|
|
Post by William Ethans on Dec 21, 2011 22:41:36 GMT 1
A word used lightly and without a thought
can hurt more than a well composed insult
Lyden af fødder fyldte de for få øjeblikke ellers så tomme og stille gange, markerende dagens timers ende med deres blanding af hast og alstadighed. Nogen skyndte sig for at nå de sidste gøremål inden aftensmaden, mens andre daskede af sted i samtale eller fordybet i tanker. William hørte blandt de sidste. Julen nærmede sig og hans tanker kredsede mod denne som et møl mod en tændt flamme. Det var ikke så meget fordi den ville adskille sig fra de forgående eller fordi den dette sidste år ville blive tilbragt på skolen, det så han næsten frem til med al den familie han derved undgik, det var mere det at at han slet ikke tænkte på at glæde sig til julen. Det var nyt og noget han frygtede bundede i det samme der tilstadighed strejfede hans tanker og førte dem på afveje. Et par brune, varme øjne, et smil og en duft af kvinde og hende som virkede så uopnåeligt at røre ved og dog altid så nær ved. Ikke de bedste tanker at gå julen i møde med, men dem han havde og kunne dreje ved en lille smule indsats til noget ganske fornøjeligt.
Foran ham på gangen dukkede en velkendt rødtop op, som ved sin blotte tilstedeværelse brød hans tankespiral og tvang et smil frem på hans læber. Han satte farten en smule op og skulle til at sige hendes navn, da han opfangede hvad hun så frejdigt slyngede ud mod den anden. Det stoppede ham kold og fjernede smilet fra hans ansigt og øjne. Han lagde en hånd på skulderen af eleven foran sig, mens han træk sin stillings autoritet sammen om sig og åbnede rum omkring sig til han i få skridt kunne lægge sin hånd på den lille løvindes skulder og gøre endeligt opmærksom på sin tilstedeværelse. "Jessalyn Blythe. Et ord hvis du har tid?" Det var sagt som et spørgsmål, men med en klar forventning bag, at medmindre hun skulle møde på en professors kontor, så havde hun tid. Han gjorde et hovedkast mod et tomt lokale, før han lod sit blik vandre rundt på resten til de bevægede sig videre. Først med alle i bevægelse fulgte han sin ellers så gode veninde ind gennem døren.
Tag: Jess Blythe # Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Dec 22, 2011 0:29:53 GMT 1
Fly me to the moon
Let me sing among those stars
... ”Jeg ikke hvad fanden den tomhjernede møgfjappe havde tænkt sig – man skulle tro det var en katastr...” Jessies stemme døde ud, da hun mærkede en hånd på sin skulder. Hun var trods alt ikke så kry, at hun ville fuldføre sin sætning, hvis der stod en lærer bag hende. Inden hun nåede at vende sig om, blev hun dog i al enkelthed gjort opmærksom på, at det ikke var tilfældet. Hun hævede begge øjenbryn lidt med et selvsikkert smil og drejede sig, for at se på vennen bag hende. ”Jeg har altid tid til dig, William Ethans,” sagde hun kækt, før hun gik i spidsen ind i det tomme lokale.
Hun dumpede sin taske på gulvet og lænede sig selv imod et lettere støvet bord, uden at tage sig af, at hendes bukser blev snavset til af det. ”Hvad så? Pigeproblemer? Eller mangler du en ledsager til julefesten? Jeg kan ikke – jeg skal følges med skolens lækreste kommentator, du ved.” Hun smilede skævt til ham, krydsede armene foran brystet og lagde hovedet lidt på skrå.
Tag: William Ethans ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by William Ethans on Dec 23, 2011 14:33:38 GMT 1
A word used lightly and without a thought
can hurt more than a well composed insult
"Det er jeg glad for," kom det tørre svar fra William, før han med et blik sendte resten videre hen af gangen, for så selv at følge rødtoppen ind i det af hamselv anviste lokale. Der stillede han sin taske lige indenfor døren, før han lukkede den bag sig og vendte sig mod spirevippen. Hendes sædvanlige ubekymrede væsen og tilhørende smil, ændrede ikke på hans alvorlige udtryk, tværtimod fik det og hendes startende bemærkning ham til at folde armene over kors foran brystet. "Nej, det har ikke noget med mit privatliv at gøre, at jeg ville snakke med dig nu."
