|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Nov 13, 2011 0:35:02 GMT 1
For a charm of powerful trouble......like a hell-broth boil and bubble.~ ~ ~ ~ ~Tag: Christiane Wolf - Outfit: Here Anessa var blevet siddende i vinduesnischen efter at Heather havde valgt at slutte sig til festen igen. Hun havde stadig ikke lyst til at gå tilbage ind i den proppede sal, eller til musikken og lyden af de mange glade stemmer og mennesker der fyldte den. I stedet sad hun med den ene skulder lænet ind mod muren ved det store vindue og stirrede fraværende ud i mørket, uden rigtigt at se noget som helst alligevel. At der var en ganske konkret grund til hendes modvilge mod at gå tilbage til festen, var hun ulideligt klar over, men hvorfor den generede hende så meget som det gjorde, kunne hun stadig ikke heltfinde ud af.
Efter et stykke tid med sine egne forvirrede tanker, sukkede hun dybt og lænede sig frem indtil hendes pande stødte imod det kolde glas i ruden. Det klarede hovedet lidt og tog opmærksomheden fra netop de uvelkomne tanker og hun lukkede øjnene mens hun lod den kølige fornemmelse sprede sig over sit ansigt og samtidigt overvejede hvorvidt hun skulle trække sig selv op på hælene igen, og enten gå tilbage ind i salen, eller kaste håndklædet i ringen og gå tilbage til sit kollegie.
|
|
|
Post by Christiane Wolf on Nov 13, 2011 0:54:42 GMT 1
Christiane nippede ganske lidt til sin drink, da hun ikke just brød sig om den søde smag - for ikke at forglemme dens farve. Hun var godt på vej op til Gryffindor kollegiet for at smide kostumet og fordybe sig i en god bog om Quidditch eller ganske enkelt bare gå i seng. Men som hun bevægede sig op mod anden sal, skiftede hun langsomt mening. Klokken var trods alt ikke særlig meget, og nu havde hun kun en uge forinden trodset sine egne grænser og bedt Tristan Oakley om at følges med hende til festen. Så i bund og grund ville hun spolere den plan, der skulle forhindre andre i at snakke dårligt om hende i krogene. Selvom hun alligevel syntes at have oplevet det.
Med et suk løftede Christiane koppen op mod læberne, men da lugten nåede hendes næsebor, sænkede hun koppen igen for at placere den på gulvet ved hjørnet, som hun derefter drejede forbi. Hun havde blot tænkt sig at tage en lille pause oppe i sovefløjen, hvorefter hun ville slutte sig til festen igen, men hun kom ikke meget længere end rundt hjørnet, før hun en velkendt skikkelse ved det store vindue fik hende til at standse. Hun betragtede skikkelsen endnu et øjeblik for at sikre sig, at det ikke var en anden. "Anessa?" sagde hun og trak lidt på det ene smilebånd, mens hun nærmede sig ravnen, der, så hun, som hun kom nærmere, så ud til at have lukket lidt af for omverdenen. Christiane fortrød lidt, at hun havde forstyrret.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Nov 13, 2011 2:04:19 GMT 1
For a charm of powerful trouble......like a hell-broth boil and bubble.~ ~ ~ ~ ~Tag: Christiane Wolf - Outfit: Here Anessa var lidt for meget væk i sine egne tanker til at lægge ret meget mærke til sine omgivelser og det gav et tydeligt sæt i hende da en stemme brød stilheden i korridoren med hendes eget navn. Hun satte sig hurtigt op og drejede hovedet mod stemmen med et både flovt og overrumplet blik over at blive taget komplet tabt for omverdenen.
Hendes blik faldt på en sortklædt skikkelse lidt derfra og hun rynkede brynene lidt, før hun fik stemmen kædet sammen med både et ansigt og et navn på trods af kattemasken der dækkede den andens ansigt. Hun skar en lille grimasse, der næppe var synlig i den dunkle belysning og så ud af vinduet igen ”Niks... Titania lige i aften. Med stækkede vinger dog. Jeg er for gumpetung til at lette.” hun kneb øjnene sammen et øjeblik, før hun tvang de spekulative rynker på afstand og igen drejede hovedet tilbage for at betragte den ældre Løvinde og anfører for samme kollegies hold.
