FØRSTE RUNDE - Charles VS Aeron

[taut]

FØRSTE RUNDE
Charles vs. Aeron
Lukkes d. 17. december

[Charles Jonathan McDonal]

Den unge Ravenclaw elev havde ikke helt vidst hvad der var gået af ham, da han havde skrevet sig op til at deltage i duelklubben. Træningen havde dog været ret så morsom, især når man endte med at give modstanderen en seriøs omgang bylder. Desværre var det ikke lige Charles at deltage i turneringen, men han havde ikke kunne trække sig. I det hans navn blev råbt op, sank han og gik tøvende op på podiet med en følelse af at folk stirrede. Han var hurtigt til at smide kappen, og lade den falde til gulvet hvor den lagde sig som en stor sort klump stof. Endnu engang sank Charles. Staven blev hurtigt fisket op fra hylsteret der hang i bæltet, og tålmodigt kiggede han rundt på de forskellige genkendelige ansigter Charles lod modvilligt sit blik mødes med sin modstander, der virkede alt for bekendt. Williams, hvis han ikke tog fejl. Med et føltes hans hals tør, og hans hænder svedige. I et forsøg på ikke at tabe staven, strammede han sit greb. Charles var ikke i tvivl om at den modstander han havde fået var en værdig modstander. Faktisk var han mere i tvivl om han var god nok til at være Williams modstander. Den Syttenårige elev tøvede ikke da læreren med høj stemme sagde; ”Begynd”

Han trådte en smule tilbage mens det ene ben forblev en smule fremme, i forsvarsposition. I en hurtig bevægelse svingede han staven, tog et skridt frem og fremsagde besværgelsen ”Levicorpus!” Charles’ blik var låst fast på Williams, mens strålen skød ud af hans stav. Det havde været den første besværgelse han havde tænkt på, da lærerens stemme havde annoncerede starten på duellen.

[Aeron Logan Williams]

next to a battle lost
“THE GREATEST MISERY IS A BATTLE WON”

Var der noget Aeron havde set frem til, så var det duelklubben. Han havde ventet spændt på at få hans navn råbt højt, og da det endelig klang i rummet sprang han næsten op i luften af ren og skær fornøjelse. Sandt at sige så var han en smule nervøs. Han havde lovet sig selv at være en hæderlig taber, skulle hans modstander ende med at vinde duellen, men han ønskede inderligt at Samantha ville se hans forsøg og være stolt.
Aeron kunne ikke lade være med at nikke godkendende da Charles' navn blev tilføjet som hans modstander.

Aeron var ikke stærk i hans angreb, og kendte kun meget få offensive besværgelser, som han kunne tillade sig at bruge uden at få dårlig samvittighed. Til gengæld havde han læst op på hans defensiv, hvilket ville kunne række ham en hjælpende hånd, selvom det ikke var nok til at vinde en duel. Han skulle måske have lagt en taktik inden han sprang i med begge ben, men med lidt held kunne det ikke gå halvdårligt. Så længe han kunne holde den kørende i et par minutter, så var et hvert nederlag ganske fortjent.

Han havde bestemt ikke været klar på professorens udmelding om duellens begyndelse, og han havde knapt løftet staven før Charles havde kastet den første forbandelse. I et split sekund forestillede Aeron sig i cowboy-hat og læderstøvler. Han så sig selv trække staven, per automatik, og mumle den bedste forsvarsbesværgelse han kendte til. Under ingen omstændigheder havde han tænkt sig at hænge med røven i vejret foran denne mængde af elever.
..."Protego!" Hans tunge reagerede hurtigere end hans hjerne og han slog en ring i luften for at danne et skjold. Kun med nød og næppe havde han undgået Charles' forbandelse, og han kunne tydeligt mærke kraften fra besværgelsen mod hans usynlige skjold.
..."Woah!" var hans næsten kommentar med et smil på hans læber.
..."Langlock." mumlede han efter at have brudt hans egen besværgelse. Aeron vidste ikke hvorfor netop denne besværgelse var det første han tænkte på, men drengene og Aeron selv brugte altid denne besværgelse indbyrdes, og mange gode aftener havde de fået ud af denne.