Han så roligt på hende og tilføjede så fordi det var hende og at han efterhånden kendte hende rimelig godt, "Det er heller ikke dit privatliv jeg vil vende." Med det på plads gik han videre, mens han betragtede hende alvorligt og en lille smule skuffet. "Det er din måde at tale til andre og specielt om andre på, jeg vil tale med dig om. Det være sig andre elever, men i endnu højere grad dine undervisere, som du om nogen forventes at udvise respekt for."
Tag: Jess Blythe # Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Dec 23, 2011 19:43:46 GMT 1
Fly me to the moon
Let me sing among those stars
Jess betragtede det sure ribs, der stillede sig op foran hende, og mærkede prompte trodsigheden stige i sig over denne overlegne, opdragende attitude, som han stillede op. Hun rynkede på næsen, som om der lugtede dårligt i lokalet – hvilket ikke var helt forkert – og krydsede armene foran hinanden, imens hendes ansigt antog mere og mere karakter af et lille tordenvejr. Meget ulig hende, bragede hun dog ikke op eller smed farverige gloser. Hun betragtede ham i stedet blot, tavst, selvom det var tydeligt, at hun havde rigeligt på hjerte.
Efter således at have nedstirret ham i et par minutter, uden at vige en milimeter, tog hun en påfaldende dyb indånding. ”Jeg taler satme ikke grimt til mine undervisere, din bedrevidende pæderast,” skød hun giftigt afsted. ”Og selv hvis jeg gjorde, tror du så ikke de selv ville være i stand til at irettesætte mig? Eller har du så lav en tillid til dine egne overordnede at du mener, at du kan tillade dig, at rende rundt og lege politibetjent?!” Hun halvt vrængede ordene, der tydeligvis var ment spottende, og som blot understregede det præfekten anklagede hende for. Alligevel kom de mere ud i en fornærmet tone end noget andet og det var tydeligt, at hun var både rasende og overvældet. ”Du er hverken min bror, min far eller mit kollegieoverhoved!”
Tag: William Ethans ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by William Ethans on Dec 25, 2011 11:15:40 GMT 1
A word used lightly and without a thought
can hurt more than a well composed insult
William holdt blikket fast på det lille myr, der skiftede fra lalleglad selvoptagethed til fornærmet trodsig på de få sekunder det tog ham at tage ordet og fat på det han ville. Det rørte ham ikke det mindste og hans ansigtsudtryk forandrede sig ikke af hendes nedladende rynken på næsen af ham, om noget blev det mere skuffet og smilforladt. Det var ikke førstegang han havde overhørt hende komme med en mindre end heldig bemærkning, men det var førstegang han havde haft mulighed for at fange hende ind.
Så åbnede hun munden og som han tålmodigt lyttede til hendes småbarnlige ordstrøm, gled hans ene øjenbryn i vejret, mens et svagt muntert glimt sneg sig frem. "Nej og gudskelov for det! Men jeg er Præfekt og som dette er det min pligt at lede og vejlede de øvrige elever foruden at gribe ind, når jeg oplever dem enten overtræde skolens reglement eller..." Han så pointerende på hende, mens selv det svage glimt af morskab over hendes opsætslighed faldt væk og efterlod ham seriøs og alvorlig. "...tager dem i den form for opførsel, som du udviser nu. Foragt for alle med myndighed over dig eller omkring dig! Og ja det gælder også mig, hvor lidt du end bryder dig om at anerkende det." Han holdt armene krydset og bare så på hende, før han vendte tilbage til indledningen på hvad der tydede på at blive en tænderskærende diskussion.