Hun lagde hovedet lidt på sned og rettede sig lidt op, uden at gøre anstalter til at rejse sig ”Fik du nok?” hun gjorde et hurtigt kast med hovedet tilbage mod salen, før hun igen så spørgende på den anden, stadig lige ubeslutsom omkring hvad hun egentligt burde gøre eller ikke gøre.
|
|
|
Post by Christiane Wolf on Nov 13, 2011 2:19:19 GMT 1
Christiane nærmede sig roligt det stor vindue, hvori Anessa sad. Smilet fik fat i den anden mundvig også, da Anessa talte. "Det er heller ikke fordi, jeg er så let på tå," kommenterede hun sit eget kostume og fjernede masken fra sit ansigt. Hun lod den anden hånd glide ned over det blonde hår, så det lagde sig mod hovedet igen, hvorefter hun slog sig ned på vindueskarmen med tilpas afstand mellem Anessa.
"Ja, en smule," sukkede hun svagt og rettede blikket mod ruden og betragtede kort den mørke himmel, før hun igen vendte opmærksomheden mod Anessas lyse ansigt. "Jeg havde helt fra start fået nok af det, men det er trods alt årets fest," fortsatte hun konverserende og lænede sig tilbage på den hånd, der ikke holdt den sort/guld-farvede maske, der forestillede halvdelen af en kats ansigt. "Hvad med dig?" spurgte hun og betragtede kort resten af hendes kostume, hvorefter hun flyttede blikket op igen, så hun ikke begyndte at virke kritisk angående Anessas påklædning. "Dit kostume er i hvert fald imponerende," tilføjede hun og smilede fortsat svagt. Selv ville hun aldrig troppe op i sådan en mundering, hvilket det simple kattekostume sikkert udstrålede, og heller ikke gik hun op i at se, hvad de andre bar. I det hele taget syntes hun, at en sådan udklædningsfest var en anelse latterlig, og hun længtes pludselig endnu mere efter bogen om sin yndlingssport.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Nov 13, 2011 11:50:07 GMT 1
For a charm of powerful trouble......like a hell-broth boil and bubble.~ ~ ~ ~ ~Tag: Christiane Wolf - Outfit: Here Anessa skævede til siden igen og fulgte diskret Christiane med blikket mens den anden kom nærmere i stedet for at forlade korridoren igen. Det gjorde hende som sådan ikke noget. Hun havde intet imod den ældre Løve, ud over det indlysende i, at de var konkurrenter på både kollegier og vigtigst af alt, på Quidditchbanen. Som de stod her, var der kun få dage til årets næste kamp, som netop skulle stå mellem Gryffindor og Ravenclaw. Det var dog ikke just den tanke der svirrede i hovedet på Anessa, som Christiane slog sig ned i vindueskarmen lidt fra hende. Hun fnøs lavmælt og smilede skævt uden at kunne lade være at komme med en hurtig kommentar til den forestående kamp ”Det bliver da interessant at se de andre i hovederne når ingen af os kan lette senere på ugen, så.”
Hun kastede et blik ned ad gangen igen mod salen. De svage lyde fra musik og stemmer trængte stadig ud, men der var ikke andre mennesker at se for nu. Hun drejede hovedet tilbage og betragtede et øjeblik Christianes ansigt i det dæmpede lys, før hun også selv så ud af vinduet igen og smilede svagt ”Eller rettere det skulle det have været.” hun skar en lille grimasse uden at se på den anden igen og trak på skuldrene ”Jeg trængte bare lige til et pusterum mens jeg prøver at bestemme mig for om jeg skal gå tilbage eller gå ovenpå.” svarede hun ærligt, uden at uddybe yderligere.