CHARLES • OUTFIT

[Charles Jonathan McDonal]

Mens besværgelsen fløj gennem rummet prøvede Charles at holde masken men da Aeron afværgede den, kunne han ikke skjule skuffelsen. De blå øjne fangede hurtigt et glimt af noget der lignede et usynligt skjold, og hans hjerne arbejdede på højtryk, alle besværgelser kunne stoppet af Protego. Den ældre ravenclaw elev havde dog ikke mange sekunder til at falde hen i sine tanker, før han hørte en fjern stemme og en stråle skød ud gennem hans modstanders stav. Med vidt opspilede øjne svingede han med sin stav, mens den velkendte forsvarsbesværgelse gled ud over hans læber; ”Protego!” Og det havde lige været tidsnok til at se strålen blive blokeret af det usynlige skjold, og forsvinde helt. Charles brystkasse hævede og sænkede sig i et nogelunde regelmæssigt tempo, men det var tydeligt at det var kommet som et chok. Han var dog ovenud lykkelig for at han var sluppet for Langlock besværgelsen i sidste sekund. Det tog ikke mere end et øjeblik før Charles igen havde fundet sin regelmæssige vejtrækning, og han hævede hurtigt staven.
”Aquamenti.” Besværgelsen lå godt i munden på ham, og med et tilfreds smil fulgte hans blik vandstrålen der skød ud fra hans stav og direkte mod Aeron. Hans hjerne havde reageret per automatik, hvilket var resulterede i en mindre god duel besværgelse.

[Aeron Logan Williams]

next to a battle lost
“THE GREATEST MISERY IS A BATTLE WON”

Aeron ærgede sig dybt over det mislykkede forsøg, da det kunne have givet ham et helvedes forspring, og mere tid til at tænke i, men han fik knapt lov til at trække i et fornærmet udtryk før en tyk stråle af vand kom imod ham. Denne gang var han ikke hurtig nok til at tænke på et passende forsvar og måtte møde strålen på bedste maner. Strålen fik ham til at træde et skridt bagud, og Aeron havde nær faldet af podiet, havde han ikke genvundet hans balance. Til gengæld havde han været udsat, hans fokus havde ikke været på duellen, og af ren og skær frygt for at blive ramt af Charles' næste besværgelse, gjorde han brug af den mest basale form for beskyttelse han kendte, og nok mest af alt et billigt trick der kunne købe ham lidt tid til at komme tilbage i kampen.
..."Experlliarmus!"

Det våde tøj havde hylet ham en smule ud af den. Aeron havde stor besvær med at bestemme sig for hans næste træk, og det var som om at vandet havde skyldet alle de besværgelser han havde overvejet væk. Charles' selvtilfredse smil gjorde det heller ikke lettere. Aeron besluttede sig for at give lidt igen fra samme pose.
..."Aquamenti," mumlede han selv, men han havde ikke staven peget mod Charles - den var peget mod hans fødder, og kun få sekunder efter blev den fulgt op med "Glacius." Aeron kunne se isen sprede sig mod Charles, og selvom den ikke var skabt til at fastholde ham, så var det lidt af en hindring der fortrængte ham til en lille krog.

CHARLES • OUTFIT

[Charles Jonathan McDonal]

