Dulcibella Phoebe Lawrence Bellamy Purcell
Nov 1, 2011 21:27:56 GMT 1
Post by Dulcibella Purcell on Nov 1, 2011 21:27:56 GMT 1
Dulcibella Phoebe Lawrence Bellamy Purcell
ANSAT · RAVENCLAW · FULDBLODS · SEER
NATIONALITET Britisk, Ottery St. Catchpole
LOYALITET Purcell har ikke besluttet sig for et bestemt parti på skolen, hun tror dog på at fuldblods elever genetisk set har større chance for at klare sig godt end mugglerfødte. Officielt støtter hun skolens politik.
Kuffert
TRYLLESTAV Føniksfjer, ibenholt, 13 tommer
KÆLEDYR En slørugle ved navn Elpis. Den er hvid på maven og i ansigtet og lysebrun på vingerne og oversiden af kroppen. Den holder for det meste til i et bur på hendes værelse, nogle gange slipper hun den løs i løbet af dagen så den kan få lidt frisk luft.
KOST Purcell har aldrig været særlig glad for koste, og transportere sig for det meste via susepulver.
Udseende
FACECLAIM Rachel McAdams
UDSEENDE Purcell er en høj kvinde på 1.75 og holder sig stadig slank, på trods af at have født to børn. Hun har en lille smule former, men det er ikke meget, og folk vil nok ikke beskrive hende som den mest runde kvinde der findes. Purcell har et mellemlangt mørkt hår som hun sætter på alle former og måder når hun har lyst, hun elsker alle former for frisurer og eksperimenterer gerne. Hun har store ovale øjne og lange smalle øjenbryn der matcher hendes hårfarve.
Purcell går for det meste i magikeragtig tøj, ellers bliver det til det mere klassiske elegante mugglertøj når hun skal passe ind. Hendes særlige kendetegn er hendes elegante tøj der har et snert af kreativitet over sig, dog for det meste i lilla, mørkegrønne, blå eller mørke farver. Hun er meget kræsen når det kommer til tøj, og får det ofte skræddersyet af hendes yndlingsdesigner. Hun eksperimentere gerne, og er ikke bange for at vise sin kvindelighed frem i det tøj hun ifører sig.
Personlighed
INTERESSER
- Spådom
- Okklumensi
- Animagi
- Politik
YNDLINGSFAG Hun underviser i øjeblikket i spådom, hvilket også var hendes yndlingsfag tidligere, men da hun var på skolen som elev, var hun også meget glad for eliksirer og forvandling.
PATRONUS Hendes patronus tager form som en då. Det lykkeligste minde hun har, er da hun sad foran pejsen med sit nyfødte barn, og kiggede ind i dets smukke øjne.
DEMENTOR Purcells værste minde plejede at være da hendes første barn døde ved en drukneulykke da de var på ferie i Italien. Nu er det dog skiftet ud af mindet om hendes søn Giovanni i hendes arme, mens hun ser det sidste liv sive ud af ham.
BOGGART Boggarten tager form af hendes to børn og hvordan de så ud efter de døde
DRØMMESPEJL Dulcibella ser sine to børn i live og ved hendes side, med glade udtryk i ansigtet.
VERITASERUM Purcell har mange hemmeligheder hun bærer på, nogle af dem er kommet med de spådomme hun har lavet. Hun har dog en lille last med romantisk mugglerlitteratur, som hun ligger og læser om aftenen i sin seng, inden hun skal til at sove, som hun helst ser uopdaget.
PERSONLIGHED
Purcell virker som en venlig dame når man møder hende, hun behandler generelt folk godt og er sjældent uhøflig. Hun har masser af bekendtskaber rundt omkring i England, og er elsket mest på grund af hendes loyalitet, kløgt og vilje. De fleste beundrer hende selvfølgelig fordi de kender hende, og ved hun er en Seer, men når de lærer hende at kende finder de ud af at hun er et tilgivende menneske, der har prøvet lidt af hvert.
Mange har omtalt hendes øjne, som at de kan se direkte igennem dem og ind til deres sjæl, og det har nok noget at gøre med hendes medfødte evne, da hun har nogle meget pircende øjne.