"Det er ikke første gang jeg har hørt en så lidet flatterende bemærkning falde fra dine læber og det i et offentlig rum, hvor du på ingen måde har tænkt over hvem der kunne overhøre den. Om den omhandler en med-elev eller en underviser er underordnet. Dette skulle have været en venlig advarsel, men hvis du vil kan vi sagtens køre den direkte op til irettesættelse. Dit valg, Jessalyn." Han så roligt afventende på hende.
Tag: Jess Blythe # Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Dec 25, 2011 18:16:28 GMT 1
Fly me to the moon
Let me sing among those stars
Jessies kulør forvandlede sig stille og rolig til en stærk krebserød, der ikke efterlod nogen tvivl om hendes temperament eller vægten bag de vrede, fornærmede ord. Hun dumpede hurtigt ned på gulvet på begge ben med armene knyttet over hinanden og lynende øjne. På trods af, at hun tav imens William talte, var der ikke noget af den respekt eller ærbødighed hans opførsel bød hende at have til stede. Hendes stilhed var trodsig, mere end noget andet og hun overvejede flere gange at stikke sin miderste finger i vejret og skride abrupt, men blev i stedet stående, nedstirrede ham og lignede i overvældende grad en lille vred pige på fem år.
Hun tog en dyb indånding, så hendes næsebor flagrede en anelse, bed tænderne hårdt sammen og så demonstrativt på sin ældre ven, der overskred al venskabelighed i øjeblikket. ”Jeg foragter overhovedet ikke nogen som helst,” bed hun af ham. ”Ud over en selvhøjtidelig præfekt, der ikke kan adskille en spøg fra manglende respekt for ens medmennesker.” Hun betragtede ham med stædig trods og en snert af en udfordring. Hvis han ville give hende en eftersidning eller trække hende op til McFarlane, så var det hans sag. ”... Og du skal ikke kalde mig Jessalyn.”
Tag: William Ethans ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by William Ethans on Dec 26, 2011 12:02:13 GMT 1
A word used lightly and without a thought
can hurt more than a well composed insult
William blev roligt stående foran døren med armene krydset foran brystet. Det var eneste vej ud af lokalet og han havde ikke tænkt sig at lade hende smutte før de var færdige eller han mente de var færdige. Hans agtelse for sin veninde faldt med hver grad af rødhed hendes ansigt antog, til han ikke kunne se andet end en snotforkælet lille tøs stående foran ham, der var så vant til at få sin vilje og kunne gøre hvad end der faldt hende ind uden konsekvenser, at hun aldrig ville høre hvad han sagde.
"Det er lige hvad du gør, frøken Blythe. Du foragter ikke blot mig, men også det hverv jeg har fået tildelt. Du udviser en totalt mangel på respekt for mig, min position og, ved på ingen måde at ville lytte til min venlige henstilling, til alle der kunne opfange dine ord anderledes end du selv gør." Han så koldt på hende, holdende sin stemme lige så rolig og dæmpet, som han hidtil havde talt, som han fortsatte. "Tror du virkelig stadig at verden drejer sig om dig? At ingen ser eller opfatter ting anderledes end du gør? At dine ord, taget ud af sammenhæng eller overhørt som nu ikke kan misforstås? Ikke kan såre nogen? Er du virkelig så selvopslugt?"
Han lod armene falde fra deres demonstrative position og samlede sin taske op for at gøre sig klar til at forlade hende og lokalet. Der var ikke mere at sige fra hans synspunkt. "Betragt dig som advaret og lad mig ikke overhøre den slags igen." Han åbnede døren og holdt den åben for hende, markerende samtalen for tilendebragt. "Fortsat god dag, frøken Blythe."
Tag: Jess Blythe # Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Dec 26, 2011 14:47:38 GMT 1
Fly me to the moon
Let me sing among those stars
Jessie stirrede tavst på William og gjorde sig hård, selvom hans barske ord og spørgsmål alligevel trængte ind under den nærmest ligegyldige facade hun satte op. Hun var stadig vred og rød i kinderne, men nægtede at vise ham, at hun også var såret. Det var ikke en følelse hun håndterede hverken ofte eller videre elegant.
