|
Post by Night on Jan 8, 2012 13:45:15 GMT 1
ANDEN RUNDE Simon vs. Charles Lukkes d. 5. februar
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Jan 10, 2012 23:51:40 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now? Simon trådte op på podiet med nærmest stoisk mine. Han havde vundet sidste runde og alle hændelserne siden til trods havde det styrket hans selvtillid. Denne ældre dreng fra Ravenclaw havde ikke imponeret ham videre i hans duel imod Aeron Williams og han mente nok at kunne mestre en besværgelse eller ti, der ville sende ham bagover og sikre ham sejren.
Alene derfor kunne han sende ham et sikkert smil, som han rakte ud og trykkede hans hånd. Han trådte bagud til den korrekte placering, holdt sig parat og hævede staven straks professor Kennith gjorde tegn til det. ”Levicorpus,” hvislede han øjeblikkeligt. Ordet blev fulgt af en stråle af rødt lys, der skød ud af staven imod det tiltænke offer. Simons blik hvilede på Charles og mærkede sig hver en reaktion og modsvar, der skulle komme tilbage. Tag: Charles ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Charles Jonathan McDonal on Jan 11, 2012 19:20:37 GMT 1
Med et kækt smil trådte Charles op på podiet, han følte sig godt tilpas med den valgte modstander. Selvom han havde set Simons præstation i sidst runde, følte han sig stadig en smule overlegen. Den syttenårige troldmand stoppede først midt inde på podiet, hvor de to modstandere trykkede hinanden i hånden. Charles gengældte smilet, og tog et par hurtigt skridt bagud.
Han var ikke længe om at hive staven frem fra kappens dybe inderlommer og stille sig i den rette position. Staven var hævet, og han skulle lige til at udtale en besværgelse i det Simon kom ham i for købet. Lige i sidste øjeblik fik han mumlet den simple besværgelse; ”Protego” Men det var kommet som en overraskelse. Det tog Charles få sekunder at genvinde grebet om staven, men hans tanker var hurtigt tilbage på duellen. ”Furnunculus.” Med et fast blik og rank ryg, fløj besværgelsen ud over hans læber efterfulgt af en rød stråle der skød mod Simon. De grønne øjne hvilede forventningsfuldt på modstanderen, i håb om at se det kønne vejleder ansigt dækket i bylder.
Tag: Simon x Outfit: here
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Jan 11, 2012 21:29:52 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now? Simon var ikke overrasket, da hans første angreb blev afværget. Det var trods alt duellens sædvanlige forløb, som først ændrede sig i det øjeblik en af de to deltagere begik en fejl. Den første fejl ville være ravnens. Det havde han besluttet sig for og tænkt sig at følge til dørs.
Han så intenst på den ældre elev, slog endnu et slag med staven og afværgede modbesværgelsen med et simpelt ”protego,” uden ligefrem at overanstrenge sig. Øjeblikket efter gjorde ha en mindre bevægelse med samme stav. Samtidig undslap et lavmælt ”silencio” hans læber.
Han hvilede ikke på laurbærerne, men fulgte sit første angreb umiddelbart op med det næste. ”Petrificus Totalus.” Det var en enkelt forbandelse, men ikke destro mindre ganske effektiv, såfremt den ramte rent ind. Han rettede ryggen, klar til atter engang at forsvare sig selv, hvis en eller begge af hans besværgelser blev afbøjet. Tag: Charles ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Charles Jonathan McDonal on Jan 13, 2012 17:37:27 GMT 1
Det overraskede ikke den unge troldmand at Simon afværgede hans besværgelse, men alligevel hævede han det ene øjenbryn i en lettere forbavset grimasse. Et skævt smil dannede sig om hans læber, og han lod sine tanker strejfe andet steds hen hvilket var til Slytherin elevens held. Den første besværgelse ramte ham med sådan en kræft at han tumlede tre skridt baglæns. Hans greb strammede sig om hans stav, og i det han prøvede at udtale en modbesværgelse kom ordene ikke ud over hans læber. Der var noget der blokerede hans stemmebånd. Charles blev øjeblikkeligt grebet af panik og svingede med staven for at bruge protego. Dette lykkedes til troldmandens store lettelse, og inden længe hævede han staven med tankerne rettet mod at få hævn over den sekstenårige troldmand. Han overvejede ikke at hæve Silencio besværgelsen, men svingede i stedet staven og sendte dermed en Lammer efter Simon i form af en rød stråle.