Hun drejede hovedet igen og hendes blik faldt til masken i Christianes hånd, før hun flyttede lidt på benene så det mørkeblå skørt raslede let omkring hende ”Imponerende.. og hamrende upraktisk.” hun så op og mødte hendes blik med et skævt smil ”Det der med at forsøge at være en pige bare for en aften er dybt overvurderet skal jeg hilse at sige.” hun tav et øjeblik og udstødte så en lille lyd der halvt mindede om et grin ”Jeg kan sgu knap nok trække vejret og de hæle her er rene dødsfælder.” hun rystede opgivende på hovedet uden helt at holde op med at smile, og rakte imens op, og tog det lille mørke næb der dækkede hendes næse af.
|
|
|
Post by Christiane Wolf on Nov 13, 2011 20:18:46 GMT 1
Chrstiane havde indtil nu ikke tænkt på den forestående Quidditchkamp, der ville være mellem Gryffindor og Ravenclaw om ikke så lang tid, og følte med et en spænding sitre i hendes mave. Hun gav dog ikke udtryk for det overfor Anessa, smilede måske en smule bredere, men ellers ikke andet. "Det sker forhåbentlig ikke til kampen," kommenterede hun og fortrød lidt efter, at hun havde bragt det på bane overfor sin konkurrent. Anessa var forhåbentlig ikke i humør til at snakke Quidditch på nuværende tidspunkt.
Christiane betragtede Anessas svagt oplyste ansigt, da denne så ned ad gangen. Hun havde aldrig rigtig haft en god situationsfornemmelse og det med at lægge mærke til små detaljer, var heller ikke hendes stærke side, men trods det kunne hun stadig fornemme noget negativt hos Anessa. Hun betragtede stille ravnen et øjeblik, før hun åbnede munden. "Er der sker noget?" spurgte hun prøvende og lænede sig en anelse frem. Egentlig var Christiane ikke meget for at snakke følelser eller lignende, men hun følte samtidig, at hun ikke kunne ignorere de mindre gode signaler, Anessa udsendte.
Et svagt grin forlod Christianes læber. "Jeg tror dig," inskød hun, da Anessa tav et kort øjeblik, og sendte hendes et let smil, hvorefter hun lagde masken i skødet og begyndte at trække de sorte handsker af hænderne. Da hun havde fået dem af, kunne man se, at hendes fingernegle var malet med en guldfarvet neglelak. Uden at lægge mærke til det begyndte hun at pille lakken af.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Nov 13, 2011 21:11:19 GMT 1
For a charm of powerful trouble......like a hell-broth boil and bubble.~ ~ ~ ~ ~Tag: Christiane Wolf - Outfit: Here Anessa smilede svagt og rystede langsomt på hovedet et par gange, uden at se ud til at det generede hende at tale om kampen. De havde været konkurrenter længe og hun formåede som oftest glimrende at skelne mellem at være på banen og ikke at være det ”Hvis det gør, så er det da i det mindste ligeligt fordelt. En spiller fra hvert hold der er ukampdygtig.” hun smilede skævt og lod et kort øjeblik tankerne stryge til sidste træning og de planer Imogen havde lagt for sit hold.
Tavsheden sneg sig ind mellem dem igen, og Anessa flyttede svagt ukomfortabelt på sig over følelsen af at have Christianes blik hvilende på sig og hun rømmede sig selvbevidst sekundet før den anden talte igen. Anessa så hurtigt på hende og hendes blik flakkede et øjeblik før hun så ned med en lidt for hurtig hovedrysten ”Ikke noget vigtigt.” hun skævede op igen, stadig med sin snak med Heather i alt for frisk erindring ”Undskyld.. jeg er vist ikke jordens bedste selskab lige nu.”
Hun smilede lidt bredere og hendes tænder blev et kort øjeblik synlige bag de blåmalede læber. Hun lagde ubevidst den ene hånd mod sit mellemgulv, mens en lille munter lyd undslap hende ”Du er ikke ligefrem gået glip af noget.. Jeg kunne godt bruge et par bukser lige omkring nu.” hun strøg fraværende en hånd over de farvestrålende fjer og sukkede opgivende, mens hendes blik gled til den andens hænder som handskerne røg ”Hvem fik æren af at trække dig med herned?”
|
|
|
Post by Christiane Wolf on Nov 14, 2011 17:53:26 GMT 1
Den unge løvinde var uden tvivl et konkurrencemenneske, og hun kørte derfor ikke joken længere ud. Hun ønskede bestemt ikke at være ukampdygtig til den kommende kamp, men at gøre alt hvad hun kunne for at få sejren. Hun trak dog lidt på smilebåndene for ikke at dræbe stemningen helt, hvilket hun kunne være ret god til, var det gået op for hende.
