Griffith on Feb 5, 2012 14:42:36 GMT 1
there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us Det havde aldrig været Betrys' intention at skade Mary med fuglene, og hun rynkede uroligt brynene, da hun så, hvordan en af dem snittede hendes kind - bogstaveligt talt. Det var dog ikke mange sekunder, hun fik lov til at bekymre sig, før hun igen måtte afværge en besværgelse med et tydeligt "Protego!", da det ikke var i hendes interesse at miste mælet lige nu. Betrys gjorde et stift kast med hovedet for at få pandehåret væk fra sine øjne og besvarede venindens angreb med et i samme kategori. "Silencio!" sagde hun og koncentrerede sig om ikke at lyde skinger, hvorefter hun gjorde et skarp svirp i forlængelse af den første bevægelse med staven ledsaget af et "Expelliarmus!".
|
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Feb 5, 2012 16:03:10 GMT 1
gryffindor, where dwell
the brave at heart
[/size] Tag: Betrys Griffith • Outfit: Here[/center] Mary kunne ikke lade være med at smile let beroligende til veninden i den anden ende, mens hun uroligt drejede staven lidt i sin hånd. Hun nåede dog ikke andet end halvvejs igennem forsvarsbesværgelsen før ordene sad fast i falsen på hende og til hendes frustration var hun alt for klar over at hun i stor grad havde mistet mælet. En svag fornemmelse af panik spredte sig i hende, og hun var alt for klar over hvor ringe det var gået for hende i de timer de for ikke så forfærdeligt længe siden havde haft i nonverbal magi. Hun forsøgte sig med en besværgelse inde i hovedet, men det havde til endnu større frustration for hende ingen effekt og der var intet hun kunne nå at gøre for at hindre Betrys’ næste besværgelse, uden overhovedet at kunne nå at undvige uden magi. Afvæbnebesværgelsen gik derfor ind og Mary mistede til sin gru grebet omkring tryllestaven, der accelererede ud af hånden på hende og landede med en tydelig lyd på podiet bag hende, langt nok væk til at hun ikke bare kunne samle den op igen. I stedet stod hun blot og så tavst på Betrys, stadig under silencio-besværgelsen. Havde det været enhver anden end hendes bedste veninde, ville hun med al sandsynlighed have følt sig ydmyget, men som det var kunne hun i stedet ikke lade være med at rynke på panden og afsløre tænderne i et besejret smil. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Night on Feb 5, 2012 20:12:10 GMT 1
LUKKET
vinderen offentliggøres
i løbet af aftenen |
|