Endnu et hurtigt sving med staven og Silencio besværgelsen var ophævet, og han var igen i besiddelse af sin taleevne. Charles pegede sin stav mod Simon endnu engang og svingede let med den, i det han lavmælt mumlede ”Rictusempra” Ravenclaw eleven rettede ryggen, stadig stående i position til at kaste endnu en besværgelse mod Simon.
Tag: Simon x Outfit: here
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Jan 14, 2012 17:47:04 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
¨Simons øjne udvidede sig svagt, som Charles tumlede bagud. Det svage tilfredse træk i hans mundvige kunne dog næppe betegnes som et rigtigt smil og var hurtigt væk. Hans modstanders kendskab til non-verbal magi kom som en overraskelse – og ikke en behagelig en af slagsen. Det kunne lidt for nemt blive et problem, hvis han ikke tænkte sig ordentligt om, og tænketid var ikke ligefrem det, som en troldsmandsduel gav en mest af.
Han var derfor både forsvarsberedt og en anelse anspændt, som Charles sendte den næste besværgelse afsted. Det røde glimt blev afbøjet af et hastigt ”protego,” men først lidt for tæt på Simon selv til, at han brød sig om det. Han tog et svagt vaklene skridt bagud uden at slippe sin modstander med blikket og rettede selv tryllestaven lige frem, nogenlunde samtidig med at den anden dreng mumlede over sin. ”Aguamenti.” En skarp vandstråle skød ud af blodtræets tip med retning direkte imod Charles. Den passerede på sin vej det klare lys fra kilde-besværgelsen, som dog ramte direkte ind og dermed effektivt afbrød Simons angreb.
Han knækkede sammen af grin, vred sig og måtte kæmpe for at kontrollere sin stemme, da han pegede staven imod sig selv med et anstrengt ”finite,” der dog satte en stopper for galskaben. Alligevel forblev han i et øjeblik foroverbøjet, velvidende, at Charles havde udvist en god del af tilbageholdende høflighed overfor sin sidste modstander. Han smed ikke angreb efter folk på vej ned – og det var en svaghed, der burde udnyttes. Da Simon endelig rejste sig op var det derfor ikke før han havde rettet staven imod Charles i skjul af sin placering, og mumlet et næsten uhørligt ”levicorpus” igen. Han rettede ryggen og fulgte sit angreb, klar til endnu et modsvar, hvis ikke hans egen besværgelse kom igennem.
Tag: Charles ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Charles Jonathan McDonal on Jan 18, 2012 16:16:39 GMT 1
Da de to besværgelser kolliderede med hinanden, fulgte han sin egen besværgelse der skar gennem vandstrålen helt uden problemer. Desværre forsvandt al vandet ikke, men blev i stedet spredt ud over hele podiet inklusiv Charles selv. Det var ikke meget, men lige nok til at give ham gåsehud da det ramte ham. Den unge troldmand fik dog ikke megen tid til at stå og gyse over det kolde vand, før han hørte sin modstanders latter. Smilet bredte sig om hans læber, og han kiggede meget tilfreds mod den modsatte ende for at se Simon ligge og vride sig af grin. Det var lettere smittende men det lykkedes Charles at kvæle et svagt grin.
Charles hævede let det ene øjenbryn da Simon forblev i en overbøjet stilling, meget tøvende hævede han staven i et forsøg på at kaste en besværgelse mod ham. Men det skreg helt ud i fingerspidserne på ham, at det ikke var særlig fair. Det selvtilfreds udtryk forsvandt hurtigt fra den blonde drengs ansigt, i det de grønne øjne lagde sig på staven der pegede mod ham. Han havde ikke hørt hvilken besværgelse det var, men han havde ikke i sinde at blive hængt op i anklerne eller få et byldebefængt ansigt. Alt for hurtigt røg modbesværgelsen ”protego” ud over hans læber. Han nåede end ikke at registrere det før han påbegyndte en ny besværgelse. ”Expilliarmus” Han lavede et hurtigt nik med hovedet og smilede så stort. ”Incarcerus” Flere tykke reb skød ud af spidsen af hans stav og havde retning mod Simon, i et forsøg på at binde ham fast. Charles hævede forventningsfuldt det ene øjenbryn.