Charles nåede ikke at reagere før hans stav fløj ud af hånden på ham, og han vendte sig om for at fange den mens den stadig var i luften. Til hans egen ærgrelse faldt den for hans fødder, hvorefter han bukkede sig ned i en hurtig bevægelse. Da han igen rettede sig op nåede han ikke at se mere end en blå stråle der skød imod ham. Han nåede end ikke at reagere eller sige en modbesværgelse før vandet ramte ham og hans tøj blev fuldstændig gennemblødt. Da vandstrålen endelig var forsvundet stod der en gennemblødt Charles tilbage, der letterede rystende fik hævet sin stav i et forsøg på at komme med en besværgelse. Desværre frøs han så meget, at han rystede som et esbeløv helt ud til fingerspidserne. Det tog ham kun få sekunder at tage en dyb indånding, så han igen havde en smule styr på sin krops rystelser. ”Protego.” Hans tunge nåede at reagere før hans hjerne gjorde. Han havde kun knapt hørt Aerons besværgelse, da en stråle skød imod ham. Heldigvis dannede protego-besværgelsen et usynligt skjold foran ham, der beskyttede ham. ”Aresto Momentum.” besværgelsen sneg sig ud over hans læber, i en let hvisken. Charles pegede staven mod sin modstandet hvorefter han endnu engang lavede et hurtigt svirp med staven. Den første besværgelse havde været en del af en større plan.
”Avis.” Besværgelsen blev sagt i et åndedrag og en flok fugle skød ud fra hans stav, hvorefter han med højere stemme gav dem tilladelse til at angirbe Aeron. Smilet voksede en smule på den unge ravenclaw elevs læber i det han åbnede munden; ”Oppugno”

[Aeron Logan Williams]

next to a battle lost
“THE GREATEST MISERY IS A BATTLE WON”

Aeron vidste ikke hvad der skete. For et øjeblik havde det føltes som om, at det hele kørte som det skulle, at han havde fanget momentum og rent faktisk havde en chance for at vinde; og i næste øjeblik føltes det som om at en usynlig kraft holdte ham tilbage og gjorde ham langsom, ligesom når man drømte og skulle løbe, men man kunne kun løbe i slow-motion, uanset hvor mange kræfter man lagde i det.
Aeron var alt for langsom til at finde hans vej ud af besværgelsen, også selvom det kun tog en ganske enkel "Finite Incantatem". Han skammede sig over hvor meget han havde pralet over for hans venner om, sagtens at kunne klare sig igennem de første tre runder, og at "det kun vil tage et par enkelte besværgelser". Aeron havde ikke tænkt over at selv samme kampgejst ville flyde igennem alle deltagerer. Han måtte dog bevare roen og gemme konsekvenserne til når kampen var ovre.

Da Aeron endelig kom ud af den besværgelse der havde sænket ham blev han overvældet af en ny. Avis var endnu en basal besværgelse, men Charles formåede at benytte den i en anden sammenhæng, og Aeron havde ikke regnet med den Oppugno der fulgte efter. Et sted, i et fremmed land, kunne hans næste træk sikkert anes som en eller form for spirituel dans. I et forsøg på at skærme sig selv mod den arrige fugleflok måtte Aeron vifte, slå og sparke vildt fra sig. Han kunne mærke de steder de trængte igennem, da kløer og næb skar i ham. Aeron var vant til hudafskrabninger og lignende, men dette var noget han aldrig havde oplevet før. Han havde lyst til at give op. Bare tanken om at skulle igennem dette endnu en gang var nok til at få ham til at miste modet. Nej, han havde stadig et kort eller to at trække ud af ærmet, og dette var det første:
..."Confringo!" Han måtte lade et par fugle få fri adgang da han rettede staven mod resten af flokken. Selvom de var i bevægelse så lykkedes det Aeron at ramme et par, og hurtigt spredte besværgelsen sig som løbeild.
..."Confundo." Der var knapt tid til at se de mange brændende fjer falde til jorden før Aeron havde fundet næste kort frem og havde lagt det på bordet.

CHARLES • OUTFIT

[Charles Jonathan McDonal]