Hun kunne nemt være fortsat med sin ordstrøm og delvise forsvar, men samlede som præfekten blot sin taske op fra gulvet, uden at rykke sig ud af stedet. ”Du kan stikke din gode dag skrå op,” informerede hun ham simpelt. Hun blev stående hvor hun var og betragtede ham, med alle forventninger om at han ville skride og lade hende være. Alligevel kunne hun ikke helt lade være med at føje mere til: ”Jeg håber du er rigtig glad for dit tildelte hverv, William Ethans, eftersom du tilsyneladende ikke har det fjerneste imod at synke venskaber for det. Måske kan du stadig nå at få en plads på Slytherin og gøre morlille stolt.”
Tag: William Ethans ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by William Ethans on Dec 26, 2011 17:41:39 GMT 1
A word used lightly and without a thought
can hurt more than a well composed insult
William bare så på hende, som hun svarede ham endnu engang med ord hentet nær rendestenen og så tydeligt i tråd med dem der havde været grundlaget for deres snak at det skreg til himlen. Mere åbenlys blev hendes manglende vilje til at høre efter ikke, hvis han da på nuværende tidspunkt stadig kunne have været i tvivl. Han gav intet udtryk fra sig, før hun fortsatte og fandt nye dybde for hvad hun mente hun kunne tillade sig. Han strammede grebet om dørhåndtaget til hans knoer lyste hvide og glimtet i hans blik blev stål hårdt.
Stående sådan så han på hende i et langt øjeblik, før han talte med alt for rolig stemme. "Jeg tager mit hverv alvorligt og det ansvar som følger med det ligeså, hvilket åbenbart er noget du er ude af stand til at forstå." Han så på hende et øjeblik længere, før han lod skuffelsen tage over til den eneste der var at se i hans blik ud over hvor dybt såret han var over hendes sidste ord og hans hånd løsnede sit greb om døren. "Kønt venskab..." Han hærdede sig igen og skjulte endnu engang alle følelser bag en kold maske. "Men hvem kan også være ven med en løve for stolt til at se andet end sin egen næse?"
Han vendte sig og gik, ladende døren falde i bag sig til hans sidste ord, mens hans skridt fortabte sig ned af gangen. Glæden han først havde følt ved at spotte det røde hår var afløst af en tom følelse, der ikke helt var til at sætte ord på. Det var der dog noget andet som var og de ord var han nu på vej til Professor McFarlane med. Så havde han gjort sit og gravede tøsen sin egen grav dybere måtte hun selv om det.
OUT
Tag: Jess Blythe # Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Dec 26, 2011 20:00:32 GMT 1
Fly me to the moon
Let me sing among those stars
Jessie nægtede at afspejle William, selvom også hun var såret. Hun betragtede ham uforsonligt med begge hænder endnu krydset over hinanden i en ren fysisk afvisning, der tjente til at holde hendes hænder fra at gestikulere groft i hans retning. Ikke et ord undslap hende, selvom hun havde lyst til at råbe af ham og kalde ham et opblæst fjols. I stedet bed hun tænderne sammen og stod fastfrossen, lige til han forlod lokalet.
Hun hev hastigt sin tryllestav op og pegede den imod døren, da den faldt i igen. ”Defigo” sagde hun hastigt, inden hendes forsvarsværker skramlede sammen. Med et snøft sank hun ned at sidde på gulvet og skjulte ansigtet i hænderne. Døren var låst og hun var alene, som hendes skuldre begynte at ryste og hendes øjne fyldtes med tårer. Om det var af vrede, frustration eller det venskab William lige havde kasseret – tilsyneladende uden den mindstre fortrydelse – var hun ikke selv sikker på. Hun faldt sammen i ryggen og hulkede ned i sine egne håndflader.
Tag: William Ethans ● ● ● State
[/color][/size] Closed
[/center][/blockquote] |
|
