FØRSTE RUNDE - Betrys VS Alea

[taut]

FØRSTE RUNDE
Betrys vs. Alea
Lukkes d. 17. december

[Alea Kirabo Hobbs]

so come on
give it your best shot
Tag: Betrys - - - Outfit: Here

Alea smilede, da hun trådte op på podiet. Hun så sin veninde an, bukkede selvfølgeligt og rettede derpå ryggen og hævede tryllestaven, klar til at give duellen sit bedste forsøg. Da der blev givet tegn, slog hun straks et slag med staven i luften og pegede den imod Betrys. ”Obscuro,” sagde hun, klart, tydeligt og selvsikkert.

I stedet for at sende skinnende lys flyvende igennem luften – som de havde set så rigeligt af – fremkaldte hendes besværgelse et stykke stof, der straks forsøgte at binde sig selv stramt om øjnene på den yngre Gryffindor-elev.

Frem for at spilde tiden og give veninden tid, førte Alea staven ned i endnu en skarp bevægelse. Hun holdt sig i samme tema af forsøg på angreb på helt naturlige evner og udtalte et ”langlock,” uden tøven.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Med et forventningsfuldt blik og smilet hvilende i øjenkrogene, trådte Betrys op på podiet og mødte Aleas blik. Synet af hende fik Betrys til at smile, og hun bukkede simultant med hende, for at indlede duellen. Hun havde glædet sig som et lille barn til, at turneringen skulle gå i gang, og hun var ikke bange for at lade sig svælge i følelsen af, at hun var i sit rette element på et podie med staven hævet, klar til at kaste den første besværgelse mod sin modstander.

"Impedimenta." udtalte hun i kor med den anden. Desværre distraherede stoffet hende, og hun kunne ikke umiddelbart afgøre resultatet af sin besværgelse. Usikker på, om protego ville gøre udslaget mod Aleas angreb, ventede hun til det var tæt nok på og rev det over med et skarpt hug med sin stav, på samme måde som hun ville have åbnet en pakke derhjemme. Resultatet var, at de to stykker stof fløj livløst forbi hendes på hver side af hendes ansigt.

Angrebet havde distraheret Betrys længe nok til, at hun ikke nåede at afværge det næste. Meget mod sin vilje mærkede hun, hvordan hendes tunge limede sig fast til hendes gane, men i stedet for at ophæve den med det samme, kastede hun den første besvægerlse, der faldt hende ind, at hun kunne nonverbalt, nemlig aguamenti. Vand strømmede ud af spidsen på hendes stav med stor kraft, og Betrys rettede den mod sin modstanders ansigt for at sløre hendes udsyn, så hun kunne fjerne ganelåsen med endnu et nonverbalt finite.

[Alea Kirabo Hobbs]

so come on
give it your best shot
Tag: Betrys - - - Outfit: Here

Alea havde virkelig ikke bedt om at blive sat overfor sin veninde – og slet ikke i deres første kamp. Som sagerne dog stod, kunne hun ikke rigtig lade være med at smile lidt. Hun havde ingen aspirationer om at gøre andet end at klare sig hæderligt igennem men med en modstander som Betrys, kunne selv det se ud til at blive en udfordring.

Velvidende hvor dygtig veninden var, gik hun forholdsvis aggressivt til værks. Hun nåede i et kort øjeblik at se tilfreds ud, på trods af at hun alt for hastigt afværgede modangrebet og nær var ved at forfejle sit "protego," fordi hendes sidste besværgelse gik lige ind. Da vandet fossede ud af Betrys' tryllestav og lige imod hende, fik hun dog effektivt tværet ethvert tegn på smil af ansigtet. Det nåede at tilpjaske hende fuldstændig, før hun slog et lettere hidsigt sving med tryllestaven, og manede det væk i en bue omkring sig. Imens det var strømmet imod hende, havde hun intet kunne se, men nu så hun veninden klart, selv fuldstændig drivvåd. Hun kunne ikke lade være med at grine, før hun svang staven med et lavmælt ”everte statum.”

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

I modsætning til den et år ældre løve havde Betrys ikke tid til at reflektere over situationen og se det morsomme i den. Nok var det sjovt at duellere, men hun havde nok at se til med at holde sig rolig, så hendes tryllestav ikke gik amok og at holde Alea i skak, som havde fået skovlen under hende fra første besværgelse.

Som ønsker fik Betrys tiden til at ophæve ganelåsen, da Alea fik blokeret af sit udsyn af vandet, og i de sekunder veninden stadig ikke havde fået vandet under kontrol, rettede hun sin stav mod vandet på gulvet og forsøgte sig med at fryse vandet til is. Efter hvad hun kunne se, virkede det på gulvet, men om det havde været mere effektivt end så kunne hun ikke afgøre. Med let sammenknebne øjne prøvede hun at se bedre efter, men Aleas grin fangede hendes opmærksomhed, og hun kiggede op tidsnok til at se staven blive svunget.
"Næh nej!" udbrød hun samtidig med hun hoppede til siden på et ben og svang herefter sin stav i hvad, hun mente var Aleas retning med et "Confundo!". Smilet havde ligeledes bredt sig over hendes læber, da det var umuligt for hende ikke at blive smittet af Aleas gode humør.