Ud over at være en Seer har Purcell gennem sin levetid lært sig selv at forvandle sig til et hun dådyr, og desuden praktiserer hun Okklumensi og Legimensi på et okay avanceret plan. Det er dog ikke noget hun bruger særlig meget i sin hverdag, men hun har følt det var nødvendigt, for at være sikker på at kunne beskytte sig mod folk der vil invadere hendes tanker, og se nogle af hendes spådomme.
Purcells største svaghed er dog at hun har en tendens til at være overfladisk, og har svært ved at lade folk nå helt ind til hende. De fleste kender hende som venlig, men ikke meget mere end det, og hun åbner sig sjældent for folk. Hun har mistet mange venner med de profetier hun har lavet om dem, og er derfor meget tøvende når det kommer til at opbygge venskaber, da hun er bange for folk bare stikker af når hun fortæller dem sandheden. Purcell har forudset mange ting, men en ting hun ikke kan forudse er ting der omhandler hende selv.
Purcell kan have okay god humor når hun lige er i humør til det, og ofte laver hun bedre og dårlige jokes når hun har timer. Hun kræver dog ikke at børnene griner, hvis den er dårlig, da hun ikke kan lide overfladiske elever og slet ikke dem der prøver at vinde sig ind på hende.
Purcell behandler sine elever med den respekt hun mener de fortjener. Hun er mere tilgivende over for de yngre elever end de ældre, men vil være bestemt og direkte overfor begge grupper. Hun holder mest af de elever der minder hende om hendes egne børn, og især de yngste, da de minder hende om det barn hun engang mistede. Dette betyder selvfølgelig ikke at hun forskelsbehandler dem, når det kommer til evner, hun holder sine subjektive meninger for sig selv i undervisningen. Desuden, kan de elever hun virkelig finder talentfulde indenfor hendes fag, virkelig få chancen for at få hendes venskab.
Purcell er dog virkelig dårlig til at tilgive når det kommer til svigt, eller folk der forsvinder ud af hendes liv uden et enkelt ord. Alt der har at gøre med svigt, rammer hende dybt og det vil tage hende tid at tilgive lige præcist denne gerning. Desuden, kunne hun i sine unge dage blive grebet af et storhedsvanvid, over sine evner og talenter og prestigefyldte karriere, men det er dog noget hun har arbejdet med, og efterhånden er stilnet lidt bort. Desuden hader hun sit fornavn utroligt meget, og foretrækker derfor at alle kalder hende for Purcell, eller Bella hvis de er på fornavn med hende.
Baggrund
FAMILIE
- Lemoine Purcell, 77 år, tidligere ansat i ministeriet
- Normelle Bellamy, 72 år, forhenværende ansat i Højmagiratet, fuldblods
- Robynne Purcell, 35 år, ansat som journalist for profettidende
- Sharmaine Purcell, 32 år, arbejder som skuespiller
- Jeremiah Purcell, 29 år, ansat i De Tre Koste
HUSALF En husalf ved navn Des der har været i familien i evigheder
HJEMBY Hogwarts er hendes eneste hjem
HISTORIE
Purcell blev født I Ottery St. Catchpole som det andet barn I familien, og den første pige. I løbet af hendes første leveår, blev de efterhånden en stor børneflok, og blev for det meste kendt som ”The Purcells” hvor end de gik. Hendes første barndomsår var skønne, og hun havde en barndom som mange andre, med søskendestridigheder, leg og fantasi. Hun var ambitiøs allerede fra da hun viste sine første tegn på magi, og prøvede mange gange før hun kom på Hogwarts at udøve det med en speciel hensigt, altså at få en dåse med kager til at flyve ned fra en hylde og ting som dette, der oftest endte i at dåsen faldt, eller farede rundt i hele køkkenet og smadrede ting.
Forældrene havde hyret en privatlærer til at lære børnene at læse og regne godt, så de var godt rustet når de skulle starte på Hogwarts, og dette brugte Purcell årene før hun kom på Hogwarts på. Hun læste alle de bøger hun kunne, og var allerede på det tidspunkt lidt af en bognørd.
Purcells seer gave viste sig først sent i hendes liv, det var som om den først modnedes i hende da hun skulle til at starte på Hogwarts. Familien var samlet ved morgenbordet en søndag, det var kun et par måneder inden skolestart, og hun havde lige slugt en slurk te, da hun pludselig udbrød at der ville ske noget tragisk på deres rejse til Skotland om præcis en uge. Familiens blev selvfølgelig meget oprørt over dette, og havde ingen ide om hvad de skulle stille op med hende. Det viste sig at det der ville ske, var at hendes mindre bror ville falde ned af nogle klipper og slå sig alvorligt, men han stod heldigvis til at redde, og alt endte godt alligevel.