Charles stirrede måbende på de gule fugle der straks forvandlede sig til flyvende ildkugler, og faldt til jorden. Han havde været yderst tilfreds med situationen da Aeron var blevet angrebet af de små fugle, men nu vidste han ikke helt hvad han skulle syntes. Han kunne tydeligt mærke hvordan en besværgelse ramte ham, men før han vidste afdet kolliderede hans baghovede med gulvet. Med et tåget blik kiggede han rundt i salen, og opfattede kun svagt sin modstander. Det tog han mere end to minutter at finde ud af hvad der foregik omkring ham. De smilende ansigter afslørede at han havde gjort sig selv mildt til grin. ”Finite Incantatem” besværgelsen gled lydløst henover hans læber, hvorefter han kiggede med et skævt smil på Aeron, mens han langsomt trækkede sig op fra gulvet. ”Flot træk.” Kommenterede han, mens han ømmede sig lidt. Hans hoved snurrede stadig lidt, men det var ikke værst.
”Expilliarmus” Charles løftede kun staven en halv cenitmeter, hvorefter han tog et par skridt fremad. Han var klar over at jo tættere han stod på sin modstander, jo mindre tid havde han til at afværge kommende besværgelser. Men Aeron ville også have kortere tid til at afværge hans. Han tog gerne konsekvenserne, hvis det gav ham en større chance for at vinde. ”Lammer.” Hans læber formede forsigtigt ordet og han udtalte besværgelsen tydeligt. Han lavede et lille svirp med staven, hvorefter den røde stråle skød ud fra stavens spids.

[Aeron Logan Williams]

next to a battle lost
“THE GREATEST MISERY IS A BATTLE WON”

Aeron kunne ikke holde sig fra at løfte en triumferende, knyttet hånd i vejret. Det havde endelig lykkedes ham at få noget igennem, men det havde ikke været nok til at stoppe Charles. Han nikkede som tak for kommentaren og i gengældelse, men lod ikke for meget tid gå med høfligheder før han fandt et godt fodfæste.
Charles' expelliarmus kom ikke bag på Aeron, men den nåede alligevel at snitte ham, og for et øjeblik måtte Aeron kæmpe med at vinde grebet om hans stav igen. Han nåede lidt akkurat at se Charles tage et skridt i hans retning. Aeron vidste ikke hvad der gik af ham. Han fik ikke engang mumlet en ordentlig besværgelse før små gnister fløj ud af hans stav, kulminerede med den røde lysstråle der kom imod ham og sendte ham baglæns. Han havde aldrig nogensinde oplevet hans egne besværgelser give bagslag, og slet ikke med den kraft, Aeron var derfor noget overrumplet da han endelig ramte gulvet. Til hans held havde lammeren i det mindste ikke ramt ham, da han stadig kunne bevæge hans lemmer, omend en smule ømme efter faldet.
..."Det var første gang jeg har prøvet det," kommenterede han og lo. Han kunne dog ikke komme på benene igen, da de rystede under ham som han forsøgte.

CHARLES • OUTFIT

[Charles Jonathan McDonal]

Charles fulgte den røde stråle med blikket, og så til sin store forbløffelse at Aerons modbesværgelse gav bagslag. Den unge ravenclaw elev tænkte ikke klart da han startede med at sætte farten op, og tilsidst løb hen mod Aeron der var blevet slået i gulvet af sin egen besværgelse. Med et skævt smil, lod han sig falde på knæ ved siden af modstanderen. ”Er du okay?” Selvom han frydede sig lidt, så håbede han på at Aeron ikke var kommet noget til for selvom de var midt i en duel, så Charles ingen grund til at kæmpe til de var på randen til at falde sammen. Hellere stoppe når legen var god. ”Kan du fortsætte?” Spurgte han med en dirrende stemme, mens han rakte en hånd ud mod Aeron for at hjælpe ham med op på benene da Charles selv rejste sig.

Det skæve smil lyste den lyshårede troldmands ansigt op, og fik ham straks til at se ud som den dreng han var og ikke den hårde mand han prøvede at være. Egentlig var han blevet en del af duelklubben fordi at han følte at det ville give ham det sidste skub til at blive en rigtig troldmand. Den sidste knivspids selvtillid han manglede, dette var dog ikke sket endnu. Charles blinkede let med det ene øje, hvorefter han vendte om på hælen for at stille sig på sin plads. Kappens stof flagrede let om ham, da han drejede rundt og igen stod med fronten til Aeron. Han hævede det ene lyse øjenbryn, en smule udfordrende. ”Parat?”

[taut]

LUKKET
vinderen offentliggøres
mellem jul og nytår