Selvom Christiane ikke var god til at lægge mærke til detaljerne, så hun godt hvordan Anessas blik ikke fæstnede sig på et bestemt punkt, da Christiane havde stillet hendes spørgsmålet. Men istedet for at grave dybere i det trak hun let på skuldrene og lavede en lille mh-lyd. "Det kan man ikke altid være," sagde hun og så opmuntrende hen på Anessa igen. Selvom hun var en smule nysgerrig, vidste hun samtidig godt, at hun ikke havde ret til at blande sig i ting, der ikke omhandlede hende. Selv kunne det irritere hende grænseløst, hvis mennesker snusede til ting, de bare skulle holde deres næse fra.
Christiane grinte kort og rolig af Anessas kommentar og sendte sig selv et hurtigt blik ned ad kroppen. Selv havde hun ganske praktisk tøj på, når nu det var et kostume. Da Anessa spurgte hende om partner, løftede hun hurtigt blikket og blev i sine tanker genforenet med den akavede situation mellem hende og Tristan. "Tristan Oakley," sagde hun og håbede, at Anessa ikke skulle komme med en kæk kommentar omkring det eller ville vide mere. Christiane fortsatte derfor hurtigt samtalen. "Hvad med dig?" spurgte hun og trak igen på smilebåndet.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Nov 15, 2011 9:18:49 GMT 1
For a charm of powerful trouble......like a hell-broth boil and bubble.~ ~ ~ ~ ~Tag: Christiane Wolf - Outfit: Here Anessa skar endnu en grimasse og trak let på skuldrene før hun skævede til Christiane igen og smilede uden at det nåede hendes blå øjne ”Nej, det kan man vel ikke.” hun himlede med øjnene ”Så er det bare lige den der med at man mangler noget at slå på når det sker. Det kunne være en fordel ind i mellem.” hun fnøs næsten muntert ”Sandsække strategisk placeret indenfor rækkevidde.” hun rystede på hovedet over sig selv og så ud af vinduet igen.
Hendes blik gled igen ned over den anden og dvælede lidt længere end det var nødvendigt, før hun trak det op til hendes ansigt igen og rynkede brynene spørgende ”Oakley?” hun smilede skævt ”Så det er dig jeg skal udfritte for alle hans mærke hemmeligheder måske?” spurgte hun kryptisk, før hun slog ud med den ene hånd og forklarede ”JEg skal interviewe ham til spotlightet i Wiz'en til december-nummeret.” hun rømmede sig lidt og mærkede smilet svinde ind, som Christiane returnerede hendes eget spørgsmål ”Den glitrende homo-humlebi..” begyndte hun og skar en grimasse ”Bedre kendt som Simon Lithgow.”
|
|
|
Post by Christiane Wolf on Nov 16, 2011 22:18:14 GMT 1
Christiane hævede øjenbrynene en smule over det, Anessa sagde. Selv kendte hun alt for godt til den følelse. Det var ikke en hemmelighed, at Christiane var blevet mobbet ganske groft på de mindre årgange, det var dog ikke alle, der vidste, at det havde påvirket hende som person ganske meget - kun visse fra Gryffindorkollegiet. Hun tøvede derfor med hvad, hun skulle sige, fordi hun havde svært ved ikke at tage det alvorligt, og endte med et kort grin og et skuldertræk. "Ja."
De lyse øjenbryn hævedes igen over Anessas kommentar og sænkedes ikke særlig meget, da hun også forklarede sig. "Det er jeg nok ikke den rette til," sagde hun, smilede skævt og strøg en lys hårlok om bag øret. Christiane havde delte meninger om The Wiz, men kunne godt acceptere det, så længe hun ikke blev nævnt i det.