Tag: Simon x Outfit: here
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Jan 18, 2012 17:31:40 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
Simon ærgrede sig gul og grøn over, at hans ellers så diskrete feje trick slog fejl imod Ravenclaw-elevens tilsyneladende tredje øje. Han burde naturligvis have benyttet sig i en håndfast besværgelse præcis som aguamenti endnu engang, men brugte ikke tiden på at analysere sig frem til det eller i øvrigt overveje hvad han kunne have gjort bedre. I stedet slog han selv et hurtigt slag med tryllestaven og afprøvede et mere effektivt værn imod sin modstanders angreb. ”Protego Maxima!” Besværgelsen havde i hans unge hænder ikke stort mere effekt end den almene form af den, men formåede dog uden problemer at skubbe ravnens væk i en længere afstand fra det tiltænkte offer. Det opfølgende ”Fianto Duri,” der kom vaklende lige bagefter, imens besværgelsen endnu var aktiv, fik rebene til at prelle fuldstændig af imod den usynlige flade og Simon betragtede sit eget værk imponeret i et øjeblik, opholdende det med en strøm af blegt, gulligt lys.
Derpå rettede han atter blikket imod Charles og så på ham med et udfordrende smil. Han ville gerne se hvor længe han selv kunne give energi til den temmelig effektive beskyttelse og ligeså om den ældre elev kunne finde ud af at bryde det ned. Imens han stod der var han i et splitsekund mere nysgerrig end han var optaget af at slå modstanderen. Den uvante følelse fortrak dog hurtigt og blev erstattet af den sædvanlige overvågenhed og det klare vinderinstinkt. Hans øjne glimtede i lyset fra det magiske skjold og gjorde de fokuserede pupiller små.
Tag: Charles ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Charles Jonathan McDonal on Jan 26, 2012 17:24:00 GMT 1
Med et meget irriteret suk så han hvordan rebene faldt til gulvet, uden at have haft nogen effekt på modstanderen. Charles stod og kiggede på rebene, hvorefter han hurtigt fik stillet sig i forsvarsposition igen. Da det ikke så ud som om at Simon ville kaste en besværgelse, trak Charles let på skuldrene og sendte en lammer af sted mod ham. Han vidste godt at der var et kraftigt skjold der adskilte hans besværgelser og chancen for at få ram på Simon. Men han ville ikke give op, ikke så let. Den unge troldmand svingede let med staven hvorefter han udtalte ”bombardio” besværgelsen meget tydeligt. Han havde ikke sigtet direkte mod Simon, i frygt for at ramme den yngre elev med den kræfte besværgelse, men imod gulvet tæt ved hans fødder.
”Tarantellegra” Endnu en besværgelse skød imod Simon og skjoldet. Charles hævedet det ene øjenbryn, og håbede på at slytherin eleven ikke ville kunne holde skjoldet oppe meget længe hvis han blev ved med at fyre besværgelser. Han ventede ikke længe før han igen sendte en rød stråle imod skjoldet. ”Densaugeo” Charles stod igen tilbage i den retmæssige position, med små fine svedperler på panden.
Tag: Simon x Outfit: here
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Jan 30, 2012 11:39:15 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
Da den første af ravnens nonverbale angreb ramte det skjold, som Simon havde kreeret, begyndte svedperlerne at forme sig på hans pande. Han så den afværges med tilfredshed, men indså også hvor meget kraft, der egentlig gik på at opretholde den potente besværgelse. Alligevel var det noget af en magtdemonstration overhovedet at kunne skabe et og han lagde en stor del af sin koncentration ind i at bevare det. Da Charles gav sig til at sprænge dele af podiet i stykker, vaklede han et enkelt skridt bagud og havde nær ladet forsvaret falde. Han fik dog med magt både holdt sig selv på benene og sit forsvar aktivt, selvom han med anstrengelsen tydelig i sine træk måtte hive den tilbage, så han kun lige nøjagtig kunne forblive stående med staven hævet i luften indenfor den.
Ud af øjenkrogen kunne han se det sted hvor den ældre elev havde vandaliseret underlaget, men han holdt blikket på ravnen, dybt koncentreret om sit forehavende og uden nogen intention om at lade sig distrahere, selvom sveden piblede ud på hans pande og kølede ham mere effektivt ned end han havde brug for.
Det næste angreb ramte direkte imod skjoldet og lyset blændede Simon, før det skød tilbage imod afsenderen i en vag imitation af sig selv. Da det blev fulgt op af endnu et, registrerede slangen at smagen af salt blandede sig med den af jern og han lod skjoldet falde, kun for at sende en hidsig, nonverbal udgave af levicorpus af sted imod sin modstander.
Tag: Charles ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Night on Feb 5, 2012 20:11:30 GMT 1
LUKKET vinderen offentliggøres i løbet af aftenen
|
|