A wicked christmas fairy tale

[Samuel Abott]

A wicked christmas fairy tale . . .

Engang for længe siden, så længe at historien har fået adskillige krøller, var der et fantastisk og vidunderligt slot, gemt væk i tågernes glemsel. På slottet boede en stor, stor kongelig familie. Der var regenterne: sublime, småsære og senile Kong Lillith og lækre, lumre og laktoseintolerante Dronning Emma.

De var begge godt op i alderen og havde haft et langt liv til at formere sig, så de havde glæden af i alt 6 børn, alle piger: tromlerunde, tårerpersende og tolerante Taut, fortryllende, forunderlige og fantastiske Juicy, næsepillende, nougatspisende og naive Night, rosenrøde, romantiske og rablende Rachel, bævende, bøvede og bedårende Buller og uskyldige, uspolerede og uerfarne Josie.

Alle pigerne holdt meget af hinanden, men hvis der var noget de holdt endnu mere af, var det jul! Ligefra den første december havde de bagt, sunget julesange, lavet julegaver og pyntet julepynt op, og de havde fået hjælp af deres barnepige: gamle, geniale og grublende Cael. Lille juleaftensdag bankede det på den store trædør til slottet, og ind kom pigernes onkel, luskede, lumre og laminerede Ethan, og hans søn, perverse, perfektionistiske og pivede Tristan.

De var ikke blevet inviteret med til juleaften, for de havde for ry at være uhøflige, upassende og ulækre, og Kong Lillith og Dronning Emma ville ikke have deres små englebasser spolerede. Men her stod de, og Kong Lillith og Dronning Emma fandt det ikke i deres hjerte af atfvise dem endnu en gang, for julen er nu engang tiden for tilgivelse. Døtrene var glade for at se deres fætter Tristan, også selvom han kom med vittigheder som de uskyldige piger ikke forstod, om store julekugler, glasur til julebag de kunne hente i hans bukser, og om 3 gange så store havregrynskugler han havde set svømme rundt hjemme i toilettet. Onkel Ethan var de også glade for at se, men han lagde ikke mærke til dem, for han havde fattet interesse for Cael, der var klædt ud som en rigtigt nissepige: døtrene nåede ikke at se hvad der foregik, men der lød et klask, som en hånd der slog en anden væk, og et skingert hvin. Da Taut, der var den ældste, vendte sig om og så Cael trække desperat ned i sin nissenederdel, skyndte hun sig at vifte pigerne væk.

Hvad hele den kongelige familie ikke vidste var, at onkel Ethan og fætter Tristan var kommet for at tage hævn; de var vrede og følte sig forrådte over den manglende invitation. Hen over natten stod de derfor op, og med deres lille tjener, ivrige, injicerende og insisterende Iago, som de havde gemt i en ordentlig stor taske fordi han var en dværg, listede de afsted gennem det store slots gange. Kun musene hørte deres skumle latter, da de grumme mænd pillede alt julepynten ned, smadrede radioen der kunne spille julemusik, spiste alt konfekten og ødelagde alle julegaverne med et enkelt sving med tryllestaven. Næste morgen stod familien op til et ulykkeligt syn: de græd og græd, og alle tårerne var med til at drukne hele 3 etage, så Hulkende Hulda så beundrende til. Tilsidst trøstede fornuftige Cael dem, og sammen besluttede de at gøre noget; Kong Lillith og Dronning Emma eftersøgte hele slottet for at finde de skyldige.

Imens gik døtrene ud til søen, hvor et stort skib tårnede sig op mellem den frosne overflade. På kajen stod Kaptajn Emrys, der var Kong Lilliths bror, og skuede ud over horisonten. Han var lidt smådement ligegsom Kong Lillith, og troede derfor at skibet sejlede ude på det åbne hav, selvom det jo var frosset fast... I en sø. Men Kaptajn Emrys havde et blødt hjerte, og han var som en bedstefar for døtrene. Det tog ham derfor ikke lang tid at trække sin unge smukke kone, perfekte, påpasselige og pludrende Psyche, hen til rælingen for at hilse glad på døtrene. ”Kommer I ikke op og får nybagt kage, piger?”, spurgte Psyche.

Døtrene vekslede tvivlsomme blikke, for de vidste hvor meget Kaptajn Emrys og Psyche kunne snakke, når først de var startet. Når de sendte breve til pigerne, nåede disse at falde i søvn, inden de havde læst halvdelen. ”Nej tak, men vi tænkte om I havde nogle gramofoner vi må låne”, sagde den unge Night.
På ingen tid havde de et par grammofoner i favnen, og nu kunne de høre julemusik. Bagefter gik de ned til køkkenet, hvor alle husalferne vimsede rundt om dem og tilbød dem lækkerier. Pigerne bad om en masse julegodter, og snart havde de 10 overfyldte fade. Henne ved bordet med honningkager så de måsen på gartneren: tjaldrygende,tjekkede og testetoronfyldte Eddie. Han var en fantastisk gartner, selvom han af og til var væk i lange perioder, så græsset groede til og grøntsagerne blev ædt af ukrudtet. ”Eddie, kan du skaffe noget gran til julepynt?”, spurgte uskyldige Buller. ”Ja, sæ’fø’li’. Li’ æ øjeblik”, svarede Eddie, der var fra landet og talte lidt sjovt. 10 minutter senere var han tilbage med favnen fuld af gran. Pigerne jublede.

En time senere havde de klippet og klistret, og med hjælp fra husspøgelserne, famøse, fortryllende og forvirrede Aiden og tamburinspillende, teatralske og tangerende Tazzer, fik de pyntet op i alle kroge af slottet.

De satte sig ind i storsalen hvor Kong Lillith og Dronning Emma allerede befandt sig. Regenterne fortalte vemodigt, at de ikke havde kunnet finde Onkel Ethan og Fætter Tristan. Det hele så pludselig meget sort ud, for de manglede også stadig gaverne, og hvordan kunne de skaffe så mange gaver på så kort tid? Da brød der pludseligt et vældigt lys frem, og en fortryllende engel kom til syne, badet i et varmt skær. Hun havde hår så blond som sne, og hendes navn var mirakuløse, magiske og milde Aisling. Med et sving med tryllestaven kom adskillige gaver til syne under det store, smukke juletræ. Med endnu et sving kom Ethan og Tristan tilsyne. De så begge brødtynget ud, og spurgte familien om tilgivelse. Alle pigerne så på hinanden. Så brød de ud i et smil. ”Selvfølgelig! Den bedste gave vi kunne få, er hele familien samlet”. Da forsvandt englen, og en fanfare af englesang og klokkeklang brød frem. Blød sne begyndte at dale inde i storsalen. Lillith, Emma, Taut, Juicy, Night, Buller, Josie, Rachel, Iago, Ethan, Tristan, Cael, Emrys, Psyche, Eddie, Aiden, Tazzer og Aisling tog hinanden i hænderne og ønskede hinanden en rigtigt glædelig jul. Resten af aftenen forløb vidunderligt. Det var den bedste jul de nogensinde havde haft, og de levede alle lykkeligt til deres dages ende.

Se, det var et rigtigt juleeventyr.
Glædelig jul fra Juicy

[/size]