"Homo-humlebi?" udbrød Christiane undrende og så spørgende på Anessa. "Ah," mumlede hun, da ravnen forklarede sig, og kom i det samme i tanke om den anden tvillingbror, der havde været skyld i, at Christiane havde brækket benet på fjerde årgang. Hun rystede dog den tanke af sig, da der var et eller andet over denne situation, der sagde, at det ikke var rette tidspunkt at snakke mere om de personer bærende Lithgow-navnet. Christiane åbnede munden, men lukkede den igen, da det gik op for hende, at hun ikke havde noget at sige.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Nov 17, 2011 8:04:11 GMT 1
For a charm of powerful trouble......like a hell-broth boil and bubble.~ ~ ~ ~ ~Tag: Christiane Wolf - Outfit: Here Anessa trak på skuldrene igen og så ned på sine hænder ”Mon ikke også han ender med at klare det helt glimrende selv.” hun lagde hovedet lidt på skrå og så op på Christiane igen ”Såfremt det var nogen han vil ud med.” hun kunne godt lide muligheden hun hver måned fik for at finde ud af nye ting om sine kammerater på alle årgangene og endnu mere fordi det hele lidt serverede sig selv. Der var ikke så meget at føje på. Det der kom i bladet var folks egne ord.
Hun havde nået at se væk igen da Christiane reagerede tydeligt undrende på hendes egne ord. Hun skar en grimasse igen og et kort sekund nåede glimtet hendes øjne mens hun satte navn på sin kavaler. Så nikkede hun kort og smilede skævt ”Det var hans egne ord over de kostumer vi slog ned på.” hun fnøs kort hen for sig ”At man selv siger ja til et tema er åbenbart ikke ensbetydende med man ikke brokker sig over det bagefter.” bemærkede hun tamt og faldt så med et lille suk hen i tavshed. Hun tog ikke blikket fra Christiane denne gang, men blev siddende med et diskret, men vurderende blik hvilende på hende, mens hun forsøgte at ignorere trangen til at gøre noget uigennemtænkt og spontant. At gøre noget i ren provokation mod de tanker og følelser hun ikke kunne slå ud af hovedet.
|
|
|
Post by Christiane Wolf on Nov 18, 2011 20:49:05 GMT 1
Christiane nikkede. "Nu er det jo også Tristan, vi snakker om," sagde hun bekræftende til det, Anessa sagde.
"Nogle var måske ikke klar over, vad de begav sig ud i," sagde Christiane med let hævede øjenbryn. "Der findes nogle ret specielle kostumer," tilføjede hun uddybende og lod tankerne vandre hen på nogle af dem, hun havde set henad aftenen. Selv ville hun aldrig tage noget på, hun ikke følte sig tilpas i, men hun havde efterhånden lært, at det var forskelligt fra person til person, hvad de kunne finde på for opmærksomhedens skyld eller bare for at være sjove.
Christiane havde ikke lagt mærke til, at Anessas blik lå hvilende på hende, og et svagt smil formedes derfor på hendes læber, da hun selv så på Anessas sminkede ansigt. Det blege månelys passede perfekt gjorde sminken endnu flottere og fik Christiane til at falde lidt i staver. Anessa virkede som en fin pige, men det var aldrig nået længere ud end til Quidditch, og et eller andet sagde Christiane, at det nogensinde ville. De begge gik nok for meget op i sporten til at kunne lægge det til side, når de var sammen.
Christiane rystede mentalt på hovedet, og det gik op for hende, at hun havde siddet og betragtede Anessa hele tiden. Men af en eller anden grund flyttede hun ikke blikket, men fastholdt det uden at føle nogen akavethed.
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Nov 18, 2011 21:39:08 GMT 1
For a charm of powerful trouble......like a hell-broth boil and bubble.~ ~ ~ ~ ~Tag: Christiane Wolf - Outfit: Here Anessa fnøs sarkastisk og himlede med øjnene, selvom hun ikke helt kunne lade være at smile momentært ”Han fik selv lov at vælge sit. Jeg så det ikke før i aften, så jeg vasker mine hænder.” hun skar en lille grimasse, men smilet blev siddende som en antydning i hendes mundvige denne gang, mens hun nikkede let ”Jo tak og endnu flere der er direkte uoriginale.”