I de to første måneder blev hun ramt af det konstant. Hun ville hele tiden række folk et håndklæde lige før de spildte, og det blev virkelig for meget for hende på nogle tidspunkter. Heldigvis, begyndte det at stilne af lidt efter lidt, og kom tilbage på et mere stabilt niveau, efter hun startede på Hogwarts og blev sorteret til Ravenclaw, og begyndte at få privatundervisning af spådomslæreren på skolen. Denne evne kommer fra faderens side af familien, og den sidste de ved havde evnen var hendes oldemor Agneta Purcell.
Skoletiden var som mange andres, dog havde hun det en anelse sværere da mange fandt hendes evne ret så irriterende, og hun endte med ikke at reagere på det ved mindre det virkeligt bekymrede hende. Hun skabte sig mange uvenner på den måde, da hun altid og stadig har for vane at fortælle det til folk, hvis det omhandler dem, og har derfor mistet mange venner i løbet af sin levetid. Det har dog også gjort at hun har fået tættere venskaber en gang i mellem, men oftest skulle de lige have tid til at sluge den.
Da hun afsluttede Hogwarts tog hun på lange rejse rundt omkring i verden, og arbejdede ved siden af i en Spådomsbutik i Tusmørkegyden. Hun elskede sit arbejde, men elskede endnu mere at rejse, da det gav hende så mange nye ting at opleve og mennesker at møde. Purcell har bland andet været i Thailand, Tibet, Peru, Chile, Argentina, Kenya, Sibirien, Caribien og Alaska. I alle disse lande har hun studeret deres måde at spå på og selvfølgelig afprøvet det selv mens hun var der.
Purcell var i starten af tyverne, da hun mødte sin eksmand da hun arbejdede for ministeriet i en periode. Dennes navn var John Polvani og de blev umådelige forelskede i hinanden og blev efter lidt tid gift, og fik to børn. Der fulgte mange lykkelige år, men det blev dog afbrudt af en tragisk hændelse.
Det der endte deres forhold, var at deres første barn druknede da de var ude og bade, på et ferieophold i Italien. Hendes navn var Julianne, og det berørte hele familien så meget at hendes mand endte med at gå fra hende, da han ikke kunne holde hendes sorg, melankoli og bitterhed ud mere. Dette ramte hende hårdt, da hun aldrig havde troet han ville forlade hende, og det tog hende mange år at komme over dette slag. I et par år var hun endda kendt som den hysteriske dame i nabolaget blandt mugglerne, og nogle af børnene mente faktisk at hun måtte være en heks, efter at hun var blevet set stavrende ned gennem landsbyen med underlige klæder på. Dette førte til en indlæggelse på Skt. Mungos, men heldigvis skulle der ikke mere end et halvt år til at de mente hun var frisk nok til at komme ud i den virkelige verden.
I årene derefter var hun meget alene, og brugte tiden på at skrive om sine rejser og på at fortælle ministeriet om sine spådomme. Desuden var det i denne tid hun blev animagus og begyndte at studere okklumensi og legimensi. Purcells spådomme i denne periode var mere alvorlige end de plejede, og handlede ofte om hændelser der ville berøre hele magiker samfundet. Senere forudså hun fx at der ville komme en rektor der ville stå på de tidligere dødsgardisters side og fremhæve denne politik på Hogwarts.
Hun så ikke meget til sin familie, for det meste kun sit andet barn Giovanni, men da manden havde fundet sig en ny kone, følte hun sig ikke særlig velkommen i barnets hjem, da han havde forældermyndigheden over Giovanni.
Purcell så ingen anden udvej end at ansøge om at blive spådomslærer på Hogwarts da den tidligere døde af alderdom, og blev så heldigvis ansat da hun var i starterne at trediverne. Mødet med eleverne og de nye, men samtidig kendte omgivelser, fik hendes sorg til at dulme sig, og hun fik endnu engang lysten til at leve. Nu har hun været på skolen i mange år, hvilket hun stadig er meget tilfreds med og føler at hver dag er et nyt eventyr.
AIS · 23· JEG HAR LÆST REGLERNE