[Alea Kirabo Hobbs]

so come on
give it your best shot
Tag: Betrys - - - Outfit: Here

Alea nåede lige nøjagtig at sende sit angreb imod Betrys, før hun blev overmandet at et nys, som tog hendes opmærksomhed i et sekund eller to. Af samme grund så hun ikke at vandet, der dryppede fra hende, havnede på en fast, glat overflade. Da hun tog et skridt frem, snublede hun på islaget og faldt direkte ned på sin bagdel på scenen.

Hun undgik venindens besværgelse, men fik et ordentligt slag mod halebenet. Staven var dog endnu i hendes hånd og frem for at bruge tid på at ømme sig eller komme op og stå, pegede hun den hurtigt imod Betrys med et tydeligt ”Petrificus totalus!” Hun kom forsigtigt op at stå igen, endnu gennemblødt og frysende, men med både tryllestaven og hovedet klar.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Betrys, der havde koncentreret sig mere om at sende besværgelser afsted end at holde balancen, vaklede en smule men havde snart begge fødder på jorden igen - til forskel fra den anden, der faldt på halen for øjnene af hende. Først troede Betrys, at hendes besværgelse var gået amok på den ældre løve, men hun indså sekundet senere, at det måtte være is-underlaget, der havde gjort udslaget. Det havde ikke været hendes intention at sende veninden i gulvet, blot at gøre tingene sværere for hende, men hun havde ikke tiden til at bekymre sig om det lige nu, fordi modstanderen på trods af sit fald stadig var noget af en mundfuld. "Protego!" udbrød hun med hævet stemme, og hun mærkede straks, hvordan staven sitrede ubehageligt i hendes hånd som reaktion på at hun havde svært ved at holde hovedet koldt. Det hjalp ikke ligefrem på hendes humør, men hun havde intet andet valg end at skubbe sine følelser til side og koncentrere sig fuldt ud om at udøve magi.

Et eller andet sted undervejs havde Betrys glemt, at duellen var noget man kunne vinde for at komme videre i turneringen, fordi hun var mere opslugt af bare at trylle. Der var noget passioneret der skinnede i gennem i hendes blik, nu hvor hun ikke tillod sig selv ikke at tænke på andet end sin magi, og hendes ansigt lå i alvorlige, næsten mørke folder. I stedet for at kaste sig ud i det med endnu en besværgelse, hævede hun staven mod veninden og stod således i kampklar duelstilling igen, mens hun afventede sin modstanders næste træk.

[Alea Kirabo Hobbs]

so come on
give it your best shot
Tag: Betrys - - - Outfit: Here

Alea havde som sådan allerede mistet forhåbningen om at vinde duellen over sin veninde, gennemblødt som hun var, frysende allerede inden hun landede direkte på bagdelen på den fremtryllede is. Hun slog sit haleben, ømmede sig og fik kun med en kraftanstrengelse sat en enkelt besværgelse tilbage, før hun kom op at stå.

Som hun stod der og så på Betrys, der var kampklar og udtryksløs i sin afventende position, tog hun en dyb indånding. Det gik ikke at give op nu, ikke selvom hun med sikkerhed var i gang med at score sig selv en solid forkølelse. Hun var skolens kvindelige præfekt, Gryffindorelev på sidste årgang. Hendes mod måtte ligge i andet end en evne til at holde hovedet koldt og tale med store bogstaver. Det var muligt at hun tabte stort eller landede på sin flade igen, men så var det det. Heller prøve og fejle end at vifte med et hvidt flag.

Hun strammede sit greb lidt om tryllestaven, løsnede det igen og handlede hurtigt, som hun nærmest hviskede et ”confundo,” uden dramatiske sving med tryllestaven. Besværgelsen susede ikke desto mindre hurtigt af sted med en hvislen, dækket af Aleas højlydte ”incarcerous!” der fyldte umiddelbart bagefter. Hun sank ikke sammen, som hun havde lyst til, men rettede ryggen stædigt og forberedte sig på at modsvare kommende angreb.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Som hun stod foran Alea og afventede hendes træk, havde Betrys følelsen af at have vendt kampen til sin fordel. Det betød dog ikke, at undervurderede sin modstanders evner, og hun spændte samtlige muskler i sin krop i det sekund af stilhed, der herskede mellem dem, før Alea gik til angreb igen.

Betrys kunne ikke høre, hvilken besværgelse Alea brugte, men hun reagerede instinktivt med et "Protego,", da hun så venindens læber bevæge sig. I næste sekund fløj et fjendtligt reb mod hende, og hun tog en drastisk beslutning og rettede staven mod Alea i stedet for hendes fremmanede objekt. "Impedimenta!" sagde hun med fast stemme og vendte derefter opmærksomheden mod rebet, der snørede hendes ankler sammen og var i fuld gang med at arbejde hende op ad hendes ben og fratage hende hendes balance. "Finite! Relashio!" Hun hvæsede modbesværgelserne umiddelbart efter hinanden uden at vente på at se, om den første overhovedet havde haft nogen virkning, og hun mærkede til sin lettelse rebene løsne sig, som hun vaklede usikkert på sine fødder.

Det var ikke ligefrem praktisk at have et løst reb liggende omkring sine fødder, men på trods af faren for at snuble, rettede hun staven mod sin modstander igen i stedet for at fjerne det. "Expelliarmus!" talte hun tydeligt og stirrede på sit mål med sammenknebne øjne, som om hendes koncentration ville forøge hendes chancer for at lykkes.

[taut]

LUKKET
vinderen offentliggøres
mellem jul og nytår