Hun tav igen, og adskillige minutter gik, hvor ingen af dem sagde noget. Først med Anessa betragtende Christiane, men hun tog ikke blikket til sig, som den ældre Løve så tilbage på hende. I stedet kneb hun øjnene lidt sammen og lagde det sminkede ansigt lidt på skrå, mens en idé slog rod i hendes hovede. Hun rømmede sig let og brød så stilheden som den første ”Jeg tænkte lige.. har du nogen planer for resten af aftenen?” hun gjorde en kort pause for at lade den anden reagere og tilføjede så hurtigt ”Jeg her virkelig ikke lyst til at gå derind igen..” hun gjorde et kast med hovedet tilbage mod salen og fortsatte med et skævt smil ”..men jeg gider heller ikke helt i seng endnu.” hun rynkede brynene lidt og lagde hovedet lidt på skrå, før hun let tøvende fortsatte ”Jeg.. har en flaske Ribs-rom gemt ad vejen oppe på sovesalen...” hun hævede brynene sigende og sagde ikke mere, smilede blot ganske utvetydigt og så afventende på Christiane.
|
|
|
Post by Christiane Wolf on Nov 18, 2011 22:02:14 GMT 1
"Hm?" forlod det Christianes læber, da Anessa brød stilheden. Næsten umærkeligt kneb Christiane øjnene sammen, mens den anden talte. Hun havde det på samme måde - hun var ikke meget for at tage tilbage til festen, men samtidig var det trods alt for kedeligt at trække i nattøjet. Det Anessa sagde, var dog ikke noget for Christiane, og hun smilede skævt. "Det -" hvad? Hvorfor kunne hun egentlig ikke spendere aftenen med Anessa, når nu hun hverken havde lyst til at feste eller sove. Selvom de var konkurrenter, ville det være en anelse overdrevet at lade det forhindre dem i at snakke sammen uden at det omhandlede Quidditch. Havde det ikke også lige været ganske hyggeligt set bort fra Anessas lidt dårligere humør? Smilet fangede også den anden mundvig. "- vil jeg gerne," afsluttede hun tilsidst sætningen efter at have tøvet et halvlangt øjeblik.
Christiane blev pludselig grebet af en spænding, hun oftest kun følte før Quidditch-kampe for tiden. "Men skiftning af tøj først?" foreslog hun og sendte Anessas store kjole et sigende blik, og kom idet i tanke om det strenge forbud om alkohol. "Men det skal ske på et mere afsides sted med hensyn til reglerne," fortsatte Christiane uhindret og lagde ansigtet i tænkende folder. "Tagterassen," sagde hun pludselig ganske rolig, som om det var en selvfølge, og smilet fandt vej til hendes læber igen. "Lad os mødes om ti minutter - jeg tager tæpper med," fastslog Christiane som den anfører, hun nu var, og rejste sig sammen med Anessa. Uden at tøve satte hun kurs mod Gryffindor-tårnet. "Vi ses!" sagde hun, mens hun gik et par skridt baglæns, hvorefter hun vendte sig om igen og forsvandt.
OUT!
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Nov 18, 2011 22:41:42 GMT 1
For a charm of powerful trouble......like a hell-broth boil and bubble.~ ~ ~ ~ ~Tag: Christiane Wolf - Outfit: Here - Notes: C L O S E D Anessa lurede som det første tilbagetrækning og afvisning i Christianes ansigt, men så så det ud til den anden overvejede igen og efter at dømme på hendes fortsatte ord, skiftede mening. Anessa lyste op i et bredt, og denne gang helt oprigtigt smil. Hun rankede sig fra sin let sammenfaldne stilling ”Genialt!”
Hun så igen afventende på Christiane, uden helt at vide hvad hun skulle gøre næst og endte med at nikke ivrigt da den anden tog téten og fortsatte for hende ”Aftale!” hun udstødte en lille munter lyd og smilede skævt med endnu en nikken ”Tagterrassen lyder som afsides nok. Jeg kunne også bruge noget luft.” hun rynkede brynene skeptisk og så ned af sig selv ”Ti minutter... jeg tror måske..” hun så op mens hun talte og gik i stå, da hun fandt Christiane allerede på benene og på vej væk. Så himlede hun let med øjnene og rejste sig selv ”Vi ses!” hun stod et øjeblik, bøjede sig så resolut og tog de høje sko af, før hun selv satte i luntetrav mod Ravenclaw-tårnet, pludselig en del mere opstemt, end hun havde været hele aftenen.
|
|